smarken blog

Morten Bruun Pedersen skriver: "Virksomheder bruger dine data til at ramme din yderste betalingsvillighed helt præcist. De er ikke længere usikre på din betalingsvillighed og derfor ikke nødt til at sætte en skarp pris. I økonomi er det den mest effektive måde at flytte forbrugeroverskud over til virksomheder."

Hvis du har (til-)valgt "personaliserede annoncer" tror du at du bare får mere interessante annoncer for de ting der interesserer dig (mere end andet), og det gør du nok! -men du får også en profilering .. helt gratis ;-)

Det er jo nemt at måle om du klikker på en annonce for en (brugt) bil til 59.998 men ikke en til 285.387 -og når google, meta, microsoft m.fl. har fuldkommen styr på al din gøren og laden på internettet hen over alle sites så kender de din smertegrænse (det Morten kalder betalingvillihed) for hvad du vil ofre på en given ting.

Når du tjekker en sites cookies står der ofte "google analytics" og det er ikke bare for sjov. Ideen bliver "solgt" til sites som værktøj til at gøre deres site bedre (og sådan kan det sikkert anvendes, men det er samtidig værktøjet der profilere dig som kunde totalt set over en bred kam. AI kommer så lige indover og din kunde-profil og gjort salgbar til annoncørerne der så prissætter efter DIN smertegrænse i DIN personaliserede annonce. Det er ikke dig der får en speciel god pris, det er citronen (dig) der presses til det yderste for hvad du vil betale !

I kommentarsporet (på linkedin) siger Peter Christian Bech-Nielsen : "Surveillance pricing hedder det. “Personaliserede priser” lyder som noget, der potentielt er godt. Og det er det på ingen måde."

Morten's opslag på Linkedin

Af Paula Gabriela Larrain (på linkedin) Senior Policy Advisor, specialist i frihedsrettigheder, Amnesty International Denmark

På verdensplan vinder autoritære kræfter frem.

Masseovervågning og kunstig intelligens i hænderne på statsmagten er en del af værktøjerne.

HÅBET ligger i, at folk, medier og foreninger begynder at vågne op over for truslen og bruge deres kritiske sans.

Det er faktisk muligt at sige fra. Både over for Big Tech og over for de myndigheder, som ukritisk køber teknologiske løsninger, der kan ende med at undergrave vores frihedsrettigheder.

En række borgere er gået sammen om et borgerforslag, der vil have danske myndigheder til at holde sig fra produkter af den amerikanske overvågningsgigant Palantir.

Schweiz har fravalgt løsninger fra den amerikanske virksomhed pga sikkerhedsrisici, og i Storbritannien kæmper Amnesty for at få Palantir ud af det britiske sundhedsvæsen.

Årsagen til den nye type modstandskamp er, at Palantirs stiftere åbent har en filosofi, der taler imod frihedsrettighederne som grundlag for et demokratisk samfund.

Masseovervågning og brug af kunstig intelligens til at profilere borgerne uden retssikkerhed krænker helt grundlæggende vores ret til privatliv. Den kan også føre til adfærdsændringer og dermed krænke retten til et værdigt liv samt direkte lægge en dæmper på ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden. Netop de rettigheder, der er selve fundamentet for det liberale demokrati.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvis hænder vores private data havner i.

Palantirs grundlægger, Peter Thiel, har aldrig lagt skjul på, at han vil noget særligt med sin teknologi. Som han skriver i sit ideologiske værdigrundlag, “The Education of a Libertarian”:

“Most importantly, I no longer believe that freedom and democracy are compatible.”

Palantirs nuværende leder Alex Karp understreger, at virksomheden tror på ”hard power” og er modstander af det, han kalder ”hollow pluralism”.

Palantir tager aktivt stilling på den hårde magts side og er kritiseret for at hjælpe ICE i klapjagten på migranter og Israel med at masseforfølge palæstinenserne. Palantirs løsninger er desuden sat i forbindelse med bombningen af en pigeskole i Iran.

Både Politiet, PET og FE benytter sig allerede af overvågningssoftware fra den amerikanske techgigant. Og hele Forsvaret står til at skulle implementere Palantirs løsninger, da NATO har købt AI- og machine learning-platformen Maven Smart System.

Med andre ord er Palantir lykkedes med at komme ind overalt.

Det er dog stadig et aktivt valg, om man som stat vil gøre brug af tjenesterne.

Vi kan som folk stadig nå at sige fra som fx gennem borgerforslag.

Når vi er frie, bestemmer vi selv, hvilke digitale løsninger, vi bruger. Men det kræver netop, at vi er frie. Glædelig befrielsesdag!

Amnesty International Denmark