Dansk oversættelse af YouTube-transcript. Tidsangivelser er fjernet. Links til sider der understøtter påstandene i vidieoen findes nederst.

Kapitel 1: Intro

ED ZITRON: Oven i alle de andre problemer har vi situationen, hvor hyperscalers køber langt flere GPU'er, end de har brug for, hvilket driver prisen på hukommelse op og dermed prisen på forbrugerelektronik for alle.

JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: Og oven i det lyver de, ligeså ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: ...om, hvor meget kapacitet de har. De prøver at få alle til at tro, at de bringer gigawatt online, når en datacentral faktisk kan bruges til mange ting. De datacentraler, folk hader, er ikke dem, der håndterer streaming. Disse AI-datacentraler er helt andre dyr end alt andet, der driver noget som helst. De kunne alle sammen forsvinde i morgen, og internettet ville fungere stort set som før, for de eksisterer kun for at lave AI.

JON STEWART: AI var aldrig ... det var på ingen måde en nødvendig udvikling. ED ZITRON: Nej.

JON STEWART: Jeg har altid følt, at AI bare er ligesom Google ... Google på coke. ED ZITRON: Ja.

JON STEWART: Når man googler noget, siger man "hej mand, er der en pizzeria i nærheden af mig?" Og så fortæller den det. Men når man siger det til AI, er den sådan: "Åh gud, det er et godt spørgsmål. Jeg elsker pizza. Pizza er så lækkert. Vidste du, at det startede i Grækenland?" Den bare fortæller dig ting. Og du er sådan: "Hold din kæft!" ED ZITRON: Og nogle gange siger den: "Ja, Demarco's er den bedste." JON STEWART: Ja, præcis. "Hej mand, jeg skal bruge alt dit vand. Jeg skal bruge alt dit vand." ED ZITRON: Demarco's findes ikke. JON STEWART: Nej, det findes ikke. Og den finder på ting.

[THEMEMUSIK]

Damer og herrer, velkommen til "The Weekly Show"-podcasten. Mit navn er Jon Stewart. Jeg er værten på "The Weekly Show"-podcasten. Det er tirsdag den 27. oktober.

Og undskyld, jeg trækker lidt tilbage fra mikrofonen et øjeblik. (SYNGER) Can you hear the people sing, singing a song?

(TALER) Det er ... det er valget. Det er sidste gang, vi taler sammen inden valget. Og jeg vil gerne opfordre alle derude til at ... please, for Guds kærlighed, kom ud og stem og udtryk din politiske holdning. Og jeg vil gerne ramme det ind som ... uanset hvordan du stemmer ... men det mener jeg ikke. Jeg mener det som: Send venligst en besked til denne hensynsløse cirkusforestilling af en regering om, at nu er det nok, at vi har fået nok, at det er tid til, at nogen træder frem og skaber ... grundlovgiverne kaldte dem, tror jeg, checks and balances over for denne utterly imperiøse administration.

Så det er talen i dag. Vi taler ikke om valget i dag. Vi taler om andre dommedagsscenarier, særligt finansielle, om AI. Jeg ved, vi har talt lidt i programmet om katastrofale udfald af AI i form af dårlige aktører, eller i form af AI'en selv vendte sig mod os. Det her handler mere om de virkelige konsekvenser af AI økonomisk og finansielt. Og vi er glade for at have en gæst med i dag til at tale om det. Så lad os komme i gang.

[THEMEMUSIK]

Kapitel 2: Ed Zitron deltager

Damer og herrer, vi er glade for at blive selskab af Ed Zitron. Han er CEO for EZ Primary Research. Han skriver nyhedsbrevet "Where's Your Ed At?". Men vigtigere ... han har en stor forståelse for, jeg mener, AI's økonomi. Og Ed, velkommen.

ED ZITRON: Tak fordi jeg måtte være med. JON STEWART: Det er en ren fornøjelse.

Jeg vil spørge dig om det her ... og jeg undskylder på forhånd ... det bliver lidt basalt ... ED ZITRON: Det er fint. JON STEWART: ... på en måde.

Så jeg ville have dig til at tale om ... vi har hørt meget om AI i form af dommedagsscenarier ... en dårlig aktør får fat i det og bygger sit eget biohazard, eller agenterne bryder ud og hacker sig ind i alle følsomme data eller vandforsyninger, den slags. Eller det omvendte: det hele virker, og vi bliver reduceret til NPC'er i en verden, vi ikke har indflydelse på.

Jeg vil tale med dig om de mere økonomiske ubalancer i AI-verdenen. Giver det mening? ED ZITRON: Helt sikkert. JON STEWART: Fint.

Kan du give os, for at starte med, lidt af banen: hvad er det økonomiske AI-økosystem ... chips, software, datacentraler? Hvad har vi med at gøre, når vi taler om AI-økonomien?

Kapitel 3: Det økonomiske AI-økosystem

ED ZITRON: I toppen af aktiemarkedet er den største virksomhed NVIDIA. De laver noget, der hedder en GPU. Det betyder teknisk set "graphics processing unit". Det her er ikke til grafik. Det er, fordi de er rigtig gode til parallell processing, altså grundlæggende at gøre én ting mange gange. Ikke desto mindre skal man bruge de chips til to ting ... én: at træne en AI-model, og to: at køre inferens, som simpelthen er at skabe outputs.

JON STEWART: Når du siger at skabe outputs ... når du stiller et spørgsmål, så er svaret, du får, outputtet.

ED ZITRON: Ja, præcis det. JON STEWART: Jeg ser.

ED ZITRON: Og så bliver det mere komplekst med større modeller og større opgaver. Men det er grundlaget. JON STEWART: Fint. Så de her chips er GPU'erne, og de driver hele økosystemet?

ED ZITRON: Ja. Og NVIDIA havde indtil for få år siden stort set et effektivt monopol på det, fordi de har denne ting, der hedder CUDA, som simpelthen er underliggende softwarebiblioteker og måder at køre software på grafikprocessorer. Det betød, at de i praksis er virksomheden bag AI-boomet. Nu sælger de de her GPU'er, som er meget dyre. De koster 50.000, 60.000 dollars stykket, man køber dem typisk i racks, der koster millioner hver. Og man skal bruge tusindvis af dem, hundredetusindvis i nogle tilfælde, til de store datacentraler. Men NVIDIA er stort set den eneste leverandør, der sælger dem. Der findes teknisk set AMD. Teknisk set har Broadcom også AI-chips, men NVIDIA er top-hunden. Deres kunder er stort set verdens største virksomheder ... Microsoft, Google, Meta, Amazon, Oracle, SpaceX nu, vel. Og de har en meget lille kundebase. Men den kundebase har så mange penge, at de har kunnet sænke 30, 40, 50 milliarder dollars om kvartalet ned i de her AI-chips og AI-datacentraler.

Problemet er, at de her ting bliver ved med at blive dyrere og også tager en evighed at installere. Men for det meste er NVIDIA blevet stort, fordi alle har sagt: AI bliver det næste store ... JON STEWART: Netop. ED ZITRON: ... vi skal købe så mange af dem som muligt. Der er ikke rigtig noget bevis endnu på, at det faktisk er tilfældet, eller i hvert fald noget, der ligner en begrundelse for de over en billion dollars, der er blevet investeret i de her GPU'er og de datacentraler, de skal stå i. Og der kan jeg stoppe. Der er forskellige niveauer at folde ud derfra. JON STEWART: Netop.

Så hovedideen er, at man har denne ene virksomhed, NVIDIA. Leverer NVIDIA til alle? Regner vi Kina med i den ligning? Eller siger vi, at det kun er USA og måske andre slags AI-startup-områder?

ED ZITRON: Teknisk set har Kina en virksomhed kaldet Huawei, der laver deres egne chips, men NVIDIA-GPU'er er i årevis blevet sendt derover. Der var en stor historie sidste år fra Bloomberg om en virksomhed kaldet Mega Speed, som kaldes en neocloud. Det betyder bare en virksomhed, der køber chips, installerer dem og udlejer dem, hvor de tilsyneladende, efter sigende, var en front for en kinesisk datacentraloperation. Supermicro, en AI-servervirksomhed, havde også en af deres medstiftere, der bogstaveligt talt brugte en hårtørrer til at fjerne serienumrene, så de kunne sendes. JON STEWART: [GRINER] Det er ligesom ... det er ligesom våben.

ED ZITRON: Her er sagen. Hvis denne æra er så dyster og sjælløs og glædesløs, er det rart med lidt fjollede streger for en gangs skyld. JON STEWART: Nej, jeg synes, det er det.

ED ZITRON: Så NVIDIA-chips bliver sendt derover, men de har langt færre. Og Kina har måttet være lidt mere snedige med, hvordan de bygger de her ting. Men for det meste sælger NVIDIA GPU'er til alle, alle steder i verden. Så NVIDIA kontrollerer i princippet alt. Det betyder, at NVIDIA er utrolig rig. De trykker penge. Det betyder, at NVIDIA nu er blevet den største leverandør til Microsoft, Google, Amazon, Meta, SpaceX.

Problemet er, at fordi de her datacentraler faktisk ikke genererer nok indtjening, eller egentlig slet ingen indtjening ... ingen af de virksomheder, bortset fra SpaceX, offentliggør deres faktiske AI-indtægter. Alle er måttet begynde at optage gæld. De har måttet fyre folk. Meta laver et aktiesalg på 95 milliarder dollars. Oracle måtte lave ét på 50 milliarder og risikerer en nedgradering, alt sammen fordi ... trods alle de store løfter om AI ... den økonomiske gevinst er der ikke. Torsten Slok, cheføkonom hos Apollo, sagde forleden, at der ikke har været nogen gevinst fra AI.

JON STEWART: Det rammer kernen af måske den absurde modsigelse i det hele: man har dette økosystem bygget omkring de her NVIDIA-chips, der koster millioner af dollars, og det, det skaber, er, gætter jeg på, compute. Alle leder efter compute. Men compute er meget dyrt. Og tilsyneladende ... og du må sige mig, om det er forkert ... folkene der bruger compute, kunderne, betaler ingen steder nær, hvad det koster at bygge og drive compute. Med andre ord: Man køber noget og får det ved latterlige rabatter. Og virksomheden betaler meromkostningen. ED ZITRON: Til en vis grad. Altså, det her er faktisk ... sagen er, at du både tager fejl, og vi ved det ikke ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: ... men også har ret på samme tid. JON STEWART: Det tager jeg. Det tager jeg som en sejr.

ED ZITRON: Lad mig forklare, hvad jeg mener. Vi ved faktisk ikke, hvor meget det koster at drive de her ting. JON STEWART: Gør vi ikke? ED ZITRON: Vi ved ikke, hvor meget det koster. Vi har mange estimater. Mange AI-folk online er kommet med deres gæt, men vi ved det virkelig ikke. Vi har denne ... en virksomhed kaldet Silicon Data laver et indeks over, hvor meget man kan få pr. time for en GPU. Og de stiger hele tiden, og folk siger: wow, de må tjene pengene hjem. Vi ved faktisk ikke de operationelle omkostninger, men selv de indekser over priser afspejler ikke rigtig, hvad folk betaler langsigtet, for de er mest baseret på spotpriser, som bare betyder, hvad det ville koste at leje det her lige nu, frem for hvis jeg køber det for et år. JON STEWART: Lad os tage et skridt tilbage.

ED ZITRON: Ja, ja.

JON STEWART: Og måske ... så vi har lidt af landskabet med, hvem spillerne er.

Kapitel 4: Hvordan AI-virksomheder tjener penge

Hvordan tjener så Anthropic eller Meta eller nogen af dem penge på deres AI? Hvordan genererer OpenAI indtægter? ED ZITRON: OK, to måder. JON STEWART: OK. ED ZITRON: Én: der er abonnementer. Man betaler ... når man siger, jeg betaler dig 20 dollars om måneden, kan jeg bruge OpenAIs modeller ... og der er rate limits, der lidt slører det, men man kan bruge dem en vis mængde. De har et 100- og et 200-dollars-abonnement om måneden, det samme med Anthropic. Så man betaler det og kan bruge det en vis mængde.

Nu tjener Anthropic flere penge på den anden, som er API'en, som bare betyder at forbinde sin ting til Anthropics modeller ... ens startup, ens coding-harness, og så betaler man ved måleren. Så man betaler pr. million tokens.

JON STEWART: Stop ... stop lige et øjeblik, og jeg undskylder. ED ZITRON: Nej, det er OK. Nej, please. JON STEWART: Hvad er en token? For jeg hører det meget, og jeg er ikke helt sikker, og pr. million tokens. Hvor mange tokens tager det? Og hvad hedder din kat? Og for jer, der lytter på radioen ... ED ZITRON: Det her er Howl. JON STEWART: Howl!

ED ZITRON: Og han er stor, smuk og irriterende, ligesom far. JON STEWART: Åh gud. ED ZITRON: OK, så ... JON STEWART: Nej, smuk. Fint, fortsæt. ED ZITRON: Så, en token er 3/4 af et ord. Det er bare, når en model spytter et output ud ... JON STEWART: OK.

ED ZITRON: Lad os sige, du siger: giv mig en limerrick, så spytter den noget ud, og det vil være en vis mængde tokens at generere det. Når du indsætter det, der siger "lav en limerrick til mig", er det en input-token. Og når den genererer outputtet, er det output-token.

JON STEWART: Og bliver det beregnet ud fra, hvor meget compute et input kræver for at give et resultat?

ED ZITRON: Nej, det beregnes ud fra, hvad den laver, og hvad den sender ud. Compute-siden, hvor meget GPU'erne koster at drive, ved vi virkelig ikke. Vi har estimater ... JON STEWART: OK. ED ZITRON: ... fra en vis mængde bud. Men når det gælder især Anthropic og OpenAI, som er de vigtigste AI-laboratorier, dem der laver de mest populære modeller, har vi ingen indsigt i, hvor dyre deres operationer er. Vi har nogle dokumenter. Jeg fik OpenAIs reviderede regnskaber tidligere på året. Men vi har ikke: hey, det koster, når vi kører én NVIDIA B200-chip, så meget koster den i timen. Og problemet er, at det grænser til det umulige at estimere det, for vi har ingen indsigt i deres infrastruktur. Vi ved ikke engang rigtig, hvor meget compute de har. Og vi kan komme ind på det om lidt, vel.

Men hyperscalerne ... Amazons, Googles, Metas, Microsofts osv. ... JON STEWART: Og det er dem, der prøver at bygge alle datacentralerne, så de kan øge deres compute.

Men hvis vi ikke ved ... hvorfor er de så alle sammen med i det her kapløb om at skabe mere compute? Er de maxet ud? Er inputs, der kommer ind, så meget større end det, de kan eksportere?

ED ZITRON: OK. Det er faktisk et rigtig godt og vigtigt spørgsmål. JON STEWART: Åh gud, tak.

ED ZITRON: Nej, for Jon, du er selvnedværdigende om ikke at vide det her. Faktisk er meget af det her meget sløret. JON STEWART: OK.

Kapitel 5: Størrelsen, strømbehovet og prisen på AI-datacentraler

ED ZITRON: Så Microsoft ... JON STEWART: Med vilje, vil jeg gætte på ... ED ZITRON: Ja. JON STEWART: Med vilje. OK. ED ZITRON: Så det er ikke så meget outputsens størrelse. Det er, at det tager lang tid at bygge AI-datacentraler, meget længere.

Hver eneste af de her ting er det mest ambitiøse infrastrukturprojekt i historien. JON STEWART: Hver datacentral? ED ZITRON: Stort set.

OpenAIs datacentral ... Oracle har bygget den i 2,5 år i Abilene, Texas. Den er, tror jeg, omkring 998.000 kvadratfod. JON STEWART: Hellige shit.

ED ZITRON: Og den kommer til at bruge omkring 1,2 gigawatt strøm, hvilket grundlæggende er strømmen af en lille by, men på en tusindedel af pladsen. Så jeg bruger byen Bristol i England som eksempel. Det er grundlæggende strømmen af byen Bristol i grundlæggende flere store lagre.

JON STEWART: Amerikanere scrambler lige nu for at finde ud af, hvor Bristol er, og hvordan det ser ud.

ED ZITRON: Ja, de mest spændende ting sker for Bristol ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Undskyld, Bristol-lyttere.

Så hyperscalerne bygger den kapacitet, for de ser efterspørgsel. JON STEWART: Ja.

ED ZITRON: Men det meste af den efterspørgsel kommer faktisk fra OpenAI og Anthropic, der har denne glubske appetit for AI-compute, i den grad at de, fordi de har så mange kunder og så meget opmærksomhed, grundlæggende køber alt op. Jeg estimerer, at 80% eller mere af AI-compute-udgifterne kommer fra de to virksomheder. Men hyperscalerne har alle aftaler med netop de to virksomheder. Ja, de har nogle andre kunder. Men når man fjerner Anthropic og OpenAI, er der, tror jeg, omkring 22 milliarder dollars, hvilket lyder af meget, indtil man indser, at Microsoft alene har brugt over en fjerdedels billion.

JON STEWART: Microsoft har brugt en fjerdedels billion på hyperscaling? ED ZITRON: På kapitaludgifter siden 2022. Så kapitaludgifter er bare investeringer i aktiver, noget man vil bruge fremover i virksomheden for at få den til at tjene flere penge.

JON STEWART: Når du siger, at bruger penge som kunder hos OpenAI og Anthropic ... er Meta så ikke også med i spillet? Og er de ... eller er de en mindre spiller i det hele? ED ZITRON: Det er det sjove. Jeg ved ikke, hvordan folk glemmer Metaversen, hvorfor de hedder Meta, men Meta har brugt over 160 milliarder dollars, tror jeg på dette tidspunkt, nok mere på AI ... bygget de her datacentraler, bygget AI-compute ud. Men de har ikke rigtig ... de har deres egne AI-modeller, men Meta har ikke en AI-strategi. Meta har bygget deres egne AI-modeller. De har denne Muse-app ... JON STEWART: Netop, den lille assistent.

ED ZITRON: ... der er dukket op for nylig, og som, for at citere Mark Zuckerberg, er meget urentabel. De tjener ikke mange penge. JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Jeg ved det, ikke? Vi elsker det her. Og det er sagen. Alle de her virksomheder gør det, fordi de er løbet tør for hypergrowth-ideer. De har ikke en ny Google-søgning. De har ikke en næste Facebook. Så fordi de alle er trætte, gamle, kedelige monopolister, går de: vent, Microsoft lavede det der ChatGPT-ting. Vi burde alle sammen købe de her chips. Flere chips nu. Store, store!

Og problemet er, at de har lagt så mange penge i det, at de ikke rigtig kan bakke ud igen, selvom det meste af deres kundebase er Anthropic og OpenAI. Og uden dem er det lidt ynkelige indtægtsbeløb.

[THEMEMUSIK]

REKLAME JON STEWART: Folk, jeg ved, tingene ser lidt grumme ud lige nu, me jeg siger jer, mand, der er et nyt projekt på ... der er her for at redde os ... Ground News. Det er vores gamle ven Ground News. De er her for at hjælpe jer med at håndtere den nyhedsbaserede nådesløse vanvid, den algoritmestyrede skål af sorg og fortvivlelse, der strømmer frem gennem alle medier og alle åbninger, man kan finde vej til. Det er vanvid. Men Ground News tager hver eneste artikel om den samme nyhedshistorie fra alle medier over hele verden, samler dem ét sted og fortæller dig, hvor de kommer fra. Man kan se, hvordan de forskellige organisationer og algoritmer manipulerer ens information. De kan vise, hvor pålidelig kilden er, hvem der finansierer kilden. Det er en helvedes service, de leverer. Abonnér med 40% rabat på ubegrænset adgang ved at scanne QR-koden på skærmen eller gå til ground.news/js. Sørg for at bruge vores link, så de ved, vi sendte jer. Igen, det er ground.news/js.

[THEMEMUSIK]

Kapitel 6: Hypen, viral adoption og den økonomiske realitet af store sprogmodeller

Alt, hvad man hører, er ... det her er en revolution på størrelse med, jeg ved ikke, bomuldsmaskinen eller jernbanen, og nogle vil sige iPhone'en og internettet, og hvordan det ændrede alt. De føler i hvert fald, som om de har opdaget fremtiden. Om resten af os vil bo i den fremtid, er en slags separat sag.

Så ... de vædder på, at det her er transformerende? ED ZITRON: Ja.

De tror ... og her må jeg være tydelig: De her mennesker er ikke super sofistikerede. De kan være rige, men de er ikke sofistikerede.

November 2022 ruller rundt, ChatGPT udkommer. Bogstaveligt talt er vi lige kommet ... vi har været igennem, hvad, fire renteforhøjelser det år, måske flere? Alt er rigtig dyrt. Tech-industrien havde denne massive boomæra i 2021. JON STEWART: Inflationen er meget høj. ED ZITRON: Mmm. JON STEWART: Vi er ved at komme ud af pandemien. Forsyningskæder er svækkede. Ja.

ED ZITRON: Indtægterne er nede på tværs af brættet. JON STEWART: Korrekt. ED ZITRON: NVIDIAs indtjening var flad. Og tilbage i 2019 havde NVIDIA købt en virksomhed kaldet Mellanox i Israel, som tillod en bare at bruge højhastighedsnetværk til at forbinde en bunke servere og opfandt den moderne AI-klynge. Nu ... JON STEWART: OK.

ED ZITRON: ... 2022 kommer rundt, ChatGPT, og fordi husk, de her hyperscalers er ikke opfindsomme. De stjæler fra hinanden. De kopierer hinanden. Det er det eneste, de kan. De ser alle ChatGPT og går: [Gisper] uh, uh! Det ligner en ny ting. Hvad hvis vi lægger en masse penge i den? Og det er det, de har gjort siden.

JON STEWART: For nu at være fair over for dem ... da ChatGPT udkom, var det en sensation. ED ZITRON: Ja. JON STEWART: Det skabte bølger. Effekterne af introduktionen af den teknologi ... folk over hele verden begyndte pludseligt at bede deres computer om at skrive brudbreve, som var de Drake. Folk brugte det ikke nødvendigvis til noget produktivt. ED ZITRON: Men det kan børn jo ikke bruge. JON STEWART: Det er rigtigt. Men det blev absolut ... det blev adopteret meget hurtigt uden nogen reel fornemmelse af, hvad det kunne være brugbart til. Så det var ikke, som om det var et helt opdiget produkt. ED ZITRON: Ja, jeg er enig.

Men ... JON STEWART: Ja. ED ZITRON: ... det gik viralt. Medierne tog de næste skridt. Jeg vil sige, medierne løb væk med den. Men også hyperscalerne lagde alle pengene i den. Og så var der den naturlige tro på: OK, det her er virkeligt, for der er en bunke penge bag. Jeg tvivler ikke på, at store sprogmodeller er interessante, og at der var noget der. Jeg har bare hele tiden sagt, at de faktiske økonomiske outputs og faktisk de teknologiske ting, de påstår, den kan gøre, ikke rigtig matcher det, de har sagt. Så ... JON STEWART: Så ideen er, at bruger gebyrerne aldrig vil matche infrastrukturen, ligesom idéen om, hvis Netflix udkom, og de kun kunne tage 50 cent, og det var det eneste, folk ville betale, men det ville koste dem en billion dollars at lave hver eneste serie. Og så er det bare ikke ... det vil aldrig matche op, at pengene, der kommer ind, aldrig vil matche, hvad det vil koste at skabe og vedligeholde den teknologi, der er nødvendig for AI. Er det nogenlunde i nærheden? ED ZITRON: Ja.

Så OpenAI og Anthropic er virkelig interessante virksomheder, økonomisk set, fordi de mister milliarder af dollars. Anthropics S-1 udkom netop. De mister færre milliarder end OpenAI. JON STEWART: S-1? ED ZITRON: Det er den indberetning, man laver, når man børsnoteres. Så man indgiver en S-1 hos SEC.

JON STEWART: Og de er ved at blive børsnoteret, så de skal indgive en S-1 hos SEC, OK. ED ZITRON: Præcis. JON STEWART: Og hvad står der i S-1'en? ED ZITRON: Nå, det sjove er, hvad der ikke står i den. JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Alt for den seneste kvartal er blankt. Så alle de tal, man virkelig behøver for at forstå, hvordan Anthropic er ... blankt. De har kun op til 30. juni. For at være tydelig: de delte mange af de tal med investorer til en investordag for to uger siden. Så ... nå ja, så skidt være med den private investor, vel.

Det interessante er nu, at virksomheden lige skrabede sig igennem med en let profjt i Q2, men det var, fordi Elon Musk gav rabat på deres compute hos SpaceX i to måneder. Så, lige meget.

Og vi ikke ... JON STEWART: Deres compute ejes af SpaceX? ED ZITRON: Noget af den. JON STEWART: Er det her bare en cirkel-jerk? ED ZITRON: Ja. JON STEWART: Hvad?

Kapitel 7: Cirkulære handler, lease-forpligtelser og gældsstrukturer

Jeg forstår det ikke. Så alle bygger datacentraler. ED ZITRON: Ja.

JON STEWART: Og de lejer alle plads i hinandens datacentraler og opkræver hinanden forskellige priser.

ED ZITRON: Så for at være tydelig: AI-laboratorierne, Anthropics og OpenAI, de lejer compute. De lejer compute af SpaceX ... nå ja, OpenAI gør ikke, men Anthropic betaler, de kommer til at være ... fra december kommer de til at betale 3,1 milliarder dollars om måneden, om måneden til Elon Musk, om måneden. Det er vanvittigt.

JON STEWART: Hvornår byggede Elon Musk al den compute? Jeg anede ikke, at han overhovedet var med i det her. Og hvorfor ville Anthropic eller OpenAI ikke bygge deres egen compute? ED ZITRON: Nå, det er problemet. De her virksomheder mister milliarder af dollars, hvilket gør bankerne rigtig utilpasse, når det gælder at låne en penge. Så det, de gør, er, at de har deres hyperskaler-betalt-grise. Så Oracle, Larry Ellison, alles yndling, Larry Ellison, bygger for omkring 400 milliarder dollars af AI-datacentraler til én kunde ... Sam Altman. Clammy Sammy selv kommer tilsyneladende til at betale ham 300 milliarder over fem år. Har OpenAI pengene? Nej. Har Oracle kapaciteten? Nej. Men rolig. Ifølge TD Cohen kommer NVIDIA til at hjælpe Oracle ved at leje plads og derefter videresubleje den til dem. JON STEWART: Åh herregud.

ED ZITRON: NVIDIA er i øvrigt dette alles GE Capital. De investerer i alle virksomhederne. De har investeret i OpenAI, SpaceX, Anthropic, CoreWeave, som er en neocloud, altså en virksomhed, der bare bygger datacentraler og sælger AI-compute, og som i øvrigt optager gæld med chipserne som sikkerhed og derefter køber flere chips med de penge. Det er magisk.

JON STEWART: Så de optager ... med penge, de ikke har, leverer de. Så er de stærkt gearede ... ED ZITRON: Det er CoreWeave, ja. JON STEWART: ... på deres egen udbygning. Og alligevel kæmper de for ikke at betale skat af den værdi, de siger, de har, men ikke har. Ville det ... [GRINER] ED ZITRON: Jo. JON STEWART: Er det det magiske trick? ED ZITRON: Der er så mange magiske tricks. Det er sagen. For AI-laboratorierne ... det er sjovt, folk taler altid om OpenAI'erne og Anthropics, som i: åh, de bygger deres egne ting. Nej, det gør de ikke. Anthropic har ... det her er alvorligt ... 430 milliarder dollars værd af uopsigelige forpligtelser med Amazon, Google, Microsoft og Broadcom ... Broadcom, AI-chipvirksomheden. Uanset hvor mange penge ... JON STEWART: Uopsigelige, man kan ikke opsige de forpligtelser. Og hvad er det for forpligtelser, de har lavet?

ED ZITRON: For Amazon, Google, Microsoft har de lavet forpligtelser til at leje datacentralkapacitet, hundredvis af milliarder af dollars værd. Og når jeg siger uopsigelig, er det noget, der hedder en take-or-pay-aftale, hvilket betyder: du kommer til at bruge det her. JON STEWART: Pay or play. ED ZITRON: Ja, du skal betale uanset hvad.

JON STEWART: OK.

ED ZITRON: Anthropic har ... det er sjovt ... den måde, jeg ville beskrive S-1'en på, er, at det er en beskrivelse af en virksomhed, der ikke eksisterer længere, fordi den var fra, før alle de forpligtelser begyndte. Og Anthropic har nu de her ting, nok fra næste år, der kommer til at koste den 75 til 100 milliarder dollars om året inden for det næste år eller to. Og det er uanset, om indtægterne vokser. Det her er en virksomhed, der kun taber penge. JON STEWART: Hvordan begrundes de forpligtelser? Hvor ser de væksten i det hele? Hvordan begrunder man at lægge så mange penge i en udbygning og brug?

ED ZITRON: De tror, at de vil vokse til hundredvis af milliarder af dollars i indtægter inden for de næste få år, for hvis ikke, kan de ikke betale det her. Deres driftsomkostninger bliver på 100 milliarder+ på kort tid. Microsoft, en meget profitabel virksomhed på 330 milliarder dollars om året, har driftsomkostninger på omkring 150 milliarder. Så Anthropic tror bare, at den snart vil være af Microsofts størrelse. Man kan undre sig over, hvor beviset er. Det er der ikke. S-1'en er ... JON STEWART: Det undrer jeg mig over. Det var ét af de ting, jeg undrede mig over. ED ZITRON: Ja, S-1'en forklarer det ikke. Anthropic har bare de her vanvittige fremskrivninger. Deres hele værdiansættelse kommer an på, at de laver 200 milliarder dollars om året i indtægter om to år. JON STEWART: 200 milliarder? ED ZITRON: Mmm.

JON STEWART: Og hvad er deres indtægter nu?

ED ZITRON: Formodentlig i området 30 til 50 milliarder dollars om året maks. Vi har ikke fjerde kvartal.

JON STEWART: Åh, det her er den værste episode af Shark Tank nogensinde. ED ZITRON: Ja.

JON STEWART: Det her er ... ED ZITRON: Og det vanvittige er, at når man fortæller folk det her, vil de sige: nå, men det er anderledes denne gang.

Kapitel 8: Skrøbelige kundebaser

Det her er de klogeste mennesker, de klogeste fyre i lokalet, hvis man vil ... du ved, Enron. Og de her mennesker er så kloge, AI er det næste store. Men her er det virkelig skræmmende. Ifølge ... det er en betalings- og kreditkortvirksomhed kaldet Ramp ... kommer 80% af OpenAI og Anthropics indtægter fra 1% af deres kunder, og de fleste af de kunder er venture-støttede AI-startups, der kører deres tjenester med et massivt tab.

JON STEWART: OK, OK, OK. Jeg vil gerne spole den her tilbage, for den her ... alright, så min forståelse af det hele er nok forankret i tv-branchen, igen Netflix, streaming. Jeg tænker på det i form af kunder, der betaler et gebyr for at bruge en tjeneste, der er nødvendig for, at de kan drive deres virksomhed. Og så taler vi om de 100, 200 dollars om måneden, hvad de nu måtte opkræve en virksomhed for at bruge deres compute. Du siger, at det kun er 20% af deres indtægter. 80% af deres indtægter er faktisk andre AI-startups, og de AI-startups ... hvad betaler de for? De betaler ikke et brugsgebyr. Hvad betaler de for?

ED ZITRON: Så husk, jeg nævnte API'en tidligere ... altså at forbinde sine ting til modellerne? Når man bruger ... JON STEWART: Ja, hvad er en API? Bare ... bare ... ED ZITRON: Jeg glemmer lige termen, men det betyder bare måden, hvorpå man forbinder sin tjeneste til en anden tjeneste. Man kører ... der er en AI-juridisk tjeneste kaldet Harvey. De bruger API'en, så deres software kører med OpenAI eller Anthropics modeller.

JON STEWART: Gillian poppede lige ind i chatten ... Application Programming Interface.

ED ZITRON: De kommer til at flå mig levende for at glemme den. JON STEWART: Åh, hun er den bedste. Software der taler sammen.

Så de skal forbindes til den store hjerne, ellers virker deres AI-startup ikke.

ED ZITRON: Ja. JON STEWART: OK.

ED ZITRON: Og så er der det andet problem, som er ... hos de virksomheder, når man bruger f.eks. Perplexity, som er et AI-søgefirma, og man betaler dem 20 bucks om måneden, kan man løbe et token-forbrug op på 60, 70 eller 80 bucks om måneden.

JON STEWART: Så de kører med tab? ED ZITRON: Præcis.

Og det vanvittige er, at alle siger: wow, Anthropics vækst, OpenAIs vækst, det er så imponerende. Hvordan er det så imponerende? Svaret er, at de har en bunke venture-støttede startups, der kører deres tjenester med tab, og som har brugere, der siger: hej, jeg vil bruge de nyeste modeller, de nyeste, dyrere modeller. De nyeste modeller også ... priserne kan se lavere eller lignende ud, men de brænder flere tokens. Og output-tokens, de skaber, det, den giver dig, de er dyrere. Så alle krediterer væksten hos de her virksomheder til en slags diversificeret indtægtsmodel, når en stor del af de indtægter er baseret på grundlæggende ninja-låntagerne fra den store finanskrise i AI-generationen, de her mennesker, der kun har råd til at betale for alle de tokens, så længe venturekapital holder dem oppe. Og det er en virkelig skræmmende ting, fordi det betyder, at deres kundebase per definition er skrøbelig.

JON STEWART: Så alle brænder penge af i alle ender af det her. Det er et korthus holdt oppe af andre korthuse. Og er antagelsen her, fordi ... og vi håndterer det i Anthropic-værdiansættelsens regi, hvor folk siger, at de får en børsnotering ...

Kapitel 9: De kommende børsnoteringer og bekymringen om "exit liquidity"

... de kommer til at være værd 1,5 billion eller måske endda 2 billioner, de kommer til at ... ED ZITRON: De kommer til at blive værdiansat sådan og hæve omkring 100 milliarder.

JON STEWART: De kommer til at blive værdiansat sådan og hæve alle de penge. Men det, det gør, er ... de har udtømt de private venture-penge. Og nu siger de: åh, ved I hvem vi kan få penge fra nu? Mennesker. ED ZITRON: Jo.

JON STEWART: Bare ... folk. ED ZITRON: Bare godtetroende.

Og det vanvittige ved det her er også, at tilbage i 2012 var der det her kaldt JOBS Act, som blev skubbet igennem for at åbne kapitalmarkederne for flere mennesker. Men den havde en subtil ændring, der betød, at private virksomheder ... det var engang sådan, at private virksomheder over en vis størrelse måtte rapportere deres faktiske indtægter. De måtte indgive som en børsnoteret virksomhed. Så det tvang virksomheder til at børsnotere ved meget lavere værdiansættelser. Så Google blev børsnoteret, jeg tror, deres værdiansættelse var 23 milliarder dollars. De er på 3 billioner, 4 billioner nu. Jeg tror, Microsoft var omkring 700 millioner. De er billioner værd nu. Amazon ... et par hundrede millioner. Anthropic kommer ud på 1,5 til 2 billioner. Det her er exit liquidity.

JON STEWART: Hvad er exit liquidity? Fortæl mig, hvad det er. ED ZITRON: Åh, jeg når frem til det. Ro dig.

JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Så vi er solgt den ide, at vi investerede i fremtiden med de her virksomheder, at vi investerer i det næste Google, det næste Meta, det næste hvad-som-helst. JON STEWART: Det er rigtigt.

ED ZITRON: Når det, vi faktisk er, er lossepladsen for venturekapitalister, der har investeret i virksomheden. Vi tillader dem at forlade virksomheden ved at sælge deres aktier, som de købte til en meget lavere værdiansættelse, for en massiv gevinst. Og til gengæld får vi en virksomhed, der ... hvad er det ... Anthropic ... selv hvis Anthropic voksede til størrelsen af NVIDIA, ville det være, hvad, 3x, 4x? Hvad er en god gevinst, vel. Men sammenlignet med det, man plejede at få fra de her startups ... men det kommer heller ikke til at ske. Det her er en virksomhed med negativ EBITDA, altså grundlæggende negativ indtjening før skat, afskrivninger osv.

JON STEWART: Lad mig presse på det lidt som djævelens advokat. ED ZITRON: Selvfølgelig.

JON STEWART: Det er en lignende historie dog. Jeg husker, da Google kom, og de havde de vilde værdiansættelser, og de fik vanvittige mængder venturekapital, og folk sagde: hvordan tjener de penge? I bygger alt det her ud ... det hed ikke compute dengang, men det var netværket. Man skulle bygge fibernetværk ud. De overtog noget af boble-udbygnings-lortet. Men hvordan skulle de tjene penge? Og med tiden blev det dog en profitabel forretning, hvad enten det var gennem annoncer eller salg af data eller andre måder, de tjente penge på, enten ved at opsluge andre virksomheder eller den slags. Går vi glip af den samme historie med AI? Er vi for skeptiske over for, hvordan de kan vende det her til en profitabel forretning? ED ZITRON: Så lad os tage Amazon. Amazon er den, folk gerne vælger. Amazon Web Services, som er deres cloudplatform, en af de mest profitable forretninger i historien, utroligt. Grundlagt i 2003. Jeg tror, den var offentligt tilgængelig i 2006. Profitabel i 2015. Amazons samlede kapitaludgifter i den periode ... JON STEWART: Med at bygge cloudkapacitet ud?

ED ZITRON: Til alt faktisk, alle deres kapitaludgifter til logistiknetværket, til clouden, til alt ... var 29,7 milliarder dollars, inflationsjusteret.

JON STEWART: Over hvor lang en periode? ED ZITRON: 12 år, mellem 2003 og 2015. JON STEWART: Og det er ikke om året, det er totalt. ED ZITRON: Det er de samlede kapitaludgifter.

JON STEWART: 30 milliarder. ED ZITRON: Og Anthropic hævede 30 milliarder i februar. De hævede 65 milliarder i maj.

JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Amazon brugte, tror jeg, 45 milliarder i CapEx i det seneste kvartal.

JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Og her er også sagen ... Amazon var på det tidspunkt en meget mindre virksomhed. Så hvis man investerede i Amazon på det tidspunkt, fik man en utrolig investeringsafkast, hvis man holdt fast. Det betalte sig i spades. Og også forskellen er, at Anthropic og OpenAI ikke har aktiver. De her virksomheder har ikke datacentraler. De køber ikke datacentraler. De lejer centraler. De lejer chips.

JON STEWART: Men det er den del, jeg ikke helt forstår. Hvorfor ville de ikke eje deres egen infrastruktur? ED ZITRON: Hvordan skulle de have råd til det?

JON STEWART: Men hvad er de ... så alle de penge, de hæver, går bare til leasing, går bare til aftaler, de laver med andre virksomheder?

ED ZITRON: Jo, præcis det.

[THEMEMUSIK]

REKLAME JON STEWART: Hejsa, folk, jeg ved, at de fleste ser på mig og tænker: nå, der går et modeikon. Den fyr, han ved, hvordan tingene hænger sammen. Jeg er overrasket over, at han overhovedet har tid til at lave podcasten, med tanke på at han burde sidde i Milano hos Anna Wintour. Men faktisk, ved I hvad jeg er? Komfortabel. Man tænker måske: nå ja, hvis man bare har samme T-shirt på som sidste uge. Men ved I, hvor man kan finde tøj, der passer ind i det her? Quince. Quince har alle efterårsklassikerne, man faktisk lever i ... denim, støvlerne, læderjakkerne, det utroligt bløde ... hvad kalder man dem? De er 100% mongolske kashmir-sweaters, der starter på omkring 60 bucks. Kom nu! Nej, jeg taler ikke om Des Moines-kashmir, mongolsk kashmir. Hvad gør Quince anderledes? De arbejder direkte med etiske fabrikker. De skærer mellemleddet væk. Man får topkvalitet materialer og håndværk til halvdelen af prisen på andre premiumbrands. Find dine næste efteryndlingsfavoritter hos Quince. Download Quince-appen for app-eksklusive tilbud, eller gå til quince.com, få gratis forsendelse på din ordre og 365-dages retur, nu også tilgængeligt i Canada og Storbritannien. Og når Quince spørger, hvor I hørte om dem, så sig, at det var "The Weekly Show". Det er den bedste måde at støtte showet på.

[THEMEMUSIK]

Kapitel 10: Finansielt korthus, gearingsrisici og aktiemarkedseksponering

Nogen kommer til at fejle. Og hvis én af dem fejler ... hvis man taler om de her hyperscalers, der bruger 60 milliarder om kvartalet eller hvad man nu taler om, så skaber det ... jeg mener, hvis man tænker på boligkrisen i 2008, det var, de sagde, noget i stil med 7% af realkreditlånene gik under vand, og det ødelagde hele derivatmarkedet omkring det. Så det skal ikke ret store tilføjelser til at ruske gennembranchen og skabe en katastrofal dominoeffekt.

ED ZITRON: Ja. Og det, der også er træls, er, at det amerikanske aktiemarked grundlæggende holdes oppe på sådan en tandstik af AI.

JON STEWART: Åh, jeg tror, det er kun ... det er kun de syv virksomheder, der driver hele gevinsten på aktiemarkedet.

ED ZITRON: Ja, omkring 45%, tror jeg, af værdien af NASDAQ 100 er i Magnificent Seven. Og i øvrigt er værdiansættelsen af Magnificent Seven i vid udstrækning baseret på ideen om, at AI vil være den største, stærkeste ting og vokse for evigt. NVIDIAs fortsatte værdiansættelse, tror jeg 215 dollars pr. aktie, sådan som jeg tænker på det, er baseret på ideen om, at NVIDIA vil sælge flere og flere GPU'er, grundlæggende sælge en billion dollars værd af dem på to år. Og vi er ved punktet nu, hvor ... bortset fra Microsoft, som netop har tilbudt opkøbstilbud til 27% af sine medarbejdere for at blive ved med at finansiere AI ... Meta, Google, Amazon ... negativ cash flow, alle negativt cash flow, tvunget til at optage gæld. De kan ikke længere købe de her GPU'er af cash flow. Så neoclouds kunne aldrig have råd til det. Så de har måttet optage byrdefuld gæld. CoreWeave, den største af dem og den værste af dem, de hæver ... jeg tror, at hvis de skulle hæve gæld i dag, ville det være 13%, 14%, 15%, grundlæggende et personligt lån. Så det her er alt baseret på gæld. Så ja, i det øjeblik noget virkelig skidt sker, holder den gæld med at blive udstedt, de holder op med at købe de GPU'er.

JON STEWART: Har du en fornemmelse, Ed, af at de her virksomheder ... vi tænker altid på det i form af gearing, ligesom hvor over-gear er de her virksomheder? Og igen, tilbage til 2008, da man fandt ud af, at banker gearede sig selv 30 til 1 eller 35 til 1 og satte selve fundamentet af deres forretninger på spil, hvis noget gik galt ... har man beregnet den slags gælds-gearing hos de her virksomheder og udbygninger og lease-aftaler?

ED ZITRON: Når det gælder de store som Microsoft, Google, Amazon, Meta, kommer de ikke til at gå konkurs. NVIDIA kommer ikke til at gå konkurs. NVIDIA som chipsælger kommer nok til at få en klippning. Men de store hyperscalers kommer til at have det fint, men i vanskeligheder. For når de holder op med det her, kommer alle til at spørge, hvorfor de gjorde det. CoreWeave har 30 til 40 milliarder dollars i gæld. Morgan Stanley sagde, de kommer til at få brug for 100 milliarder mere. JON STEWART: Hvad er CoreWeave? Hvad er det? ED ZITRON: CoreWeave er en neocloud. Det er en virksomhed, der hæver gæld, køber GPU'er, bygger datacentraler. Og i øvrigt bliver I chokerede over at høre, at deres kunder er Microsoft for OpenAI, Google for OpenAI ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: ... Anthropic, Meta. Ja, chokerende. JON STEWART: Ved du, hvad det minder mig om? Jeg hader selv at tage det op. Du kommer nok ikke ... der var engang et show kaldet Beavis and Butt-Head. Husker du showet? ED ZITRON: Ja, selvfølgelig.

JON STEWART: Så der er en episode af Beavis and Butt-Head, hvor de sælger ... man plejede at få de her, man fik en dåse chokolade. Man havde 10 chokoladebarer, og man solgte dem for at samle penge ind til f.eks. pep squad eller den slags. Og så havde den ene af dem en dollar. Jeg tror, Beavis havde en dollar. Og han sagde til Butt-Head: giv mig en af de chokolader. Og han gav ham dollaren. Og så spiste han chokoladen. Og så sagde Butt-Head til Beavis: giv du mig en af dine. Og de bare sendte dollaren frem og tilbage. ED ZITRON: Ja. JON STEWART: Og til sidst er der ikke mere chokolade. Og de har stadig kun 1 dollar. ED ZITRON: Jo, det er grundlæggende det. Undtagen NVIDIA får de rigtige dollars. JON STEWART: Ja.

ED ZITRON: NVIDIA får så mange rigtige dollars, men ... JON STEWART: Nå, og Ellison får de rigtige dollars ... ED ZITRON: Tja. JON STEWART: Udlejerne får stadig ... nej? ED ZITRON: Tja. JON STEWART: OK, tal til mig der.

ED ZITRON: Oracle er i en mærkelig position. JON STEWART: OK.

ED ZITRON: Vor yndlings læderede mand, Larry Ellison, er ... JON STEWART: [GRINER] Hvor vover du, sir! Det er min nye far. Det er min nye far.

ED ZITRON: Jeg ved det, jeg ved det, alle Ellison-fans skriger i publikum. Nej, så Oracle er i en særlig situation, for deres PR er fænomenal. For folk siger, Oracle klarer sig godt. Oracles indtægter har været flade i 15 år, inflationsjusteret. Den eneste del af virksomheden, der vokser, er AI-compute, som ødelægger deres marginer, fordi det koster så meget at købe det og tager så lang tid at installere. Og så havde Larry den her vidunderlige ide: hey, den her OpenAI-virksomhed, der mister milliarder af dollars ... jeg burde bygge endeløs compute til dem. Så i september sidste år annoncerede de den her 300-milliarders, fem år lang kontrakt med OpenAI. Og analytikerne ... gik fuldstændig amok. De sagde: åh gud, det er så fantastisk. Nu styrter Oracle-aktien, for alle gik: vent, har du råd til det her? Vent, har OpenAI råd til det her? Hvad sker der, hvis OpenAI dør? Hvem betaler for det her? Åh, ingen? Der er bogstaveligt talt ingen andre? Der er bogstaveligt talt ingen, der har råd til det her? Ingen? Nå, det er skidt.

Men selv denne gang har markedet ikke fuldt fordøjet det. Så på en meget stor skala er det her ... AI repræsenterer, for de grådigste af os, noget. Og for alle de store virksomheder tror de, baseret på det, jeg tror er en forfærdelig mislæst efterspørgselssignal, at der er umættelig efterspørgsel efter compute, når det, der virkelig sker, er, at to meget store virksomheder køber det hele. Og fordi de her virksomheder, de store, drives af mennesker uden vision, siger de: nå, de her virksomheder vokser rigtig hurtigt nu, hvilket betyder, at de vil vokse endnu større og hurtigere i fremtiden. JON STEWART: Netop. ED ZITRON: Det er så simpelt. Det er ikke en elegant ... det kan være komplekst i udførelsen, men logikken er ekstremt barnlig.

JON STEWART: Så de bygger alle sammen endeløs compute til en efterspørgsel, de ikke er sikre på, at offentligheden overhovedet kommer til at efterspørge, at der bliver et plateau?

ED ZITRON: Ja.

JON STEWART: Ligesom, jeg antager, ligesom alt andet ... og jeg hader at blive ved med at gå tilbage til streaming, men det er den eneste forretning, jeg nogenlunde forstår ... men der er plateauer i abonnenter. Og det, der skete i den branche, var: alt jagter gennembrud, man vil ind i så mange hjem som muligt. Men på et tidspunkt løber man tør for hjem, eller i hvert fald for hjem, der gider. ED ZITRON: Ja.

JON STEWART: Så må man dobbeltvende tilbage og skabe andre indtægtsmetoder inden for det plateau. Men det lyder, som om de antager et ikke-plateau-system. Så har de ikke demonstreret efterspørgslen eller brugen eller indtjeningen. Men de vædder på, at de vil. ED ZITRON: Ja. Og det sjove er, det er ikke bare efterspørgsel, de mangler. Folk kunne godt have lyst til AI, men de fleste mennesker bruger ikke så meget på AI. De fleste vil ikke bruge penge på AI. Langt de fleste ... JON STEWART: Nå, du sagde, at det mest bliver andre AI-startup-virksomheder, der skal bruge deres grænseflader. Så det er dér, de tror, deres store penge vil være.

ED ZITRON: Og endnu mere bekymrende ... jeg så et par folk på Twitter tale om det her. Der er nu AI-startups, der lejer deres egne GPU'er, og de lejer dem ... og det er den skræmmende ting, de har sagt ... de har sagt: rolig, der er så meget efterspørgsel efter compute, at hvis vi ikke får brug for det her, sælger vi det bare til en anden.

JON STEWART: Det er rigtigt. Det bliver overskuds-compute, der kan ... Men det lyder, som om de bare kommer til at sælge det blandt hinanden.

ED ZITRON: Det er lidt ligesom i 2008, da folk sagde: nå, hvis jeg ikke kan refinansiere mit hus, sælger jeg det bare.

JON STEWART: Hvornår falder den her regning til betaling? Ved du det? Ligesom, hvor meget ... den her ødslen med penge, du talte om, du sagde, de havde udgiftsforpligtelser. Sagde du 60 milliarder, eller bilder jeg mig det ind? ED ZITRON: Åh, det er meget større. Anthropic har, i de næste 7 til 10 år, 430 milliarder dollars værd af uopsigelige forpligtelser. OpenAI har projiceret at bruge 750 milliarder dollars inden 2030.

JON STEWART: Og jeg forestiller mig, at de også skal betjene den gæld. Der er nok ... jeg ved ikke, hvad renten vil være på det tidspunkt, og jeg gætter på, man ikke kan projicere det ... men jeg forestiller mig, at de også skal betjene den gæld på de forpligtelser, de har lavet.

ED ZITRON: Nå, det er sagen. Det er ikke ens gæld. Nå, teknisk set ... Anthropic har teknisk set 161 milliarder dollars værd af leases med Broadcom, som bærer rente. Men de forpligtelser er ellers bare kontrakter.

JON STEWART: Så gælden bæres af hyperscalerne ... ED ZITRON: Præcis.

JON STEWART: ... af folkene, der bygger ... ED ZITRON: Alle andre. JON STEWART: ... den her infrastruktur. Så er de ikke ... de er lejere, og alle andre er udlejere, der bygger ud. Og de folk må betjene gælden, hvis AI-virksomheder som OpenAI ikke kan opfylde deres service-leases.

ED ZITRON: Præcis.

Og så er der den anden ting ... selv hvis OpenAI og Anthropic havde efterspørgslen, selv hvis de havde brug for det, er der det andet problem: hvor langsomt de her ting bliver bygget. Og igen vender vi tilbage til, hvor lidt vi ved om den her kapacitet. Så Microsoft har brugt 265 milliarder dollars på AI-GPU'er og datacentraler siden 2022. De har sagt i de sidste tre kvartaler, hvert kvartal: "Vi har bragt en gigawatt datacentralkapacitet online." Bloomberg rapporterede, og jeg rapporterede også med The Guardian, at Microsoft faktisk kun har 2 gigawatt af AI-computekapacitet i drift, mens resten står i lagre. Amazon, Business Insider rapporterede netop, har milliarder af dollars af chips, som de enten ikke kan sætte i ... enten ikke kan sætte i, fordi der ikke er nok strøm, eller fordi de simpelthen ikke har bygget datacentralen endnu.

Så oven i alle de andre problemer har vi situationen, hvor hyperscalers køber langt flere GPU'er, end de har brug for, hvilket driver prisen på hukommelse op og dermed prisen på forbrugerelektronik for alle. Og oven i det lyver de ligesom ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: ... om, hvor meget kapacitet de har. De prøver at få alle til at tro, at de bringer gigawatt online, når en datacentral kan gøre mange ting. De datacentraler, folk hader, er ikke dem, der håndterer streaming. De her AI-datacentraler er helt andre dyr end alt andet, der driver noget som helst. De kunne alle forsvinde i morgen, og internettet ville fungere stort set ens, for de eksisterer kun for at lave AI.

JON STEWART: AI var aldrig ... det var på ingen måde en nødvendig udvikling. ED ZITRON: Nej.

JON STEWART: Jeg har altid følt, at AI bare er ligesom Google ... Google på coke. Ligesom, når man googler noget, siger man: "Hej mand, er der en pizzeria i nærheden af mig?" Og den fortæller det. Men når man siger det til AI, er de sådan: "Åh gud, det er sådan et godt spørgsmål. Jeg elsker pizza. Pizza er så lækkert. Vidste du, at det startede i Grækenland?" Den bare fortæller dig ting, og du er bare: "Hold kæft!" ED ZITRON: Og nogle gange siger den: "Ja, Demarco's er den bedste." JON STEWART: Ja, præcis. "Hej mand, jeg skal bruge alt dit vand. Jeg skal bruge alt dit vand." ED ZITRON: Demarco's findes ikke. JON STEWART: Nej, det findes ikke, og den finder på ting. ED ZITRON: Ja.

JON STEWART: Så her vil jeg nu, ligesom, tage et skridt tilbage og give folk en fornemmelse af ... her er sårbarhedspunkterne. Så man har en bunke sårbarhedspunkter. Ét er: de her AI-startups, der bruger API'erne, vil fejle i det omfang, at de mister nok af deres 80% af indtægter, så deres indtægter styrter en smule. ED ZITRON: Ja, Anthropic og OpenAI.

JON STEWART: Jeg gætter på, at den anden del er: NVIDIA har et vækstproblem eller bare et chip-overskud, for de har for mange chips, og folk bygger dem ikke hurtigt nok.

ED ZITRON: Lad mig korrigere vedrørende NVIDIA ... JON STEWART: Ja, please. ED ZITRON: ... for NVIDIA er en meget særlig sag. NVIDIA bryder sig ikke om, hvorvidt man installerer dem. Jensen Huang får betalt uanset hvad. Ja, det ser ud til, at Business Insider, en fyr kaldet Eugene, kom med en god historie om det her. Amazon har haft et tidligt rack-modtagelsesprogram, hvilket betyder, at de skal tage imod chips, før de er klar, hvilket meget tydeligt er NVIDIA, der tvinger dem, så NVIDIA kan pumpe sine indtægter op.

JON STEWART: Åh, men det er ikke bæredygtigt. De får en aftagende omsætningsvækst. ED ZITRON: Det er det ikke. Og oven i det har de et andet problem. Du taler om svage punkter. Jeg tror, det er Deutsche Bank, der siger, at 50% til 60% af NVIDIAs indtægter kommer fra hyperscalers, altså en håndfuld virksomheder, hvoraf de fleste kræver gæld. Så hvis gælden ikke kommer, køber de ikke chips. Og chips bliver i øvrigt dyrere og dyrere. Så det er ikke bare, at NVIDIA skal sælge flere chips. JON STEWART: Bliver dyrere og dyrere?

ED ZITRON: Så, virkelig simpelt ... det kommer til at lyde teknisk, men det er ret simpelt. Grunden til, at al forbrugerelektronik ... din telefon, din bærbar, alt ... er dyrere, er, at der grundlæggende er tre virksomheder, der laver al verdens RAM ... Micron, SK Hynix og Samsung.

JON STEWART: "Laver al verdens RAM" ... betyder det hukommelse?

ED ZITRON: Ja, random access memory, det er i alt. JON STEWART: OK.

ED ZITRON: Nu bruger NVIDIAs GPU'er, som de sælger millioner af uanset hvor de ender, noget kaldet high bandwidth memory. Det er en særlig slags RAM, og det optager mere plads at bygge den på fabrikanten, hvilket efter mindre plads til den nyttige RAM, alle andre har brug for, og som AI-serverne også skal bruge. Så lang historie kort ... fordi de har solgt så mange af de her chips, har triopoliet af RAM-virksomheder sagt: vi hæver bare prisen, for det kan de. Fordi de kan. Og så alle de GPU'er, der bliver solgt i mange tilfælde måneder, hvis ikke år i forvejen, bygget uden grund, presser omkostningen op på hver eneste forbrugerelektronik. Så det er bare endnu en sjov ting ved NVIDIA. Det er bare endnu en ting, vi kan bebrejde AI-boomet.

JON STEWART: Har du i dit sind en eventhorisont på det her? Er der et øjeblik, en singularitet af økonomisk katastrofe ... kører de omkap med uret? Eller undervurderer vi deres monopolistiske kreativitet i det her meget højspændte cirkel-jerk? Ligesom, er vi ikke ... ser du det for rationelt? ED ZITRON: Det var min fejl for et par år siden.

JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Det var det virkelig.

Ligesom, nuancen af min analyse nu er, at jeg har givet af med barnlige ting som rationalitet.

JON STEWART: Så du havde mere af en slags kalender om det her. Du troede, det var en tikkende bombe, der eksploderer på det og det tidspunkt. Det tror du ikke længere.

ED ZITRON: Nej, men de ting, der kan destabilisere det her ... det mest oplagte er de her venture-støttede startups. De skal hæve penge, tiere, hundredvis af millioner dollars hver tredje måned. JON STEWART: Så det her er et rentespil. Hvis renten stiger mere, kan det skabe et enormt problem i VC-verdenen.

ED ZITRON: Nå, det er det, og også bare: venturekapital vil løbe tør for penge. Venturekapital har været på en sindssygt tabende stribe. JON STEWART: Virkelig?

ED ZITRON: Ja, siden 2017 har der været tusindvis af de her ting kaldet zombie-unicornvirksomheder, virksomheder værdiansat til 1 milliard dollars. JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Jeg ved det, det er en god term. 1 milliard dollars, men de kan ikke hæve en ny runde, for hvis de hæver runden, ville deres værdiansættelse falde, for de er ikke så meget værd, fordi de var overværdiansat. JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: Eller de kan ikke blive opkøbt, fordi de er for meget værd på papiret. Så venturekapital ... siden 2017 har den gennemsnitlige VC-fond ikke kunnet returnere mere end omkring 1,30 dollars for hver investeret dollar. Så du ville bogstaveligt talt have klaret dig bedre i S&P 500. Oven i det blev en bunke software-startups vildt overværdiansat mellem 2018 og 2022. Så der er en bunke ting, de ikke kan sælge.

JON STEWART: Jeg mener, den eksuberans er en del af ethvert af de her teknologiske gennembrud.

ED ZITRON: Men der er endnu et lag i det ... JON STEWART: OK.

ED ZITRON: ... som var, at jeg tror, 30% af private equity take-privates i den periode var softwarevirksomheder. Så man har private equity med tusindvis af virksomheder, de heller ikke kan sælge. JON STEWART: Åh.

ED ZITRON: Og nu har venturekapital begået en virkelig stor fejl, som er: de siger, at AI bliver den største, mest kæmpe ting nogensinde, selvom de fleste af de her virksomheder bare er wrappers omkring OpenAI og Anthropics teknologi. Men fordi de skal bruge så mange penge, skal de hente penge fra VC hver par måneder, og hver gang det sker, fordi alle er begejstrede, går værdiansættelsen op og op og op og op ... JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: ... og op og op og op. Der er virksomheder ... grunden til, jeg nævnte Harvey, er, at de har hævet over 1 milliard dollars i det seneste år eller deromkring. Og de er værd ... JON STEWART: 1 milliard ... Jesus.

ED ZITRON: Og de er værd 15,5 milliarder ... 15,5 milliarder for en virksomhed uden rigtig IP. Det er mest bare software. Cognition er en anden. En anden, jeg mener, de er bare en forretning ... det er meget uklart, præcis hvad de laver. De har en coding-agent, noget andet. De har hævet milliarder af dollars, og de er 48 milliarder værd. Der er ingen børsnotering. JON STEWART: Er der et scenarie, hvor det her virker? Hvor ... se, jeg husker pets.com. Vi gik igennem internet-startupperne, og alle ... og alle styrtede derind, det var alle sammen zombie-unicornvirksomhederne dengang. Og VC kom ind, og alle de her mennesker, og enhver der havde en internet-startup, pludselig var det ... alle var WeWork. Og de styrtede alle ind der. Og mange af dem kollapsede, ligesom alt andet. Men der blev stående en solid infrastruktur tilbage, der var noget værd. ED ZITRON: Ja. JON STEWART: Den er tydeligvis noget værd. Måske ikke hver virksomhed er en 2-billions-kolos, men den er tydeligvis noget værd.

Hvordan bliver det her konsolideret? Hvad er scenariet, hvor det her går mindre katastrofalt?

ED ZITRON: Så problemet er, at dotcom-boblen ... den faktiske softwaredel af den var bitte lille i sammenligning. De her virksomheder var værdiansat til hundredvis af millioner dollars ... JON STEWART: Netop. ED ZITRON: ... hvilket var meget. Vi har ... JON STEWART: Og ville nu nok være en milliard, givet tiden. ED ZITRON: Ja, med inflation, hvem ved. Men ikke desto mindre hævede de fleste af de her virksomheder brøkdele af det beløb, selv inflationsjusteret, som én af de her AI-startups gør. Perplexity, en AI-søgestartup stort set uden nogen form for MO og en døende kundebase, hæver milliarder fra NVIDIA, i øvrigt, fra NVIDIA til en 30-milliarders-værdiansættelse.

JON STEWART: Åh herregud. ED ZITRON: Der er ingen vej for de her virksomheder. Selv med et pivot kommer de ikke til at være engang en splint af det værd. Og venturekapitalisterne kommer til at blive skyllet ud. Buhu, de fortjener det. Venturekapital, de har brug for en apokalyptisk begivenhed, fordi de ikke længere investerer i værdifulde virksomheder, de investerer i finansialisering. JON STEWART: Og private equity det samme.

ED ZITRON: Åh ja. JON STEWART: Det er alt sammen det samme ... finansialisering.

ED ZITRON: Og her er sagen, vi kan komme ind på Blackstone, men Blackstone kan også komme til at stå over for en eksistentiel begivenhed ... JON STEWART: Virkelig?

ED ZITRON: Jeg kommer til det om et sekund, for datacenter-delen er virkelig vigtig. Jeg ved det, det er den bedste del. JON STEWART: Det er den bedste del.

ED ZITRON: Så, AI-datacentraler er nyttige til én ting ... AI. JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: Nu er den sammenligning, folk laver med dotcom-æraen, telekommunikationsvirksomhederne, den mørke fiber. Der var al den fiber i jorden. Den dyre del var fiberen i jorden. Når man havde fiberen, var det meste af arbejdet gjort for én ... virksomheder dør, brug fiberen ... nemt ... ikke med AI-datacentralerne. Hvis de er ufuldstændige, kommer de til at få brug for lige så mange penge om 3, 4 eller 10 år på at blive færdige, som de dengang. Og så er der OpEx, de operationelle omkostninger. JON STEWART: Ja.

ED ZITRON: Elektriciteten kommer til at være lige så dyr, hvis ikke dyrere om et par år. Det her bliver ikke billigere. Og alle vil gerne sige: åh, det er ligesom dotcom-boblen, for efter den, hvilket inkluderede et massivt fald i NASDAQ, var det forfærdeligt. Og hundredtusindvis af mennesker mistede deres jobs. Og det var virkelig forfærdeligt. Og jeg tror, folk er for ligeglade med det. Men der er ingen dotcom-boblegenvinding her. Der er ingen alternative anvendelser for GPU'er. JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: Og efterspørgslen efter AI-GPU'er uden for Anthropic og OpenAI er mikroskopisk. Så selvom det kunne eksistere efter det her, har vi ... ifølge Sightline Climate, selv ... det var omkring 190 gigawatt værd af kapacitet i planlægning. Selv hvis en brøkdel af det sker, er det stadig 30, 40, 50 gigawatt. Og vi taler hundredvis af milliarder dollars værd af efterspørgsel bare for at få regningerne betalt. Og de her datacentraler betales med gæld. Jeg kan ikke se, hvordan det bliver til noget andet efter det her. Og folk vil virkelig gerne, at det gør. Og jeg tror, folk vælger dotcom-boblen, for det tillader dem først og fremmest at tro på, at systemet fungerer korrekt, at finans og tech ikke kan tage fejl. JON STEWART: Netop, at det kan korrigere sig selv. ED ZITRON: Præcis.

Men det tillader dem også at sige: åh, det her var ikke et stort spild. Og her er sagen ... selvom hyperscalerne måske kan omforbruge de her ting, bygger vi datacentraler alle steder. Og de fleste af dem er knap færdige. Alle de GPU'er, der står på lager, er ikke nyttige til andre ting. JON STEWART: Vi kan lave de her bygninger om til indkøbscentre. Du ved, landet ... ED ZITRON: Laser tag-arenaer.

JON STEWART: Kunne altid bruge flere indkøbscentre. Jeg tror ikke, det nogensinde forsvinder.

ED ZITRON: Ja, jeg mener, men selv døde indkøbscentre er en anden fascinerende historie om handel. JON STEWART: Nej, jeg ved det. Jeg spøger.

[THEMEMUSIK]

REKLAME Åh, dagens reklame. Dagens reklame er Boll & Branch. Ved I, jeg husker, da de først fandt sammen, ligesom Dow og Jones, da Boll klarede sig fint, og Branch, ved I, begge ... hør, de begge gjorde deres bedste. Men da de fandt sammen og dannede Boll & Branch ... og gud ske tak og lov for, at en virksomhed, der lyder så behageligt, laver gode ting. De har gode lagener, 100% økologisk bomuld, god luftgennemstrømning. Sengetøj, mand, det handler alt om luftgennemstrømningen. Man tænker altid, man er for varm, for koldt i sengen. Man får luftgennemstrømning, får lidt blødhed uden den fanede varme, ba-boosh, siger jeg. De laver puder, vaffelplaider, dyner, temperatur-regulerende dyner. 94%, i øvrigt, af Boll & Branch-kunderne siger, deres lagener faktisk bliver blødere for hver eneste vask, hvilket jeg kommer til at sige til min søn, der går på college, for at få ham til at vaske sine lagener. Så det er Boll & Branch, mand. Bare vask dem, så bliver de blødere. Nå, jeg skulle ikke have outet ham på den måde. Pointen er den her: opgrader din søvn med Boll & Branch. Få 20% rabat på din første ordre plus gratis forsendelse på bollandbranch.com/tws med koden TWS. Det er Boll and Branch, bollandbranch.com/tws, koden TWS, for at få 20% rabat. Undtagelser gælder.

[THEMEMUSIK]

Kapitel 11: "Rationalist"-kulte og utopisk vs. ekstraktiv AI-brug

Tror de på deres eget sludder? Ligesom, tror Sam Altman, hvis man stiller dem op ... Amodei'erne ... tror de, at det ikke kommer til at handle om kunder, at der vil være en så stor produktivitetsbølge i økonomien, at den erstatter så meget arbejdskraft for virksomhederne, at de store væddemål vil betale sig? Hvad er deres ... og jeg ved ikke, om du ved det, og jeg ved ikke, om du måske tænker: nå, de forblinder sig selv ... hvad er deres version af succes i det hele? Hvordan stopper den her karrusel?

ED ZITRON: Så, Dario Amodei er dybt forankret med denne gruppe kaldet rationalisterne. Og "rationalister" betyder ikke rationel tro. Det er den rationelle tro på, at superintelligens vil dræbe os alle. JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Jeg tror ... så det er bare én af de mennesker, der påvirker ham. Hvis man nogensinde hører om METR eller nogen af de organisationer, er de en religiøs kult. Det er sindssygt, at de har forgiftet ... det er overalt. Der er virkelig en fyr kaldet Adam Becker, du bør tale med om det her. Han har lavet en bog kaldet More Everything Forever om det, og mange andre ting. Men grundlæggende er det en milliardærkult, der tror, at superintelligens vil ødelægge os alle. JON STEWART: Og alligelder bygger de det hele ud?

ED ZITRON: Ja, for vil du ikke gerne blive slået ihjel af amerikansk teknologi? Men de er også, for at være tydelig ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: ... løfterne er så langt fra, hvad alt det her faktisk er.

Men Amodeis argument, og jeg tror faktisk, han måske tror på det, men jeg tror også, han er en cynisk swindler, er: åh, det her vil kurere sygdomme. Der er intet bevis på det, intet. Åh, det vil autonomt ... det vil drive virksomheder. Intet rigtigt bevis på det. JON STEWART: Det gør det stadig ikke profitabelt.

Og i øvrigt bliver de ved med at sige det her, og det driver mig til vanvid. De siger: hvad er gaven ved det her? Det vil kurere klimaet. Det vil kurere kræft. Og man er: nå, hvad bruger vi det til lige nu? Øh ... at finde udokumenterede mennesker, rette våben mod mål, virksomheder bruger det til at bruge dynamisk prissætning. ED ZITRON: At sprænge skoler i luften i Iran. JON STEWART: At sprænge skoler i luften i Iran, netop?

Så bliver de ved med at sige, at der er denne utopiske verden, vi kommer til med denne utrolige intelligens. Man er: nå, hvad bruger vi den til nu? Og de svarer: nå, mest udnyttelse. Det er mest udnyttelse og ekstraktion. ED ZITRON: Og forretnings ting, kodning. JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: Og sagen er, at det største og, jeg vil argumentere, eneste konsistente marked er kodning. Det er den ene ting, den er ret god til. Og selv da involverer "ret god til" stadig, at den er rigtig god nogle gange og en komplet idiot andre gange, og forhåbentlig kan man spotte det.

JON STEWART: Men det ville ikke begrunde omkostningen. For det hele kodningsmarked er ikke så meget værd.

ED ZITRON: Her er det, jeg vil sige, og folk bliver rigtig vrede, booster-typerne, AI-fansene hader det her, men ... wow, OpenAI påstår at have løst et ældgammelt matematiskproblem. Wow, fantastisk. Har man spurgt samme maskine om, hvordan man laver en profitabel forretning? For åbenbart er det matteproblem lige for stort ... man kan løse alle de historiske problemer. JON STEWART: Har du prøvet at gøre det? Er du gået ind på Claude og sagt: "Hvordan kan jeg gøre AI profitabel?" Ligesom ... bullshitter Claude sig selv?

ED ZITRON: Nå, svaret er altid: de gør den bare mere effektiv. JON STEWART: Her er et mareridtsscenario for dig.

Kapitel 12: Kinas AI-indsats, effektivitet og driftsomkostnings-realiteter

Husker du, da DeepSeek udkom, og alle var ... ED ZITRON: Ja. JON STEWART: ... vent lige lidt.

Så, OK, det her er en anden ting, og jeg er ked af at hoppe rundt sådan her, og jeg sætter pris på din tålmodighed. ED ZITRON: Nej, please.

JON STEWART: Så generelt bliver de her teknologier billigere, efterhånden som de bliver ... de bliver mere effektive, ligesom alt andet ... fremskridtet er altid ligesom: hvor lang tid tager det at lave en bagt kartoffel? En time. Jeg kan gøre det på 10 minutter. Det er meningen, at det skal blive billigere og hurtigere og mindre. Og det er lidt sådan, de her teknologiske fremskridt skal udvikle sig. Det ser ikke ud til at være tilfældet med AI. Den bliver dyrere. Den kræver flere af vores ressourcer. Den kræver mere elektricitet og vand og plads og køling og alt muligt andet. Men er det muligt, at det, vi ikke ved om, hvad Kina udvikler, som de gjorde med DeepSeek, er en model, der er nogenlunde lige så god, men kører på langt mindre compute og strøm og vand?

ED ZITRON: Jeg mener, i teorien, men ... JON STEWART: Men ikke rigtigt?

ED ZITRON: Nå, jeg mener, MiniMax og Zhipu er også to kinesiske AI-startups, der er børsnoterede. JON STEWART: Zhipu? ED ZITRON: Zhipu, Z-H-I-P-U.

JON STEWART: Fint.

ED ZITRON: Men de er børsnoterede, og de er også urentable. JON STEWART: [GRINER] Så vi går alle ned sammen. Kina går ned. Vi går ned. Det er lige meget.

ED ZITRON: Jeg mener, at gå ned ... jeg må være tydelig: jeg tror ikke, det her er stor-finanskrise-dårligt, men det betyder ikke ... JON STEWART: Åh, virkelig?

ED ZITRON: ... at det ikke bliver meget skidt. JON STEWART: OK.

ED ZITRON: Nå, her er sagen ... det vil være anderledes, hvilket kan være ... hvordan måler man skidt? JON STEWART: Men intet område af økonomien er dog ikke på et eller andet niveau integreret i det her projekt nu.

ED ZITRON: Og alle er investeret i markedet nu. 20% af aktiemarkedets omsætning er private investorer. JON STEWART: Netop. ED ZITRON: Vi har ... alle har eksponering. Når jeg siger ikke så skidt, tøver jeg endda med at sige det. Jeg tror bare, det bliver en anden slags skidt, for den store finanskrise var massive mængder spekulation og forfærdeligt lavet CLO'er med andre bidder og brikker. Og det faldt fra hinanden, ikke nødvendigvis fordi hver eneste aktiv var ødelagt, men fordi alle mistede tilliden til systemet. JON STEWART: Næsten ingen aktiver var ødelagt.

Det var ... vi bogstaveligt talt, verden faldt fra hinanden, fordi 7% af folks realkreditlån var under vand. ED ZITRON: Hvilket er ... JON STEWART: Det var hele den forbandede krise.

ED ZITRON: Og sagen med det her er, at det vil være anderledes, for et af de største problemer kunne være rent symbolsk. Det er tabet af tillid til AI-handlen og Magnificent Seven. Og det er en stor del af folks S&P 500- og NASDAQ 100- og NASDAQ composite-beholdninger. JON STEWART: Så burde vi holde kæft? Hvis hele ideen er, at intet af det er virkeligt, det er kun et tillidsspil, burde vi så bare sige: det kommer til at være fantastisk?

ED ZITRON: Nej. JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Faktisk ville jeg ønske, vi havde sagt det her tidligere. For sagen er, at Microsoft, Google, Amazon, Meta offentliggør ikke deres AI-indtægter. JON STEWART: Hvordan kan det være lovligt? Hvordan er det overhovedet muligt?

ED ZITRON: Fordi man behøver ikke ... de rapporterer deres GAAP-resultater, altså Generally Accepted Accounting Principles, de rapporterer lovligt, men de skal ikke. De skal ikke gøre noget som helst. De skal ikke lave en skid. Så de behøver ikke fortælle dig, hvor mange penge de tjener. Og fordi medierne ... finans- og business- og tech-medierne tager det let på dem og har gjort i årevis, siger ingen rigtig buh. Og når man fortæller folk det, går de: nå, se ... og måden folk begrund det på er: nå, se, deres indtægter stiger. Sjov fakta ... Meta hævede prisen på annoncer. Google hævede prisen på annoncer. Microsoft hævede prisen på alt. Amazon hævede prisen på, jeg mener, ting i Amazon Web Services. De skruede gebyrerne op over for deres sælgere. De øgede indtægter gennem andre ting. Men fordi folk siger: wow, det her er de klogeste fyre nogensinde, de ville ikke bruge hundredvis af milliarder dollars på intet. Så den vækst må komme fra AI. Og væksten, de ser fra AI, kommer i øvrigt fra Anthropic og OpenAI, der bruger penge på compute. Og man gætter aldrig, hvem finansierer OpenAI og Anthropic. Netop ... Microsoft, Google og Amazon, og også NVIDIA og Broadcom ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: ... og Micron.

JON STEWART: Ikke mere chokolade, og de har kun 1 dollar.

ED ZITRON: Det er virkelig ... men det ... JON STEWART: Det er historien om det hele.

ED ZITRON: Og det, der også er træls, er, at alt det her kunne have været undgået, hvis vi havde været lidt mere fornuftige og faktisk haft rigtige finansielle reguleringer, men det har vi ikke. Og det, der er træls, er, at Anthropic nok kommer på børsen. Anthropic kommer på børsen, og den private investor ... JON STEWART: Ingen tvivl. ED ZITRON: Og de kommer til at blive dopet. De får den her virksomhed til 1,5 billioner, altså lidt under Metas markedsværdi. Og Anthropic har med vilje i deres S-1 ikke givet os en tidslinje for, hvornår deres store betalinger falder. De fortæller os ikke, hvad deres kassebeholdning var i Q3 2026, selvom de har den information. Og de har gjort det, for i de næste seks måneder kommer Anthropic til at få tiere af milliarder dollars af nye compute-omkostninger ud af den blå luft. Og private investorer vil ikke have nogen anelse, for medierne ... uh, uh, se på Anthropic. Se, Anthropic havde et profitabelt kvartal, fordi de fik rabat af Elon Musk. Åh, det er fint. Rod dig ikke i det. Undtagen jeg roder mig i det, for der kommer til at være mennesker, der køber ind i det her, og der kommer til at være mennesker, der tror, fordi de er blevet løjet for, at de køber det næste Google.

JON STEWART: Men det, jeg ikke forstår, er, hvor deres troværdighed kommer fra i første omgang. Og man ser det ... lad os bare tage Meta som eksempel, og sociale medier som eksempel. I årevis gik de ned til Capitol Hill og sagde: Jeg siger jer, vi gør det her rigtigt. Vi har lagt alle mulige begrænsninger og ting ind for at beskytte mennesker, og der vil ikke gå noget galt. Og alligevel, hver gang man vender sig, betaler de 20 milliarder her for skade, de forårsagede, fordi de ikke lavede de sikkerhedsforanstaltninger, de sagde, de ville lave, eller fordi de ikke ... whistleblowere kommer frem og siger, de vidste, at de her produkter skadede mennesker, og de gav ikke en skid. De bare fortsatte. Og så gør vi det her ... vi laver den samme fejl, som vi lavede med finanskrisen, som er: rolig nu med de forbrydelser, I begår. Hvis I bare giver os en andel, klarer vi os fint. Vi får jer ikke til at ændre jeres adfærd. Hvis I bare kaster 5 milliarder vores vej, kalder vi det lige op.

ED ZITRON: Jeg tror, at det ... og det er grimmert at sige ... jeg tror, medierne er en stor del af det. JON STEWART: Ingen tvivl.

ED ZITRON: Siden 2023 sagde medierne, at AI kunne gøre ting, den ikke kunne gøre. Der var historier i The Times om en TaskRabbit, der blev manipuleret af en OpenAI-model. Det skete ikke. Det var en fyr, der bad en OpenAI-model om, hvad han skulle sige til en TaskRabbit for at manipulere den. JON STEWART: Hvad er en TaskRabbit? Er det en agent?

ED ZITRON: TaskRabbit er en, man hyrer ... det er en, man hyrer til at hæng billeder op. Det er ikke ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: I det her eksempel var det til at løse en web-ting. Det var bare så forbandet dumt. Men ikke desto mindre sagde medierne ... postede hver par uger ... JON STEWART: Det er rigtigt.

ED ZITRON: ... "Sam Altman, meget bange for sit eget ting." JON STEWART: Ja, med eksuberans.

ED ZITRON: Og da AI'en ... da hyperscalerne brugte alle de penge, gik jeg til folk i medierne og sagde: hey, hvorfor siger de ikke, hvad de tjener? Og folk ville sige: det er de tidlige dage. Det er ligesom dotcom-boblen, de samme gamle, trætte troper, i stedet for at granske de mennesker, der brugte pengene. Og sagen er, at jeg bestemt har taget fejl om timingen. Jeg troede, den her ting ville være ovre i 2025. Kunne ikke have taget mere fejl dér. Men ikke desto mindre er de underliggende økonomiske problemer de samme som før.

JON STEWART: Og de siger ... og de har ikke korrigeret sig selv. Det har bare ikke vist sig fatalt. Og det bare fortsætter. Så hvis vi ser på det ... for nu prøver jeg bare at sortere den her nye teknologi og finde en måde at kategorisere, hvor fordelene og truslerne er.

Kapitel 13: Truselmatricen

Hvad angår truslerne, har du, som du sagde, Amodei, der er så bange for sin egen teknologi og tror, at den til sidst vil dræbe os, men at vi i det mindste bliver dræbt af amerikansk teknologi og ikke kinesisk teknologi. Så er der området, som jeg finder mest sandsynligt, som er en dårlig aktør, der bruger virkelig kraftfuld teknologi til at skabe noget farligt, og at det skaber alle mulige problemer. Og så er der dette tredje område, som er finansielt korthus. Hvor placerer din slags "ligger vågen og bekymrer mig over de her ting"-følelse sig? Eller den fjerde kategori, som er ... det hele virker, og vi lever i en utopi med høj universel indkomst, og ingen skal arbejde, og vi har alle mistet handlekraft. Hvor placerer du dig på det kontinuum?

ED ZITRON: Så jeg tror, der er en reel ... de her modeller, der går ud og hacker, de bliver ikke vilde, de har ingen pagt, de har ingen tanker. Ikke desto mindre har vi OpenAI, Anthropic, og jeg tror også Google og Meta, der kører farlig automatiseret software i stor skala, med hundredvis af milliarder dollars af infrastruktur. Og vi har ingen juridisk ... vi burde ... Sam Altman burde sidde i fængsel. Jeg tror, at de burde ... JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Her er sagen. En OpenAI-model hackede en australsk regeringshjemmeside. Hvis en almindelig person gjorde det, ville de sidde i fængsel. JON STEWART: Kommer i fængsel, det er rigtigt.

ED ZITRON: Hvorfor er Sam Altman ikke i det mindste på politistationen? Hvorfor er Trump ikke på fjernsynet og siger: "Clammy Sammy er en forfærdelig mand." JON STEWART: Netop, netop. ED ZITRON: Han ville elske det. JON STEWART: Det er i øvrigt en ret god imitation. ED ZITRON: Åh ja, jeg har arbejdet på den. JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Stået op i timer og øvet. Nej. JON STEWART: Jeg kan lide den.

ED ZITRON: Men jeg tror, at det er det mest oplagte problem lige nu. Vi har denne uhæmmede, uregulerede tech, der køres på massiv infrastruktur. Og i testene gør de reel skade. Og nu har vi open source ... de havde ingen grund til at træne modellerne til at gøre de her ting.

JON STEWART: Hvorfor betatester de ting på det offentlige torv? Og når de siger, den bryder ud af sandkassen, har du fuldstændig ret dér. Og alle bare trækker på skuldrene. Ja.

ED ZITRON: Og indtil det her eksploderer, kommer der til at være et eskalerende problem, hvor grundlæggende hårdt-tvingende compute til at ødelægge ting af dårlige aktører, der bruger OpenAIs modeller mest, eller open source-modeller, der er blevet destilleret, altså trænet ud fra OpenAI og Anthropics modeller.

Min store ting er den finansielle, fordi jeg nævnte Blackstone tidligere. Blackstone har over 200 milliarder dollars af datacenter-infrastruktur. Hvem finansierer Blackstone? CalPERS, californiske pensionssystemet, pensionsfonde, private investorer. JON STEWART: Åh, wow. OK.

ED ZITRON: Og så den her datacenter-gæld, og Blackstone er i CoreWeave, de er i OpenAI, de er i Anthropic, AirTrunk. JON STEWART: Netop. ED ZITRON: De har bidder alle steder. De er i Broadcoms aftale med Anthropic. De har tiere af milliarder dollars af aftaler delvist finansieret af pensionsfonde. JON STEWART: Alle er eksponeret over for det her ... ED ZITRON: Apollo fusionerede med Athene, et livsforsikrings- og pensionsfonde-selskab tilbage i 2022. Athene står bag en del af én af Anthropics lån. Den gode nyhed er, at de her pensionssystemer er enorme, så milliarder ville være skidt, men de ville stadig blive ved med at betale pensionister. Men jeg ved ikke ... på grund af den private del af private credit ... jeg ved ikke, hvor udbredt det her er. Det skræmmer mig.

JON STEWART: Her er, hvad der til sidst sker, og jeg tror, vi har lært det, er, at Federal Reserve til sidst bare sætter en slange på det, der bløder, og pumper det fuldt af kvantitative lempelser. Ligesom, de kommer bare til at trykke penge og pumpe dem for at redde det, for de her ting er too big to fail, at de har gjort sig selv ... vi er grundlæggende, tror jeg, på nåden af en udpressende industri, der fortæller os ... I kan ikke beskatte os.

ED ZITRON: Jeg er ikke enig. JON STEWART: I kan ikke ... hvad er det? ED ZITRON: Jeg er ikke enig. JON STEWART: Du er ikke enig i det? ED ZITRON: Man kan redde forsikringsselskaberne. Jeg tror, det kommer til at ske. JON STEWART: Ja, ja.

ED ZITRON: Men regeringen har for meget gæld til at lave en 2008-agtig redningsaktion alligevel. Men også ... JON STEWART: Du tror ikke, de ville redde pensionssystemerne?

ED ZITRON: Nej, det var det, jeg mente, da jeg sagde forsikringen og pensionerne. JON STEWART: Åh, OK. ED ZITRON: Ja, de redder det. JON STEWART: Det var det, jeg mente. ED ZITRON: Men de kommer ikke til at redde Blackstone. Og også kommer de ikke til at redde OpenAI og Anthropic. Og selv hvis de gjorde ... man kommer til at redde de 430 milliarder af forpligtelser fra Anthropic? Og oven i alt det kan man ikke redde et aktiemarked, der er ... man kan ikke redde værdien af NVIDIA, medmindre regeringen kommer til at give NVIDIA 1,2 billioner om året. Microsoft, Google, Amazon, deres vækstfremtider er baseret på Anthropic og OpenAI, der bruger penge. Kommer regeringen til at holde det oppe? Nej. Så måske redder de små bidder af det. Men man kan ikke redde et aktiemarked, der er beruset på vækst. JON STEWART: Det er interessant. Det plejede at være, at man skulle gøre sig selv too big to fail. De har faktisk gjort sig selv for store til ikke at fejle. For vi kan ikke redde dem.

ED ZITRON: Og også, OpenAI er for lille til at blive trukket fra hinanden i komponentdele. For OpenAI er fascinerende deri, at jeg tror, Dario Amodei måske tror på noget. Jeg tror, han har de religiøse kultister omkring sig. Jeg tror, Sam Altman bare er den mest cynical fyr nogensinde. JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: Jeg tror, han bare går ud og siger, hvad det nu er, han tror, den sidste fyr gerne vil høre. JON STEWART: Nå, det ser man i hans interviews. Han siger forskellige ting forskellige steder, og man ved bare ikke, hvad noget af det betyder.

ED ZITRON: Og han vil af og til sige noget sindssygt, ligesom med Jimmy Fallon, hvor han sagde: "Jeg kunne ikke forestille mig at opdrage et barn uden ChatGPT." JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Kammerat, hvor.

Men sagen med Altman er, at han gør det, de ... de følger alle Silicon Valley-manualen, som er: tegn så mange store aftaler som muligt, få tallet til at gå op så stort, så kæmpe, og så sker det ... det bliver billigere. Undtagen som vi har fastslået, sker det ikke. Og det problem, jeg forestiller mig, de har, med OpenAI og Anthropic, er, at kravene til dem fra verden er ... I vil vokse til at blive det næste Microsoft, Google, Amazon, plus, plus, hvilket kræver, at I handler derefter, hvilket kræver, at I tegner alle de her kontrakter. Og fordi vi er omgivet af det, jeg kalder business-idioter, er vi i business-idiotens æra. JON STEWART: [GRINER] ED ZITRON: Det er lidt ligesom de sidste chefer for neoliberalismen. JON STEWART: Ja.

ED ZITRON: De her fyre, der kun bekymrer sig om vækst, Satya Nadella'erne, Hock Tan'erne osv. ... JON STEWART: Ja.

ED ZITRON: ... de her fyre, som alle påstår er de klogeste fyre i lokalet ... Enron. Og det, de gør, er, at de går: nå, de her mennesker lover mig alt det her penge. Hvor fantastisk ville det være, hvis jeg blev betalt de penge? Tænker de: kan de betale? Nej. JON STEWART: Netop.

ED ZITRON: OpenAI er den hurtigst voksende virksomhed i verden. Anthropic er den hurtigst voksende virksomhed. JON STEWART: Ærtelegeme-spil. ED ZITRON: De vokser så hurtigt. Og sagen er, at alle ... medierne, almindelige mennesker, investorer ... køber ind i det, fordi det er et kraftfuldt tillidsspil. Det er ... de tror alle på det samme, håber vi. Og fordi de alle tror på det, vil ingen stoppe ... JON STEWART: Og der er altid det strejf af sandhed, som er ... det her er utrolig teknologi. Det er ligesom intet, vi nogensinde har set før. Jeg er ikke helt sikker på, hvordan man bruger den, men jeg er sikker på, at de finder ud af det. ED ZITRON: Men det er sagen. Det er det vanvittige ved det her. Selv i at beskrive den her ting ... fire år, over en billion dollars inde, hvad er den god til? Kode? JON STEWART: At professionallisere dine e-mails.

ED ZITRON: Jeg behøver ikke det. Jeg har fingre. JON STEWART: Netop.

Og den ... og i øvrigt, og jeg har set det, jeg bruger den ikke meget. Men de gange, jeg har, indser jeg: åh, jeg bliver dummere. Jeg tror bare under den her session. ED ZITRON: Ja, du får begreber serveret i stedet for at forstå begreberne. JON STEWART: Netop. Og man ikke ens ... netop. Jeg skal være forbundet til den verden, jeg lever i. Jeg skal bare. Det er sådan, det fungerer. ED ZITRON: Ja. JON STEWART: Men, Ed, det er absolut ... mand, tak. Tak for at hjælpe mig med virkelig at give en artikulation af formen på, hvad det her finansielle ærtelegeme-spil virkelig ligner, og hvad komponentdelene er. Jeg fandt det her virkelig, virkelig hjælpsomt ... skræmmende, jeg vil ikke lyve ... men virkelig hjælpsomt at forstå. Så jeg sætter virkelig pris på din tålmodighed og at du tog dig tid. Ed Zitron, CEO for EZ Primary Research. Han har "Where's Your Ed At?"-nyhedsbrevet. Og mand ... mand ved, hvad han taler om. Tak, sir. ED ZITRON: Tusind tak.

[THEMEMUSIK]

Kapitel 14: Samtalen brydes ned

JON STEWART: Ved I, når man taler med nogen, og de har recall? GILLIAN SPENCER: [GRINER] Han ved meget. JON STEWART: Hvad? Mit hoved ... jeg begyndte at tænke, som, har vi overhovedet brug for ChatGPT? Eller kan jeg bare ringe ... [GRINER] ... kan jeg bare ringe til den fyr? GILLIAN SPENCER: Ja, mange fakta og tal. JON STEWART: Niveauet af detaljer på en række forskellige emner. Ved I, når man læser en bog nogle gange, og man må gå tilbage og går: hvad betyder "vituperative" ... hvad ... vent, hvad ... og han sagde: nå, hvis S-1'en ikke går igennem, og så har man 39 ... og det var ikke ligesom, når jeg ved ting, selv da generaliserer jeg det. Ligesom, det er omkring 40 milliarder, men de 39,6 milliarder i S-1, da de indgav sagen, men de viste dig ikke ... og jeg var bare: hellige shit.

BRITTANY MEHMEDOVIC: Og han er på stillehavskysten-tid. GILLIAN SPENCER: Uh, tvist. BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja. JON STEWART: Uh, han er tidligt oppe. BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja. JON STEWART: Og han så ret frisk ud.

BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja.

GILLIAN SPENCER: Jeg kunne lide, hvordan han sagde "data centres". BRITTANY MEHMEDOVIC: [GRINER] JON STEWART: Jeg må sige jer, alt lyder mere autoritativt, når det leveres med bare et strejf af det. Han var ikke ... han var ikke fuld Cockney, men han havde ... GILLIAN SPENCER: London-accenten.

JON STEWART: ... bare et strejf af det ... gik den her motherfucker på Eton? [GRINER]

GILLIAN SPENCER: Og hvis ikke, kunne han i det mindste, ved I? BRITTANY MEHMEDOVIC: Kunne han måske. GILLIAN SPENCER: Han var i nærheden. JON STEWART: Så lad mig spørge jer. Så jeg er i det der data ... i det der AI-dom-loops, lidt ikke-vidende, hvor tråden er, og også ikke at se løftet om op-siden af, ligesom, vi kommer til at kurere alle de her ting for jer, men alt det, de bruger den til, er de her udnyttende overvågnings- og stats- og våben-emner. Når vi nu lagde den forskellige truselmatrix ud, der hører med her ... gør banaliteten af bare økonomien i det, rykker den så op foran i klassen, hvad trusler angår? Hvor lander I der?

GILLIAN SPENCER: Det er lidt der, hvor jeg har været. JON STEWART: Åh, virkelig? OK.

GILLIAN SPENCER: Bare fordi det virker rigtig uholdbart, og vi har alle set tallet gå op, og ... og det kommer ikke til at ske. Det er ligesom, ved I, fuldstændig irrationelt. JON STEWART: Netop.

GILLIAN SPENCER: Og det ligner, at alle bare betaler hinanden, ligesom den Beavis and Butt-Head-sammenligning, du lavede. Alle betaler hinanden de samme dollars.

JON STEWART: Nå, jeg er en meget sofistikeret analytiker. [GRINER]

GILLIAN SPENCER: Rundt og rundt. JON STEWART: Så du har været på boble-vagt et stykke tid. For jeg har været på ... nogen kommer til at lave et biovåben. Det er der, hvor jeg har været. GILLIAN SPENCER: Det er ligesom bagerst i dit sind. Det er altid der. JON STEWART: Netop.

GILLIAN SPENCER: Ved I? Hvor man er ligesom ... JON STEWART: Netop. GILLIAN SPENCER: Nå, og så også, vi dør alle sammen. JON STEWART: Og nogen kommer måske ... netop. Brittany, det samme med dig? BRITTANY MEHMEDOVIC: Nej.

Jeg tror, økonomien i det her var en overraskelse for mig. Ligesom, jeg har ikke fulgt det så tæt. JON STEWART: Netop.

BRITTANY MEHMEDOVIC: Jeg ved, at vi bruger termen "circle jerk" ofte, men det her er ... [GRINER]

GILLIAN SPENCER: Cirkulær finansiering-jerk. JON STEWART: Netop. BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja. JON STEWART: Jeg undskylder til alle vores forældre derude. Vi har en tendens til at bruge "circle jerk" en del. Vi undskylder.

GILLIAN SPENCER: Den passer altid. Det er vanvittigt. JON STEWART: Ja. BRITTANY MEHMEDOVIC: Den virker. Men jeg var ligesom: hellige shit, det her er den ultimative. Ligesom, det var meget overraskende for mig at høre, niveauet heraf.

JON STEWART: Jeg indså ikke ... den store overraskelse for mig dér var, at OpenAI og Anthropic, de er bare lejere. GILLIAN SPENCER: Ja.

BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja.

JON STEWART: Jeg vidste ikke, at deres forretningsmodel ... og at Larry Ellison, og Elon Musk, de er udlejerne. GILLIAN SPENCER: Ja. BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja.

JON STEWART: Men de er alle ... GILLIAN SPENCER: Og Amazon og Meta. JON STEWART: Netop. Men de bor alle i den samme by. Og så på andre tidspunkter flipper det nok. Og de mennesker giver penge til de andre mennesker. Det er ... BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja. GILLIAN SPENCER: Ja.

JON STEWART: Det er et vildt lille korthus, de har gang der.

GILLIAN SPENCER: Jeg mener, i formiddag annoncerede NVIDIA, at de ville investere 3 milliarder i Meta. Og det er ligesom: jeg gætter på, at Meta bare ville give de penge tilbage til jer på et tidspunkt. Og ... JON STEWART: Langt mere end det tilbage til jer. Det er grundlæggende: jeg giver dig 3 milliarder, og du kommer til at lave et chip-køb på 15 milliarder, sammen med datacenter-leaser og alt muligt andet. Det er et vildt lille spil. Men jeg sætter virkelig pris på det. Brittany, hvad tænker folkene? Får vi mange spørgsmål om midtermvalgene? Hvor er vi?

Kapitel 15: Publikums Q&A

BRITTANY MEHMEDOVIC: Det har vi faktisk, først én. JON STEWART: Ah! BRITTANY MEHMEDOVIC: Jon, vi har en uge tilbage. JON STEWART: Hmm?

BRITTANY MEHMEDOVIC: Hvis demokraterne vinder stort, tror du så, at Trump og co bare laver en 6. januar med det? JON STEWART: Åh gud.

Jeg ved ikke ... du mener, ligesom bare ikke tage imod repræsentanterne og senatorerne?

Det er ... det er, ærligt, og som vi har set over de sidste episoder, er jeg ikke kendt for min letfærdige fremtidssyn. [GRINER]

Jeg mener, jeg er i mit inderste optimistisk omkring mennesker, men mennesker eksisterer i systemer, der er designet af, hvad skal vi kalde dem ... røvhuller. [GRINER]

Det er ... det er svært for mig.

Det kan være en fejl i min fantasi, som 6. januar også var, i øvrigt. Jeg husker at se det i fuldkommen vantro. Men det er svært for mig at forestille sig.

Og jeg tror, og jeg siger ikke, at vi er Paris, og jeg mener ikke det på "brænd det hele ned"-måden, men jeg mener det i ... jeg tror faktisk, der er et punkt, hvor folk går på gaden ved de valg, og jeg mener ikke det på en 6. januar-måde, jeg mener det på en "vi protesterer mod et autoritært magtovertag"-måde. Jeg tror faktisk, det her er de vippepunkter, hvor et samfund beslutter, at nu er det nok ... GILLIAN SPENCER: Ja. JON STEWART: ... og vi spiller ikke længere det her spil. Men jeg klamrer mig til ideen om, at nogen derude lærte en lekt af den forfærdelige, forfærdelige dag og vil fungere som en bremse på de impulser. Men gud ved, jeg kan være meget naive. GILLIAN SPENCER: Ja.

JON STEWART: Kom nu, Gillian, du har noget i udvikling derinde. Kom nu.

GILLIAN SPENCER: Jeg mener, jeg er ikke ... jeg tror, alle siger det, og det er sandt. Vi skal komme ud i, ligesom, overvældende antal. Fordi man kan fuske med tallene lidt, når det er 10.000 stemmer. JON STEWART: Ja.

GILLIAN SPENCER: Man kan fuske ... hvad bad han om i Georgia? Ligesom, 13.000? JON STEWART: 13.000 stemmer.

GILLIAN SPENCER: Det er tal, hvor de kan begynde at pjatte rundt. Men vi skal alle møde op, så jeg tror, selv de er ikke frække nok. JON STEWART: Nej, og det skulle være groft. GILLIAN SPENCER: Ja.

JON STEWART: Jeg mener, hvad-som-helst ... det er ligesom, når de siger, det er derfor det værste spørgsmål, jeg nogensinde ser nyhedsværter stille, når det kommer til de her valgcycluser, er, at de altid siger: lover han at respektere valgets resultat? Og man vil altid gerne sige: nå, hvis du ikke ved, hvad der skete, hvordan kan du så love ... i fremtiden kan selv en velmenende person ikke svare på det. GILLIAN SPENCER: Ja.

JON STEWART: For du ved det ikke. GILLIAN SPENCER: Fordi hvad nu, hvis der er fusk? Ja. JON STEWART: Netop. Hvad nu hvis det er åbenlyst, groft fusk? BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja.

JON STEWART: Og det er det, jeg tror, folk kommer til at skulle ... og i øvrigt tror jeg faktisk, at forberedelser til fusk har været i gang. Og jeg tror faktisk, der er strukturer på plads til at kunne bekæmpe det. Så meget som de gerne ville forvirre billedet, tror jeg faktisk, der er folk derude, der kæmper, og jeg giver dem, mand, de mennesker der driver vores valg i det her land, de individuelle borgere, der stiller sig på linjen for at være administratorer af vores demokratiske republik, ligesom ... BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja.

JON STEWART: ... gud velsigne. De laver englearbejdet, så vidt jeg kan se. GILLIAN SPENCER: Ja, tak til jeres valgmedarbejdere.

BRITTANY MEHMEDOVIC: Og jeg tror, den gode nyhed er, at jeg så på Truth et sted, at hvis du ser fusk og rapporterer det, får du en million dollars.

JON STEWART: Hvad? BRITTANY MEHMEDOVIC: Så ... JON STEWART: Hvor er min telefon?

[GRINER]

Jeg undrer mig over, om du får en million, hvis du rapporterer Trumps fusk. [GRINER]

Hvis pengene kommer fra ham, er han ligesom: du fik mig. [GRINER]

Alright, hvad ellers ... hvad ellers, Brittany? BRITTANY MEHMEDOVIC: Jon, hvis du skulle, ville du så? JON STEWART: Ja, det ville jeg. Jeg ville to gange. [GRINER]

Nu er jeg desperat bange for, hvad der kommer nu. Hvad er "ville du?" BRITTANY MEHMEDOVIC: Det er det. JON STEWART: Åh ja, to gange. BRITTANY MEHMEDOVIC: Hvis du skulle, ville du så? JON STEWART: Ja, to gange. BRITTANY MEHMEDOVIC: Fint.

Næste spørgsmål. JON STEWART: Vent, var det virkelig spørgsmålet? GILLIAN SPENCER: Det var spørgsmålet. JON STEWART: Hvis du skulle, ville du så? Åh gud. GILLIAN SPENCER: Det er lidt tautologisk.

JON STEWART: Nej, vent, jeg vil ændre mit svar. BRITTANY MEHMEDOVIC: For sent. Vi er gået videre. JON STEWART: Din løgner.

BRITTANY MEHMEDOVIC: Jon, med alt det, han har going for sig, hvorfor klager Trump så ikke over, at han aldrig er blevet valgt til Peoples sexiest man alive?

JON STEWART: Jeg tror, selv det er en bro for langt ... jeg tror, selv han forstår ... BRITTANY MEHMEDOVIC: En bro for langt?

JON STEWART: Jeg mener, han har en ... på det her tidspunkt i sit liv har han en front-numse, så jeg tror ikke ... GILLIAN SPENCER: Nå, han elsker numser. Han har én foran og én bagpå. BRITTANY MEHMEDOVIC: Jeg ved det.

Har du set den bag-numse dog?

JON STEWART: Han elsker numser, men han er ikke opmærksom på front-numsen. Og det har været én af de mærkeligste drejninger i den her valgcyklus.

Og det er så interessant ... i de tidligere perioder, hvor han har været slags hovedkandidat for sine egne valgkampagner og alt det der, har han altid lavet shtick. Der har altid været i det, at han finder en lille bid og slår på den et par gange ... "fjenden af folket". Eller han laver lidt shtick, ligesom "de siger altid til mig". Jeg ser på de her ting nu, og jeg går: det er virkelig alt sammen shtick. BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja. GILLIAN SPENCER: Ja, der er ikke meget substans.

JON STEWART: Der er virkelig ... hver ny og da er det ligesom ... selv når han taler om det, han mener er politiske sejre for sin administration, er det shtick, for han kan ikke bare sige: "damer og herrer, ved I, olie- og gasvirksomheder tjener milliarder, billioner af dollars. I må genoptræde os for at holde den her penge-chaos kørende for ExxonMobil." Så han indhyller det i ... "de siger til mig, jeg ikke skal sige noget om det, men jeg gør, og de falske nyhedsmedier ..." det er ... det er nu virkelig, han er en Vegas-nostalgi-akt.

GILLIAN SPENCER: Ja. Alt det, der er tilbage, er ligesom personkulten. Der er ikke noget ovenpå længere. JON STEWART: Netop.

Bedrifterne er nul, og så skal shticken bære dagen. For han har for fanden intet. Ingen af dem har.

Og republikanerne, der kæmper, hvad kæmper de på? Vi stoppede ham ikke én gang. Ligesom, vi skabte ingen kontrol eller balance. Vælg os igen.

GILLIAN SPENCER: Ja, jeg mener, det er håbet, ligesom, du elsker stadig den fyr, ikke? Ligesom du ... JON STEWART: Det er alt, hvad de ... det er alt, hvad de kæmper på. BRITTANY MEHMEDOVIC: Men shticken er uhyggelig nu. Ligesom, den er blevet mere ... tilgiv mig for at sige det ... men den er mere seksuel, konstant. GILLIAN SPENCER: Stakkels Jon Husted. Han bad ikke om det her.

JON STEWART: Men lad os aldrig glemme, når det ikke var shtick, var det altid vildt stødende. Og husk, det her er en fyr, der kom sig over "grab 'em by the pussy", og som kom ned ad en rulletrappe, og det første, han sagde, var: "Jeg vil have et indrejseforbud mod muslimer og mexicanere", eller nogle af dem er OK, men mest voldtægtsmænd. Så han har aldrig dæmpet ... rædslen i sit id. Men nu indhyller han den i en slags komisk persona, hvor han ikke længere bærer den ligefremme ... for at bruge det ord, vi tænkte på tidligere ... vituperative persona ... nu er det alt sammen indhyllet i ... og så er han ligesom: "Jeg er bare en harmløs gammel mand, der kan lide at kigge på numser." BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja.

JON STEWART: Men stadig, og skræmmer sårbare fællesskaber overalt i det her land. Og er det ikke vidunderligt?

BRITTANY MEHMEDOVIC: Ja. JON STEWART: Så hvad ellers? BRITTANY MEHMEDOVIC: Én uge. JON STEWART: Én uge. Én dag til.

BRITTANY MEHMEDOVIC: Sidste spørgsmål, Jon: til Halloween, sidder du ved døren for at give slik ud, eller stiller du bare en stor skål slik ud og stoler på, at folk gør det rigtige?

JON STEWART: Så for det første: der er ikke noget rigtigt at gøre til Halloween. Det er grundlæggende et alt-muligt-frit-for-alle. Så hvis der er slik i en skål, og man vil hælde det i sin pudebetræk, gud velsigne, bare for Gods skyld. [GRINER]

Det er ... GILLIAN SPENCER: Det er reglerne. Der er ingen regler.

JON STEWART: Ja, der er ... reglerne er, de eneste regler er, at hvis nogen giver dig et æble, må man kaste æg på deres hus. Det er virkelig den eneste ... den eneste regel, medmindre det selvfølgelig er et karamel-æble eller et glaseret æble, som i øvrigt ... hvad er det røde slik på et glaseret æble? Det er bestemt ikke en smag, kendt af mennesket. GILLIAN SPENCER: Nej. JON STEWART: Eller en substans, faktisk.

Er det mikroplast? Er det blot ... BRITTANY MEHMEDOVIC: Det må det være. Ja, den skin, der er på det, er unaturlig.

JON STEWART: Er det bare smeltede vandflasker med lidt granatæblekir tilføjet ... BRITTANY MEHMEDOVIC: Det er lækkert. JON STEWART: ... til farve? Det er lækkert.

Så i New York ... New York var fedt, fordi børnene kunne gå lige ud på gaden. Og man kunne ... man kunne sidde på trappestenen. Det gjorde vi et år. Vi sad på trappestenen og gav bare slik ud, når folk gik forbi, og det var fedt. Forstæder er en anden sag, mand, og det er bestemt ligesom, nu hvor børnene er ældre, er det ... det er ikke engang rigtig ... når ens børn ikke længere gør det. Og ingen kommer rigtig til vores hus, på grund af åbenbart vagttårnene og kanonerne.

GILLIAN SPENCER: Det er da, når man køber slikket i tilfælde af, og så spiser man selv alt slikket. JON STEWART: Det er rigtigt. Det er rigtigt. Alright, meget, meget godt. Og jeg vil minde folk om ... vores podcast næste uge, hvad gør vi? Vi udkommer normalt om onsdagen. Jeg tror, vi udkommer om torsdagen på grund af valget, vi vil optape den onsdag, så vi har en vis fornemmelse af, hvad der er sket. Så jeg tror, podcasten udkommer der torsdag. Er det korrekt? GILLIAN SPENCER: Det er korrekt. BRITTANY MEHMEDOVIC: Det er korrekt.

JON STEWART: Jeg læner mig nu mod alle ... det er så sjovt for mig under ... under interviewene, ligesom ... Gillian popper bare ind, hun er ligesom: du tager fuldstændig fejl om det. Svaret er det og det. Og jeg er ligesom: åh, tak. GILLIAN SPENCER: Næsten. JON STEWART: Alright, børn. Nå, i øvrigt, hvordan holder folk kontakten med os?

BRITTANY MEHMEDOVIC: Twitter, vi er WeeklyShowPod, Instagram, Threads, TikTok, Bluesky. Vi er WeeklyShowPodcast, og I kan like, abonnere og kommentere på vores YouTube-kanal, "The Weekly Show with Jon Stewart". JON STEWART: Mange tak, som altid ... producer Brittany Mehmedovic, producer Gillian Spencer, video-klipper og -ingeniør Rob Vitolo, lyd-klipper og -ingeniør Nicole Boyce, associate producer Rebecca Rottenberg, og vores executive producers er Chris McShane og Caity Gray.

Vi ses næste gang. Held og lykke med valget!

[THEMEMUSIK]

"The Weekly Show with Jon Stewart" er en Comedy Central-podcast, der produceres af Paramount Audio og Busboy Productions.

[THEMEMUSIK]

Kilder

Links der understøtter de centrale påstande i samtalen:

• "Ingen gevinst fra AI" (Torsten Slok, Apollo): TechCrunch: AI delivers 'zero financial payoff' to most companies og Yahoo Finance: Apollo's Slok Says AI Has Delivered Zero Payoff Outside of Tech
• Anthropics S-1 og 430 milliarder dollars i bundne compute-forpligtelser: Yahoo Finance: Anthropic's IPO filing reveals $430 billion in locked-in AI computing og selve S-1-indberetningen hos SEC
• Broadcoms chip-leasing til Anthropic: CNBC: Broadcom to lend Anthropic up to $42 billion to lease its chips
• Oracles 300-milliarders OpenAI-kontrakt: CIO: What Oracle's $300B OpenAI deal means for enterprise cloud strategy
• Oracles kreditnedgradering på grund af AI-gæld: Computing: Oracle under pressure after ratings downgrade over AI expansion
• Metas 95-milliarders kapitalhævning til AI: CNBC: Meta launches plan for $95 billion stock offering to fund AI expansion og SiliconANGLE: Meta to sell up to $95B in stock to finance AI infrastructure buildout
• OpenAI's projicerede compute-udgifter: Quartz: OpenAI raises planned AI infrastructure spending to $750 billion og CNBC: OpenAI resets spend expectations, targets around $600 billion by 2030
• Microsofts AI-capex og manglende installeret kapacitet: Beris analyse: Microsoft's GPUs sit unplugged og AI Weekly: Microsoft's AI buildout stalls on power, not chip supply
• Amazons Nvidia-chips på lager uden strøm: Yahoo Finance/Business Insider: Amazon's Nvidia chips are sitting in warehouses without power og TechSpot: 'Dark GPUs' at Amazon show the limits of the AI buildout
• 80% af OpenAI/Anthropic-indtægter fra 1% af kunderne (Ramp): PYMNTS: OpenAI and Anthropic get 80% of revenue from 1% of customers
• Anthropic $3,1 mia./md. til Musks SpaceX-compute: Moneycontrol: Why Anthropic may pay Elon Musk's SpaceXAI $3.1 billion a month og Yahoo Finance: Anthropic discloses up to $120.5 billion in SpaceX compute spending through 2029
• NVIDIAs $3 mia. investering i Meta (den "cirkulære" handel): CNBC: Nvidia, AMD to invest $4 billion in Meta
• NVIDIAs opkøb af Mellanox (2019, grundlaget for AI-klynger): NVIDIA Newsroom: NVIDIA to Acquire Mellanox for $6.9 Billion
• CoreWeaves gæld: Forbes: CoreWeave Debt Says The Market May Not Be Irrational og Yahoo Finance: Goldman Sachs says CoreWeave could rack up $100B in debt by 2028
• RAM/hukommelsespriser drevet op af AI (Micron, SK Hynix, Samsung): CNBC: AI memory is sold out, causing an unprecedented surge in prices og IEEE Spectrum: AI Boom Fuels DRAM Shortage and Price Surge
• Zombie-unicornvirksomheder og VC-afkast: Kalkine: The Mechanics Behind America's Zombie Unicorn Crisis og Money.it: Silicon Valley is full of 'zombie unicorns' (The Economist)
• Perplexitys 30-milliarders-værdiansættelse med NVIDIA: Yahoo Finance/The Information: Nvidia discusses Perplexity investment at $30 billion-plus valuation
• Cognitions 48-milliarders-værdiansættelse: TechCrunch: Cognition hits $48B valuation
• Harveys 15,5-milliarders-værdiansættelse: TechCrunch: Harvey hits $15.5B valuation, months after reaching $11B
• OpenAI's hack af det australske regeringswebsted (Medicare): ABC News: OpenAI hacked Medicare portal, PM says og ABC News: What we know about the data accessed in the OpenAI Medicare hack
• Blackstones $200 mia. datacenter-imperium og pensionsfonde: Yahoo Finance: Blackstone's $200B data center empire anchors its AI bet og CRE Daily: Blackstone's data center empire swells to $200B
• Anthropic-IPO'ens afhængighed af $200 mia. i indtægter i 2028: Reuters/Yahoo Finance: Anthropic IPO valuation rests on up to $200 billion 2028 revenue target og Forbes: Anthropic's IPO Math In Perspective
• JOBS Act (2012) og de ændrede offentliggørelsesregler: Davis Malm: A Guide to the 2012 JOBS Act for Private Companies og Hinshaw: JOBS Act ... Changes in Registration Thresholds

*Oprindelige påstande stammer fra samtalen mellem Jon Stewart og Ed Zitron i "The Weekly Show" (27. oktober). Ed Zitrons eget nyhedsbrev, Where's Your Ed At?, indeholder baggrundsanalysen bag mange af tallene.

Nedenstående er en oversættelse og redigeret gennemgang af YouTube-transcript [https://www.youtube.com/watch?v=V6eNbaGU_KQ] om AI-boomets indvirkning på hardwarepriser for forbrugere og gamere. Originalens kapiteloverskrifter er bevaret som afsnit. Kilder, der understøtter de vigtigste påstande, er listet i bunden.

https://www.youtube.com/watch?v=V6eNbaGU_KQ

Altman vil have din RAM

Se på dig, din forbandte gamer. Jeg vædder på, du har random access memory i din computer. Ved du egentlig ikke, at det ikke er den mest effektive anvendelse af den RAM? Du holder hele verden tilbage. Du har blod på dine hænder.

Okay, så det var ikke helt præcis, det Sam Altman fra OpenAI sagde, men det er stort set dét, han tænker om hardware-allokering. Han sagde, at det, citat, "er ret forfærdeligt", at en bunke af verdens begrænsede forsyning af DRAM ligger i folks egne computere og kun bliver brugt 5 % af tiden. Det inkluderer selvfølgelig de 32 gigabytes eller hvad det nu er, der lige nu sidder i din gaming-PC, eller måske det, der er i din Xbox eller PlayStation.

Sam mener, at al den RAM ville være langt bedre anvendt i skyen, hvor den kunne køre AI, fordi vi befinder os i det, han kalder et meget forsyningsbelastet miljø. Og på den egentlige mangel har han ret, da aspekter af manglen faktisk bliver værre. Men selv om hans pointe er ret oplagt, strider den imod små ting som... lad mig se... frihed. Måske vil jeg gerne have RAM i min computer, så jeg kan lave ting med min computer, der intet har med ham og hans industri at gøre.

En af de største vindere i det hele er selvfølgelig Nvidia. Men nogle af de virksomheder, der køber af Nvidia, har efter sigende hardware stående på lager, uden at den engang er tændt. Så hvorfor fortsætter de med at købe mere? Er dette forsyningsbelastede miljø delvist noget, Nvidia og de andre hyperscalers selv skaber? Hardware-efterspørgslen fra datacentre er i gang med at ødelægge både PC- og konsolgaming. Det er meget tilfældet i dag.

Gamere bliver presset ud af markedet

Xbox' boss har sagt, at hukommelsespriserne vil påvirke prisen på den næste Xbox, kaldet Project Helix, og Xbox har efter sigende beregnet, at den, før eventuelle tilskud, kan koste 1.200 til 1.800 dollars. Det er hårdt, men gaming-PC'er er reelt ikke meget bedre. Kort som RTX 5080 får endnu flere prisstigninger. I Kina har Asus og Gigabyte efter sigende hævet 5080'ens engrospris med op til 180 dollars. Hvorfor? Forsyningen er stram, hukommelse er dyr, efterspørgslen er høj.

Der er også uverificerede virale videoer, der angiveligt viser kinesiske fabrikker, der samler RTX 5090'er og skiller dem ad for at høste deres dele til AI-datacentre. Men du behøver måske ikke bekymre dig om, at de priser kommer til Vesten, for her ville en stigning på 180 dollars ikke engang være så skidt, vel? Du kan reelt ikke få et kort til nogen pris lige nu.

Sidste måned, før 5090'en og 5080'en forsvandt fra Nvidias egen butik, benægtede Nvidia, at 5090'en var udgået. De sagde, forsyningen var begrænset, men at de med deres egne ord "gik alt ind" for at få produktet på markedet. Tilsyneladende er "at gå alt ind" ikke nok til faktisk at dække forbrugernes efterspørgsel. Jeg tænker på, hvilken anden efterspørgsel der opsuger det hele.

Den mangel ser ud til at presse priserne op hos andre sælgere. Den billigste 5080 på lager i USA kostede omkring 2.200 dollars, mere end dobbelt sovelprisen, og det sker på tværs af hardware. I september sidste år kostede 32 GB RAM omkring 80 pund her i Storbritannien. Sidste måned var det over 400. Og med stigende leveomkostninger bliver folk simpelthen presset ud af markedet. Folk har ikke råd, selv hvis der var vare på lager.

Analytikere ser, at verdensomspænde PC-forsendelser i sommer var ca. en femtedel lavere end sidste år. Det er delvist, fordi folk købte tidligt for at komme forud for de prisstigninger, de forventede. Mange forhandlere og kanaler sagde stort set: "Vi er ret sikre på, det hele bliver værre. Det vil stinke at købe noget nu, men du bør nok gøre det alligevel, for vi tror, priserne fortsætter med at stige." Det er faktisk sket.

Ser vi på den nære fremtid, forventer mindst én analytiker, at forsendelserne af PC-dele falder 27 % i dette kvartal, og det er kvartalet med Black Friday, som historisk er en tid, hvor mange mennesker fylder op med PC-hardware. Så Altman får sit ønske opfyldt. Du køber nok ikke DRAM, for du har nok ikke råd. De fleste har ikke det. Det er ved at blive virkeligt latterligt sammenlignet med det, der plejede at føles rimeligt.

Men det, der driver det, er, at virksomhederne, der er ansvarlige for disse prisstigninger, fordi de stiger efterspørgslen i vejret, det er virksomheder, deriblandt Altmans... ja, fra deres perspektiv kan de ikke lade være. Lad mig forklare, hvordan det foregår.

Milliarder i hardware, der står og venter

Lige nu tjener Nvidia milliarder på at sælge til de mange forskellige hyperscalere. De har flyttet produktionen over til deres serverracks og datacenterdele, stort set den slags hardware, som Altman mener er bedre for verden, end at du ejer en RAM-stick. Hvad betyder det for den almindelige person, hvis økonomisk effektivitet reducerer deres økonomiske frihed? Ingen undren over, at mange er arrige.

Og for at sige det åbenlyse: Nvidia kunne lave hardware til dig. Der kunne stå 5080'er og 5090'er på Nvidias side, klar til at du kunne købe dem. Men de tjener langt mere på at bygge til datacentre, og AI-virksomhederne og cloudfirmaerne, der lejer dem, har alligevel flere penge end nogen af os. Så det er ikke rigtigt et spørgsmål, det er bare en markedskraft, hvis ulempe vi oplever.

Men det er måske ikke hele historien, for der foregår andet. Ifølge lækkede e-mails overtager Amazon ejerskabet af Nvidias serverracks, før deres datacentre reelt er klar til dem. De kalder det "early rack receipt". I august var omkring 5 milliarder dollars værd af dem ventet til at ankomme til Amazons amerikanske lokaliteter. Hver af de racks rummer op til 32 terabyte hukommelse, hvilket svarer til RAM'en i over tusind gaming-PC'er med 32 GB hver.

Altmans argument var selvfølgelig, at hukommelsen i din PC bruges 5 % af tiden, og i et datacenter bruges den langt mere af tiden. Der er bare ét problem: Ikke alle de racks står i et datacenter. På nogle lokaliteter har Amazon efter sigende faktisk plads til flere racks. De kunne stille dem der, men de har ikke strømmen til at tænde dem. Det betyder, at færdige racks står i lagre og venter på, at Amazon løser ting som at få en nettilslutning eller drive deres eget mikronet, hvilket de nu gør på en bunke lokaliteter i USA.

Så svaret på spørgsmålet om, hvad Amazon laver med al hardwaren, er faktisk meget enkelt: I mange tilfælde ingenting. Den står bare der. Men de 5 milliarder var faktisk bare begyndelsen, for en anden e-mail forventede yderligere 3 milliarder dollars værd hver eneste måned, citat, "i en overskuelig fremtid". De gør sig absolut klar til at hyperskalere.

Amazon siger, at det at have al den hardware klar og tæt på deres lokaliteter er god forretningspraksis, og de har en plan om at installere racksene. De forventer, at når de bringing kapaciteten online, kan de tjene på at udleje den. Amazon er heller ikke den eneste virksomhed, der hober op. Microsoft lavede det hele sidste år. Deres boss, Satya Nadella, blev spurgt, om der ville komme for mange chips, og svarede, at problemet faktisk var strøm. "Man kan faktisk have en bunke chips liggende på lager, som jeg ikke kan slutte til noget. Faktisk er det mit problem i dag."

Tag dem, eller mist din plads

Du tænker måske: Hvorfor fortsætter de med at købe hardware, de bogstaveligt talt ikke kan tilslutte? Når du og jeg tænker konkurrence, tænker vi et bedre produkt til en lavere pris. Men store virksomheder konkurrerer på langt flere måder. En af dem er selvfølgelig købekraft, og til Amazons og Microsofts forsvar kan oplag af hardware faktisk være et strategisk træk. Alt, hvad Microsoft har, er noget, Amazon ikke kan have, og omvendt. Man kunne kalde det toppen af grådighed. Men for virksomheder så store, med balance og adgang til kapital som deres, og når de kæmper indbyrdes om dominans, ja, så er der en logik i det.

En stor del af den logik kommer fra, hvordan salget foregår. Dette er fra Nvidia, vi fokuserer på Nvidia her, men det gælder også uden for GPU'er. Nvidia kan lige nu sælge alle de kort, de laver, meget let. Der er ikke nok til alle, og det betyder, at kunderne havner i en kø. I april sagde Nvidias boss, Jensen Huang, at ordrer ekspederes i rækkefølge, men hvis du ikke er klar, for dit datacenter måske ikke er klar, "kan vi beslutte at ekspedere en anden kunde først".

Så grundlæggende tager du dem fra Nvidia, uanset om du reelt kan bruge dem, for du vil ikke miste din plads. Du vil ikke miste din allokering, især ikke på et marked, hvor priserne på den slags kan fortsætte med at stige. Efterhånden som modellerne bliver bedre og mere effektive og kan udføre mere nyttigt arbejde pr. enhed strøm, des mere er kortene reelt værd. Det er en af de store grunde til, at mange hyperscalere vil have kortene nu, og det har den fine bonus, at det nægter din konkurrence kapacitet.

Efter sigende er det derfor, Amazon tager den tidlige levering: Den må konkurrere hårdere om knappe ressourcer mod sine rivaler. Venter den, bliver rivalerne ekspederet først. Og Amazon siger selvfølgelig, at de faktisk vil bruge kortene, selvom de ikke kan tilslutte dem lige nu. I slutningen af oktober sagde Amazons boss til investorer, at "næsten lige så hurtigt som vi kan installere kapacitet, sluger kunderne den".

Nu har vi faktisk set noget lignende i gaming, bare i meget mindre skala, hos Valve. I juni sagde Valve, at hukommelsesproducenter giver dem en pris og en mængde på Steam Machine hver måned, og i Valves ord er det grundlæggende: "Det er ja eller nej. Og hvis vi siger nej, taler de aldrig med os igen", fordi det reelt er et sælgermarked lige nu. Det betyder, at Nvidia ikke behøver tvinge nogen. Alle står allerede i kø. Efterspørgslen er enorm, og Nvidia kan sælge absolut alt, hvad de kan producere.

Der kan dog være en hage længere nede ad vejen. Amazon køber meget nu, så de er klar netop i det øjeblik, strømmen kommer på. Men strøm er ikke det eneste, der er også det med bogstaveligt at bygge datacentrene. Og for dem er det et lille problem, at regeringer og lokale ikke lige stopper så mange datacentre fra at blive bygget, og det er, før vi overhovedet når frem til de bogstavelige ulve ved døren. Det er mig, der er poetisk. Jeg mener bogstaveligt en faktisk ulv er involveret.

Ingen steder at sætte det i

Okay, så meget som Altman mener, din RAM er bedre stillet i et datacenter, er der det lille problem, at der lige nu er langt færre datacentre, end han egentlig håber på. Ifølge én analyse er mindst 260 milliarder dollars i datacenterinvesteringer i USA blevet annulleret i år efter lokal modstand. Omkring halvdelen af det alene i 3 måneder fra juli til september, og det er uden Texas og New York, hvor guvernører har lagt tilladelser på is.

Lokale kæmper imod projekterne over en hel bunke ting. Noget er bogstavelig forurening, andet er støjforurening, nogle af de sundhedsmæssige påvirkninger. Og selvom vi har set nogle virkelig dårlige argumenter, som nogle af dem om vandforbrug, sammenlignet med mandler, golf og så mange andre industrier, ser vi interessante nye problemstillinger. En af dem er potentielt infralyd, det, der produceres af blot at have al den hardware, alle de lavfrekvente buldren. Der er kort sagt meget at tænke over, og fordi der er meget at tænke over, er der meget granskning, der bremser tingene.

Men det er også langt fra kun lokale følelser, det hele udvikler sig til et politisk spørgsmål. Sig, du ender med den oddede strømafbrydelse. Det ville se ret skidt ud i et valgår, ikke? Den slags påvirker selvfølgelig ethvert lokalt politikers incitamenter, uanset parti.

Det sker ikke kun i USA, det foregår også i Finland. Der har Google måttet stoppe arbejdet på to nye lokaliteter, indtil miljøgodkendelser er på plads. På én af dem havde de faktisk ryddet omkring 250.000 træer. Det stinker virkelig, ikke? Men det er endda før en beboer sagde, at det faktisk drev ulve ind i hendes landsby. Jeg troede ikke, at bogstavelige ulve ville ende i denne historie, men her er vi. Google har siden undskyldt rydningen, og Google siger, at de handlede i god tro. Selvfølgelig sagde de det, de kommer ikke til at sige "vi handlede i ond tro, nyd jeres ulve".

Nedlukningen, der foregår her, efterhånden som det globale tilsyn vokser, er faktisk reel, og den rammer selvfølgelig den finansielle side. Mange af disse datacentre betales med obligationer. Investorer låner pengene i håbet om at få dem tilbage, når sitet er oppe og tjener. Hvis denne bygge-runde bliver forsinket, og jo længere forsinkelserne er, desto mere risikable bliver de obligationer, og investorer kan føle sig mindre tilpas med at deltage i fremtidige obligationsemissioner for andre datacentre. Det risikerer den finansieringsstruktur, der underbygger en bunke af dette byggeri.

Og indtil racksene har et sted at tage hen, vil Amazons lagre være fulde af hardware, der bare står der, til den store sorg for hr. Altman, der bliver brugt endnu mindre end RAM'en i din PC. For i det mindste, hvis den er tilsluttet 5 % af dagen, og du spiller et par computerspil, får nogen glæde af den, i modsætning til at stå i et lager, hvor Amazon ganske vist høster en fordel, men den fordel er mest bare, at Microsoft ikke har den.

Nu er væddemålet, at den ene dag bliver det hele brugt langt mere. Store datacentre kommer online, og når de gør, kan de tage en hel bunke GPU'er. Det forekommer mig, at GPU'erne bliver købt i et pænt stabilt tempo, ikke? De køber bare hver måned. Datacentre vil selvfølgelig være langt mere "spiky" i forhold til, hvornår de reelt åbner og sluger kapaciteten. Jeg kan ikke fortælle dig, hvad der sker der, for jeg kan ikke spå om fremtiden.

Men hvis jeg skal være ærlig et øjeblik, tror jeg, at det for de fleste af os ikke reelt er pointen. Jeg tror, pointen er det, jeg sagde tidligere: at al den snak om effektivitetsforbedringer, mens den på sin vis er fair og god og sikkert eksisterer nogle steder, hvis den svarer til et fald i økonomisk frihed for den enkelte, får du selvfølgelig et problem, og det virker blændende oplagt, at det er dét, der sker, og det er det, der får hr. Altman til at fremstå så skrækkeligt fjern fra almindelige mennesker.

Udsolgt til 2029

Den triste del af det hele er, at mens du og jeg oplever mindre personlig økonomisk frihed, klarer de mennesker, der laver al denne hardware, sig selvfølgelig fint. Tag SK Hynix, en af de tre store RAM-producenter. De har lige fortalt investorer, at deres DRAM, hukommelsen i din PC, er citat "reelt udsolgt til slutningen af 2029". Det samme gælder deres HBM, high bandwidth memory, den slags hukommelse i AI-chips og højtydende grafikkort. Og i det mindste dér siger de, at kunderne bestiller mere end dobbelt så meget, som de kan producere.

Og det giver faktisk perfekt mening. Der findes noget, der hedder Jevons' paradoks. Det argumenterer for, at når noget bliver billigere at bruge, bruger folk langt, langt mere af det. Det kommer faktisk fra kul og dampmaskiner. Nogle troede, at hvis vi gør vores dampmaskiner langt mere effektive, bruger vi mindre kul. Men det, der reelt skete, var, at vi gjorde dem mere effektive, og det betød, at den økonomiske værdi af kul blev langt mere anvendelig for langt flere slags nyttigt arbejde med dampmaskiner. Så selvom effektiviteten steg, steg forbruget også massivt. Det er lidt af dét, der foregår her.

For Nvidia, SK Hynix og alle andre i forsyningskæden behøver de reelt ikke noget af det fremtidige. De ved grundlæggende, at de kan tjene seriøse penge lige nu. Hvis de er ægte troende på AI, tror de selvfølgelig også, at de tjener penge langt ind i fremtiden. Men selvom de ikke tror, boomet varer evigt, er det bare god forretning at låse års salg fast, mens man kan.

Altmans "forsyningsbelastede miljø" er simpelthen det naturlige udfald af disse virksomheders forsøg på at tjene mest muligt, konkurrere mest muligt og gøre det så hurtigt og sikkert som muligt. Det kan give strategisk mening for dem, men det betyder ikke, at det er god forretning for dig og mig, for vores incitamenter er simpelthen ikke i trit.

Jeg vil sige, at hvis hyperscalerne vil have folk på deres side, bliver de nødt til at vise folk uden for deres industri en eller anden fordel. Måske ser du allerede nogle af de fordele på arbejdet, især omkring kode, det gør jeg i hvert fald. Men det er også tilfældet, at mange har haft den modsatte oplevelse, eller kun har oplevet, at deres gaming-hardware er blevet langt dyrere, og intet af det har været godt for dem. Og inden for alle de grupper af os, almindelige mennesker, kan vi have så mange uenigheder om, hvorvidt denne teknologi kan være nyttig eller ej, og det er fint. Men der, hvor vi alle står sammen, er, at vores hobby er under eksistentiel trussel. Se bare på prisen for at komme ind i så mange former for gaming lige nu.

Indtil videre findes der ingen reel løsning på problemet, og lige nu ved jeg ikke, hvad vejen ud er, en vej der bevarer en fremtid, hvor folk kan bruge et rimeligt beløb på gaming-hardware og nyde moderne spil. For mange mennesker er det simpelthen ikke muligt. Ikke når GPU'er koster, hvad de gør, ikke når RAM koster, hvad den gør. Og det siger jeg endda som en, der mener, at Dario Amodeis "land af genier i et datacenter" er relativt muligt og kunne føre til gennembrud på mange områder.

Selvom jeg på en måde er med på nogle af de idéer, er det til dagens slutning ikke alt. Folk skal kunne have deres hobbyer og deres økonomiske frihed. Og når jeg ser på denne historie som helhed, tror jeg, det er faldet i frihed, der reelt rammer så mange mennesker. Lad os forsøge at fokusere på den ene ting, der binder flest af os sammen. Tænker du på den måde, er der måske en vej, hvor vi kan kæmpe for bedre løsninger eller i det mindste lade vores stemmer blive hørt.

For jeg bekymrer mig faktisk en del om computerspil, mand, og jeg vil have alt det gode. Jeg vil have dit land af genier i et datacenter til at slå et par kræftformer ihjel, det ville være fedt. Men du ved hvad? Mange af os har også hobbyer og fritid, og vi vil kunne gå på arbejde, tjene penge, bygge en computer og have det sjovt med den.

Hvis de 1.200 til 1.800 dollars til en Xbox Helix fik dig til at tænke "hvad fanden foregår der, hvad ryger du af?", så frygt ikke: Se den næste video, hvor situationen omkring fremtiden for Xbox, og hvordan den ikke bliver billig, bliver gennemgået.

Kilder

• Sam Altmans udtalelse om RAM i private PC'er: The Indian Express, Yahoo Finance
• Project Helix-pris på op til 1.800 dollars: heise online, Polygon
• RTX 5090-rygtet om udgåelse og Nvidias benægtelse: Digital Foundry, Notebookcheck
• RAM-prisstigninger i Storbritannien (32 GB kit, ca. 5x på 13 måneder): XenoSpectrum, RAMageddon
• Amazons "early rack receipt" og hardware på lager uden strøm: Business Insider, Business Insider
• Nadella om chips på lager uden strøm: Data Center Dynamics
• Valve om hukommelsespriser til Steam Machine ("ja eller nej, ellers taler de aldrig med os igen"): Yahoo Finance
• 260 milliarder dollars i annullerede datacenterprojekter efter lokal modstand: Quartz, Heatmap News
• Googles arbejdsstop i Finland, ryddede træer og ulvehistorien: Data Center Dynamics, The Next Web
• SK Hynix: DRAM og HBM udsolgt til 2029: Seoul Economic Daily, Yonhap Infomax

Bemærk: Påstande, der kun stammer fra videotranscriptet (bl.a. de kinesiske engrosprisstigninger på RTX 5080, de virale videoer om adskilte 5090'er, Nvidias udsolgte butik og Jensen Huangs kø-citat), er ikke uafhængigt verificeret her.

Ny forskning fra Corporate Europe Observatory (CEO) og LobbyControl viser, at intensiv lobbyisme fra Big Tech presser EU i retning af en omfattende afregulering af databeskyttelsesreglerne.

Rapporten "The Big Tech campaign to kill data protection in Europe" dokumenterer omfattende kontakter mellem Big Tech-virksomheder og europæiske beslutningstagere om Kommissionens foreslåede Digital Omnibus – blandt andet møder mellem MEP'er og Big Tech-lobbyister under påskøtet af at fremme AI-innovation. Tyskland og Irland hjælper ifølge rapporten med at udhule grundlæggende europæiske databeskyttelsesgarantier.

Digital Omnibus blev præsenteret af Kommissionen i november som led i en bredere dagsorden for at forenkle regulering og styrke europæisk konkurrenceevne. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har beskrevet forslaget som en måde at gøre Europa "enklere og hurtigere" og skabe et "innovationvenligt miljø" for europæisk AI-økosystem.

Men ifølge CEO skaber de foreslåede ændringer vidtrækkende undtagelser fra eksisterende databeskyttelsesregler for AI-virksomheder. "Hvad vi ser, er skabelsen af en enorm bagdør, som i mange tilfælde vil gøre GDPR meningsløs," siger forskeren Bram Vraken fra CEO. Bliver ændringerne vedtaget, vil virksomheder kunne indsamle persondata til træning og drift af AI-systemer uden samtykke.

Siden november 2025 har CEO og LobbyControl identificeret 655 møde med lobbyister i Parlamentet ..på et tidspunkt, hvor Big Tech lobbybudgetter er på rekordniveau.

Resume af https://euobserver.com/245206/revealed-new-data-shows-big-tech-lobbying-pushing-eu-towards-sweeping-data-protection-rollback/

---

Anne-Marie Hall, Founder of Amazing Hall, ..skriver : (på LI)

Jeg tager intet af det her alvorligt mere, der kommer fra EU og skal ikke have en app, der skal træne AI med min data.

Det er en ommer.

https://euobserver.com/245206/revealed-new-data-shows-big-tech-lobbying-pushing-eu-towards-sweeping-data-protection-rollback/

Derudover afventer jeg en forklaring til alle os, der har arbejdet for at dokumentere GDPR, var i orden indenfor persondatasikkerhed samt indenfor sundhedsområdet alle dem, der har arbejdet med compliance; MDR, IVDR, NIS2 & EHDS samt kæmpe dokumentationsarbejde for at sikre persondatasikkerhed, patientdatasikkerhed og etisk dataindsamling i udbudsmateriale.

Alle regler, alle guidelines, hældt ud med badevandet.

Som respons til Morten Larsens indlæg:

Alan Mayo rejser nogle spørgsmål om EUs kommende digitale identitetstegnebog, især forskellen mellem at kontrollere et digitalt bevis og at sikre, hvem der faktisk anvender det.

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7522482972659240960/ Alan Mayo's artikel på Linkedin

Det er en diskussion, vi også burde tage langt mere alvorligt Danmark, hvor AltID allerede er lanceret som første fase af den danske EUDI Wallet.

Den 11. september 2026 bekræftede Digitaliseringsstyrelsen skriftligt over for mig, at AltID ikke understøtter nærhedskontrol, og at appen som udgangspunkt ikke kan forhindre, at en alderskontrol, der starter på en enhed, videresendes og godkendes på en anden persons telefon et helt andet sted. Styrelsen henviser til, at det er hjemmesiderne og de øvrige modtagere, der selv må vurdere risikoen og gennemføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger, som betyder at en hjemmeside kan modtage et fuldstændig gyldigt aldersbevis, uden at det nødvendigvis er den voksne, som godkendte kontrollen, der sidder foran skærmen.

Det er ikke det eneste, der mangler afklaring omkring AltID. I Digitaliseringsstyrelsens egne talepunkter fra september, som jeg fik udleveret den 21. oktober, beskrives det danske modtagerpartregister som en light version med centrale mangler i forhold til eIDAS2-kravene, samtidig med at AltID fremhæves som første fase af Danmarks europæiske identitetstegnebog.

Jeg har tidligere forelagt Folketingets Erhvervs og Digitaliseringsudvalg problemstillingen med videresendt alderskontrol, og når man nu vil bygge videre på AltID og anvende digitale beviser i stadig flere sammenhænge, synes jeg, det er på tide, at vi får en ordentlig offentlig redegørelse for, hvad løsningen faktisk kan kontrollere, hvilke begrænsninger den har, og hvor ansvaret ligger når et gyldigt digitalt bevis ikke nødvendigvis siger noget om den person, der får adgang.

Min tidligere orientering til Folketinget, ERU alm. del, bilag 71 https://www.ft.dk/samling/20252/almdel/ERU/bilag/71/index.htm

Resume af Alan Mayo's "The EUDIW hoists the red flag" (på LI) : EUDIW lovede digital identitet. En pung fuld af digitalt signerede dokumenter lever i sig selv ikke det løfte. Den afgørende test er, om en tjeneste pålideligt kan fastslå, at den person, der præsenterer et legitimationsbevis, også er det menneske, det beskriver. At kontrollere dokumentets signatur eller låse en pung op beviser i sig selv ikke det forhold. SCARLET blotlægger et betydeligt uafsluttet arbejde med at gøre pung-godkendelse brugbar på tværs af betalingsbranchen. Det rejser et spørgsmål, som EU ikke kan begrave under endnu et bjerg af specifikationer: hvor er den komplette, interoperable identitetstjeneste? Hvis programmet blot leverer opbevaring og fremvisning af legitimationsbeviser, mens pålidelig identifikation og godkendelse skal sammensættes separat af hver sektor, er ambitionen skrumpet. EUDIW har leveret "DW'en" – den digitale pung. Den har endnu ikke kunnet understrege "DI'en" – den digitale identitet. Resultatet er EUDW: en europæisk digital pung ("European Digital Wallet"). En tilbagetrækning fra at levere digital identitet til blot at bære digitale dokumenter med sig.

---

Links:

https://euobserver.com/245206/revealed-new-data-shows-big-tech-lobbying-pushing-eu-towards-sweeping-data-protection-rollback/ https://corporateeurope.org/en https://www.lobbycontrol.de/about-us/ ML, bilag 71 https://www.ft.dk/samling/20252/almdel/ERU/bilag/71/index.htm

LI: Morten Larsen om AltID og alderskontrol https://www.linkedin.com/posts/morten-larsen-80542b335_altid-eudiwallet-eidas2-ugcPost-7522636187803693057-wxhB/

AMH's kommentar : (på LI)

Alan Mayo The EUDIW hoists the red flag https://www.linkedin.com/pulse/29-eudiw-hoists-red-flag-dr-alan-mayo-jo6te/

I 1963 var en mand i Tyrkiet i gang med at renovere sin kælder. Han var irriteret, fordi hans høns hele tiden forsvandt gennem en lille sprække i væggen. Så han greb en slaghammer, svingede den mod stenen og slog den ned for at se, hvor de tog hen. Det, der stirrede tilbage fra mørket, var en tunnel, der førte nedad.

Det, denne ukendte husejer ved et tilfælde var stødt på, var ikke bare en hule. Det var en 18 etager dyb, 85 meter underjordisk metropol. Uden at vide det havde han netop genopdaget en enorm mistet by...en by, der engang husede 20.000 mennesker under jorden. Én mands gør-det-selv-projekt førte arkæologerne til én af over 600 glemte indgange til den dybeste underjordiske by, man nogensinde har fundet.

Se videoen fra The Archaeologist's Notebook på YouTube.

Hvorfor blev Derinkuyu bygget under jorden?

For at forstå Derinkuyus storhed må vi først se på omgivelserne. Byen og dens enorme tunneltværk ligger i Kappadokien-regionen i det moderne Tyrkiet. Regionen bugner af underjordiske bopladser...over 200 er fundet hidtil, heriblandt flere store tunnelnetværk som Derinkuyu.

Sandheden er, at Kappadokien byder på ideelle betingelser for underjordisk byggeri. For millioner af år siden faldt et tykt lag vulkansk aske under eruptioner. Asken hærdede til en meget porøs, blød bjergart kaldet tuf. Det er mig en lille ironi, at den på engelsk hedder noget, der ligner "tough", for en af dens mest definerende egenskaber er, at den er nem at udskære i former. Tuf er i bund og grund naturens snydekode for oldtidsbygmestre: Med en bronzehakke eller andre ganske enkle redskaber kunne man udskære et rum i denne bjergart på få dage. Og det virkelig fantastiske er, at det udskårne yderlag reagerer med ilt og hærder...det bliver utroligt holdbart og stabilt.

Geologien gav altså et glimrende byggemateriale. Men hvorfor ikke bare bryde stenen og bygge ovenpå jorden? Kappadokien ligger på de anatoliske sletter, hvor somrene er varme og vintrene kolde og blæsende. Under jorden holder bebyggelserne derimod en stabil, kølig, men ikke kold, temperatur på cirka 13 °C hele året rundt, uanset hvad vejret finder på udenfor.

Men det var ikke kun vejret, vores forfædre ville undgå. Regionen er et historisk knudepunkt, en port mellem øst og vest, med invaderende hære, der marcherede igennem og hærgede: hittitterne, frygerne, perserne, Alexander den Store, mongolske hærer, arabiske røverbander og romerske legioner...de tog alle vejen forbi. Og de lokale ønskede et sted at gemme sig. På overfladen var du et let bytte. Der kunne afbrændes dine afgrøder, stjæles dine dyr og tilfangetage din familie, og ingen borgmur kunne gøres tyk nok til at holde en hel romersk eller persisk hær ude. Så de lokale fandt på et genialt, desperat princip: Når en fjendtlig hær tonede frem i horisonten, kæmpede de ikke. De greb deres høns, deres køer og deres børn...og forsvandt simpelthen ned under jorden.

Hvem byggede den underjordiske by?

Kortversionen: Den blev påbegyndt af én civilisation og derefter udvidet over generationer i hundredvis eller tusinder af år. Vi ved ikke præcis, hvornår de ældste dele blev bygget, men den første skriftlige kilde, der peger på Derinkuyu, blev skrevet af Xenofon fra Athen omkring 370 f.Kr. Han beskriver de lokale anatoliere i Kappadokien som boende dybt under jorden i udskårne rum.

Historikere mener, at de første niveauer sandsynligvis blev udskåret af frygierne nogle hundrede år tidligere, omkring det 8. eller 7. århundrede f.Kr. Frygierne er kendt for fantastisk arkitektur hugget i klippe, men de lagde kun grunden, hvis man tilgiver ordspillet. Faktisk kan de blot have bygget under ældre niveauer, udskåret af hittitterne helt tilbage til 1200 f.Kr. Arkæologer og historikere er ikke helt sikre, men hvad der synes sikkert, er, at frygierne opførte det meste af den tidlige by, selv om de måske udvidede ældre og langt enklere hittitiske huler.

Spol frem til Romerriget. De tidlige kristne i regionen blev udsat for intens, brutal forfølgelse, og de skrækslagne kristne opdagede, at de gamle frygiske huler var perfekte skjulesteder. De gravede dybere og udvidede tunellerne, så hele menigheder kunne opholde sig der i længere tid. Senere, under de arabisk-bysantinske krige mellem det 8. og 12. århundrede, pressedes de lokale byzantinske kristne byen til dens absolutte grænse: De udskar hele vejen ned til de 18 niveauer, vi kender i dag, i et desperat forsøg på at undslippe de nådesløse røvertogter deroppe.

Rullende stenporte og dødelige glugger

Her er det utrolige: Derinkuyu var ikke bare en kælder, hvor folk stille og mørkt håbede på ikke at blive fundet. Det var en tungt befæstet militærbunker med et reelt forsvar mod angribere. De kolossale rullende stenporte ser ud som noget fra en Indiana Jones-film. De er placeret ved strategiske flaskehalse i hele tunnellsystemet: Hvis en fjendtlig hær brød igennem på overfladen, rullede forsvarerne de enorme sten hen over korridorer og døråbninger og forseglede hele sektioner.

Og det virkelig kloge: Fordi portene sidder i en forsænket skinne, står de helt i plan med væggen på ydersiden. Intet håndtag, ingen hængsel, absolut intet for en fjendtlig soldat at gribe fat i. De kan kun åbnes og lukkes fra indersiden. Helt genialt.

Hver af portene har et rundt hul i midten. Måske, tænker man, for at gøre stenen lettere at rulle? God tanke...men forkert. Det er en dødelig glug. Forestil dig, at du er en fjendtlig soldat i en beksvart tunnel dybt under jorden og prøver at smadre sig igennem et halvt tons sten. Forsvarerne på den anden side kan se dit fakkellys gennem hullet, og mens du svinger en hammer eller griber efter et håndtag, der ikke findes, stikker de et spyd igennem åbningen. Skrækindjagende, men utroligt effektivt. Hvert etage i byen kunne forsegles uafhængigt. Selv hvis fjenden tog etage et, ventede der mange flere, tungt forsvarede etager.

Sådan overlevede 20.000 mennesker i mørket

At lukke portene var kun halvdelen af slaget. Når de var forseglet inde...hvordan overlevede 20.000 mennesker der nede i månedervis? Hverdagen i dybet var bestemt ingen picnic. Forestil dig at være fanget under jorden i et halvt år: ingen sollys og dermed ingen D-vitamin, og din døgnrytme, kroppens indre ur, bryder helt sammen, for du ser aldrig solen stå op eller ned og ved ikke, om det er middag eller midnat.

Men de arkæologiske fund viser, at beboerne gjorde utrolige ting for at gøre livet under jorden mere udholdeligt. De havde anlæg til vinproduktion...det har sikkert hjulpet. Hvis du var lukket inde i 3 til 6 måneder, mens der ragede krig på overfladen, sad du ikke bare og frøs i mørket: Du gik på arbejde, i kirke og i skole. Følelsen af normalitet må have hjulpet folk med at håndtere livet i skjul under jorden.

Byens opbygning

• Øverste niveauer: husdyr som får, geder og køer. To grunde: metan fra dyrenes prutter er lettere end luft og stiger op og ud, så gassen aldrig nåede boligkvartererne. Og prøv engang at drive en ko ned ad 10 etager trapper...knæene tillader det simpelthen ikke.
• Lave lofter, smalle tunneller: bygget, så angribere måtte bøje sig og gå en efter en, og dermed var langt nemmere at overmande.
• Kommercielle etager: enorme stenkar som oliepresser og vinfaciliteter. Den konstant kølige temperatur gjorde byen til en gigantisk vinkælder.

Luft og vand: en geologisk lunge

Hvordan kan 20.000 mennesker og store hjorde trække vejret under jorden uden at kvæles? Ét ord: ventilationsskakte. Derinkuyus ventilationssystem er et ingeniørmesterværk. Byen har mindst 50 lodrette skakte, nogle op til 55 meter dybe. De forgrener sig i tusindvis af mindre, kapillarlignende luftveje, der bringer frisk ilt ned i hvert eneste rum. Hele systemet fungerer som en gigantisk geologisk lunge. Hovedskakten var også brønd og trak vand fra en underjordisk flod nedenunder. Og bygherrerne havde tænkt på alt: Undersøgelser viser, at skaktens øverste dele var konstrueret, så gift, som fjender smed ned for at forgifte vandet, blev fanget i de øvre niveauer og aldrig nåede ned til den dyrebare brønd.

Affald, lig og lys i mørket

Hvad med folks eget affald? Beklageligvis var der ingen underjordisk kloakering. Familier brugte store lerkar, der blev forseglet tæt og opbevaret i særlige affaldsområder. Når truslen på overfladen endelig var drevet over, var det nok byens absolut værste pligt at bære hundredvis af lerkar op ad 18 etager for at blive tømt. Men det er imponerende, at folk kunne skabe et velfungerende sanitetsanlæg under disse forhold.

Lys? Bygherrerne udskar små, flade nicher i væggene på tunneller og kamre og stillede små lerlamper i dem, fyldt med hørfrøsolie og en simpel væge. Hørfrøsolie var ideel, for den brændte langsomt og osede relativt lidt. Alligevel kan man stadig se sod fra lamperne på vægge og lofter den dag i dag. Og for at tunnellerne ikke skulle fyldes med sod, fungerede de store ventilationsskakte også som skorstene: Røg og kulilte kunne slippe ud, og frisk luft erstattede ilten. Således gik vi fra mørket til lyset.

På de dybeste niveauer, længst fra fare, fandt arkæologerne en kæmpe korsformet kirke med tilhørende religiøs skole. Selv i mørke, hundreder af fod under jorden, holdt de tidlige kristne deres fællesskab, deres kultur og deres tro i live, mens de gemte sig for religiøse forfølgere ovenover.

Og hvad med de døde? Levede tusindvis af mennesker der i måneder, ville nogle uundgåeligt dø af alderdom og andre naturlige årsager, og sygdom skulle ikke spredes. Ligesom med affaldet udviklede beboerne et kløgtigt midlertidigt system: Døde under en belejring blev anbragt i midlertidige lighuse på de køligere, nedre niveauer. Forseglede grave blev hugget ind i klippen, adskilt fra boligkvartererne for at minimere risikoen for epidemier. Når faren var drevet over, blev ligene ført op til en ordentlig begravelse. Denne grad af planlægning viser, hvor udviklet og velorganiseret samfundet var...i et miljø, der er reelt fremmedartet for mennesker.

Hverdagen i Derinkuyu

Livet i Derinkuyu var bestemt hårdt, trangt og mørkt. Folk levede i konstant frygt for, hvad der skete på overfladen, og det smedede et stærkt fællesskab med et strengt organiseret undergrundssamfund. Der var nok ingen træmøbler eller andet inventar: Boligkvartererne bestod af små, huleagtige rum samlet omkring større fællesområder, og næsten alt inventar var skåret direkte ud af den bløde tuf. Familier sov på forhøjede platforme hugget ud af klippegulvet, med tæpper og halm som madras. Små nicher og gemmer i væggene tjente som hylder og opbevaring til personlige ejendele.

Mad var sandsynligvis strengt rationeret og fælles. Store bål ville slugge for meget ilt og fyldt tunnellerne med blændende røg, så enkeltfamilier lavede ikke deres egen mad. De fælles køkkener lå hovedsageligt på de øvre niveauer, hvor røgen var nemmest at fjerne. Da man selvsagt ikke kunne dyrke afgrøder under jorden, overlevede alle udelukkende på ikkefordærvelige varer, som man havde lagret op i fredstid: tørret frugt, nødder, korn og mel, malet på tunge stenkværne under jorden. Og de drak rigeligt med vin...måske til at tage toppen af stresset ved at bo et sådan sted, og som en del af den religiøse praksis.

Et oldtidskommunikationsnetværk og en bagdør på 8 km

Kommunikation var vital. Hvis angribere brød gennem første etage, hvordan skulle folk derunder så vide, at de skulle rulle stenene på plads og gøre spydene klar? Arkæologerne fandt et netværk af akustiske rør skåret ind i klippen. Som på et gammelt skib kunne beskeder blive talt ind i hullerne, og lyden ville runge og bevæge sig over store afstande til etagerne nedenunder og give beboerne et forsprang i forsvaret.

Antag nu, at det værste sker: Angriberne finder ventilationsskaktene og bryder gennem de rullende stenporte. Byen er kompromitteret. Giver 20.000 mennesker så bare op? Absolut ikke...for Derinkuyu havde en bagdør. Arkæologerne fandt en enorm tunnel fra Derinkuyus tredje etage. Den fører ikke bare op til overfladen: Den løber næsten fem engelske mil, 8 kilometer, komplet under jorden og forbinder Derinkuyu direkte med Kaymaklı, en hel anden underjordisk by i nærheden. Tænk over den ingeniørkunst, det kræver at grave en 8 km lang tunnel gennem solid klippe i komplet mørke for tusinder af år siden. Hvis Derinkuyu faldt, kunne de overlevende bogstaveligt talt evakuere ind i en hel anden by uden nogensinde at se solen.

Hvordan blev Derinkuyu til en glemt by?

I over tusind år gjorde Derinkuyu præcis, hvad den var designet til: Den holdt folk i live. Den overlevede romerne, araberne og mongolerne. Ingen hær formåede nogensinde at bryde dens forsvar og erobre byen derunder. Så hvordan og hvorfor forsvandt en metropol på 20.000 mennesker så fra menneskehedens hukommelse?

Svaret er ikke kollektiv hukommelsestab...det var international politik. Indtil begyndelsen af 1900-tallet brugte de lokale kappadokiske grækere, direkte efterkommere af de byzantinske kristne, stadig undertiden tunnellerne til at gemme sig i urolige tider. Men i 1923, efter den græsk-tyrkiske krig, gennemførtes et omfattende obligatorisk befolkningsbytte mellem Grækenland og Tyrkiet: Over en million græsk-ortodokse kristne, der boede i Tyrkiet, måtte pakke deres liv sammen og flytte til Grækenland. Da de forlod Kappadokien, tog de erindringen om Derinkuyu med sig. De nye indbyggere, der flyttede ind i regionen, anede ikke, hvad der lå under deres fødder. For dem var de synlige, flade huler blot praktiske kældre til opbevaring. Årtierne igennem blev de dybere tunneller tilmuret, fyldt med affald eller naturligt blokeret af stenskred. Den institutionelle hukommelse om en 18-etagers underjordisk fæstning var helt visket ud i løbet af én generation. Se også https://en.wikipedia.org/wiki/Population_exchange_between_Greece_and_Turkey

Derinkuyu lå som en usynlig spøgelsesby i totalt mørke i præcis 40 år...hvilket bringer os tilbage til 1963 og den anonyme husejer, der svingede en slaghammer for at finde sine høns. Hønehistorien er forresten ikke bekræftet, men det er en sjov detalje, og den kan være sand, så den får den lov at stå. Om han nu ledte efter sine forsvundne høns eller bare renoverede kælderen, er ligegyldigt: Manden genfandt ikke bare en by. Han genåbnede et glemt kapitel af menneskehedens historie.

Og Derinkuyu står ikke alene. Arkæologer har afdækket over 200 underjordiske bebyggelser i Kappadokien, heriblandt nabobyen Kaymaklı, forbundet med den fem mil lange tunnel. Kan du forestille dig at gå 8 kilometer til nabobyen, hele vejen under jorden, mens du trækker frisk luft fra et ventilationssystem designet for tusinder af år siden? I dag kan man besøge Derinkuyu, og arkæologerne har lært os en masse om dets beboere. Læs mere hos UNESCO og på Wikipedia.

Konspirationsteorierne...og hvor virkeligheden er mere imponerende

Derinkuyus skala er så svær at begribe, at byen er blevet et yndet mål for konspirationsteoretikere. Man ser folk i de yderste rande af internettet påstå, at mennesker ikke kunne have bygget dette: at klippen blev smeltet med oldtidslasere, eller at rumvæsener byggede det som atomly. Men som arkæolog kan jeg fortælle, at sandheden faktisk er langt mere imponerende. Ser man nøje på væggene, ser man ikke laserskår. Man ser hakkespor, mejselriller...de bogstavelige fysiske ar efter tusindvis af udmattede mennesker, der svingede håndredskaber i mørket og kæmpede for at holde deres familier i live.

Og her er det vildeste: Alt det, vi har gennemgået, de 18 etager, vinproduktionen, kapellerne, de rullende stenporte, er kun en brøkdel af byen. I dag er kun cirka 10 til 25 % af Derinkuyu faktisk udgravet, med otte etager åbne for offentligheden. Georadar og moderne opmålinger antyder, at tunnellerne snor sig langt længere ind i klippen, blokeret af stenskred eller bevidst forseglet af beboerne. Der ligger med stor sandsynlighed hele etager, rum og artefakter i bælg mørke lige nu, urørte i århundreder, og venter blot på at blive fundet.

Mere end noget andet viser Derinkuyu, hvor utroligt sejlivede mennesker er. Da verden ovenover blev for farlig, byggede Kappadokiens folk et mesterværk i mørket...en underjordisk verden, der voksede til at blive den dybeste underjordiske by, man nogensinde har fundet.

Det er oversat og bearbejdet fra en engelsksproget videotransskription af [https://www.youtube.com/watch?v=XsxmVW7CxmA](https://www.youtube.com/watch?v=XsxmVW7CxmA)

Introduktion

I min sidste video nævnte jeg, at fem af Europas største betalingsapps netop var gået sammen, og jeg sagde, at historien fortjente et ordentligt kig. Så det gjorde jeg. Jeg gik forbi overskrifterne til pressemeddelelserne, Den Europæiske Centralbanks egne rapporter, datoerne og tallene ...og det, jeg fandt, er mere interessant og en del rodet, end dækningen umiddelbart antyder.

Her er den korte version. Den 30. september stiftede Bankamat i Italien, Bizum i Spanien, Wero, MB Way i Portugal og Vipps MobilePay i Norden et nyt selskab kaldet European Network for Payments. 13 lande, omkring 130 millioner brugere ...og ikke et eneste amerikansk kortnetværk i pipeline.

Hvorfor betyder det noget? Jo, for ifølge Den Europæiske Centralbanks egen forskning håndterer Visa og Mastercard omkring 61 % af kortbetalingerne i euroområdet, og 13 euro-lande er afhængige af dem for hver eneste kortbetaling. Et fransk medlem af Europa-Parlamentet satte det meget enkelt i én sætning: Betalingssystemer er ikke neutrale. De er magtmidler.

I 2022 fik Rusland for eksempel at vide præcis, hvad det betyder, da Visa og Mastercard lukkede for dem på få dage. Og Europa gør forresten det hele på et forfærdeligt tidspunkt finansielt. Frankrigs lånerater ligger tæt på 5 %. Chefen for Frankrigs centralbank advarer om, at landet risikerer at blive kvalt af renter. Eurozone-inflationen er på sit højeste i tre år ...og euroen er lige faldet til et 17-måneders lavpunkt. Europa bygger altså ikke ud fra en position af komfort ...men det gør det alligevel. Og der er noget i det.

Sådan her skal videoen forløbe: Først, hvad Europa faktisk lige har bygget, og hvordan det virker. For det andet, hvordan det hele kom på plads, og hvem der mangler. For det tredje, hvad overskrifterne fik galt, for der er en del her. For det fjerde, det finansielle pres, Europa bygger alt dette under. Og til sidst, som altid, mine forudsigelser.

Inden vi går i gang, vil jeg vise dig noget, der dukkede op, mens jeg researchede. De 61 %, jeg lige citerede ...andelen af Europas kortbetalinger, der går gennem Visa og Mastercard ...ja, afhængigt af hvad man læser, er det 47 % eller to tredjedele eller ifølge en italiensk erhvervsavis omkring 90 %. Samme to virksomheder, samme kontinent, fire forskellige svar.

Hvorfor er der så stor forskel? Ingen finder på tallene. Jeg tror, de måler lige præcis lidt forskellige ting. De 47 % er andelen af pengene brugt i 2025. De 61 % fra ECB's egen rapport er andelen af antallet af betalinger i 2022. To-tredjedele-tallet er en rundet version af de samme ældre data. Og de 90 % handler slet ikke om Europa ...det er Visa og Mastercards andel af korttransaktioner på verdensplan uden for Kina. Men næsten ingen af artiklerne fortæller, hvilket tal de faktisk bruger. Så man går fra det med en fornemmelse af, at eksperterne er uenige ...når de i virkeligheden bare besvarer forskellige spørgsmål.

Derfor går jeg altid tilbage til primærkilder, når noget virker lidt suspekt på mig. Centralbankrapporten, den officielle meddelelse, de faktiske hårde data. Når et tal har passeret tre-fire artikler, er konteksten som regel faldet af undervejs. Den vane er blevet til et lille sideprojekt ...den PhD i datalogi kommer til gavn nu og da. Jeg har bygget et værktøj, der overvåger de primære data direkte og følger, hvad der faktisk bevæger sig i bunden: guld, obligationsmarkeder, energimarkeder og de større mønstre, der forbinder dem. Idéen er at fange bevægelser, der sker i dataene ...men ikke altid når nyhederne, eller som rapporteres uden meget kontekst. Det, du ser på skærmen lige nu, er en meget tidlig version. Den er ikke færdig, og jeg sælger bestemt ikke noget i dag ...men vil du vide mere og se den, når den går live, er der en venteliste i beskrivelsen nedenfor. Skriv din mail ind, så giver jeg dig besked. Og jeg ville da gerne høre i kommentarerne, om det er noget, I faktisk ville bruge.

Europas nye betalingsnetværk

Men lad os starte historien med, hvad denne ting faktisk er ...for "fem apps går sammen" underdriver det en anelse. European Network for Payments (ENP) er et nyt selskab med hovedsæde i Madrid, og de fem grundlægere ejer det ligeligt. Så ingen er chef over nogen andre ...og det betyder noget i Europa, hvor den slags projekter har en vane med at falde fra hinanden over, hvem der skal være bossen.

Lad os kigge på, hvem der er med. Italiens Bankamat behandler omkring 2,7 milliarder transaktioner om året til en værdi af cirka 200 milliarder euro. Spaniens Bizum har 32 millioner brugere, hvilket er det meste af den voksne befolkning i Spanien, og accepteres i 1,6 millioner fysiske butikker. Det er altså storart. Portugals MB Way håndterer mere end 70 millioner transaktioner om måneden. Vipps MobilePay har 13 millioner brugere i Norge, Danmark og Finland. Og Wero, den nyeste af de fem, bruges allerede af omkring 50 millioner mennesker i Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg.

Det er ikke opstartselskaber i deres hjemlande. De er allerede bare sådan, folk betaler hinanden. Har du nogensinde delt en middagsregning i Madrid, har somebody næsten helt sikkert sagt: "Send mig en Bizum." Problemet er, at de aldrig har kunnet virke på tværs af grænser. En spanier med Bizum kunne ikke betale en italiener med Bankamat. Så øjeblikket du krydser grænsen, var du tilbage til et kort ...og det kort kørte næsten altid på Visa eller Mastercard.

ENP løser det ved at ligge under alle fem som et fælles forbindelseslag. Hver app beholder sit eget navn og sit eget look, og ingen skal downloade noget nyt. Pengene flytter direkte fra én bankkonto til en anden med det samme ved hjælp af Europas egne standarder for øjeblikkelige betalinger. Der er ikke noget kortnetværk i midten, intet scheme-gebyr til et amerikansk selskab ...og intet amerikansk selskab, der nogensinde kunne blive beordret til at slå det fra.

Det sidste punkt er den virkelige grund til, at det her eksisterer. Europa har set det ske to gange nu. I marts 2022 suspenderede Visa og Mastercard deres drift i Rusland efter invasionen af Ukraine. Uanset hvad man synes om Rusland, er lektionen for alle andre meget klar: Hvis dine betalinger kører gennem en andens netværk, sidder den anden med kontakten. Og i 2025, efter at Washington sanktionerede Den Internationale Straffedomstol, skar Microsoft domstolens chefanklager af fra hans e-mail. Det er en europæisk institution på europæisk jord, der mister basale services på grund af en beslutning i Washington. Vi har allerede dækket, hvordan Holland reagerede på det for et par videoer siden ...jeg linker i beskrivelsen nedenfor ...ved at bygge sin egen version af Windows. Det her er præcis den samme instinkt anvendt på penge.

Sådan kom det på plads

Den anden ting, overskrifterne misser, er, at det ikke skete i natten oslo. Det har været undervejs i næsten tre år, og tidslinjen viser, hvor alvorligt de tager det. I december 2023 underskrev Bankamat, Bizum og MB Way en hensigtserklæring om at koble sig sammen. I november 2024 lancerede de en alliance kaldet Europa. I marts 2025 gik de første grænseoverskridende betalinger faktisk igennem mellem Italien, Spanien og Portugal. I juni 2025 aftalte Europa at gå i partnerskab med EPI, selskabet bag Wero, som er bakket af banker som BNP Paribas og Deutsche Bank. En formel hensigtserklæring blev underskrevet i februar i år ...og den 30. september blev selskabet født.

Bankamats administrerende direktør, Fabrizio Burlando, kaldte det "et konkret skridt mod et mere integreret og autonomt europæisk betalingssystem". Udrulningen kommer i faser fra 2027. Fst sender man penge til folk i andre lande. Derefter kommer onlinehandel og betaling i fysiske butikker. Så nej, du betaler ikke for din kaffe i Lissabon med din norske app næste uge. Lige nu er Europa bare ved at lægge rørene.

Og der kommer et andet lag oven på. Den Europæiske Centralbank bygger lige nu en digital euro, som i bund og grund er digitale kontanter udstedt af centralbanken selv. I juni bakket Europa-Parlamentets økonomiudvalg det med 43 stemmer mod 14. En pilot er planlagt til anden halvdel af 2027, og butikker ville skulle acceptere den fra 2029. Det er ikke billigt, det siger jeg ikke. ECB selv sætter sine udviklingsomkostninger til 1,3 milliarder euro ...og europæiske banker forventes at bruge yderligere 4-6 milliarder over fire år. Europa bygger altså to ting på én gang: et privat netværk, der forbinder de apps, folk allerede bruger ...og et offentligt under det, drevet af centralbanken.

Hvad overskrifterne missede

Nu kommer den del, jeg fandt fascinerende ...og lidt skræmmende. Da jeg sammenlignede dækningen af historien med de originale dokumenter, var der detaljer, der var uenige med hinanden stort set alle steder. Jeg viste dig i starten, hvordan Visa- og Mastercard-tallene ikke matcher. Det viste sig at være bare begyndelsen.

Det er det samme med landene. ECB siger, at 13 lande i euroområdet er helt afhængige af internationale kortordninger. Fortune siger, at 15 af 21 lande mangler en indenlandsk digital betalingsløsning. Igen: forskellige definitioner ...og at euroområdet selv udvides, tages ikke nødvendigvis med i betragtningen.

Så er der selve projektets omfang. Da Europa og Wero i juni 2025 aftalte partnerskab, sagde meddelelsen, at det ville dække 15 lande og omkring 382 millioner mennesker. Selskabet, der faktisk blev stiftet 30. september, dækker 13 lande og omkring 130 millioner brugere. En del af den afstand er bare mennesker versus brugere ...at bo i et land gør dig ikke nødvendigvis til app-bruger. Men en del er også reel. Polens BLIK, Grækenlands IRIS og Bulgariens Borica var alle med i den bredere alliance ...og ingen af dem er blandt de fem stiftende aktionærer. Jeg kunne ikke finde en forklaring nogen steder. De måske kommer med senere ...men ikke en eneste artikel, jeg læste, nævnte overhovedet, at de manglede.

Og her er min favorit. Næsten alle overskrifter indrammede det som Europa, der forsøger at reducere sin afhængighed af USA. Da jeg læste den officielle meddelelse selv, optræder ordene Visa, Mastercard og USA ikke en eneste gang. Grundlægerne taler om "en suveræen europæisk alternativ til ikke-europæiske betalingssystemer". Det var et citat. Det er omhyggeligt diplomatsprog. Overskrifterne gjorde det til en kamp mod Amerika. Det underliggende pointe er nok sandt ...men det er værd at vide, hvad der står i de faktiske dokumenter, og hvad der er journalisters fortolkninger.

På samme måde sagde en rapport, at netværket ville integrere den digitale euro inden 2029. Det kunne jeg ikke finde i meddelelsen. Det kan være sandt ...men jeg kan ikke bekræfte det fra kilden selv. Så jeg vil ikke fortælle dig det som et faktum.

Det betyder forresten ikke, at nogen lyver. Det er bare det, der sker, når en omhyggelig sætning i en pressemeddelelse bliver en selvsikker overskrift ...og overskriften bliver det, alle husker. Jeg har skrevet en hel bog om den slags huller. Den hedder Awake: The Practice of Critical Thinking in an Age of Soft Lies. Den handler om, hvordan man spotter, når man får en blødgjort version af sandheden ...og hvordan man selv finder den hårdere. Den findes som e-bog og lydbog. Abonnenter får 10 % rabat ...og du kan hente første kapitel gratis i linkene i beskrivelsen nedenfor.

Europa under pres

Jeg vil ikke give dig det indtryk, at Europa gør dette fra en komfortabel position af styrke ...for det gør det desværre ikke. Den finansielle baggrund er ret hård lige nu. Lad os kigge på Frankrig først. Chefen for Banque de France, François Villeroy de Galhau, fortalte Financial Times, at landet risikerer at blive "gradvist kvalt" af stigende renter, hvis det ikke får orden på sine offentlige finanser. I sidste uge kom Frankrigs 10-årige lånerater tæt på 5 %, før de faldt tilbage til 4,86 % mandag. Afstanden mellem franske og tyske lånerater kom kort over 1,5 procentpoint ...det er tallet, investorer ser for at se, hvor nervøse de er for Frankrig.

Regeringen har foreslået et budget med 43 milliarder euro i besparelser og skattestigninger for at bringe et underskud, der ventes at ramme 5,4 % i år, ned ...men den har ikke flertal i parlamentet, og der er præsidentvalg næste år. For at være fair over for Villeroy var han også fast på den anden side. Hans ord var: "Frankrig er ikke Grækenland under eurozonekrisen." Analytikere er begyndt at spekulere i, om ECB ville træde ind for at stoppe afstanden til Tyskland i at vokse yderligere. Det ved vi endnu ikke. Villeroy sagde, det ikke var tiden at tale om det, og at sikkerhedsnettet ligger tættere på lige nu hos franskmændene og deres valgte repræsentanter. Han sagde, jeg citerer: "Vi skal forblive herrer over vores egen skæbne." Det er meget Invictus-agtigt af ham ...hvilket, hvis man tænker over det, er præcis det samme instinkt bag betalingsnetværket, vi lige har diskuteret.

Så lad os tale om inflation et øjeblik. Eurozone-inflationen sprang til 3,8 % i september, hvilket er et 3-års højt niveau, op fra 3,2 % i august og over, hvad økonomer forventede. Spanien er på 5 %. Energiinflationen ramte 18,8 %, det højeste siden starten af 2023, alt sammen drevet af olie- og gasshocket fra krigen i Iran. ECB har allerede hævet renten to gange siden krigen begyndte ...og handlende ser nu cirka 85 % sandsynlighed for endnu en stigning i december. Den eneste gode nyhed er, at kerneinflationen, der fratager mad og energi, stadig er på 2,5 %. Lige nu ligner det et energishok snarere end priser, der spiralere på tværs af hele økonomien. Mandag gled euroen til et 17-måneders lavpunkt mod dollaren, efter min mening stort set på grund af det politiske stillstand i Frankrig.

I USA ligger 10-årige Treasury-afkast stadig omkring 5,3 %. Olie er stadig over 100 dollars pr. tønde ...og NASDAQ ramte endnu en rekord. Den globale gældsklemme, vi talte om i de sidste to videoer, er ikke gået nogen steder ...og den rammer Europa lige så hårdt som alle andre.

Så hvorfor bygge et betalingsnetværk lige nu af alle gange? Jo, fordi de sidste par år viste Europa, at det er den dyreste form for risiko at være afhængig af en anden. Man mærker det ikke rigtig ...frem til den dag, man gør. Og når den dag kommer, er det for sent at begynde at bygge.

Hvad kommer nu

Sådan ser hele billedet ud. Fem af Europas største betalingssystemer har stiftet et fællesjet selskab til at forbinde 130 millioner brugere i 13 lande ...og der er ikke noget amerikansk kortnetværk i midten. Det har været tre år undervejs. Det går live i faser fra 2027 ...og ECB bygger en digital euro oven på. Samtidig kæmper Frankrig for at overbevise obligationsmarkederne om, at det ikke er det næste Grækenland. Inflationen er på sit højeste i tre år ...og euroen er på sit svageste i 17 måneder. Og dækningen af alt dette har været fuld af tal, der ikke matcher, lande der mangler ...og indramninger, der ikke rigtig står i de officielle dokumenter.

Så baseret på alt det, her er alle mine forudsigelser. Og endnu en gang: disse videoer er aldrig, nogensinde finansiel rådgivning.

• Jeg tror, at mindst een af Polens BLIK, Grækenlands IRIS eller Bulgariens Borica formelt slutter sig til eller kobler sig på European Network for Payments inden udgangen af 2027.
• Person-til-person-betalinger vil sandsynligvis være live på tværs af mindst otte af de 13 lande inden udgangen af 2027.
• Den digitale euros lovgivning vil vedtages i en fuld afstemning i Europa-Parlamentet før midten af 2027.
• ECB's næste rapport om kortordninger vil, tror jeg, vise Visa og Mastercards andel af euroområdets kortbetalinger under 60 % for første gang nogensinde.

I min sidste video talte jeg om den amerikanske præsident, der antydede, at inflation kunne betale Amerikas 40 billioner dollars i gæld ...og hvad det betyder for dem, der låner penge til Amerika. Denne video er den anden halvdel af den historie: Hvad Europa gør, når det beslutter, at det ikke kan blive ved med at afhænge af netop det system. Har du ikke set den sidste, er det der, presset på dollaren kommer fra.

When you use chatGPT for everything

hillarious, satire, joke https://www.youtube.com/shorts/2zb7S2beKOE

Ever since Microsoft acquired GitHub for $7.5 billion in 2018, a question has hovered over the world's largest code host: what exactly can Microsoft do with the code you publish there? The short answer is: Microsoft does not claim ownership of your code ...but its terms grant Microsoft and its affiliates a broad license to use it, and since April 2026 that license extends by default to AI model training on your live Copilot sessions.

1. Public repositories: no ownership, but a broad license

You keep the copyright to anything you publish. But under GitHub's Terms of Service, posting public content grants GitHub and its corporate family (which includes Microsoft) a license to host, display, and analyze that content. In practice, public repositories have been treated as fair game for training GitHub Copilot and Microsoft's in-house models ...Copilot was originally trained on billions of lines of public GitHub code, without regard for open-source license terms requiring attribution.

In 2024 GitHub introduced a per-repository opt-out toggle ("Prevent use of my code in AI training"), but its protection is limited:

Scenario	Opt-out respected?
GitHub Copilot / Microsoft models	Yes
Third-party models (CodeLlama, StarCoder, etc.)	No, they scrape GitHub independently
Forks of your repo	No, only the original repo's setting is honored
Code already used in past training runs	No, not retroactive
Private repositories	N/A, excluded from repo-level training by default

2. The 2026 change: Copilot interaction data is opt-out, not opt-in

On March 25, 2026, GitHub announced that from April 24, 2026 onward, interaction data from Copilot Free, Pro, and Pro+ users ...prompts, outputs, code snippets, surrounding code context, accepted and rejected suggestions, even from sessions in private repositories... will be used to train and improve GitHub's and Microsoft's AI models, unless you opt out in your account settings.

"Unless you opt out, you grant GitHub and our affiliates a license to collect and use your inputs (e.g., prompts and code context) and outputs (e.g., suggestions) to develop, train and improve AI models." ...GitHub Terms of Service, Section J

Key caveats:

• Copilot Business and Enterprise are exempt ...their contracts prohibit training on organizational data.
• Data may be shared with GitHub's affiliates (i.e., Microsoft), but GitHub says it will not share your inputs/outputs with third-party AI model providers for their own training.
• GitHub distinguishes private code "at rest" (not used) from code actively sent to Copilot during a session (collectible unless you opt out).
• For EEA/UK users, GitHub relies on "legitimate interest" as the legal basis ...the same contested approach the Irish DPC accepted in the Meta AI case, which privacy regulators across Europe continue to scrutinize.

3. What the courts say: Doe v. GitHub (9th Cir., Sept. 2026)

The most significant independent documentation is the law itself. In Doe v. GitHub, anonymous developers sued GitHub, Microsoft, and OpenAI, arguing that Copilot reproduced their open-source code without attribution or license terms ...a violation of the DMCA's copyright-management-information rules, with statutory damages up to $25,000 per violation.

On September 16, 2026, the Ninth Circuit affirmed dismissal of the DMCA claim: Copilot creates new works rather than stripping attribution from copies of existing ones, so nothing was "removed." Crucially, the court declined to consider the plaintiffs' input theory ...the question of whether stripping license information during training data preparation is illegal remains undecided. Two breach-of-contract claims are still pending in the lower court. Translation: the legality of training on licensed code is still not settled law.

4. The FOSS community's own documentation

The Software Freedom Conservancy has run its "Give Up GitHub" campaign since June 2022, arguing that Copilot's training on GPL and other copyleft-licensed code violates those licenses, and ...most recently ...that GitHub joined an industry coalition opposing updates to California's AI transparency act on misleading licensing grounds. Independent analyses have also noted that GitHub published no verifiable benchmarks for its claim that training on user interaction data meaningfully improves models ..."trust us, it's better" is a marketing pitch, not documentation.

Bottom line

Microsoft does not own your code ...but its terms of service give it permission to use public code for AI development, and, since April 2026, to train on your Copilot sessions by default. The opt-out works within GitHub's own pipeline only, is not retroactive, and does not stop independent scrapers. The one major legal test so far ended in GitHub's favor on a technicality, without deciding the core training question. If you publish open-source code and care about how it is used: check your repo's AI-training settings, opt out of Copilot interaction-data training if you are on Free/Pro/Pro+, and follow the still-evolving case law.

Sources and further reading

GitHub / Microsoft (official)

• Updates to GitHub Copilot interaction data usage policy... GitHub Blog
• Updates to our Privacy Statement and Terms of Service... GitHub Changelog
• GitHub Terms of Service (Section J)
• FAQ: Privacy Statement update on Copilot data use... GitHub Community

Courts and legal analyses

• Doe v. GitHub, No. 24-7700... Ninth Circuit opinion (PDF)
• Doe v. GitHub summary... Justia
• Ninth Circuit Clarifies Limits of DMCA Liability for AI-Generated Code... Gibson Dunn

Independent journalism and community

• Give Up GitHub... Software Freedom Conservancy
• Software Freedom Conservancy blog (GitHub / AI licensing commentary)
• GitHub Will Use Copilot Interaction Data... InfoQ
• Opt-out walkthrough for the April 2026 policy... DevelopersIO

Israelsk ad-tech-firma mistænkt for spionage mod Starlink-brugere TrendAI-forskere mener, at Discover-Tech brugte digitale annoncer til at overvåge Starlink-brugere i over 100 lande.

Eksperter fra TrendAI (en del af Trend Micro) har konkluderet, at det israelske reklamefirma Discover-Tech var en af de største købere af digitale annoncer rettet mod brugere af SpaceXs Starlink – og at annoncerne sandsynligvis blev brugt til at geolokalisere eller overvåge brugerne. Det oplyser seks kilder til Reuters.

Hovedpointer

• Discover-Tech var nr. 1 budgiver på Starlink-trafik i over 100 lande – flere steder, hvor Starlink selv er forbudt eller begrænset.
• TrendAI offentliggjorde 15. oktober en rapport om fænomenet, men undlod at navngive firmaet og kaldte det i stedet "Shadow-Earth-79". Ledelsen skal have droppet en offentlig navngivning af juridiske hensyn – en form for selvcensur, der er udbredt i cybersikkerhedsbranchen.
• Samme dag pegede Citizen Lab og Confiant derimod direkte på Discover-Tech og anklagede firmaet for at misbruge annoncebudsprocessen, som kan lække brugerdata. Over tid kan data bruges til at af-anonymisere og overvåge brugere.
• Annoncerne dukkede ifølge undersøgelserne op i snesevis af følsomme netværk hos medier, regeringer og tech-firmaer. Google, Comcast og andre har nu fjernet Discover-Tech fra deres platforme, og mindst én stor tech-virkenhed og en international organisation har undersøgt, om deres ansatte blev ramt.
• Bemærkelsesværdigt var, at "Shadow-Earth-79" var største annoncekøber i Syrien, Libyen, Yemen og Sydsudan – lande, hvor efterspørgslen på vestlig reklame ifølge rapporten reelt er nul.

Kontekst

Sporing af Starlink-brugere er blevet en lille industri, fordi satellitinternet kan omgå nationale netværksrestriktioner – især vigtigt i Ukraine, hvor militæret bruger Starlink til frontkommunikation og dronestyring. Haaretz og Intelligence Online rapporterede i maj, at israelske firmaer tilbød kunder at identificere Starlink-brugere.

SpaceX og Discover-Tech har ikke svaret på forespørgsler.

Kilde: Reuters, 27. oktober 2026 (Raphael Satter). https://www.reuters.com/business/media-telecom/alleged-israeli-spy-company-heavily-targeted-starlink-users-sources-say-2026-10-27/

Oversættelse og strukturering af YouTube-transcript om AI-boblen og datacenter-gælden.(Mistral)

Indledning: Boblen er tæt på at briste

Elon Musk har netop indrømmet, at opbygningen af AI-datacentre er én kæmpe boble. Uh-oh. Det er et kæmpe problem. Og oven i det har flere finansielle institutioner angiveligt stoppet med at yde lån til AI-virksomheder.

Smart. Det betyder, at boblen er få centimeter fra at briste. Men vi har endnu mere deprimerende tal til jer, for når først I ser størrelsen på faren her i denne AI-boble, er det super skræmmende, og I må tage forbehold. Anna har hele historien.

Musks advarsel: Gældsmarkederne lukker

Først og fremmest et stort shout out til Taylor Ellis, som har produceret dette indslag og gjort det let at forstå for dem, der ikke rigtig er en del af tech-verdenen. Men lad mig fortælle dig, hvad Elon Musk specifikt havde at sige. I går skrev han dette på X:

I de seneste par uger har gældsmarkederne næsten helt lukket adgangen til penge for enhver virksomhed, der ikke har betydelig omsætning uafhængigt af AI-datacentre. Det burde egentlig have været tilfældet hele tiden, men okay. SpaceX lukkede en gæld på 40 milliarder dollars til grafikprocessorer, men vi har investeringskarakter og har omsætning fra Starlink og opsendelser. Det betyder, at de 200+ neoclouds kommer til at se død og konsolidering på guppy-niveau. Nogle kommer igennem, men ikke mange.

Hvad er en "neocloud"?

Okay, så tænker du måske: hvad fanden taler han om? Lad mig bryde det ned, så det er let at forstå. Først: hvad fanden er en neocloud? Tja, en neocloud er en virksomhed, der i det væsentlige bygger beregningsinfrastrukturen til AI-virksomheder. Og Coreweave er blot ét eksempel på en neocloud-virksomhed. Husk navnet – neocloud – for det dukker op igen senere i indslaget.

Neocloud-virksomhederne optager nu gæld for at bygge deres infrastruktur ud. Men ifølge Musk er gældsmarkederne ikke længere interesserede i at yde lånene til disse virksomheder. De er ikke længere enige i – eller interesserede i – denne forretningsmodel. Og mens Meta og Alphabet, som bygger deres egne datacentre, tilbyder andre produkter, der skaber omsætning – som Facebook og Google – har andre neocloud-virksomheder måske ikke den samme opbygning eller samme type indtægtsstrøm fra andre diversificerede dele af deres forretningsmodel.

Nvidias rolle: En gensidig fordel – men manglende kapital

Der er desuden en temmelig magtfuld figur involveret, som ikke ønsker at se neocloud-opbygningen kollapse: Jensen Huang, direktøren for Nvidia. Nvidia har investeret i neocloud-virksomhederne, og neocloud-faciliteterne bruger Nvidias produkter – så der er en slags gensidig fordelagtig situation her.

Men her er problemet: Selv Nvidias direktør har indrømmet, at der ikke er penge nok at låne ud til disse neocloud-virksomheder. I et interview med CNBC sagde Jensen Huang:

Efterspørgslen på neoclouds er helt vild. Det, der mangler, er arbejdskapitalen til at brænde den vækst, for der er simpelthen så meget efterspørgsel på tværs af så mange sektorer af kunstig intelligens. Der er en mangel på kapital. Efterspørgslen på kapitalen er meget større end tilgængeligheden af kapitalen. Det kommer til at blive løst.

Han tror, det bliver løst. Kun tiden vil vise, om han har ret.

Coreweave: Et eksempel på krisen

Coreweave er et godt eksempel på, at långiverne ikke længere rigtig er interesserede i at yde den gearing, der er nødvendig for disse opbygninger.

Coreweave har set sine aktier falde 41 % siden 6. oktober frem til fredag sidst. Aktier i andre neoclouds har også haft tocifrede fald i samme periode. Coreweave er nødt til at udstede obligationer – lidt ligesom den amerikanske stat gør med statsobligationer – for at finansiere deres opbygning af beregningskraft. Men der er et problem: Tidligere i denne måned faldt prisen på deres obligationer så meget – og deres afkast steg tilsvarende så meget – at deres obligationer er klassificeret som distressed (truede). Så obligationsvejen fungerer heller ikke rigtig for Coreweave.

Analyst Gil Loria udtalte, at det at låne til meget høje renter for at bygge datacentre, som i stigende grad er commodity-produkter uden for hyperscalers, måske ikke ender med at være en god investering: »Jo mere gearing vi bruger på at bygge datacentre, jo mere risiko bringer vi ind i systemet.«

Jeg kan ikke understrege nok, hvor vigtigt det punkt er, for husk: disse overgærede virksomheder bliver securitiseret.

3,7 billioner dollars i gæld – fordelt på ni virksomheder

Ifølge Americans for Financial Reform har blot ni virksomheder – Alphabet, Amazon, AMD, Broadcom, Meta, Microsoft, Nvidia, Oracle og SpaceX – hele 3,7 billioner dollars i gæld.

Nvidia er desuden investor i Coreweave. Analytikere forventer, at virksomheder i S&P 500 rapporterer et spring på 30 % i tredjekvartalsindtjegninger i forhold til året før, men kun to virksomheder – Nvidia og Micron – står for 34 % af den vækst ifølge en analyse af Dow Jones-markedsdata.

Endnu farligere: Gælden havner i dine pensionsopsparing

En ny rapport fra Americans for Financial Reform viser følgende:

Spekulativ datacentergæld bliver pakket om og solgt til pensions- og aldersopsparingsfonde, universiteternes kapitalfonde (endowments) og andre institutionelle investorer på en måde, der er uhyggeligt – uhyggeligt – mindende om subprime-boblen.

Subprime-boblen handlede om rovdyragtige realkreditlån. Grundlæggende taler vi her om overgærede AI-virksomheder, som meget sandsynligt kommer til at fejle – og de er involveret i din portefølje, din pensionsportefølje, din livsforsikringsportefølje. Det er en katastrofe af episk proportioner.

»Når det havner i dine pensionsopsparing, er du den sukkerklods ved bordet«

Når de begynder at putte det ind i dine pensioner, er det, hvad de kalder de sukkere ved bordet. De tjener penge på de lån, de har givet – betydelige penge på grund af de meget høje renter. Og når de har taget en bunke af renten, vil de gerne dumpe lånene over på jer, så når de eksploderer, siger de: »Åh, nå, jeg gætter på, at de eksploderede i jeres pensionsfonde og ikke på vores budget. Så sørgelig dag for dig.« Det er enormt problematisk.

Ligesom i subprime-lånekatastrofen er pistolen overgearingen, og aftrækkeren kan være hvad som helst. Dengang bundtede de realkreditlånene og gambled på dem. Her kan det være datacentrene eller AI-virksomhederne selv. Når de går under, udløser de et sæt dominoer. Det er aftrækkeren. Men pistolen er den absurde mængde gæld, de har påtaget sig – meget spekulative finansielle risici.

Grunden til, at det er meget spekulative, er, at de siger: »Åh, nej, det er okay. De kan låne 800 milliarder dollars, for AI kommer til at styre verden.« Hvad hvis AI ikke styrer verden – eller det tager 20 år? Først og fremmest ønsker jeg ikke, at den skal styre verden. Det gør de fleste heller ikke. Men selv hvis de har ret forretningsmæssigt: hvad nu hvis det tager for lang tid, og du sidder med høje renter?

Taj Mahal-lessonen: Høj rente dræber selv vindere

Vi talte om dette før i forbindelse med Trumps ejendomme. Grunden til, at han gik igennem en spektakulær serie af konkurser i Atlantic City, var, at hans tredje og sidste casino – Taj Mahal – havde fået renter på omkring 14 % på de penge, de brugte til at købe og bygge Taj Mahal. Alle på det tidspunkt troede – og havde ret – at det er en alt for høj rente, fuldstændig uholdbar. »Huset vinder altid« – medmindre det drives af Donald Trump, som tog et lån med 14 % i rente.

Da Taj Mahal kollapsede, gjorde de to andre casinoer det også. Det skabte en dominoeffekt. Høje renter er en super risikabel måde at bygge en virksomhed på. Og hvis dine profiler ikke kommer – glem helt at de slet ikke kommer – hvis de kommer for sent, begynder renterne at hobe sig op så meget, at du umuligt kan betale dem. Kun på timingen, for slet ikke at tale om substansen i dit produkt.

Vi er i en verden af problemer. De kan ikke betale de renter hurtigt nok givet det, der sker på markedet. Coreweave er allerede en distressed ejendom. Når du er en distressed ejendom, er du få centimeter fra at gå under. Og så kommer du ind i en ond cirkel.

Dominoeffekten: Når virksomhederne har investeret i hinanden

Når én af dem falder, har andre virksomheder investeret i hinanden. AI-virksomhederne har investeret i hinanden. Nvidia har investeret i AI-virksomhederne og neocloud-virksomhederne. Så får de det som et problematisk aktiv i deres bøger. De bliver nødt til at nedskrive det. Deres indtjegninger lider, og så straffer markedet dem. Og så går kapløbet i gang. Dominoerne falder alle sammen. Boblen brister, og vi er i massive problemer.

Bankernes engagement: 450 milliarder dollars i åbne forpligtelser

Hvad sker der, når bankerne beder om redningspakker, som de gjorde i den globale finanskrise i 2008? Bankerne havde 450 milliarder dollars i åbne forpligtelser over for AI-relaterede låntagere – primært kreditlinjer – ved udgangen af 2025, hvoraf 150 milliarder var udtrukket.

Det store spørgsmål: Kommer markedet til at tage alt denne indlysende urimelige risiko alvorligt før eller efter Anthropics forestående børsnotering? Anthropics omsætning var 16,3 milliarder dollars i første halvdel af året. Det er imponerende. Men der er en hage: Anthropics nettounderskud var 80,7 milliarder dollars, primært drevet af en engangsudgift. Mest bemærkelsesværdigt har virksomheden forpligtet sig til op til 87 milliarder dollars i kontrakter på datacentre, chips og beregningskraft – mange af hvilke ikke kan annulleres over de næste 10 år.

Så igen: de hentede 16,3 milliarder dollars i omsætning, men tabte 80,7 milliarder – i første halvdel af året.

Anthropic: 16 milliarder i omsætning, 80 milliarder i tab

De håber at rejse hundrede milliarder i deres børsnotering, men analytikere siger allerede nu, at det ikke vil være nok til at betjene de 87 milliarder i kontrakter. De får brug for mere straks bagefter. Men det hele er spekulativt. Vi har ingen idé om, hvorvidt de 87 milliarder i kontrakter kommer til at virke for Anthropic, og hvor lang tid der går. Dette er en episk katastrofe.

Hvordan kunne disse mennesker ikke se det? Det er vanvid. Men på dette tidspunkt ser de det faktisk. Det er derfor, Elon giver den advarsel. Det er derfor, Elon efter min mening forsøger at fusionere alle sine virksomheder, så han kan sige, at den er »for stor til at fejle«. Det er derfor, OpenAI siger, at dette grundlæggende er et offentligt gode, så regeringen burde være forsikrer i sidste instans – hvilket betyder, at når vi går under, bliver I nødt til at redde os.

Og hvis du ikke kan redde dem med hundrede milliarder – hvilket er en spektakulær børsnotering – hvor meget bliver der så brug for? Det er fuldstændig uholdbart. Og kontrakterne kan ikke annulleres? Det er en ekstra byrde på balancesedlen – et enormt finansiel problem. Hvis du ikke kan annullere de kontrakter, skylder du de penge uanset hvad. Selv en let forkert drej, og al den gæld og alle de forpligtelser i bøgerne kommer til at trække virksomheden ned. Der er næsten ingen tvivl om det.

Hvorfor det trækker hele markedet ned

En virksomhed går under – så hvad? Det er kapitalisme, ikke? Nej, der er to kæmpe problemer. Nummer ét: næsten al væksten på markederne kommer fra bare et par virksomheder. 34 % af væksten kommer kun fra to AI-relaterede virksomheder. Hvis de to får problemer, trækker det hele markedet ned, hvilket skaber endnu en ond cirkel.

Den vigtigste onde cirkel af alle er det samme, der skabte panik i 2008: Bankerne er gearet op til attenhjulingerne, og som Musk sagde, giver de ikke mere, fordi de nu indser, at deres gearing til disse virksomheder er farlig.

Hvis du låner en lille smule fra en bank, ejer banken dig. Hvis du låner meget fra en bank, ejer du banken. Det er den gamle model, Trump brugte til ikke at betale sin gæld. Men bankerne giver alle kortfristede lån til alle de andre virksomheder. Så når bankerne går under, fordi gælden ikke bliver tilbagebetalt, har alle andre virksomheder slet ingen penge til at drive deres forretninger – og så smelter hele økonomien sammen.

Konklusion: Spænd sikkerhedsselen

Vi er faretruende tæt på det. Næsten sikkert kommer det til at ske. Så spænd sikkerhedsselen og gør dig klar til nedslag. Dette kommer til at blive et gigantisk crash.

Hver gang du ringer med klokken herunder, får en engel sine vinger. Helt forkert, men det holder dig opdateret på vores live-shows.

---

original transcript

Elon Musk just admitted that the AI data center buildout is a giant bubble. Uh-oh. That's a huge problem. And then on top of that, apparently some financial institutions have stopped giving out loans to AI companies. >> Smart. >> That means the bubble is inches away from bursting. But we have even more depressing numbers for you guys because once you see the size of the danger here in this AI bubble. H it is super scary and you got to take precautions. Anna's got the whole story. >> First of all, big shout out to Taylor Ellis who produced this segment and made it easy to understand for those who aren't really in the tech world. But let me tell you what Elon Musk had to say specifically. Just yesterday he wrote this on X. As of the past few weeks, debt markets have almost entirely shut off access to money for any company that doesn't have substantial revenue independent of AI data centers. I mean, that should have been the case all along, but okay. He continues, SpaceX closed $40 billion of debt for graphics processing units, uh, but were investment grade and have Starlink and launch revenue. That means the 200 plus neoclouds are going to see guppy level death and consolidation. Some will make it through but not many. Okay, so you might be thinking what the hell is he talking about? Let me break it down to make it easy to understand. So first what the hell is a neocloud? You might be wondering, well, a Neocloud is a company that essentially builds the computing structure for AI companies. And Coreeave is just one example of a Neocloud company. And I want you to remember the name of that company, Neocloud, because it's going to come back up later in this segment. Uh, now the Neocloud companies are taking on debt to build out their infrastructure. But according to Musk, debt markets are no longer interested in um providing the loans to these companies. They no longer agree with or are interested in this business model. And while Meta or Alphabet, which are building out their own data centers, offer other products that provide a revenue stream for their companies, you know, like Facebook and Google. other Neocloud companies might not really have the same setup or the same type of revenue stream from other diversified aspects of their business model. And by the way, we should also note that there is um a pretty powerful figure involved in all of this who does not want to see the Neocloud buildout go bust. And that person is of course Jensen Wong, the CEO of Nvidia. Nvidia has invested into the Neocloud companies and the Neocloud facilities use Nvidia's products. Okay, so there's a bit of a mutual benefit type situation going on here. But here's the catch. Even the CEO of Nvidia has admitted that there's not enough money to loan to these NeoCloud companies. And so in an interview with CNBC, Nvidia CEO Jensen Wong said this. The demand for neoclouds is off the charts. What is missing is the working capital to fuel that growth because there's just so much demand across so many sectors of artificial intelligence. There's a scarcity of capital. The demand of the capital is much greater than the availability of the capital that's going to get solved. He thinks it's going to get solved. Only time will tell if he's correct about that. But um let's circle back to what I mentioned earlier. Coreweave, right? one of the neocloud companies I was referring to. Well, Coreweave is a good example of how um well, the lenders are no longer really interested in, you know, providing the the loans, the leverage necessary for these buildouts. Uh Coree saw it shares drop 41% since October 6th as of last Friday's close. Shares of other NEOClouds have also posted double-digit declines during that time. So Cororeweave needs to issue bonds kind of like the US government does right with our treasuries. Uh Cororeweave needs to issue bonds to basically finance their computing buildout. But there's a problem with that. So earlier this month the price of their bonds fell so much and inversely their yields spiked so much that their bonds are classified as distressed. So going the bonds route is not really working out for core either. Analyst Gil Laura stated that borrowing at very high interest rates in order to build data centers that are increasingly commoditized outside of the hyperscalers may not end up being a good investment. The more leverage we use to build data centers, the more risk we're bringing into the system. And I can't emphasize enough how important that point is because remember these overleveraged companies are being securitized, right? And so we'll get to that in just a minute, but let's look at this graphic first. So according to Americans for Financial uh reform, just nine companies, guys, that's Alphabet, Amazon, AMD, Broadcom, Meta, Microsoft, Nvidia, Oracle, and SpaceX have a whopping 3.7 trillion with a t trillion dollars in debt. And remember how Nvidia is an investor in um Cororeweave? Let's talk about that just briefly. Analysts expect companies in the S&P 500 to report a 30% jump in third quarter earnings from a year ago, but just two companies, Nvidia and Micron, account for 34% of that growth according to a Dow Jones market data analysis. And if you're ready for things to get even riskier, I'm not. Doesn't matter. It's coming anyway. A new report from Americans for Financial Reform indicates the following. Speculative data center debt is being repackaged and sold to pension and retirement funds, university endowments, and other institutional investors in a manner eerily, eerily reminiscent of the subprime bubble. Now, the subprime bubble had to do with these predatory loans for, you know, for mortgages. Basically, in this case, we're talking about overleveraged AI companies and um they're very likely going to fail and they're involved in your in your portfolio, your retirement portfolio, your pension portfolio. I mean, this is a disaster of epic proportions. Back to you, Jen. >> So, we've got more disastrous numbers in a second, believe it or not, but let me go through the ones that Anna mentioned. So guys, once [clears throat] they start putting it into your pensions, that's what they call the suckers at the table. So they make money from the loans that they've given. And they've made substantial money because of the very high interest rates that Anna mentioned earlier, [cough] excuse me. Um, and once they've taken a bunch of the interest, they'd love to dump those loans onto you guys so that when they blow up, they go, "Oh, well, golly gee, I guess they blew up in your pension funds and not on our, you know, uh, budget. So, sad day for you." And, um, and so that's hugely problematic. And we told you earlier too that just like in the subprime loan disaster the gun is the overleveraging the trigger could be any given thing. In that case they were bundling the home mortgages and then gambling on them. In this case it might be the data centers or the AI companies themselves. Once they go under they trigger a set of dominoes. That's the trigger. But the gun is this absurd amount of debt that they have taken on very speculative uh financial risks. Now, the reason I say it's very speculative is because they're like, "Oh, no, it's okay. They could borrow $800 billion because uh AI is going to control the world." What if AI doesn't control the world or it takes 20 years for it to control the world? First of all, I don't want it to control the world. Neither do most Americans or or world citizens. But even if they're right from a business perspective, what if it takes too long and you're holding high interest rates? So, uh you know, we talked to you about this before in the context of Trump's properties. The reason that he went into spectacular series of bankruptcies in Atlantic City is because his third and last casino, the the Taj Mahal, had gotten interest rates at around 14% on the money that they used to buy and build the Taj Mahal. And everybody at the time thought, and they were correct, that that is way too high an interest rate, totally unsustainable. you know, the the house always wins asterisk unless it's run by Donald Trump who took out a 14% interest rate. So once the Taj Mahal collapsed, so did the other two casinos. It created a domino effect. [snorts] So these high interest rates are super super risky way to build a business. And if you're uh profits don't come, forget not coming in at all. If they come in too late, the interest starts to pile up so much you can't possibly service it. just on the timing issues, let alone the substance of your product. So, we're in a world of trouble here, guys. They cannot pay those interest rates quickly enough given what's happening in this market. And you could tell because corre is already a distressed property. Once you're distressed property, you're inches away from going under. And so, and you get into a vicious cycle. So, and remember once one of these fall, other companies have invested into one another. The AI companies invested into one another. Nvidia invested into the AI companies and the Neocloud companies. And then they're going to have that as a problematic asset asset in their books. They're going to have to write it down. Their earnings will suffer and then the market will punish them. Oh, and off we go to the races. The dominoes all fall. This bubble's going to burst and we are in massive trouble and we're going to show you more terrible numbers in a second. But Anna, what were you gonna say? >> More terrible numbers. I mean, who cares what I have to say? Like the facts are the facts and you guys need to know how disastrous these numbers are. So, I want to talk about the banks uh which of course provided loans to these AI companies. What how much money are we talking about here? Because remember, you and I have been talking about this a lot on the show. uh what happens when the banks ask for bailouts like they did in the global financial crisis of 2008 because banks also had $450 billion in open commitments to AI linked borrowers primarily lines of credit as of the end of last year 2025 of which 150 billion was outstanding and here's the big question guys this is the real big question here is the market going to get serious about all of this obvious unreasonable risk before or after Anthropic's impending IPO because look, we've talked about this before. Anthropics revenue was $16.3 billion in the first half of the year. That's impressive. That's impressive, right? But there's that catch. What am I talking about? Anthropic's net loss was $80.7 billion driven largely by a one-time charge. Stunningly, the company has committed up to $87 billion in contracts for data centers, chips, and computing power, many of which cannot be cancelled over the next 10 years. So again, they brought in $16.3 billion in revenue, but lost 80.7 billion >> in the first half of the year. >> In the first half of the year, yes. >> Okay. So these losses as far as the eye can see, how are you going to get return on investment on your massive interest rates at least for the Neocloud companies? And so let let me uh flesh out some of the other problems here. They're hoping to raise hundred billion in their IPO when they launch in the stock market, but already analysts are saying that won't be enough to service the $87 billion in contracts. They're going to need more immediately afterwards. But this is all speculative. We have no idea if the $87 billion in contracts are going to work out for Anthropic and how long before they work out. So, no. No. This is an epic disaster. How could these people not see it? It's insanity. And I think at this point, Anna, they do see it. And that that's why Elon is giving that warning. That's why Elon I in my opinion is trying to merge all of his companies so he can say it's too big to fail. That's why Open AI is saying well you know this is basically a public good. So you know the government should be an insurer of last resort meaning when we go under you're going to need to bail us out. And so now to the point of needing to bail them out if you can't do it with hundred billion which is a spectacular IPO when you launch how much is it going to need? No, this is totally unsustainable. And did you hear that part where the contracts are not cancelellable? Oh my god, that's an extra burden on your balance sheet. That is an enormous financial problem. If you can't cancel those contracts, you owe that money no matter what. No matter what happens to you in business. So, even a slightly wrong turn and you've got all of this debt and all of these obligations on your books, they're going to drag the company down. There's almost no question about it. Then, okay, a company goes under, you can say, so what? That's capitalism, right? No, guys, there's two giant problems. Number one, almost all the growth in the markets are from just a couple of companies. As Anna pointed out there, 34% of the growth is just from two companies related to AI. So, if those two companies have problems, that drags down the entire market, which then creates another vicious cycle. Uh but the most important vicious cycle of all is the same uh thing that made everyone panic so much about in 2008 and they never fully really clarified that for you guys. Uh so I'm not sure you understand why the panic will be so large from the people in power once this bubble bursts because the banks are all you know levered up to the gears and as uh as Musk said they're not giving anymore because they realize now they've uh they their leverage to these companies are are dangerous. If you borrow a little bit from a bank the bank owns you. If you borrow a lot from a bank you own the bank. Okay? And so that's the old model that Trump used to use for not paying his debts. But the banks all give shortterm loans to all the other corporations. So once the banks go under because of all this debt is not going to get repaid, then all the other corporations have no money at all to operate their businesses and that's when the entire economy melts down. And we are perilously close to that. almost certain to happen. So, buckle up and brace for impact. This is going to be a gigantic crash. Every time you ring the bell below, an angel gets its wings. Totally not true, but it does keep you updated on our live shows.

I mange firmaer udstyres medarbejderne med spritnye, lejede laptops, for de skal jo kunne arbejde alle steder – også hjemme. PC og dock udskiftes minimum hvert tredje år, for det skal jo være up to date. Men der kunne jo være en anden vej?

I løbet af de seneste år er standardopskriften på en medarbejderarbejdsplads blevet ens i næsten alle firmaer: en spritny laptop på lejekontrakt, en dock – og to skærme. Ikke kun på kontoret, men ofte også hjemme.

Kontrakten løber typisk tre år. Så udskiftes det hele. Ikke fordi udstyret er i stykker, men fordi "det skal jo være up to date".

Men hvad nu, hvis der findes en anden vej?

LTSP: Serverkraft i en lille æske

Med en Raspberry Pi eller en brugt "TinyPC" (small form factor) op mod en LTSP-server kan man løfte præcis samme opgave til en langt mindre pris. Klienten booter fra netværket, den tunge beregning foregår centralt på serveren, og medarbejderen sidder med en lynhurtig arbejdsplads – uanset hvor lille æsken bag skærmen er.

Hvad koster det – egentlig?

Tag et typisk firma-setup og hold det op mod en tynd klient:

beskrivelse	Laptop + dock	LTSP-tynd klient
Indkøb	15.000 kr.+ (laptop) og 5.000 kr.+ (dock)	Raspberry Pi fra 650–2.600 kr. (efter RAM) eller en brugt TinyPC
Montering	Plads på skrivebordet	Bag på skærmen med velcro – helt usynlig
Opgradering	Nye maskiner til alle hvert 3. år	Én server opgraderes centralt
Brugertilstand	Personlig maskine	Log ind på enhver terminal og find din desktop som den plejer at være

En brugt TinyPC er et endnu lettere setup end Raspberry Pi – omend det kan være en smule dyrere.

Medarbejderne vil faktisk helst slippe for laptoppen

I mit virke ude omkring i firmaer har jeg mødt masser af brugere, der ønsker sig en lille laptop. Ikke fordi de elsker laptops – men fordi de egentlig ikke gider at slæbe den med frem og tilbage mellem hjem og arbejde.

Med et fast LTSP-setup både hjemme og på arbejdspladsen slipper folk helt for at bære på noget. Man logger ind og finder sin desktop, sine filer og sine programmer – uanset hvilken terminal man sidder ved. Det giver samtidig fuld free seating, som er yndet i mange firmaer, så medarbejderne kan arbejde fra hvilken som helst plads i firmaet.

Laptops er med faste LTSP-arbejdspladser kun nødvendige, hvor brugerne reelt skal arbejde ude i felten eller hos kunder – sælgere og konsulenter. For dem, der kun sjældent er "ude omkring", kunne man i stedet opstille et antal fælles udlånslaptops, hvis antallet af dage ude er passende lavt, og det ikke er nødvendigt for medarbejderen at have sin egen faste laptop.

Mere processorkraft – fra en mindre arbejdsstation

En oplagt fordel er, at medarbejderen får adgang til langt større processorkraft fra en lille arbejdsstation end fra en laptop. Det kan være en reel fordel for medarbejdere, der til specielle opgaver har brug for øget processorkraft – kompilering, store regneark, rendering eller tunge simuleringer.

Serveren skal kun dimensioneres efter, hvor mange der arbejder samtidigt, og den kan opgraderes ét sted, når behovet vokser. Noget, en flåde af laptops aldrig kan byde på.

-en ekstra bonus kan så være at værdifuld data ikke ligger på en laptop der kan "forsvinde" overnight .. som f.eks. set i "gladsaxe-sagen" ;-)

Klimatrykket – et argument, der tæller

Klimatrykket er væsentligt lavere end ved en flåde af ny laptops, der udskiftes hvert tredje år. En tynd klient kan være en genbrugt TinyPC, der ellers ville være skrottet, og den forlænger et produkts levetid til fordel for hele planeten – ikke bare for dig som kunde.

Det er da også netop dette klimaargument, som angives på alle IT-refurbish-sites: Hver genanvendt maskine er en maskine, der ikke skal produceres, transporteres og smides ud igen.

Konklusion

LTSP er ikke en ny idé – men måske er tiden blevet moden til at genopdage den. Lavere pris, central administration, faste arbejdspladser både hjemme og på kontoret, mere processorkraft ved behov, free seating og et markant lavere klimaaftryk.

Næste gang flåden af leaselaptops skal udskiftes, kunne man jo overveje: Skal det virkelig være en ny laptop til 15.000 kr. – eller en Raspberry Pi bag skærmen?

---

Se også LTSP wiki - Beskrivelse https://wiki.smarken.dk/doku.php?id=teknik:infrastruktur:ltsp

PHP-sårbarheden: Det værste scenarie for nettets infrastruktur

Denne PHP-bug er uironisk set det værste tænkelige scenarie. Det føles, som om der hver dag kommer en ny sårbarhed. Og folkens, denne PHP-bug er sandelig det værste scenarie for selve infrastrukturen på nettet, som vi kender det.

Indledning og et mønster med ferier

Jeg vil forresten fremhæve, at hver gang jeg tager på ferie på den ene eller anden måde, ja selv bare når jeg forlader hjemmet i en længere periode ... jeg er lige nu i Las Vegas til SentinelOne's OneCon, og bogstaveligt talt kom denne bug ud om mandagen. Rygtet begyndte at spredes, lige da jeg landede. Så måske er der et mønster. Måske burde jeg ikke forlade mit hjem. Nå, ikke vigtigt.

Hvad der faktisk skete

Tidligere på ugen flød der nogle rygter om, at nogen havde "poppet" PHP. Og ikke som i at poppe et PHP-plugin eller en sårbarhed i phpMyAdmin. Nej, jeg taler om en sårbarhed i selve PHP-runtime-miljøet.

Det er vigtigt at forstå, at selvom PHP i sig selv er et sprog, der renderer ting på nettet ... du hoster en hjemmeside, og hjemmesiden har PHP i backenden ... så er der i sidste ende kode, der skal køre, som ikke bare renderer PHP'en, men som også taler over netværket med requesten og parser data ud af den request, så PHP-daemonen kan gøre ting. Hvis der er sårbarheder i den måde, PHP parser og håndterer requesten på, kan det føre til fjern-RCE, remote code execution, og det er præcis, hvad disse to separate sårbarheder muliggør. Det er virkelig vanvittigt.

Forskerne bag fundet

Der har været rigtig mange mennesker involveret i dette. En række virksomheder er gået sammen om at få det til at ske. Men jeg tror, at den primære finder af denne bug er LCFR, en "zeroday-connoisseur", som de selv skriver på Twitter. Og dette er en sårbarhed. Dette er en video af dem, der udnytter sårbarheden, med dit klassiske anime-pige-danse-agtige noget. Men TL;DR her er, at det er dem, der kaster exploiten af sted.

Den bedste write-up, jeg har set om dette, er write-uppen fra kf.io. Jeg mener, at hackeren, der fandt den, LCFR, er tilknyttet kf. Jeg linker til deres Twitter og URL'en til write-uppen i beskrivelsen herunder. Igen, jeg vil ikke læse write-uppen op. Jeg vil mere opsummere den. Selvfølgelig: Gå ind på forskerens Twitter-profil, følg dem, læs write-uppen selv. Det er rigtig, rigtig godt stof. Meget teknisk dybdegående. Så hvis du er til den slags, så læs den.

Hvorfor dette er så stort en sag

Men lad mig gennemgå, hvorfor dette er så stor en sag. Sårbarheden er i PHP, som står for "PHP: Hypertext Preprocessor". Ja, det er et rekursivt backronym. Den findes fra 5.4.0 og op til ... jeg tror, den seneste patch, der fikser dette, er 8.1.something. Okay, 5.4.0 blev udgivet i juli 2004, hvilket betyder, at denne bug har ligget dormant i over 22 år nu.

Hvorfor PHP? Hvorfor betyder det noget?

Hvem gider dog PHP? Bruger vi ikke alle React og Node i backenden nu? Er det ikke den aktuelle meta i webudviklingsverdenen? Igen, jeg er ikke webudvikler. Jeg husker, da jeg lærte at kode, kørte jeg LAMP-stack og WAMP-stack på mine computere. Jeg havde en Ubuntu 8.04 dengang, hvor de sendte dig cd'en, og den lugtede af pickles direkte ud af posen, eller hvad det nu var. Jeg kørte LAMP. Så det var sådan, jeg lærte at kode. Jeg lærte at lave session-autentifikation med PHP. Min første login-skærm nogensinde var i PHP. Okay. PHP ligger mig virkelig nært.

PHP er vigtigt, fordi det driver alle disse stacks: Laravel, Nextcloud, phpMyAdmin, Joomla, Drupal, og alle WordPress-platforme er PHP-backends. Hvilket betyder, at hvis der er en bug i selve PHP-sproget, i daemonen, så rammer det alle disse platforme. Det er som guldstandarden for en software supply chain-sårbarhed, hvor noget i din stack, som du ikke kontrollerer, har en bug.

Selve buggen: use-after-free

Buggen i question er noget, man kalder en use-after-free. I et manuelt memory-styret sprog har du selv ansvaret for at håndtere hukommelsen. Du allokerer, du frigør hukommelse, og hvis du bruger hukommelse efter, at den er frigivet, kan der opstå rigtig mange dårlige bivirkninger, hvor andre dele af programmet kan bruge den frigjorte hukommelse på utilsigtede måder. Igen, kf-rapporten forklarer det langt bedre, end jeg vil. Jeg giver en opsummering på højt niveau.

De fandt én bug ved at få PHP's memory-allokator til at fejle via en POST-request. Den interne hash-tabel fik en fejl. Dette out-of-memory-problem eksisterede kun i PHP 7.3 og opefter. De skrev en skill.md-fil, der prøver at opsummere mønsteret, de så i 7.3. Og ret hurtigt fandt LLM'en en anden version af samme mønster et andet sted i PHP. Så du har måske set denne "session upload progress" fløje rundt i INI-fil-sammenhænge. Det er den del af PHP, der håndterer uploads fra request-bodyen. Du kender det med PHP-session-ID-cookien, der forbinder dine data til data på serverens backend, ikke? Sådan bliver det hele håndteret.

I sidste ende gælder det samme mønster: Få PHP til at gøre noget, få det til at fejle midt i det, og fordi det fejlede midt i processen, sker der en fejlagtig oprydning, hvilket fører til en use-after-free. Samme proces var gældende i en anden del af PHP, i en ældre version helt tilbage til 5.3, i fil-upload-processen. Så igen, du har sikkert set Twitter-snak om denne session upload progress-funktion. Det er en funktion, der tillader dig at uploade filer tilknyttet en session. Og alt denne kode kører, før dit PHP-script overhovedet kører, før din kode overhovedet kører. Da jeg så denne exploit, tænkte jeg: "Åh, dette betyder sikkert kun noget, hvis du har en sessionsvariabel, der afhænger af en uploadet fil." Nej. Alt dette bliver kørt, før PHP'en overhovedet kører.

Sådan fungerer det

Der er to requests. Den første er, at du initialiserer en session, hvor du udfører et "file start", hvilket betyder, at du uploader en fil. Mens dette sker, er der globals i PHP, når du etablerer en session. Disse globals peger ind i requesten. Senere fejler multipart-parsingen på en måde, der er fatal, men som ikke crasher, hvilket betyder, at du enten har et parse-problem ... men jeg tror, at de i dette eksempel bruger out-of-memory-mønsteret fra før, hvor du kan få PHP's memory-allokator til at fejle og dermed få den til at bakke ud. Men den bakker ikke helt ud, fordi fil-uploaden ikke er færdig. Den lukker ikke sessionen helt ned. Hvad der faktisk sker, er, at sessionen frigives, men session-globalen stadig eksisterer. I en anden request fortsætter du fil-uploaden med endnu en multipart-formular. Du afslutter fil-uploaden, og det, der sker her, er, at den læser og derefter destruerer den frigjorte sessionsværdi. Ved at destruerer menes, at den skriver en værdi der. Så det her er use-after-free'en.

Kat-og-hund-eksemplet på use-after-free

Mange spørger mig, hvordan en use-after-free kan føre til kodeeksekvering. Okay, jeg har det eksempel, jeg bruger i mange videoer. Det er mit kat-hund-eksempel. Forestil dig, at du har to strukturer. Hvis du ikke er programmør, er en struct bogstaveligt talt bare en sammenkobling af to datatyper. I dette eksempel har du navnet på et dyr og en funktions-pointer til, hvordan det taler. Så det er en kat og en hund.

Bemærk, at det faktisk er de samme variabler i en anden struktur for "woof" og navnevariablen i dog-strukturen, men de ligger på en anden placering. Hvis du lagde disse to variabler oven på hinanden, ville speak-funktionen for hunden ligge oven på kattens navn, og kattens speak-funktion oven på hundens navn. I use-after-free-scenariet, hvad der sker, er, at du har en pointer, der peger på den samme hukommelsesblok. Den peger på samme sted, hvor de samme data findes, men den behandler dataene på to forskellige måder. Den behandler dem som en kat og en hund. Så en skrivning til navnevariablen i kat-scenariet kan bruges som speak-funktions-pointeren i hund-scenariet. Selvfølgelig er det en ekstremt forenklet version af det exploit-mønster, vi taler om. Dette er bogstaveligt talt funktions-pointere. At opnå RCE via en use-after-free ind i vilkårlig læsning/skrivning er langt mere kompliceret. Men det er den generelle idé om, hvordan en use-after-free gør sit.

Sponsorafsnittet

Og lige hurtigt, før vi fortsætter, vil jeg tale om dagens videosponsor. Folkens, det er mig. Jeg er sponsoren. Hvis du er interesseret i noget af det arbejde, jeg laver, hvis du kan lide mine videoer, så gør mig en tjeneste og tjek min podcast ud. Jeg har en podcast med Matt Johansson, nemlig Vulnerable U. Den er skide god. Vi har det fantastisk. Den hedder The Lowdown. Vi bogstaveligt talt bare snakker løs som her i en time ad gangen om sårbarheder. Vi hygger os. Der er også mange gode gæster på den podcast. Så hvis du er interesseret i mere langformat af mig og ham, der snakker løs, så tjek den ud. Og så har jeg et nyhedsbrev, der hedder The Most Significant Bit. Links til begge dele ligger i beskrivelsen herunder. Begge er gratis. Så kom nu, gratis stof fra din dreng. Slå til. Og sidst: Hvis du vil lære mere om hacking og kodning, så har Low Level Academy store ændringer på vej i 2027. Så giv det et kig også. Det var det. Se lige det. Det var ikke eens... det var 48 sekunders sponsorindslag. Wow.

Embargoen, patchen og ... er den overhovedet komplet?

Nu til det rigtig krydrede. Alt dette skete mere eller mindre i det skjulte. Der var angiveligt en lille gruppe mennesker, der kendte til buggen. Der blev arbejdet på at få en patch klar hos PHP, før det blev offentligt. Det var under embargo. Så de holdt fast i patchen, indtil det gik ud til offentligheden. PHP udgav patchen, og alt var godt.

I mellemtiden var det, der skete, at folk forsøgte at bruge LLM'er til at finde sårbarhederne. Det betyder, at folk i masser af oplag kastede formodentlig GLM 5.3, DeepSeek 4.1, et-eller-andet, jeg ved det ikke, måske en Gemini-model, altså alle frontier-modellerne, mod PHP-kodebasen. Patchen udkom, og igen, jeg prøver ikke at spreade FUD eller misinformation. Jeg læser bare bogstaveligt talt det, jeg ser på Twitter, hvilket nok ER misinformation. Jeg ved det ikke. Nå, men dette er nogen, der rapporterer, at exploiten eller i hvert fald den sårbarhed, der er blevet fremhævet ... det er dem, der kompilerer PHP med ASAN og derefter kører en PoC, der rammer den kodevej, hvor dette sker. Der er stadig en ASAN-violation. Der er en double free, hvilket antyder, at sårbarheden, der tales om i kfs write-up, stadig er til stede i 8.1.2-patchen. Desuden siger en anden højt respekteret forsker, Nicholas Cassus (eller hvad han nu hedder), at den nye 8.1.2-security patch er ufuldstændig og kræver yderligere validering. Det er åbenlyst en slags AI-genereret noget, men de fandt jo også buggen med AI, så jeg er ikke sikker på, hvor meget det betyder.

Hvorfor kommer der nu så mange bugs, og hvorfor er så mange af dem use-after-free?

Men i sidste ende: Hvorfor kommer der så mange bugs nu, og hvorfor er så mange af dem use-after-free? Jeg har arbejdet hos mange virksomheder. Jeg har skrevet mange fuzzers. Fuzzers er de værktøjer, forskere bruger til at finde det, der kaldes spatiale, for det meste memory-corruption-sårbarheder. Der er en buffer overflow, der er en integer underflow, der fører til en buffer overflow, eller en out-of-bounds read eller write. Disse bugs har i lang tid været meget lette at finde med fuzzers, fordi fuzzers sprænger hele det træ, som programmet kan eksekvere, og finder alle edge cases i det. Problemet med en use-after-free er, at du skal have det, der kaldes en temporal bug: en bug, hvor flere tilstande opnås i programmets eksekvering. De opsummerer det i deres skill.md-fil, de giver LLM'en: Her er de to invarianter, der skal gælde for, at en use-after-free ikke eksisterer. Gå find, hvor denne invariant brydes. Vi har disse to forskellige tilstande, der kan opstå, og én af dem er en fatal fejl under fallibelt arbejde. Gå find den. Dette er ikke noget, fuzzers kan finde, fordi fuzzers tilfældigt bevæger sig gennem kodebasen og leder efter coverage. De prøver at få mere og mere coverage på grafen over kodebasen. De er ikke optimeret til at skabe to forskellige temporale tilstande i programmet, hvor den ene er et fejlcases, og den ene ikke er. LLM'en er rigtig god til netop det. Du kan specificere: Kan nogen af disse to tilstande eksistere? Og, afhængigt af hallucinationer, kan den finde dem meget hurtigt. Så vi vil begynde at se mange flere af disse bugs falde ned fra himlen. Og jeg vil fremhæve, at vi lige har haft hele verden kaste deres LLM'er mod PHP. Det er sandsynligt, at flere pre-auth RCE'er vil dukke op af ingenting. Så bare en advarsel til klassen. Dette er måske ikke enden på det.

Ville Rust fikse det?

Og ville Rust fikse dette? Faktisk, ja. Jeg mener, jeg advocater ikke for, at PHP-teamet skal omskrive hele PHP i Rust, for det giver i sig selv problemer set fra et code drift-standpunkt. Men dette er jo en use-after-free. Det er bogstaveligt talt et reference-counting-problem på en global pointer, der bruges på to forskellige måder, den ene efter at være blevet frigivet. Og det er netop det, Rust praler af: Vi gør borrow checkeren på compile-tid, så det kan ikke ske. Okay. Åh mand, skræmmende tider.

Ugen der i øvrigt var skrækkens uge

Dette sker samme uge, som jeg ankom hertil ... jeg kom for to dage siden, og dette droppede: En indisk certificate authority, e-Mudhra (undskyld, hvis jeg udtaler det forkert), havde otte certifikater, hvoraf den private nøgle til én af dem var lækket, så en masse certs blev invalideret. Og mens jeg optager dette nu, tror jeg bogstaveligt talt, at lige præcis nu er der droppet en GitLab-CVSS 10. Så det ER åbenbart vuln-sæson, folkens. Forbered jer, patch jeres bokse, tryk på like-knappen. Ses, farvel.

---

Transcriptet er organiseret i sektioner med overskrifter, og alle sætninger fra originalen er bevaret og oversat til dansk.

---

Transcript

This PHP bug is unironically the worst case scenario. It feels like every day there is a new vulnerability that comes out. And guys, this PHP1 is truly the worst case scenario for like the infrastructure of the web as we know it. I want to highlight, by the way, every time I go on vacation in some form or fashion and even just leaving my home for a long period of time, I'm currently in Las Vegas for Sentinel 1's uh OneCon and literally this bug came out like on Monday. Like the rumor started to happen when I landed. So maybe there's a pattern. Maybe I shouldn't leave my house. Anyway, not important. Earlier this week, there were some rumors floating around that somebody had popped PHP and not like popped a PHP plugin or popped like a vulnerability in PHP MyAdmin. No, I'm talking like a vulnerability in the PHP runtime. It's important to understand that like while PHP is a language in and of itself that renders things on the web, right? You host a website and the website has PHP in the back end. Ultimately, there is code that has to run that not only renders the PHP, but also talks over the network to the request and parses data out of that request to make the PHP Damon do things. If there are vulnerabilities in the way that PHP parses and handles the request, that can lead to remote unauthor rce, remote code execution, which is exactly what these two two separate vulnerabilities enable. It's truly insane. Now, there are a lot of people that worked on this. There's a variety of companies that got together that made this happen. But I think the primary finder of this bug is LCFR, a zeroday connoisseur, they say on Twitter, and this is a vulnerability. This is a video of them exploiting the vulnerability with your traditional, you know, anime girl dancing kind of thing. Uh, but the TLDDR here is this is them throwing the exploit. So, the best write up that I've seen on this is the the Khif.io write up. I believe the hacker that found this LCFR is associated with Khif. I'll link their Twitter and the URL for this write up in in the description down below. Again, I'm not going to read this right up. I'm going to kind of summarize it. Obviously, go to the Twitter profile of the researcher, go follow them, go read the write up on your own. It's very, very good stuff. Very technically in-depth. So, if you're into that, read it. Um, but let me go through like why this is such a big deal. This vulnerability is in PHP, which is the PHP hypertext prep-processor. Yes, it is a recursive backronym from 5.4.0 and up to like I think the most recent patch that fixes this is 8125. Okay. 540 was released in July of 2004, which means that this bug has sat dormant for over 22 years now. Why PHP? Why does this matter? Who gives a [ __ ] about PHP? Aren't we all using React and Node on the back end now? Isn't this the current meta of the web development world? Again, I'm not a web development guy. I remember when I was learning to code, I was doing LAMP stack and wampstack on my computers. I had like a buntu eight back when they'd send you the [ __ ] disc and it smelt like pickles out of the bag, whatever. Um, I was running LAMP. So, I learned to code. I learned how to do session authentication using PHP. My first ever login screen was in PHP. Okay. I'm very near and dear to PHP. So, PHP is important because it runs all of these stacks. Laravel, NexCloud, PHP MyAdmin, Joomla, Drupal, and all WordPress platforms are all PHP backends. Which means if there is a bug in the PHP language in the Damon itself, it affects all of these platforms. It is like the gold standard for a software supply chain you know vulnerability where something in your stack that you don't control has a bug. Now the bug in question is a thing that someone say use after free right so in any kind of manually memory managed language you have to you maintain the responsibility of managing the memory okay you allocate you free memory and if you use memory after it's freed a lot of really bad side effects can occur where other parts of the program may use the memory that's been freed in unintended ways again the khif report explains it much better than I will I'll give a highle summary they found one bug by failing the PHP allocator via a post request the internal hash table had an error. This out of memory issue only existed in PHP greater than 73. They wrote a skill.md file that tries to like basically summarize what is the pattern that we saw in 73. And pretty quickly the LLM found another version of that same pattern in another area of PHP. So you may have seen this um session upload progress float around in like the the INI file stuff. So this is the part of PHP that handles uploads for the request body. you know, you have that like the PHP session ID cookie that like associates your data to data on the back end of the server, right? That's how this all gets handled. So ultimately, via the same pattern of have PHP do something, cause it to fail in the middle of doing something, and then because it failed in the middle, there's improper cleanup leading to a use after free. That same process applied in a different part of PHP at an older version back to 53 in the um file upload process. Right? So again, you've probably seen on Twitter talks of this um session upload progress feature. This is a feature that allows you to upload files associated with a session. And again, all this code runs before your PHP script even runs or your code even runs. So, you know, when I saw this exploit, I was like, "Oh, surely this only matters if you have a session variable that depends on an uploaded file." Well, no. All of this gets ran before the PHP even runs. Here's how it works. There are two requests. The first one is you initialize a session where you are performing a file start which means you're uploading a file. Okay. So while this happens there are globals in PHP that are you establishing a session. Those globals point into the request. Uh later the multi-art parsing fail fails in a way that is fatal but does not crash which means you either have a parsing issue but I think in this example they use an the out of memory pattern from before where you can cause the memory allocator in PHP to fail ultimately causing it to bail out. But it doesn't bail out completely because the file upload is not complete. It doesn't completely shut down the session. What actually happens is the session is freed, but the session global still exists. So in a second request, you continue the file upload with another multi-art form. You end the file upload. And what happens here is it reads and then destroys the freed session value. By destroying it means it writes a value there. So this here is the use after free. Now, a lot of people ask me like how can a use after free lead to code execution? Okay, I have this example that I use in a lot of videos. It's like my cat dog example. But like imagine you have two strrus, right? And if you're not a programmer, a strct is literally just like a a a conjunction of two data types, right? So in this example, you have the name of an animal and the function pointer to it speaking. So this is a cat and a dog. Now notice that there are actually the same variables in a different structure for the you know the woof and the name variable for the structure dog but they're in a different location. So if you were to overlay these two variables on top of each other you would have the speak for the dog overlay the name on the cat and the speak for the cat overlay the name on the dog. In the use after free scenario, what is happening is you have a pointer pointing to the same block of memory. It points to the same location where the same data exists, but it's treating the data in two different ways. It's treating it as a cat and a dog. So, a write to the name variable in the cat scenario can be used as the speak function pointer in the dog scenario. Obviously an extremely simplified like version of the uh the the exploit pattern we're talking about. This is literally function pointers. Achieving rce via a use after free into arbitrary readwrite is like much more complicated. But this is a general idea of like how a use after free does its thing. And real quick before we keep going, I want to talk about today's video sponsor. Um guys, it's me. I'm the sponsor. Um if you're interested in any of the work that I'm doing, if you like my videos, do me a favor. Check out my podcast. I have a podcast with Matt Johansson over at Vulnerable You. It's [ __ ] awesome. We have a great time. It's called The Lowdown. We literally just yapp like this for like an hour at a time about vulnerabilities. Have a good time. A lot of good guests on that podcast, too. So, if you're interested in more long form of me and him yapping, check that out. And then also, I have a newsletter called The Most Significant Bit. Uh both links to those are down in the description below. They're both free. So, I mean, come on. Free stuff from your boy. Hit it up. And lastly, if you want to learn more stuff about hacking ultimately and coding, Lowle Academy has some big changes coming in 2027. Um, so go give that a look as well. That's it. Look at that. That's what That wasn't even That was 48 seconds a sponsor poll. Wow. Now, here's the kicker, right? So, this was all happening kind of in the shadows, right? There was apparently like a small group of people that knew about the bug. There was uh work being done to get a patch figured out by PHP before this went public. It was in embargo. And so, they held on to the patch until it went kind of public. PHP released the patch and everything was good. Now in the meantime what was happening was people were trying to use LLM to find the vulnerabilities. So this means like in mass people were throwing like probably GLM53 DeepSeek 41 something something I don't know like a Gemini model and then like all the frontiers at the PHP codebase. The patch came out and again I'm not trying to like FUD or spread misinformation. I'm just literally reading what I'm seeing on Twitter which probably is misinformation. I don't [ __ ] know. Anyway, this is somebody reporting that the exploit in question or at least the vulnerability that's been highlighted, uh, this is them compiling PHP with ASAN and then running a PC that exercises the code path um that that where this occurs. There's still an ASAN violation. There's a double free which implies that the vulnerability talked about in Khif's writeup is still present in the 8512 um, patch. Also another highly regarded researcher uh Nicholas Cassus says leaving the sphere 8512 security patch is incomplete needs further validation. You know it's obviously kind of an AI generated thing but also they found the bug with AI so I'm not sure how much that matters but ultimately here's the thing why are so many bugs coming out now and why are so many of them use after freeze? I worked at a lot of companies. I've written a lot of fuzzers, right? Fuzzers are the tools that researchers use to find what are called spatial most of the time memory corruption vulnerabilities. Mean there's a buffer overflow. There's an integer underflow that leads to a buffer overflow or like an out- of-bounds read or write. Okay, these bugs have been very easy to find for a long time with fuzzers because fuzzers just explode the whole tree that the program can execute and find all the edge cases in it. The issue with a use after free is that you need to have what is called a temporal bug. A bug where multiple states are achieved in the program's execution. Right? And so they summarize it here in their skill. MD file they give the LLM. Here are the two invariants that need to hold for an LLM or for you use after free not to exist. Go find where this invariant breaks. Right? We have these two different states that can occur and one of them is a fatal during fallible work. go find that. This is not a thing that fuzzers can find because fuzzers are randomly going through the codebase and looking for coverage. They're trying to get more and more coverage on the graph of the codebase. They're not optimized for creating two disperate temporal states in the program where one is a failure case and one is not. Okay, the LLM is really good at doing that. You can specify, hey, can any of these two states exist? And you know, pending hallucinations, it can find them very quickly. So, we're going to start seeing a lot more of these bugs fall out. And I want to highlight that like we just had an like the whole world throw their LLM at PHP. It is likely that more pre-off rce are going to fall out of the woodwork. So, just warning to the class. Uh, this may not be the end of it. And would Rust fix this? Actually, yeah. I mean, again, I'm not I'm not advocating the PHP team rewrite all of PHP and Rust because, you know, there's issues with doing that in and of itself from a u a code drift standpoint, but like this is used after free, right? This is literally a uh a reference counting issue on a global pointer that gets used two different ways. One after being freed. Um and so this is like the thing that that Rust brags about. It's like we do the borrow checker at compile time. So like it can't happen. Okay. Uh yeah man, scary times. This is happening the same week I got here on I got here two days ago. This dropped. uh an Indian certificate authority e- mudra sorry if I pronounced that wrong had eight certificates where one of them the private key was four so a lot of search got invalidated and then I'm also literally as I'm recording this now I think like a gitlab CVSS 10 just dropped so like it it doo be vone season guys prepare yourself patch your boxes hit the like button see later bye

EU's regler for open source i offentlige indkøb - og kravene ved udskiftning af legacy-systemer

Hvor omfattende er reglerne?

EU's indsats blev markant skærpet den 3. juni 2026, hvor Kommissionen præsenterede Tech Sovereignty-pakken med en ny EU Open Source Strategy (COM(2026) 503) og et forslag til Cloud and AI Development Act (CADA). Baggrunden er, at EU bruger anslået €264 mia. årligt på IT... overvejende hos ikke-europæiske leverandører (Bird & Bird, AFP).

De vigtigste elementer:

1. "Open source first" som princip... men blødgjort - Open Source-strategiens mål 3 gør open source til en forankret del af offentlig forvaltning: indkøbsvejledning, åbne standarder, fair vurdering af open source-bud og "sovereignty-by-design" i digitale investeringsbeslutninger (EU Digital Strategy, Europa-Kommissionen). - CADAs artikel 41 indfører en "open source first"-pligt for offentlige myndigheder ved indkøb af cloud- og AI-software... første gang princippet står i den operative tekst i en EU-forordning (Knowledge Centre Data & Society, SUSE). - Vigtigt forbehold: I den endelige tekst blev forpligtelsen blødgjort fra et krav til, at medlemsstaterne skal "encourage" open source, og "public money, public code" (artikel 42) blev gjort betinget... så det er reelt et stærkt opfordringsprincip, ikke et absolut krav (Yeandel-analyse). Bemyndigede myndigheder skal altså begrunde, hvorfor de ikke vælger open source, når et velegnet alternativ findes (Qsentinel).

2. Støttende instrumenter - €2 mia. over syv år, Open Source Maintenance Instrument, Open Internet Stack, Digital Commons EDIC og et EU Open Source Solutions Catalogue (artikel 43 i CADA) med genbrugspligt for offentligt udviklet software (Knowledge Centre Data & Society, Interoperable Europe).

3. Fremtidig udbudsreform - Kommissionen har desuden foreslået en generel reform af udbudsreglerne (fra 900 til 200 siders regler), hvor myndigheder kan vægte leveringssikkerhed, bæredygtighed og "europeisk præference" frem for kun pris (AFP).

Krav ved udskiftning af gamle systemer

Når legacy-systemer skal udskiftes, sættes der disse suverænitetskrav:

• Suverænitetsniveauer for cloud/AI: CADA definerer fire assurance-niveauer, som offentlige myndigheder skal anvende ud fra en risikovurdering... fra data behandlet i EU, over uafhængighed af tredjelande og gennemsigtig softwareforsyningskæde, til fuldt EU-ejet og -kontrolleret (EU Digital Strategy). Baggrunden er bl.a. den amerikanske CLOUD Act, der giver USA adgang til data hos amerikanske leverandører uanset opbevaringssted (AFP).
• Fælles indkøbsramme: CADA etablerer en fælles EU-indkøbsramme, så offentlige myndigheder kan trække på samlet købekraft og træffe informerede beslutninger (Europa-Parlamentet OEIL, EU Digital Strategy).
• Open standards og genbrug frem for lock-in: Strategien fremmer åbne standarder og genbrug af software udviklet eller indkøbt af offentlige myndigheder... så man undgår vendor lock-in (Europa-Kommissionen, Interoperable Europe).
• Funktionelle kravspecifikationer: Under udbudsdirektivet 2014/24/EU skal krav defineres funktionelt... ikke med reference til specifikke proprietære produkter... hvilket historisk har disadvantaget open source-bud (Qsentinel). Kommissionen går selv foran med sit Sovereign Cloud-udbud, hvor suverænitet var hovedkriteriet (Europa-Kommissionen).
• Sikkerhed og forsyningskæde: NIS2 artikel 21 og Cyber Resilience Acts SBOM-krav (komponentlister, sårbarhedshåndtering, licensoverholdelse) gøres til evalueringkriterier i udbud (Qsentinel).

Kort sagt: Open source er ikke et absolut lovkrav endnu... CADA er fortsat et kommissorforslag, og "open source first" blev blødgjort i den endelige tekst... men retningen er tydelig: offentlige myndigheder, herunder danske statslige organisationer, skal fremadrettet kunne begrunde valg af proprietære løsninger og risikovurdere suverænitetsniveau ved udskiftning af ældre systemer.

---

Supplerende primærkilder: - Kommissionens meddelelse: EUR-Lex COM(2026) 503 - CADA-forslaget: EUR-Lex COM(2026) 502 - JRC-rapport om digital suverænitet i offentlige forvaltninger: publications.jrc.ec.europa.eu

Bemærk: De to AFP-citater er nyhedsartikler uden almindelig web-URL så der henvises til Kommissionens pressemeddelelse, som dækker samme indhold.

Linux-filsystemet

Roden og navigation

Linux-filsystemet er en kryptisk labyrint af mapper defineret af Filesystem Hierarchy Standard (FHS). Man navigerer med kommandoen cd (change directory). cd / bringer dig til roden. Med ls kan du se indholdet af en mappe.

Programfiler (binærer)

• /bin – binærer/eksekverbare filer, der er essentielle for hele operativsystemet. De kan køres fra kommandolinjen når som helst, fx gzip, curl og ls-kommandoen selv.
• /sbin – systembinærer, som kun bør køres af root-brugeren, fx mount eller deluser.
• /lib – biblioteker (libraries), som mange af binærerne deler.
• /usr/bin og /usr/sbin – binærer og programmer, der ikke er essentielle for selve operativsystemet, men er beregnet til slutbrugeren.
• /usr/local – binærer, du kompilerer manuelt; et sikkert sted, der ikke konflikter med software installeret via systemets pakkehåndtering.

Alle disse binærer samles via PATH-miljøvariablen – derfor kan du køre dem fra enhver mappe i terminalen. Brug which efterfulgt af et programnavn for at se, hvor en binær ligger i filsystemet.

Konfiguration og brugere

• /etc – "Editable Text Configuration" – konfigurationsfiler. Mange ender på .conf og er typisk almindelige tekstbaserede filer, du kan redigere i din editor.
• /home – Linux understøtter flere brugere. Her findes en mappe pr. bruger med filer, konfiguration og software. Du skal være logget ind som brugeren (eller root) for at ændre den. Stien vises som ~ (tilde) – dit normale udgangspunkt, når du åbner en terminal.

Øvrige mapper i roden

Mappe	Indhold
/boot	Filer nødvendige for at boote systemet, selve Linux-kernen
/dev	Enhedsfiler – her kan du tale med hardware/drivere, som var de almindelige filer (fx lave diskpartitioner)
/opt	Valgfri/add-on-software – bruges sjældent
/var	Variable filer, der ændrer sig under brug, fx logs og cache
/tmp	Midlertidige filer, der ikke overlever genstarter
/proc	Den mærkeligste: et virtuelt filsystem, der ikke findes på disken, men skabes i hukommelsen af kernen til at holde styr på kørende processer

Oversat og omorganiseret fra den transskriberede video af Mistral

Transcript

00:00 the Linux file system. It's a cryptic 00:03

00:03 labyrinth of directories defined by the 00:05

00:05 file system hierarchy standard. Navigate 00:08

00:08 through it with the change directory 00:09

00:09 command. CD forward slash drops you into 00:12

00:12 the root. Then with the ls command, we 00:14

00:14 can list out the contents of this 00:15

00:15 directory. First, we have the bin 00:17

00:17 directory which contains binaries or 00:19

00:19 executables that are essential to the 00:21

00:21 entire operating system. You can run 00:23

00:23 these binaries from the command line at 00:25

00:25 any time. Things like gzip, curl, and 00:27

00:27 even the ls command that we just ran. 00:29

00:29 But confusingly, there's also an espin 00:32

00:32 directory. It contains system binaries 00:34

00:34 that should only be executed by the root 00:36

00:36 user like mount or delete user. Many of 00:38

00:38 these binaries may share common 00:40

00:40 libraries which are stored in the lib 00:42

00:42 directory. Now, we also have a usr user 00:45

00:45 directory with its own bin and sbin 00:48

00:48 directories. The binaries or 00:49

00:49 applications here are non-essential to 00:51

00:51 the operating system itself and intended 00:53

00:53 for the end user. You'll also notice a 00:56

00:56 local directory under user. It contains 00:58

00:58 any binaries that you compile manually 01:00

01:00 to provide a safe place that won't 01:02

01:02 conflict with any software installed by 01:04

01:04 a system package manager. All these 01:06

01:06 binaries get mapped together with the 01:08

01:08 path environment variable. And that's 01:09

01:09 why you can execute them from any 01:11

01:11 directory in the terminal. If you ever 01:13

01:13 want to know where a binary lives, run 01:15

01:15 which followed by the binary name to 01:17

01:17 view its full path in the file system. 01:19

01:19 Now, at some point, you may want to 01:20

01:20 customize the behavior of the software 01:22

01:22 on your system. The etc directory stands 01:24

01:24 for etc or editable text configuration. 01:27

01:27 Many of these files end in domp and 01:29

01:29 they're typically just textbased config 01:31

01:31 files that you can modify in your 01:33

01:33 editor. As an operating system, Linux 01:35

01:35 can support multiple users. In the home 01:37

01:37 directory, you'll find a folder named 01:39

01:39 after each user registered on the 01:41

01:41 system. It contains the files, 01:42

01:42 configuration, and software for that 01:44

01:44 user, and you need to be logged in as 01:46

01:46 that user or as a root user to modify 01:48

01:48 it. Notice how the file path is a 01:50

01:50 squiggly. That's your normal starting 01:52

01:52 location when you open up a terminal 01:53

01:53 session. Now, let's go back to the root. 01:55

01:55 There are a few more directories here 01:57

01:57 that we haven't talked about yet, like 01:59

01:59 boot. It contains the files needed to 02:01

02:01 boot the system, like the Linux kernel 02:02

02:02 itself. Then, we have deb, which stands 02:05

02:05 for device files. Here, you can 02:06

02:06 interface with hardware or drivers as if 02:08

02:08 they were regular files. You might 02:10

02:10 create disk partitions here or interface 02:12

02:12 with your floppy drive. The op directory 02:14

02:14 contains optional or add-on software, 02:16

02:16 and you'll rarely interact with it. Var 02:19

02:19 contains variable files that will change 02:21

02:21 as the operating system is being used. 02:23

02:23 Things like logs and cache files. Temp 02:26

02:26 is for temporary files that won't be 02:28

02:28 persisted between reboots. And finally, 02:30

02:30 we have the weirdest one of all. The 02:31

02:31 proc directory is an illusionary file 02:34

02:34 system that doesn't actually exist on 02:35

02:35 the disk, but is created in memory on 02:38

02:38 the fly by the Linux kernel to keep 02:40

02:40 track of running processes. This has 02:42

02:42 been the Linux file system and thanks 02:43

02:43 for watching and I will see you in the 02:45

02:45 next

Lex Futura forklarer @LexFutura-DigitalCompliance

---

Kan en virksomhed kræve adgang til din telefon for at beskytte dig mod svindel?

Det spørgsmål står centralt i en opsigtsvækkende afgørelse fra det italienske datatilsyn, som udløste bøder på over 12,5 millioner euro.

I videoen ser vi nærmere på, hvor grænsen går mellem effektiv cybersikkerhed og retten til databeskyttelse – og hvorfor afgørelsen kan få betydning langt ud over Italiens grænser.

---

https://www.youtube.com/watch?v=JyHxwazPTWM

Vi i Lex Futura har selv været en tur i Italien – ikke for pasta, sol og gelato, men fordi Italien faktisk har leveret lidt af en GDPR-godbid til os. Derfor fortsætter vi i dag vores italienske tema.

Tilbage i april 2026 kom det italienske datatilsyn med en afgørelse om en bankapp, antifraud-teknologi og adgang til oplysninger om, hvilke apps brugerne havde installeret eller kørende på deres telefoner. Det lyder måske teknisk, men afgørelsen handler om noget ret grundlæggende: Hvor langt må virksomheder gå i sikkerhedens navn, før det bliver for indgribende for forbrugerne?

Sagen: Bankapps, svindelbekæmpelse og "Threat Matrix"

Sagen handler om to selskaber, Poste Italiane og Postepay, som står bag to apps – Bankoposta og Postepay – der blandt andet bruges til bank- og betalingstjenester i Italien.

I begge apps havde selskaberne integreret en løsning kaldet Threat Matrix: en teknologi til at forebygge og opdage svind. Formålet var at beskytte brugerne mod blandt andet malware, kontovertagelse og uautoriserede transaktioner.

Afgørelsen handler således om balancen mellem effektiv digital sikkerhed og brugeres ret til privatliv og databeskyttelse.

Brugernes valg: Adgang eller deaktivering

Brugerne af Android-versionerne fik en besked om, at de skulle give appen adgang til såkaldte usage data. Beskeden forklarede, at adgangen skulle bruges til at opdage skadelig software – men sagde også, at det var obligatorisk. Gav brugerne ikke adgang, kunne de kun logge ind tre gange mere, hvorefter appen blev deaktiveret.

Brugerne blev altså i praksis stillet over for et ret skævt valg: giv adgang, eller mist adgangen til appen – uden alternativer.

Adgangen gik længere end ventet

Appen fik ikke kun adgang til almindelige tekniske oplysninger som enhedsmodel, IP-adresse og operativsystem. Løsningen kunne også behandle oplysninger om installerede og/eller kørende apps på brugerens telefon – teknisk blandt andet hashværdier og metadata til at vurdere tegn på malware.

Og her bliver sagen interessant: En liste over apps på en telefon kan fortælle overraskende meget om personen bag den. Apps til medicin, fertilitet, investering, gambling, dating eller religion kan tilsammen give et ret detaljeret billede af ens privatliv.

Derfor lagde det italienske datatilsyn vægt på, at oplysninger om installerede og/eller kørende apps ikke bare er neutrale tekniske oplysninger – det er personoplysninger, som i nogle tilfælde endda direkte eller indirekte kan være følsomme oplysninger.

Selskabernes argument: PSD2 og nødvendighed

Selskaberne argumenterede for, at behandlingen var nødvendig, og henviste blandt andet til PSD2-reglerne og reglerne om stærk kundeautentifikation. Deres argument: Betalingsudbydere skal kunne opdage svindel og malware, og den konkrete løsning var derfor nødvendig for at beskytte både kunder og transaktioner.

Tilsynets konklusion: Behandlingen gik for langt

Det italienske datatilsyn vurderede, at den konkrete behandling gik for langt:

• Mindre indgribende alternativer fandtes – f.eks. ekstra autentifikation i risikosituationer, tekniske sikkerhedstjek, netværksmonitorering eller målrettede advarsler. Sikkerhed var et legitimt formål, men den valgte løsning var hverken nødvendig eller proportional.
• Manglende behandlingsgrundlag – selskaberne henviste til retlig forpligtelse i GDPR. Men tilsynet konstaterede, at reglerne kræver fraud-monitorering, men ikke specifikt indsamling af oplysninger om brugernes apps. En generel sikkerhedsforpligtelse er ikke det samme som en konkret hjemmel til meget indgribende behandling.
• Gennemsigtighedsproblemer – brugerne fik en besked i appen, men ikke tilstrækkelig klar og specifik information om, hvilke oplysninger der blev behandlet, hvorfor og på hvilket grundlag. En teknisk tilladelse i en app er ikke det samme som en GDPR-compliant privatlivspolitik.
• Manglende privacy by design og by default (artikel 25, stk. 1 og 2) – selskaberne havde ikke dokumenteret, at de havde overvejet mindre indgribende løsninger før udrulningen, og havde ikke lavet en tilstrækkelig specifik DPIA for netop denne behandling.
• Problemer med databehandlerstyring og opbevaring – utilstrækkelig kontrol med leverandørkæden, og data i Threat Matrix' database kunne opbevares i op til 28 måneder uden tilstrækkelig begrundelse.

Sanktionerne

Konklusionen var, at behandlingen var ulovlig, med overtrædelser af centrale GDPR-regler: behandlingsgrundlag, gennemsigtighed, dataminimering, privacy by design, DPIA, kontrol med databehandlere, sikkerhed og opbevaringsbegrænsning.

Selskaberne blev pålagt at stoppe indsamlingen af oplysninger om installerede/kørende apps og at fastsætte klare opbevaringsperioder for de resterende data.

• Poste Italiane: 6,6 mio. euro
• Postepay: næsten 5,9 mio. euro
• Samlet sanktion: ca. 12,5 mio. euro

Hovedlæringen: Sikkerhed er ikke et magisk ord

Sikkerhed er ikke et magisk ord, der tilbageviser alle GDPR-krav. Virksomheder må gerne beskytte brugerne mod svind – i den finansielle sektor er de ofte forpligtede til det. Men de skal stadig kunne dokumentere, at løsningen er nødvendig, proportional og gennemsigtig.

Den korte version: Formålet var legitimt, men løsningen var for bred, for indgribende og for dårligt dokumenteret. Man må gerne beskytte brugeren – men ikke ved at kigge længere ind i brugerens telefon, end det kan retfærdiggøres.

---

Transcript(original): Vi i Lex Futura har selv været en tur i Italien. Ikke for pasta og sol og gelato, selvom det selvfølgelig også er dejligt, men fordi Italien faktisk har leveret lidt af en GDPR godbid til os. Derfor fortsætter vi i dag vores italienske tema, som vi jo også har været inde på tidligere. Tilbage i april 2026 kom det italienske datatilsyn med en afgørelse, som handler om en bankapp, antifraud teknologi og adgang til oplysning om hvilke apps brugerne havde installeret eller havde kørende på deres telefoner. Og ja, det lyder måske teknisk, men afgørelsen handler i virkeligheden om noget ret grundlæggende. Hvor langt må virksomhed gå i sikkerhedens navn? før det bliver for indgribende forbrugere. Så i dag tager vi turen til Italien igen. Denne gang desværre ikke med en aparol i hånden, men GDPRbrillerne på. Den italienske sag handler om to selskab. Hoste Italienne og Postepage. De står bag to apps. Bankoposta og Postepay. Det er apps, der blandt andet bruges i bank- og betalingstjenester i Italien. I de her to apps, der havde selskaberne integreret en løsning, der hedder Thread Matrix. Det er en teknologi, som bliver brugt til at forebygge og opdage svind. Formålet med den her teknologi, det var at beskytte brugerne imod blandt andet mallware, kontovertagelse og uautoriseret transaktion. Afgørelsen handler om balancen mellem effektiv digital sikkerhed og brugernes ret til privatliv og databeskyttelse. Så i og for sig ret simpelt. Brugerne af Androidversionerne af appsene fik en besked om at de skulle give appen adgang til såkaldte usage data. Beskeden den forklarede, at adgangen skulle bruges til at opdage skadelig software, men den sagde også at det var obligatorisk. Hvis brugerne ikke gav adgang, kunne brugerne kun logge ind tre gange mere, og derefter så ville appen blive deaktiveret. Så brugerne, de blev i praksis stillet over for en et ret skævt valg. Give adgang eller miste adgang til appen og ingen alternativ. Og hvad var det så appen egentlig fik adgang til? Det handlede ikke kun om almindelige tekniske oplysninger som enhedsmodel og IP-adresse eller hvad for et operativsystem der var på telefon. Den konkrete løsning kunne også behandle oplysninger om installerede og eller kørende apps på brugerens telefon. Mere teknisk var der blandt andet tale om hashværdier og metadata, som kunne bruges til at vurdere, om der var tegn på mallware på brugernes ø telefon. Og det er her sagen den bliver interessant. For selvom oplysningerne blev brugt til sikkerhed, kan en liste over apps på en telefon fortælle overraskende meget om den person, der har telefonen. Hvis man for eksempel har apps til medicin, fertilitet, investering, gambling, dating eller religion, kan det samlede billede af den her appliste give et ret detaljeret billede af ens privatliv? Det er lige netop derfor det italienske datatilsyn de lagde vægt på at oplysningerne om installerede og eller kørende apps ikke bare er neutrale tekniske oplysninger. Det er personoplysninger. Og i nogle tilfælde så kan de endda direkte eller indirekte være følsomme oplysninger. De her to italienske selskaber de argumenterede for at behandling den var nødvendig. Vi henviste blandt andet til PSD2 reglerne og reglerne om stærk kundeautentifikation. Deres argument var, at betalingsudbyderne de skal kunne opdage svindel og malware og at den konkrete løsning derfor var nødvendig for at beskytte både kunder og transaktion. Okay. Hvad kommer det italienske datatilsyn så frem til? Ja, de italienske datatilsyn, de vurderede, at den konkrete behandling gik for langt. Tilsynet lagde blandt andet vægt på, at det her system thread matrix, det kunne konfigureres på forskellige måder, og at adgangen til oplysninger om installerede og eller kørende apps, det var en meget indgribende funktion. Der fandtes også mindre indgribende alternativer. For eksempel en ekstra autentifikation i risikosituationer, tekniske sikkerhedstjek, netværksmonitorering eller målrettede advarsler til brugerne. Med andre ord, sikkerhed var et legitimt formål, men den valgte løsning var hverken nødvendig eller proportional. Det italienske datatilsyn, de vurderede også, at selskaberne ikke havde et grundigt behandlingsgrundlag for den konkrete behandling. Selskaberne havde især henvist til retlig forpligtelse i GDPR. De sagde, at reglerne om betalingstjenester krævede, at de overvågede svindelissesi. Men tilsynet sagde, reglerne de kræver godt nok, I skal lave fraud monitorering, men de kræver ikke specifikt, at man indsamler oplysninger om, hvilke apps brugerne har installeret eller kørende på deres telefon. En generel sikkerhedsforpligtelse, det er altså ikke det samme som en konkret hjem til meget indgribende behandling af personoplysning. Derudover så var der problemer med gennemsigtighed. Brugerne fik ganske vist en besked i appen, men det italienske tilsyn vurderede, at de ikke fik tilstrækkelig klar og specifik information om, hvilke oplysninger der blev behandlet, hvorfor de blev behandlet og på hvilke grundlag. Og det er en vigtig pointe. En teknisk tilladelse i en app er ikke det samme som en GDPR compliant oplysningsskrivelse, altså en privatliftspolitik. Tilsynet kritiserede også selskaberne for manglende privacy by design og privacy by default i GDPR artikel 25 styk et og to. De havde ikke dokumenteret godt nok, at de havde overvejet mindre indgribende løsninger før den her teknologi den blev rullet ud. De havde heller ikke lavet en tilstrækkelig specifik depia, altså en konsekvensanalyse for netop den her form for behandling af personoplysning. Der fandtes en mere generel vurdering af antifraud aktiviteter, men den dækkede ikke den her konkrete behandling af oplysninger om installerede og eller kørende apps. Ikke nok med det, så var der også problemer med styring af databehandlerne og opbevaring. Blandt andet så mente de italienske tilsyn ikke, at selskaberne havde ført tilstrækkelig kontrol med leverandørkæden og oplysninger i Threat Matrix Analytics database, som kunne blive opbevaret i op til 28 måneder uden en tilstrækkelig konkret begrundelse for, hvorfor de skulle ligge der så længe. Konklusionen blev, at behandlingen var ulovlig. Det kommer ikke som den store overraskelse. Det italienske Datatilsyn fandt overtrædelser af flere centrale GDPR-regler. Blandt andet reglerne om behandlingsgrundlag, gennemsigtighed, dataminimering, privacy by design, depia, kontrol og databehandlere, sikkerhed og opbevaringsbegrænsing. Der er tæt på at være fuld plade. Selskaberne blev pålagt at stoppe den her konkrete behandling via Thread Matrix, som bestod i at indsamle oplysninger om installerede og eller kørende apps. De blev også pålagt at fastsætte klare opbevaringsperioder for de resterende data. Og så til bøderne. Det ene selskabte Italienne, de fik en bøde på 6,6 millioner euro. Det andet selskab Postepay, de fik en bøde på næsten 5,9 millioner euro. Så altså samlet set, så lander sanktionen for den her overtrædelse på 12,5 millioner euro. Og hvad kan vi så tage med fra den her afgørelse, når vi sidder i Danmark her på den anden side af sommeren i Italien? Den vigtigste læring er, at sikkerhed ikke er et magisk ord, der til sidesætter alle kravene i GDPR. Virksomheder, de må gerne beskytte brugerne mod svind. I mange tilfælde så er de forpligtet til at gøre det, ikke mindst i den finansielle sektor. Men de skal stadig kunne dokumentere, at løsningen er nødvendig proportional og gennemsigtig. Hvis en teknologi kan give indblik i brugernes privatliv, for eksempel gennem oplysninger om installerede eller kørende apps, så skal virksomheden kunne forklare meget præcist, hvorfor netop den adgang er nødvendig. Den korte version er derfor, formålet var legitimt, men løsningen var for bred, for indgribende og for dårligt dokumenteret. Og det er nok i virkeligheden afgørelsens vigtigste budskab. Man må gerne beskytte brugeren, men man må ikke gøre det ved at kigge længere ind i brugerens telefon end det der kan retfærdiggøres eller det der er nødvendigt.

Historian and bestselling author Timothy Snyder joins Shane Smith for a wide-ranging conversation about what he calls America’s “superpower suicide” and what it could mean for the future of the United States and the world.

Snyder explains why he believes the U.S. is voluntarily giving up many of the advantages that made it powerful, while Russia has followed its own path of self-destruction through the war in Ukraine. They discuss how drones are changing modern warfare, the threat of nuclear proliferation, Russia’s influence on the American right, and why Snyder sees the war in Ukraine as part of a much larger global struggle between democracy, oligarchy and authoritarianism.

The conversation also turns to the upcoming midterm elections, foreign interference and propaganda, the relationship between corruption and affordability, the power of billionaires, and Snyder’s concerns about artificial intelligence making people less capable rather than more capable. Finally, Snyder shares what worries him most about the years ahead, along with the political movements and democracies that still give him hope.

Danske kommuners brug af amerikanske cloudtjenester er i dag lovlig, men det juridiske grundlag er skrøbeligt – og problemet forsvinder ikke (nødvendivis) blot ved at skifte til en europæisk udbyder. Det er hovedkonklusionen fra Henrik Udsen, professor på Center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet.

Det skrøbelige juridiske grundlag

• EU-US Data Privacy Framework gør det i dag lovligt at overføre personoplysninger til USA, og EU-Retten har foreløbig støttet ordningen i Latombe-dommen (T-553/23, 3. september 2025). Men Latombe har anket, og Udsen forventer, at EU-Domstolen igen kommer til at forholde sig til spørgsmålet.
• Aftalen hviler på et præsidentdekret (Executive Order 14086) – ikke på lovgivning vedtaget af Kongressen – og kan potentielt trækkes tilbage af en kommende præsident.
• Ordningen forudsætter et uafhængigt amerikansk tilsyn, men det er reelt ikke uafhængigt, når præsidenten kan udskifte dets medlemmer.

CLOUD Act rækker ind i Europa

Den amerikanske CLOUD Act fra 2018 er kernen i problemet: Amerikanske myndigheder kan kræve oplysninger udleveret fra cloududbydere under amerikansk jurisdiktion – også når oplysningerne ligger på servere uden for USA. Et amerikansk moderselskab kan pålægges at udlevere de data, dets europæiske datterselskab opbevarer i Europa.

Udsen beskriver leverandørens dilemma sådan: »De får at vide af europæerne, at det er ulovligt at udlevere dem. Og de får at vide af amerikanerne, at det er ulovligt ikke at udlevere dem.«

Privacywashing: Geografi er en falsk tryghed

Det at fokusere på, hvor data fysisk befinder sig, skaber en skinsikkerhed. Amerikanske udbydere kan sagtens bygge europæiske datacentre og holde dataene inden for Europa – men det ændrer intet ved, at amerikanske myndigheder kan stå i USA og kræve udlevering via moderselskabet. Dataenes geografiske placering er irrelevant, når udbyderen er under amerikansk jurisdiktion.

Europæiske løsninger er ikke automatisk sikre

Et skifte til europæiske udbydere løser ikke automatisk problemet. Hvis den europæiske leverandør benytter Microsoft, Google eller Amazon som underleverandør, opstår det samme problem: Data kan potentielt ligge hos den amerikanske virksomhed og være omfattet af CLOUD Act.

Kryptering kan muligvis hjælpe – men kun hvis kommunen eller den europæiske leverandør alene kontrollerer krypteringsnøglerne. Ofte har udbyberen brug for adgang til data i klartekst, for eksempel til vedligeholdelse.

Anbefalinger til kommunerne

• Kortlæg alle cloudløsninger og underleverandørkæder.
• Undersøg, hvem der faktisk har adgang til data, og om data behandles i klartekst.
• Afklar, hvem der kontrollerer krypteringsnøglerne.
• Udarbejd en realistisk plan B – og vær forberedt på, at Datatilsynet ikke venter lige så længe som efter Schrems II-dommen i 2020.
• Behandl risikoen som en ledelsesbeslutning, ikke kun et juridisk spørgsmål.

Udsen beskriver kommunernes situation som »hoppen på stedet«: De er juridisk ansvarlige og må tage risikoen alvorligt, men kan ikke selv løse det grundlæggende problem, medmindre de helt dropper amerikanske tjenester. Derfor efterlyser han fælles løsninger.

Kilde: itchefer.dk

Okay, her er fire års terapi på 20 sekunder.

Frygt viser dig, hvad der betyder noget for dig.

Vrede viser dig, hvor en grænse er blevet overskredet.

Angst betyder, at dit sind lever i fremtiden.

Motivation forsvinder, men vaner kan ændre dit liv.

Din fortid er et kapitel – den er ikke hele din historie.

Dine triggere viser dig, hvad der stadig har brug for at blive helet.

Kontrol er en illusion.

Dine tanker former dig, dine vaner opbygger dig, og dine valg definerer dig.

https://www.facebook.com/reel/1657853632457883 Okay, here's four years of therapy in 20 seconds. Fear shows you what matters. Anger shows you where a boundary was crossed. Anxiety means your mind is living in the future. Motivation fades, habits change your life. Your past is a chapter, it's not your whole story. Triggers show you what still needs healing. Control is an illusion. Your thoughts shape you, your habits build you, and your choices define you.

Discords omvendt-logik

Når man segmenterer brugergruppen i børn og voksne .. (for at "beskytte børn") -kan man målrette reklamer for voksne mod .. guess what .. de voksne!

Netværkseffekten: Discords sande styrke

⏱ 08:42

Og Discords rolle i vennegrupper og gaming er ved at være mere og mere forankret. Det betyder, at folk begynder at føle, at de ikke har råd til ikke at bruge den. Netværkseffekten er så stærk, at du straffer dig selv, hvis du trækker dig ud. Det er selvfølgelig Discords store styrke som virksomhed - og nok en af grundene til, at de forsøger at børsnotere sig, så de kan udbetale en stor fed bonus til deres investorer baseret på al den vækst, de har haft.

Alt Discord reelt behøver fremadrettet er at spille på tid og vinde folk tilbage ved at være den største med de bedste funktioner - og bare stole på deres netværkseffekt. For sørgeligt nok : Du kunne gå til GitHub lige nu og finde masser af rigtig lækre open source-alternativer til Discord. Men tror du virkelig, du kan få alle dine venner til at downloade den? Det er ikke bare at konvertere din World of Warcraft-guild til en anden udbyder - der er alle dine andre vennegrupper, alle de andre servere, du er på. Derfor sidder Discord, på trods af alle deres problemer med at øge indtægten, fundamentalt oven på noget ekstremt stærkt og ekstremt værdifuldt. De har bare haft svært ved at udvinde værdien af det.

Og én måde at udvinde den værdi på er… prediction markets

⏱ 09:48

Én måde, de forsøger at løse det problem på, er prediction markets - for hey, nu kan de målrette de ting mod voksne. Og mere end det: Især hvis de børsnoterer sig, er den vigtigste værdi, de har, dine data og dine adfærdsmønstre.

Lad os være ærlige overfor os selv: Alle incitamenter peger på, at vi er produktet. Sådan går det altid med den slags.

Hvis jeg skal være pragmatisk og realistisk, tror jeg, deres netværkseffekt simpelthen er uovervindelig. Men vi skal være på vagt. Vi må holde dem ansvarlige og modstå de ting, der kan føre os ned ad et glat skråplan. Vi har set rigeligt med eksempler på store tech-virksomheder, hvor platformen er gratis, men dine data, din adfærd, din opmærksomhed - dét er produktet. Vi har set det gå galt alt for mange gange. Så selvom jeg ærligt tror, at det reelt er umuligt at “vinde”, er det bedste, vi kan gøre, at være informerede og opmærksomme - og hvis noget gør os rasende, skal vi sige det højt.

---

youtube : https://www.youtube.com/watch?v=kMg9WEkyXsk kanal : https://www.youtube.com/@BellularNews Transcript : https://www.youtube-transcript.io/ Oversættelse og formattering : Mistral.ai

Discords nye aldersverifikation: "Discord Just Couldn't Resist... "

⏱ 00:00

Discord er netop gået live med deres nye aldersverifikation. Det var naturligvis et mareridt. Let det største mareridt, de har været udsat for, siden sidste gang de forsøgte at rulle aldersverifikation ud. Denne gang fik vi masseudbredte klager, vrede og en ganske katastrofal samling af fejl — ja, endda et helt land, der forbød Discord.

Baggrund: Første forsøg i februar

⏱ 00:18

Sidste gang de forsøgte sig, var i februar. Der var massiv offentlig modstand, så Discord udskød udrulningen. Med deres egne ord fejlede de i at udføre deres mest basale job: De indrømmede, at de simpelthen ikke havde holdt brugerne informeret, og at de måtte rette op på det. Discord valgte dog stadig at fastholde planen om at tjekke aldre — stort set uændret.

Baggrunden er, at mange steder i verden kræver loven på nuværende tidspunkt slet ikke alderskontrol. Men Discord ville komme i forkant af de love, de forventede ville komme verden over. Og for at give lidt appetit på noget andet, der kommer senere i videoen: Hvis man ved, at en person er voksen, så ændrer det måske de måder, man kan annoncere til dem på. Og det virker til, at det også vil de lave.

Andet forsøg: Planen er stort set uændret

⏱ 00:56

Vi starter altså med det andet forsøg på at rulle alderstjek ud, og planen har reelt ikke ændret sig meget. Alt det, Discord ville gøre i februar, gør de stadig. De estimerer stadig din alder baseret på signaler fra din konto — ting som hvor længe du har haft kontoen, om der er registreret en betalingsmetode, og hvilke typer servere du er medlem af. De vil gerne understrege, at de ikke læser dine beskeder for at gøre det — hverken i DM'er eller på servere. Ja, det havde de bare bedre ikke.

De signaler, de faktisk læser, dækker ifølge dem selv stadig 90 % af brugerne. Og Discord påstår, at netop derfor burde de 90 % slet ikke skulle verificere sig. Så du lægger nok ikke mærke til noget. Der er én ny ting, som er god, vil jeg sige: Du kan nu se din aldersgruppe på din profil. Den står enten som "ubekræftet teenager" eller "voksen". Det afgør selvfølgelig, om du kan komme ind i voksende kanaler og på voksende servere — og måske en ting eller to om reklamer, som jeg kommer til om lidt.

Når systemet fejler: Voksne bliver klassificeret som børn

⏱ 01:47

Men det er her, problemerne begynder: Hvad sker der, når noget går galt med de signaler? Hvis Discord vurderer, at en voksen er et barn, er der nu mere end blot ID-verifikation: Du kan verificere med et kreditkort, via din Apple- eller Google-konto eller via en platform som Age Key.

Det var stort set hele planen. Det var den store, nye udrulning. Og i teorien ville det hele fungere fint. I praksis fungerede det dog ikke så godt. Folk overalt på de sociale medier opdagede, at deres konti var blevet vurderet som teenagere af det automatiske system — selvom de havde haft en konto i et årti. Det virkede som om, Discord valgte at fejl i den forsigtige retning. Alle ramte skulle ud og bruge en af de nye verifikationsmuligheder. Og nogle konti, der allerede var bekræftet som voksne, opdagede, at de ikke kunne komme ind på servere markeret som for voksne. Systemet fungerede simpelthen ikke som beskrevet.

Og den anden retning: Børn fik adgang som voksne

⏱ 02:34

Men det bliver værre, når fejlen går den anden vej — fra barn til voksen frem for fra voksen til barn. Børn kunne komme ind på servere, som de reelt slet ikke burde have kunnet få adgang til. Tilliden var i forvejen en meget knap ressource, så alt dette var worst case. Discord viste folk effektivt, at deres systemer ikke virkede.

Og så blev det værre. I timerne inden problemet blev løst, svarede Discord med kliche-prægede opslag på de sociale medier. De forsøgte sarkastisk at antyde, at de var lige så kede af udrulningen som du var. Her er et af dem: "Da du lancerer en ekstremt populær aldersassurance-opdatering, som alle på Discord virkelig glædede sig til — og den har fejl." De her nuttede opslag faldt slet ikke i god jord. I den uge, der fulgte, lavede folk en enorm mængde ganske fantastisk fan art af Discords maskot, der blev pint og mishandlet. Og hey — måske har jeg selv lavet en til thumbnailet på den her video. Vi får se.

Det var fordi folk reelt ikke havde andre måder at protestere på, end at opsige deres Nitro-abonnement eller forlade Discord.

Spørgsmålet om penge: Gambling-reklamer og prediction markets

⏱ 03:35

Og alt det skete, før folk opdagede, at Discord samtidig kørte en test baseret på aldersverifikationen — en test, der var klar til at indtjene virksomheden en masse penge, fordi det handlede om gambling-reklamer. Sponserede quests og kampagner for FanDuel, en prediction market-platform (dvs. markedsplads for spådomme/indskud på fremtidige udfald), begyndte at dukke op på Discord.

FanDuel virker kun for folk på 18 eller 21 år og derover — afhængigt af jurisdiktionen, går jeg ud fra. Så logikken var let at se: Discord havde nu sorteret sine brugere i voksne og teenagere. Det betyder, at voksen-segmentet kan målrettes specifikt af brands, og prediction markets betaler kæmpepenge for at nå nye målgrupper. Så Discord var takket være alt dette ved at tjene en formue.

Men det bliver rigtig absurd, da folk tolkte reklamerne som et reelt brud på Discords annonceringspolitik — for politikken forbyder gambling om rigtige penge. GameSpot spurgte Discord, og Discord sagde: "Nej da, vores politik ændres ikke." Men sagen er, at den ikke eksplicit forbyder prediction markets, og at den allerede har en undtagelse for reklamer for fantasy sports. Så reelt betyder det, at reklamer for prediction market-platforme godt kan køre. Det var en test i et begrænset område af USA, og Discord sagde, at de brugte "et bredt udvalg af alderssignaler til at sikre, at reklamerne var alderssvarende". I teorien betyder det, at børn ikke ser gambling-reklamer, og kun voksne gør — så længe systemet virker. Og åbenlyst, da det blev rullet ud, virkede det ikke rigtigt.

Discords svar på reklameindholdet var, at reklamerne "tilføjer reel værdi, som naturligt forbinder med vores brugeres sports-, gaming- og underholdningsinteresser". Ja, "reel værdi". Og sagen er, at uanset om det er en bookmaker eller en prediction market, er det, en person fundamentalt gør, at forsøge at blive betalt for en forudsigelse om fremtiden. Det er traditionelt det, vi kalder gambling — uanset platformens eller den faciliterende virksomheds forretningsmodel. Og gambling gør enorm skade på samfundet. Det er den type, hvor virksomhederne høster alle fordelene ved gamblingen, mens de negative eksternaliteter ikke betales af virksomhederne — det hele lander i det hele taget på samfundet. Dette er helt klart Discord, der udnytter deres nye aldersverifikationspolitik til at åbne nye — store — pengeskabende veje.

Hvem er det egentlig alt sammen til for?

⏱ 05:54

Hvis vi spørger: Hvem er det egentlig alt sammen til for? Hvem tjener det? Åbenlyst: Discords børsnotering. Men det er ikke kun det, for der er også den juridiske situation og hvordan vinden vender verden over. I februar 2026 forklarede Discord med deres egne ord: "Ved at gøre det selv kan vi vise regulatoren, at det er muligt at verificere alder uden at indsamle identitet" — og de kaldte det den model, de håber resten af verden vil adoptere. De så grundligt, hvilken måden vinden blæste.

Og ser vi på verden — Texas, Brasilien og mange andre steder — er der faktisk kommet mange love i kraft. Og så er der en meget stor: EU's Kids Act, som er ved at effektivt gøre Discords politik til lov — altså aldersestimering ud fra kontosignaler for flertallet og direkte aldersverifikation for et fåtal. Men det vil åbenlyst ikke være sådan alle steder.

Forbudet på Filippinerne

⏱ 06:47

Og vi fik faktisk et tegn på det hele den samme uge: Discord rullede det ud og blev forbudt på Filippinerne — selvom det varede mindre end et døgn. Efter en skudaktion på en high school krævede landets cyberkriminaledirektorat at møde lokale Discord-repræsentanter — de ville kort sagt have Discord til at flyve folk derud. De krævede også detaljer om aldersverifikationssystemerne og deres politikker på børnesikkerhed og ekstremisme, og gav Discord 24 timer til at efterkomme det hele. Det virker til, at Discord enten ikke gjorde det eller ikke kunne nå det i tide — og derfor faldt forbuddet, hvilket åbenlyst gjorde mange lokale brugere rasende. Det førte så til, at Discord og direktoratet talte igen, og de kom ganske hurtigt til at vende 180 grader om forbuddet, da Discord gav dem nogle forsikringer.

Grunden til, at jeg tager den historie op, er, at den tydeligt viser niveauet af bekymring verden over for, hvad der foregår på internettet, og hvordan det kan — eller ikke kan — flyde ud i virkeligheden. Det er derfor, Discord besluttede at komme i forkant af alle de love. Og i den proces er deres plan faktisk endt helt i tråd med det, EU er ved at udvikle.

Problemet: At overbevise brugerne

⏱ 07:47

At overbevise teknokratiske organer er én ting — det er de rigtig godt indstillet til: De er en stor virksomhed, der nok kan flyve repræsentanter ud for at tale med vigtige mennesker. Men der er en gruppe, der er langt sværere at overbevise: Discords egne brugere.

I det mindste ved Discord åbenlyst, at de må gøre noget for at gøre brugerne lidt gladere. Så jeg tror ikke, det er en tilfældighed, at de i dagene efter den rodede udrulning tilføjede en bunke forbedringer: bedre echo cancellation, et mobil-refresh, en ny gamemode, der skal reducere de performance-tab, Discord-appen kan forårsage, og større fil-upload — meget større. Jeg kan på Nitro upload en gigabyte, hvilket faktisk er ret brugbart, for jeg kører såmænd min forretning igennem Discord. Men intet af det rammer kerneproblemet, selvom det er godt. Det overbeviser ikke folk, der er rasende over udrulningen, eller som måske er blevet låst ude af deres konto. Det tager bare tid.

Netværkseffekten: Discords sande styrke

⏱ 08:42

Og Discords rolle i vennegrupper og gaming er ved at være mere og mere forankret. Det betyder, at folk begynder at føle, at de ikke har råd til ikke at bruge den. Netværkseffekten er så stærk, at du straffer dig selv, hvis du trækker dig ud. Det er selvfølgelig Discords store styrke som virksomhed — og nok en af grundene til, at de forsøger at børsnotere sig, så de kan udbetale en stor fed bonus til deres investorer baseret på al den vækst, de har haft.

Alt Discord reelt behøver fremadrettet er at spille på tid og vinde folk tilbage ved at være den største med de bedste funktioner — og bare stole på deres netværkseffekt. For sørgeligt nok: Du kunne gå til GitHub lige nu og finde masser af rigtig lækre open source-alternativer til Discord. Men tror du virkelig, du kan få alle dine venner til at downloade den? Det er ikke bare at konvertere din World of Warcraft-guild til en anden udbyder — der er alle dine andre vennegrupper, alle de andre servere, du er på. Derfor sidder Discord, på trods af alle deres problemer med at øge indtægten, fundamentalt oven på noget ekstremt stærkt og ekstremt værdifuldt. De har bare haft svært ved at udvinde værdien af det.

Og én måde at udvinde den værdi på er… prediction markets

⏱ 09:48

Én måde, de forsøger at løse det problem på, er prediction markets — for hey, nu kan de målrette de ting mod voksne. Og mere end det: Især hvis de børsnoterer sig, er den vigtigste værdi, de har, dine data og dine adfærdsmønstre. Lad os være ærlige med os selv: Alle incitamenter peger på, at du er produktet. Sådan går det altid med den slags.

Hvis jeg skal være pragmatisk og realistisk, tror jeg, deres netværkseffekt simpelthen er uovervindelig. Men vi skal være på vagt. Vi må holde dem ansvarlige og modstå de ting, der kan føre os ned ad et glattet skråplan. Vi har set rigeligt med eksempler på store tech-virksomheder, hvor platformen er gratis, men dine data, din adfærd, din opmærksomhed — det er produktet. Vi har set det gå galt alt for mange gange. Så selvom jeg ærligt tror, at det reelt er umuligt at "vinde", er det bedste, vi kan gøre, at være informerede og opmærksomme — og hvis noget gør os rasende, skal vi sige det højt.

Det er et princip, der rækker langt ud over Discord — for eksempel til reklamer i selve vores videospil. Der findes en ny Microsoft-patent, der er dybt bekymrende, og jeg synes, du bør vide af det. Den gode nyhed er, at jeg allerede har lavet en video om det, som du kan se nu. [⏱ 11:08 — slut]

---

Original transcript

Discord just rolled out their new age verification. It was of course a nightmare. Easily the largest nightmare that they've faced since the last time that they tried to roll out age verification. This time we had mass complaints, outrage, and a fairly disastrous set of bugs and even Discord getting banned in a whole country. Now, the last time they tried this was February. There was massive public backlash, so Discord delayed the roll out. In their own words, they failed to do their most basic job, admitting that they just hadn't kept users informed and that they needed to fix that. Of course, Discord [music] did choose to keep the plan to check ages and to basically keep the same plan. And what that amounted to is that many places in the world do not currently require the age checks by law. But Discord wanted to get ahead of the laws that they expected to come in worldwide. And to wet your appetite about something else that is to come in this video, well, if you know that someone is an adult, maybe that changes the ways you can advertise to them. And it seems they want to do that, too. So, where we start off today is the second attempt at rolling out the age checks, and their plan really has not changed that much. Everything Discord was going to do in February, they're [music] still doing. They still estimate your age based on signals from your account. Things like how long you've had the account, whether there's a payment method on file, and what types of servers that you're in. They want to stress that they don't read your messages to do this, either those in DMs or in servers. Yeah, you'd better not. Those signals that they do read will still cover, they say, 90% of users. And Discord claims that basically because of that 90% of people should not have to verify at all. So you probably won't notice. There is one new thing that is good, I'll say, and that's that you can now check your age group on your profile. It'll either be unconfirmed teen or adult. And that'll decide, of course, whether you can get into adult channels and servers, and maybe one or two things about ads, which I'll get to shortly. But where our problems begin today is in what happens when something goes wrong with those signals. If Discord decides that an adult is a child, there's now more than just ID verification. You can verify with a credit card, through your Apple or your Google account, or through a platform like Age Key. That was basically the whole plan. That was the big new roll out. And it was all going to work great in theory. In practice, however, this stuff didn't work out great. People all over social media were finding their accounts rated as teens by the automated system, even though they'd had an account open for a decade. It seemed then that Discord were airing in the side of caution. Anyone impacted would have had to have went and used one of the new verification options. And some accounts that had already been confirmed as adults found that they could not go into servers marked as being for adults. The system simply was not working as described. But where things get more rough is when the failure goes in the other direction from child to adult rather than adult to child. Kids were able to get into servers that they really should not have been able to get into. Trust was already in very short supply. So all of this was worst case scenario. Discord effectively showed people that their systems did not work. And then it got worse. In the hours before the problem was fixed, Discord responded with cutesy social media posts. They tried to sarcastically suggest that they were just as unhappy about rolling this out as you are. Here's one of them. When you launch an extremely popular age assurance update that everyone in Discord was really looking forward to, and it has bugs. These cutesy posts did not go down well. Over the week that followed, people made a huge amount of pretty awesome fan art of Discord's mascot just being tortured and abused. And hey, maybe I made one myself for the thumbnail of this video. We'll see. Now, that's because people didn't really have any other way to protest this short of just canceling their Nitro subscription or quitting Discord. And the thing is, all of that happened before people discovered that Discord was also running a test based on age verification at the same time. a test that was poised to earn the company a lot of money because it was gambling ads. Sponsored quests and promotions for FanJul, a prediction market website, started appearing in Discord. Now, Fanul only works for people who are 18 or 21 and over, I guess, depending on the territory. So, it was quite easy to see the logic here. Discord now had its users sorted into adults and teens. That means that the adult segment can be marketed to specifically by brands and prediction markets will pay huge money to reach new audiences. So Discord, because of all of this, was about to make a killing. But where it all falls into the absurd is when people saw these ads as actually reflecting a change to Discord's advertising policy because their policy bans real money gambling. Now, GameSpot asked Discord about this and Discord said, "Oh, no. Our our policy is not changing." thing is it doesn't explicitly ban prediction markets and it already makes an exception for fantasy sports ads. So basically that means that ads for prediction market platforms could run. Now this was a test in a limited region of the US. Discord said that it was quote using a range of age signals to help ensure that the ads were age appropriate. In theory that does mean that kids don't see ads for gambling and only adults do as long as the system is working. And obviously when it first rolled out it wasn't really working. And Discord's response to the content of the ads is that the ads are adding quote genuine value that naturally connects with our user sports gaming and entertainment interests. Oh yes, genuine value. And the thing is whether it is a book maker or a prediction market, the thing that someone is fundamentally doing is trying to get paid for a prediction about the future. Now, that is what we traditionally call gambling regardless of the business model of the platform or the business that is facilitating [music] said gambling. And gambling does huge damage to society. It's the type where the companies [music] reap all the benefits of the gambling, but the negative externalities of that aren't paid for by [music] the companies and basically it just all falls on society to pay for that stuff. This absolutely is Discord taking advantage of their new age verification policy to open up ways of [music] making money. huge ways of making money. And if we were to ask the question, who is this all really for? Who is it in service to? Obviously, it's Discord going public. But it's not just that because there is also the legal situation and how the tide is turning worldwide. 15 decades ago in February 2026, Discord explained that in their own words, "By this ourselves, we can show regulators that it's possible to verify age without collecting identity." and they called it the model that they hope the rest of the world will adopt. Basically, they saw what way the wind was blowing. And when we take a look across the world in say Texas, Brazil and many other places, a lot of laws have actually changed and came into force. Then there is a very large one though. It's the EU Kids Act which is shaping up to effectively make Discord's policy the law. Of course, that meaning estimation from account signals for the majority of people and direct age verification for a few people. But it's obviously not going to be like that everywhere. And we actually got a sign of all this the same week the Discord rolled this out and managed to get themselves banned in the Philippines, even though it was for less than a day. After a high school shooting, the country's cyber crime agency demanded local Discord officials. So basically, they wanted Discord to fly people out. They also demanded details on the age verification systems and their policies on child safety and extremism. They then gave Discord 24 hours to comply with all of that. It seems Discord either didn't or couldn't comply in time. And because of that, the ban came down, which sure seems to have pissed off a lot of local users. Now, it seems that that all led to Discord and the agency talking again, and they quite quickly 180 on the ban after basically Discord just gave them some assurances. Now, the reason I bring that story up is because it clearly shows the level of concern worldwide about basically what goes on in the internet and how it can or cannot spill into real life. And that is why Discord ultimately decided to get ahead of all of these laws. And in doing so, their whole plan has actually ended up right in line with what the European Union is developing. Convincing technocratic bodies is one thing, and they are well set up to do it. They're a big old company. They can probably fly representatives out to places to talk to important people, but there's a group of people who are a lot harder to convince. That would of course be Discord's users. The very least, Discord does seem to know they need to do something to make users a bit more happy. So, I think it's no accident that in the days following [music] this messy roll out, they've actually added in a bunch of improvements. These are things like better echo cancellation. There's a mobile refresh. They also revealed a game mode that is designed to cut some of the performance hits that the Discord app can actually cause. And then we got bigger file uploads, like much bigger. [music] I believe on Nitro I can upload a gigabyte, which is actually fairly useful because I sort of run the business through Discord. Though, none of that is really relevant to the core issue, even though it's good stuff, right? None of that will convince people who are furious about the roll out or who've maybe been locked out of their account. That will just take time and Discord's role within friend groups and gaming is becoming more and more entrenched. That does mean that people will start to feel like they can't afford not to use it. The network effect of Discord is so strong that if you opt out of that network, you do inconvenience yourself, which is of course Discord's [music] big strength as a business and probably one of the reasons why they are trying to go public so that they can actually figure out how to get a big old payday for their investors based on all the growth that they've had. All Discord really has to do moving forward is play for time and try to win people back by just being the biggest and having the best features and just relying on the strength of their network effect. Because look, I'm sure you could go to GitHub right now and find loads of different really cool open- source alternatives to Discord, but are you really going to be able to get all your friends to download that? It's not just converting your World of Warcraft guild to run a different provider because there's all your other friend groups, all the other servers that you're in. That is why in spite of all Discord struggles with getting their revenue up, they are fundamentally sitting on top of something that is extremely powerful and extremely valuable. They've just struggled to extract value from that. Of course, one way they're trying to amend that struggle is is prediction markets, you know, because hey, now we can target those things towards adults. [music] And even more than that, and especially if they go public, I mean, the core thing of value that they also have is your data, your usage patterns, all of those things. Let's be real with ourselves. The incentives all point towards things that um are you being the product, right? That's how this type of thing always goes. If I'm to be pragmatic and [music] realistic, I think that the network effect that they have is just insurmountable. But we need to be careful. We need to hold them accountable and we do need to resist things that could lead us down a slippery slope. I think we have seen enough instances of big tech companies where their platform is free to use and ultimately your data, your behavior, etc. or just exposure to you and your attention where that's the product. We have seen that go wrong in so many instances. So, while I honestly think like winning is basically impossible, I do think that the best thing we can do is just be informed, [music] be aware, and if something pisses us off, we should actually vocalize that. That's a principle that extends far beyond Discord, such as to advertisements in our actual video games. There is a new Microsoft patent that is deeply concerning, and I think you should be aware of it. Good news is I've already done a video on it that you can watch next.

NB John Nielsen har lavet en artikel om samme sag.

LTT video:

Transcript behandlet i mistral: Her er teksten delt op i pæne afsnit og let redigeret, så overgangslyde og transcript-markeringer (">>", gentagelser osv.) er ryddet væk:

---

En AI-klon af Photoshop vækker opsigt

So, I'm lying in bed last night and my phone absolutely blows up with everyone talking about the same thing: there's an AI clone of Photoshop that is basically feature complete, costs $70 one time, and works across Windows, Mac, and Linux.

My initial reaction was: yeah, sure, I've heard that before. But then I dug a little deeper, and my whole perspective changed. This isn't another basic "Claude, make me my own version of Photoshop with some basic tools X, Y, and Z." And it's not just Photoshop. Through what appears to be a combination of decompiling original applications and straight-up vibe coding, we're seeing projects as diverse as free clones of the entire Adobe Creative Suite to game mashups — where you can rip around on a skateboard in Modern Warfare 2, or play a hardcore Tarkov-style extraction shooter in the world of Skyrim.

Piracy eller fremskridt?

Naturally, this has resulted in an eruption of opinions. Some have been quick to condemn it as piracy, while others have called it a natural step in the evolution towards a future where paid proprietary software is dead and AI-assisted open source reigns supreme. What everyone agrees on, though, is that nothing will ever be the same again.

However, I feel like we might have skipped over an important point here. However this software is made — whatever the moral, ethical, and legal ramifications — none of this matters if these apps are not usable. I mean, Lord knows they're not likely to be maintained. So, I did the right thing and bought the $70 Photoshop clone everyone's talking about.

Wait — it's free now, as of filming. That changed in the last three hours. That's how fast things are moving right now. And the point is: free or $70, I tasked some of our professional users with trying to use this software. And whoa.

Første indtryk hos vores testere

"Oh, that's very slow to open. Just importing the images took a lot longer than usual. With Photoshop it's pretty much instant — this actually had to take a second to load. It seems like Photoshop is a little more well-tuned, right from the get-go."

"Immediately — I've been using this for 5 seconds — it is good enough for me to not notice an immediate difference. The menus… are they supposed to be just like Photoshop's? They seem very similar, if not the same."

"We're getting all sorts of errors. Game over. As someone who would be doing this professionally, having to wait this long for every tweak? I just wouldn't use it."

Hvordan laver man den slags software?

The first question that's got to be on your mind is: what is happening here? There are two main ways to build this kind of clone software.

The first, and the most complete, is decompilation. You take the binary code — the ones and zeros that run on your machine — and turn it back into the kind of human-readable source code that the original developer used. It won't be exactly the same code, but if it swims like a duck and quacks like a duck, it is, for all user purposes, a duck.

Traditionally, decompilation has been extremely labor-intensive and tedious, which made it only make sense for very small projects, very important projects, or very obsessed developers. But AI has completely changed the game. You can tell your AI: "Take this gobbledegook of ones and zeros, of machine instructions with no comments, and turn it back into the source code that created it" — and it'll churn away on it surprisingly effectively, for as long as your bank account allows before it's drained of credits.

It's worth noting, though, that not all types of decompilation are the same. Kingy has a great blog post outlining the different kinds of things we call decompilation, and it's arguable that what Photon Studio is using is probably closer to functional reconstruction — where the new AI-generated source is intended to reproduce the same behavior as the original software, but has completely different bytes from the original source code. So really, it's more like AI slop with an original program as part of the input.

Test af de avancerede funktioner

"We got object selection, quick selection, magic wand… finding objects. That's the one I want. That worked pretty good."

"I usually don't rely on 'select subject' to do the crop 100%, but it gives a good starting point. I'd say that did a pretty good job — it lost the hat a little bit. Photoshop did a lot better with the hat. Right off the hop, Photoshop's automatic selection is so much cleaner. This requires almost no work from me on the Photoshop side; on the other one, a lot of work."

"That is literally the only reason I have subscribed to Photoshop: cutting out subjects from the background."

There were oddities, too: when selecting a subject, the clone grabbed parts of the image underneath the selected layer — something Photoshop doesn't do. RAW editing also fell short: raising shadows with the dedicated slider didn't come anywhere near what Photoshop's exposure adjustment alone could do, and the color mixer either wasn't working or was taking forever to update its preview. Layer moves showed the position updating while the image itself lagged behind, and right-clicks froze the app entirely.

Er det overhovedet lovligt?

Okay, so your next question's got to be: well, this is illegal, right? Maybe, maybe not.

One of the most interesting cases of software reverse engineering didn't even involve decompilation. I'm talking about the time Phoenix Software kicked off the affordable clone-PC revolution by creating an IBM-compatible BIOS without infringing on any of IBM's original source code. They did this by painstakingly studying and documenting the source listings in the IBM PC technical reference manual, then tasking a separate engineer — who had never read the original — with creating their own code that mimicked the APIs. Notably, this was deemed legal because the engineer who wrote it had never seen the source code, and therefore couldn't have stolen it.

Legal carve-outs for reverse engineering software remain to this day. Could that apply here? In the Phoenix case, it didn't matter how similar the result was to the original code, if the writer had never seen it. And the AI has never seen the original source code — at least, not that the data aggregators who created it would ever admit. But patent and copyright law can apply to functions and ideas as well, and all of this varies from one jurisdiction to another anyway. At best, we're in very murky waters.

Konklusion: "I can't believe it's not Photoshop"

So, now that our testers had fiddled with Photoshop and "not-Photoshop" — overall impressions?

"A lot more similar than what I was expecting. 'I Can't Believe It's Not Photoshop' is a good label."

"Hey man, if you want to do Photoshop stuff and you ain't got no money — this is a great alternative."

"I hate how much Photoshop costs. I've been trying Affinity, I've been trying Photomator. When I saw these popping up, I was like: maybe this is it. This one looks really nice — but I feel like it needs a year of tweaks."

Probably the biggest thing to keep in mind in all of this: while we focused on Photon Studio for our own selfish purposes — I hate giving Adobe money as much as anyone, and I would love a $70, excuse me, free alternative — there are numerous other similar projects, some individual efforts, some from groups attempting to do the same thing. Notably, the reaction to them has been more receptive than I expected, given the generally anti-AI stance of the creative community.

It's clear, then, that Adobe's memeworthy quality and ruthless subscription-only model has done enough to antagonize their customers that numerous creators are looking for the exit — even if that means being driven into the arms of Big AI. This is not financial advice, and I probably won't do it, but let me put it this way: I asked my wife today if she knows how to short a stock.

---

Original rtranscript (via youtube-transcript.io)

So, I'm lying in bed last night and my phone absolutely blows up with everyone talking about the same thing. >> There's an AI clone of Photoshop that is basically feature complete, cost $70 one time, and works across Windows, Mac, and Linux. >> Initial reaction, yeah, sure, I've heard that before. But then I dug a little deeper and my whole perspective changed. This isn't another basic Claude, make me my own version of Photoshop with, I don't know, some basic tools X, Y, and Z. And it's not just Photoshop. Through what appears to be a combination of decompiling original applications and straightup vibe coding, we're seeing projects as diverse as free clones of the entire Adobe Creative Suite to game mashups where you can like rip around on a skateboard in Modern Warfare 2 or play a hardcore Tarov style extraction shooter in the world of Skyrim. Naturally, this has resulted in an eruption of opinions. Exactly. Some have been quick to condemn it as piracy, while others have called it a natural step in the evolution towards a future where paid proprietary software is dead and AI assisted opensource reigns supreme. What everyone agrees on though is that nothing will ever be the same again. However, I feel like we might have skipped over an important point here. However this software is made, whatever the moral, ethical, and legal ramifications, none of this matters if these apps are not usable. I mean, Lord knows they're not likely to be maintained. So, I did the right thing and I bought the $70 Photoshop clone that everyone's talking about. Wait, it's free now as of filming. That changed in the last three hours. That's how fast things are moving right now. And the point is, free or $70. I tasked some of our professional users with trying to use this software and whoa. Hopefully that's just a bug >> immediately. It is good enough for me. >> We're getting all sorts of errors. >> Game over. Like there's I just I wouldn't use it. >> Enjoy. Also enjoy the segue to our sponsor. >> Threat Locker. They make adopting a zero trust framework easier for businesses to navigate and their flagship event Zero Trust World is coming in February. Learn more about Zero Trust World and secure your tickets with the link below. >> Oh, that's very slow to open. Just importing the images in that took a lot longer than usual. Like with Photoshop, it is pretty much instant. This actually had to take a second to load. It seems like Photoshop is a little more welltuned, I would say, right from the get- go. >> Okay, this one just straight up doesn't open. Okay, well, I guess I got to do the the kimono dragon instead. Immediately, I've been using this for 5 seconds, but immediately it is good enough for me to not notice an immediate difference. >> So, the menus, are the menus supposed to be just like Photoshop 2? They seem very similar, if not the same. >> The first question that's got to be on your mind is what is happening here? And there's two main ways to build this kind of clone software. The first and the most complete is decompilation. In this case, you take the binary code, the ones and zeros that run on your machine, and you turn that back into the kind of human readable source code that the original developer used. It won't be exactly the same code, but if it swims like a duck and quacks like a duck, it is for all user purposes a duck. This is so weird. >> Let's give him Terren's eyes. >> Terren's eyes. You know what? This doesn't have to be a perfect job. Oh god, what have we done? What have I done? Dude, this is so cursed. >> It's Italic. Cut out Llin as his head. >> There we go. >> Perfect. >> Oh, there we go. >> Wow. >> Oh, wait. Wait. Where's his eyes? Oh, no. This is not a tearing tongue. Now decompilation traditionally has been extremely labor intensive and tedious making it only make sense for very small projects, very important projects or very obsessed developers. But AI has completely changed the game here. You can tell your AI, hey, take this gobbledegook of zero and one machine instructions with no comments and then try and turn it back into the source code that created it. and it'll sit and churn away on it surprisingly effectively for as long as your bank account allows before it's drained from all the credits you're consuming. It's worth noting though that not all types of decompilation are the same. Kingy has a great blog post outlining some of the different kinds of things that we call decompilation and it's arguable that what photon studio is using is probably closer to functional reconstruction where the new AI generated source is intended to reproduce the same behavior as the original software but has completely different bites from the original source code. So really, it's more like AI slop with an original program as part of the input. >> We got object selection, quick selection, magic wand. Finding objects. That's the one I want. That worked pretty good. >> Usually don't rely on the select subject to do the crop 100%, but it usually gives like a good starting point. And I'd say that did a pretty good job. It lost the hat a little bit. Yeah, Photoshop did a lot better with the hat. I will say right off the hop the Photoshop like automatic selection so much cleaner. Like this requires like almost no work from me on the Photoshop side. On the other one a lot of work. >> That is literally the only reason that I have subscribed to Photoshop is for cutting out subjects from the background. >> Okay, that that's interesting. When you do the select subject or whatever, uh it'll usually just do like whatever layer you have selected. This one has grabbed some of the image underneath, which I don't at least I don't remember Photoshop doing that. Okay, so your next question's got to be, well, this is illegal, right? Well, maybe, maybe not. One of the most interesting cases of software reverse engineering to me right now didn't involve decompilation. I'm talking about the time that Phoenix Software kicked off the affordable clone PC revolution by creating an IBM compatible BIOS without infringing on any of IBM's original source code. They did this by painstakingly studying and documenting the source listings in the IBM PC technical reference manual, then tasking a separate engineer who had never read the original with creating their own code that mimicked the APIs. Notably, this was deemed to be legal because the engineer who wrote it had never seen the source code and therefore couldn't have stolen it. And legal carveouts for reverse engineering software do remain to this day. Could that apply here? It was found in that case that it didn't matter how similar the result was to the original code if the writer had never seen it. And well, the AI has never seen the original source code. At least not that the data aggregators who created it would ever admit. But then also patent and copyright law can apply to functions and ideas and all of this varies from one jurisdiction to another anyway. So at best we're in very murky waters right now. So Ree, you discovered something super interesting about this. When you were raising and lowering the exposure dial. >> Yeah, >> cuz these are both taken in RAW. You should be able to bring up the shadows just like this. >> Yeah. So, if I if I try to do it even there, even if I use the shadows uh slider, it doesn't even bring up the shadows anywhere near where the even just the exposure on Photoshop can can do. >> It's got a color mixer that's always uh extremely handy. >> Yeah. Is that grabbing the correct colors that you expect it to grab? >> It's either not doing it or it's taking forever. Updating preview down here. So, doesn't seem like the color mixer is working that well. Uh Whoa, that's okay. I'm guessing hopefully that's just a bug. So, like this. I'm selecting my face layer right now. I'm There we go. I'm moving it around. It is moving the position of the image, but the actual image itself is not updating. It's like lagging behind. Wow, that was crazy lag. I right clicked and it just was a while until it click. I' I've clicked. I've rightc clicked. There it is. as like someone who would be doing this professionally having to wait this long for every tweak. Game over. Like there's I just I wouldn't use it. >> Okay, so now that you fiddled with Photoshop and not Photoshop overall impressions >> a lot more similar than what I was expecting. Uh and I mean I I think the I can't believe it's not Photoshop is a is a good label. >> Hey man, if you want to want to do Photoshop stuff and you know you ain't got no money. >> No, I think this is a great alternative. >> Yeah. Yeah, >> I hate how much Photoshop costs. I've been trying Affinity. I've been trying Photomator. When I saw these popping up, I was like, maybe this is it. But this this one here, well, it looks really nice. Maybe it I feel like it needs like a year of tweaks. Probably the biggest thing to keep in mind in all of this is that while we decided to focus on Photon Studio for our own selfish purposes, I hate giving Adobe money as much as anyone, and I would love a $70, excuse me, free alternative. There are numerous other similar projects. some individual efforts, some from groups that are attempting to do the same thing. And notably, the reaction to them has been more receptive than I expected given the generally anti-AII stance of the creative community. It's clear then that Adobee's memeworthy quality and ruthless subscription only model has done enough to antagonize their customer group that numerous creators are looking for the exit, even if that means they're going to be driven into the arms of big AI. This is not financial advice and I probably won't do it, but let me put it this way. I asked my wife today if she knows how to short a stock. Now for a short segue to our sponsor, >> Threat Locker. With AI deploying into workplace, new vulnerabilities and exploits being discovered daily, and the speed at which cyber security landscape is changing, it's important to continue to stay on top of how you can keep your business secure. At Zero Trust World, Threat Locker's flagship event, there will be hands-on labs, deep dives into today's most pressing topics, and plenty of opportunities to connect and learn from other cyber security professionals. We've gotten to attend and speak at zero trustworld and the conference continues to grow every year. The sessions are eligible for continuing education credits and attendees will leave with the knowledge and skills to implement zero trust in their organization or get firstirhand experience at a hacking lab going to see how exploits work and how to prevent them. Learn more about zero trust world and secure your tickets with the link in the description. The afterparty is one you don't want to miss. >> You guys enjoyed this video? Why not check out the last time we looked at how much we're paying Adobe and tried to find an alternative? It was a while ago, but it was tough.

Video by Alex Antic:

https://www.facebook.com/reel/1059873890017722

In our once free country, you used to own the things you paid for and didn’t live your life on subscription. The digital prison is closing in. Not just in Australia but globally. Once it’s complete, your freedom will rely on your compliance to big government and big tech who will control the off switch to your participation in society. To hear more from me and stay up to date, signup to my email newsletter here: http://alexantic.com.au/join

Audio transcription

Transcription: Digital Feudalism

(Teksten er bevaret ordret og ikke oversat.)

---

There's a quiet revolution that's transforming free citizens into something far less free. We're being controlled and we're being turned into vassals, not by armies or kings in the old sense, but by a modern form of digital feudalism that strips ordinary Australians of ownership and makes them permanent renters in their own lives.

It's happening in every aspect of our lives and it even now extends to the physical ownership of shattles.

Consider what's happening, what's already happened in a single generation. Let's take music for example. Compact discs and DVDs sat on our shelves available whenever we chose, but they're being replaced by streaming services that can remove content, raise prices and lock us out at will. Software we once bought and owned forever has now turned into a perpetual subscription. Memory cards and hard drives once owned forever are now being replaced by cloud storage that we must rent every month.

It's not progress, it's the systematic transfer of ownership from the individual to distant corporations and increasingly to an administrative state that partners with them.

In the feudal system, vassals didn't own the land, it was held at the pleasure of the Lord subject to conditions, fees and the constant risk of forfeiture. Today the digital Lord collects the rent in monthly installments and retains the power to revoke access with a single keystroke and that pattern is spreading. Motor vehicles now are increasingly software locked, platforms that property we don't truly control. Works, tools and even data of our own lives has been converted into services that we never actually finally progress.

Now we're told it's modern and efficient, but in truth it's a profound shift in the relationship between individuals and the things that sustain independent life.

Ownership has always been central to a free society and the man who owns his tools, his home and the products of his labour answers first to himself and to his family. The man who merely rents them answers to the landlord. The landlord is a handful of global tech companies, often working hand in glove with governments keen on digital identity systems and programmable money.

The risk is no longer theoretical, it's structural. Australians have already seen the early stages of this control architecture, the push for digital ID, expansion of surveillance powers, the quiet preparation for programmable central bank digital currencies and if you pair those tools with a population that no longer owns its own goods, you have created the perfect condition for modern surfdom. Compliance becomes the price of continued access, descent can be met with deplatforming account suspension or the simple withdrawal with a digital key.

And not that long ago property rights and the dignity of ownership weren't just optional extras, they were the foundation of personal independence and national sovereignty. We're now being invited to trade that inheritance for the temporary convenience of never having to manage our own affairs.

Well I reject that bargain and Australians should be able to buy things once and own them. They should be able to store them on their own data without paying rent to a foreign server farm. They should be able to drive a car without seeking permission from a software update and they should be able to participate in the digital world without surrendering the fundamental right to own rather than to merely access.

We are sleepwalking into a society of permanent renters dependent on the good will of corporate and bureaucratic overlords. And I know which side I'm on. The question is whether this parliament and this government has the will to protect us from it.