Analyse af og resume af flg. fire links om EU’s "Chat Control"-forslag

https://www.ecpmf.eu/press-freedom-at-risk-the-democratic-cost-of-the-eus-chat-control-proposal/

https://www.dw.com/en/eu-plan-to-combat-online-child-abuse-sparks-privacy-concern/a-70387427

https://www.patrick-breyer.de/en/members-of-the-european-parliament-warn-against-commissions-chat-control-mass-surveillance-plans/

https://www.patrick-breyer.de/en/eu-parliament-greenlights-chat-control-1-0-breyer-our-children-lose-out/

Paralleller (fælles temaer og argumenter)

1. Kritik af masseovervågning

Alle fire kilder kritiserer Chat Control for at indføre suspitionsløs masseovervågning af private kommunikationer (e-mails, chats, meddelelser), hvilket:

• Krænker grundlæggende rettigheder (privatsfære, kommunikationshemmelighed, Art. 7 og 8 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder).
• Underminerer ende-til-ende-kryptering (E2EE), hvilket svækker IT-sikkerhed for alle brugere, herunder journalister, aktivister og virksomheder.
• Skaber præcedens for yderligere overvågning ("mission creep"), f.eks. til politisk overvågning eller censur.

2. Manglende effektivitet

• Falske positiver: Systemer som client-side scanning genererer mange falske alarmer (f.eks. 48% af anmeldelser i Tyskland er ikke kriminelt relevante, ifølge Patrick Breyer).
• Kriminelle undgår overvågning: Kriminelle vil flytte til platforme, der ikke scannes (f.eks. darknet), mens uskyldige borgere bliver overvåget.
• Ingen dokumentation for effekt: Der er ingen beviser for, at masseovervågning har reddet børn eller ført til flere domfældelser (EU-Kommissionen indrømmer dette).

3. Trussel mod demokrati og pressefrihed

• Journalister og kilder: Masseovervågning gør det usikkert for journalister at kommunikere med kilder fortroligt (ECPMF understreger dette).
• Chilling effect: Borgere, minoriteter, LGBTQI+-personer, dissidenter og ofre for vold kan blive afskrækket fra at søge hjælp eller udtrykke sig frit.
• Magtovertagelse til tech-giganter: Overvågning udliciteres til private virksomheder (Meta, Google), hvilket fjerner retsstatens kontrol.

4. Alternativer til Chat Control

• Målrettet overvågning: Fokus på mistænkte (med retskendelse) i stedet for masseovervågning.
• Fjernelse af kendt materiale: Systematisk fjernelse af kendt misbrugsmateriale fra det åbne internet (f.eks. via et EU-børnebeskyttelsescenter).
• Styrket IT-sikkerhed: "Security by Design" i apps for at forhindre grooming og hacking.
• Bedre politiarbejde: Ressourcer til at efterforske darknet og aktivt forhindre misbrug, i stedet for at spilde tid på falske alarmer.

5. Politisk proces og modstand

• EU-Parlamentet: Flertal af stemmeberettigede MEPer er imod Chat Control (f.eks. 314 mod 276 i juli 2026), men absolut flertal (361) mangler for at stoppe det.
• Tyskland og Danmark: Tysklands holdning er afgørende (ECPMF opfordrer Tyskland til at stemme imod). Danmark (under formandskabet) skubber til forslaget.
• Modstand fra eksperter: Over 470 forskere og 90 organisationer har underskrevet åbne breve mod forslaget.

---

Modsætninger (konfliktpunkter)

---

Kort resume af hvert link

1. Patrick Breyer: "EU Parliament greenlights Chat Control 1.0 – Breyer: Our children lose out"

Dato: 9. juli 2026 Hovedpunkter: - EU-Parlamentet genindførte Chat Control 1.0 (midlertidig regulering) til 2028, på trods af at flertal af MEPer (314 mod 276) var imod. - Kritik: Forslaget er udemokratisk (vedtaget uden absolut flertal) og ineffektivt (99% af Meta’s anmeldelser er kendt materiale, der ikke stopper aktivt misbrug). - Konsekvenser: - US-techgiganter (Meta, Google) må igen scanne private meddelelser uden mistanke. - E2EE-chats (WhatsApp) er undtaget, men kun symbolsk (de scannes ikke alligevel). - Alternativer: Målrettet overvågning, fjernelse af kendt materiale, bedre politiarbejde. - Citater: - "Masseovervågning er ligesom at tøre gulvet, mens hanen løber" (Breyer). - Overlevende (f.eks. Alexander Hanff) siger, at Chat Control ikke hjælper ofrene, men truer deres privatliv. - Næste skridt: Forhandlinger om permanent lov ("Chat Control 2.0") begynder i september 2026.

2. Patrick Breyer: "MEPs warn against Commission’s chat control mass surveillance plans"

Dato: 28. januar 2022 Hovedpunkter: - Åbent brev fra MEPer (på tværs af partier) til EU-Kommissionen: Advarsel mod masseovervågning af alle borgers kommunikation. - Kritik: - Forslaget krænker Art. 7 (kommunikationshemmelighed) i EU’s Charter. - Client-side scanning (scanning før kryptering) svækker E2EE og skaber sikkerhedsrisici. - Chilling effect: Overvågning afskrækkes minoriteter, journalister, ofre for vold. - Falske alarmer: Politiet har ikke kapacitet til at håndtere tusindvis af falske anmeldelser. - Alternativer: - Fokus på fjernelse af kendt materiale, bedre støtte til ofre, målrettet politiarbejde. - Sammenligning: Ligner Apples kontroversielle "SpyPhone"-planer (2021), der blev droppet efter massiv modstand.

3. DW: "EU plan to combat online child abuse sparks privacy concern"

Dato: 2. oktober 2024 Hovedpunkter: - Forslag: EU vil tvinge platforme (WhatsApp, Signal, iMessage) til at scanne meddelelser for børnemisbrugsmateriale. - Kritik fra eksperter: - 344 forskere (fra 34 lande) advarer om, at forslaget ødelægger E2EE og skaber masseovervågning. - Client-side scanning = "stat ser over skulderen, mens folk skriver" (Anja Lehmann, krypteringsekspert). - Juridiske problemer: Krænker Art. 7 og 8 i EU’s Charter (retsikkerhed, privatliv). - Mission creep: Infrastruktur kan senere bruges til politisk overvågning (f.eks. i autoritære regimer). - Politisk status: - Forslaget blev blokeret to gange (2022) pga. privatlivsbekymringer. - Ungarn (formandskab i 2024) prøvede at genoplive det, men Tyskland og Holland stemte imod. - Næste skridt: Lukkede forhandlinger mellem Parlament, Råd og Kommission.

4. ECPMF: "Press Freedom at Risk: The Democratic Cost of the EU’s Chat Control Proposal"

Dato: 10. oktober 2025 Hovedpunkter: - ECPMF’s holdning: Chat Control truer pressefrihed og demokrati. - Kritik: - Masseovervågning af private meddelelser krænker kildesikkerhed for journalister. - 470 forskere advarer om, at forslaget skaber "unprecedented surveillance capabilities" med risiko for function creep. - E2EE svækkes: Scanning før kryptering introducerer sikkerhedsrisici (hacking, datalæk). - Tyskland’s rolle: ECPMF opfordrer Tyskland til at stemme imod (Tysklands stemme er afgørende). - Alternativer: - Respekt for grundlæggende rettigheder (privatsfære, pressefrihed). - Målrettet overvågning af mistænkte (ikke masseovervågning). - Konklusion: Chat Control er uforeneligt med demokrati og bør forkastes.

---

Opsummering: Kernekonflikten

TUXEDO har besluttet at droppe Ubuntu som base for deres Linux-distribution og i stedet skifte til Debian Testing.

Årsagerne inkluderer:

• Tekniske udfordringer med at integrere ny software (f.eks. Plasma 6.7) på ældre Ubuntu LTS-baser, hvor afhængigheder og biblioteker (som Qt) bliver forældede.

• Canonicals strategi, herunder tvungen integration af Snap-pakker, manglende gennemsigtighed omkring AI-planer, og forsinkede sikkerhedsopdateringer.

Fordele ved Debian:

• Større uafhængighed – Debian er community-drevet og fri for én virksomheds kontrol.

• Continuous Debian-model: TUXEDO OS vil permanent bruge Debian Testing som base, hvilket giver en kontinuerligt opdateret, men stabil platform.

• Btrfs som standard – Automatiske system-snapshots via Snapper gør det nemt at gendanne systemet, hvis opdateringer eller ændringer går galt.

For nuværende brugere:

Daglig brug forbliver næsten uændret (samme pakkehåndtering og struktur). Ren installation kræves – Der vil ikke være en pålidelig opgraderingssti fra Ubuntu-baserede versioner. En migreringsvejledning og en mulighed for at skifte til Kubuntu 26.04 vil blive tilbudt. Beta-test starter snart, og der kommer yderligere blogindlæg om kerne-strategi, gaming, design og enterprise-brug.

På Linkedin skriver Paul Walsh bl.a. : Anthropic kræver nu identitetsverifikation ved hjælp af et gyldigt foto-ID udstedt af myndighederne (US), før visse Claude-funktioner kan låses op. ID-verifikationen udføres gennem Persona, et af Peter Thiel s porteføljeselskaber. "Papers, please" (vis papirer, tak).

At forbyde såkaldt farlige AI-modeller i national sikkerheds navns er den hurtigere vej. Denne måned slukkede Det Hvide Hus for Anthropics mest kapable modeller for alle ikke-amerikanske statsborgere – ikke kun for personer uden for USA.

Et enkelt identitetsselskab vil nu besidde identiteten på de fleste mennesker, der bruger de to føende AI-virksomheder i USA – herunder mennesker, der er mest udsatte for overvågning, og dem, der arbejder i højrisikomiljøer.

Paul's artikel på Linkedin

Resumé

1. Nye krav til identitetsverifikation

• Anthropic kræver nu gyldigt foto-ID (via Persona, ejet af Peter Thiel) for at låse op for avancerede Claude-funktioner.
• Det Hvide Hus har blokkeret adgang til Anthropics mest avancerede modeller for ikke-amerikanske brugere under påskud af national sikkerhed.

2. Politisk strategi og motivation

• Delstaterne forsøger at forbyde teenagere fra sociale medier, hvilket tvinger voksne til at verificere deres identitet.
• Føderal lovgivning er svær at vedtage, men AI-regulering bruges som en hurtigere vej til at indføre masseovervågning.
• Børnesikkerhed og national sikkerhed bruges som politisk dækning for at kontrollere adgang og overvåge brugere.

3. Økonomiske og magtpolitiske interesser

• Sam Altman (OpenAI) har længe ønsket identitetskontroller (se Worldcoin, der scanner øjne for krypto-tokens).
• OpenAI bruger allerede Persona til verifikation og drager fordel af den nye normalisering.
• Anthropic og OpenAI ser ud som konkurrenter, men samarbejder om reguleringer, der gør identitetsverifikation obligatorisk.
• Amazon har investeret op til 33 milliarder dollars i Anthropic og udløste nedlukningen af deres mest avancerede modeller.

4. Sikkerhedsrisici og kontroverser

• Personas kildekode blev lækt og var tilgængelig på en offentlig server – et sikkerhedsbrist, der underminerer tilliden til deres evne til at håndtere følsomme identitetsdata.
• Et enkelt selskab (Persona) vil nu have adgang til identiteterne på de fleste brugere af de to føende AI-virksomheder i USA.

5. Konklusion: Overvågning og kontrol

• Regeringer og tech-giganter bruger AI-regulering som et værktøj til at tvinge identitetsverifikation igennem.
• Mønstret gentager sig globalt: Under dækning af sikkerhed og børnebeskyttelse indføres systemer, der kontrollerer adgang og overvåger borgere.
• Hvis AI virkelig var farligt, ville det blive forbudt – i stedet bruges det som undskyldning for at indføre overvågning.

---

Spørgsmål til refleksion: Hvordan påvirker dette privatsfæren og ytringsfriheden for AI-brugere? Er der alternative løsninger til at håndtere sikkerhedsrisici uden masseovervågning? Vil andre lande følge USA’s eksempel med at kræve identitetsverifikation for AI-adgang?

Yderligere links til omtaler af emnet på nettet Anthropic : Identity verification on Claude

Reddit Anthropic to require government IDs and face scans for users

TheNewStack : Anthropic lays down identity verification on Claude

businessinsider : Claude is requiring some of its users to verify their identity. Here's Anthropic's explanation.

X [user] https://x.com/Pirat_Nation (med screenshots)

På Linkedin:

Tuta: US government shuts down Anthropic AI model – another proof why we need European digital sovereignty!

Fabio Ciucci, https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:share:7474459642048401408/

Persona, due to Thiel's links, is feared by some users to be a surveillance tool when it conducts its 260+ compliance checks, including comparing user uploads against government watchlists. It's not just Anthropic or Persona, but all US companies. The CLOUD Act, 18 U.S.C. Section 2713 forces U.S. companies to give the government data> stored inside or outside the country.

Resumé: Mythos/NSA-brudpåstanden – Hvad er egentlig bekræftet?

Kilde : https://thecybersecguru.com/news/mythos-nsa-breach-claim/

🔍 Hovedpåstanden og dens oprindelse

• Kernen i nyheden stammer fra ét citat fra Senator Mark Warner (D-VA), der den 11. juni 2026 fortalte, at NSA-chefen, General Joshua Rudd, havde sagt:

  "Anthropics Mythos-model brød ind i næsten alle vores klassificerede systemer – ikke på uger, men på få timer." Citatet blev bragt af The Economist den 14. juni 2026 i forbindelse med eksportkontrolforbuddet mod Fable 5 og Mythos 5.

• Problem: Der findes ingen officielle rapporter, tekniske bulletins eller uafhængige bekræftelser af:

  • Metoden (hvordan bruddet skete).
  • Omfanget (hvilke systemer var involveret).
  • Konteksten (var det et reelt angreb, en red-team-test, eller noget tredje?).

• Kontekst om Rudd: Han er karriereofficer fra specialoperationer (Army Ranger, Delta Force) – ikke en cyber- eller SIGINT-ekspert. Hans udnævnelse som NSA-chef var kontroversiel (71-29 afstemning i Senatet), og nogle senatorer (f.eks. Ron Wyden) kritiserede hans manglende erfaring inden for cyber.

🏢 Anthropics officielle udtalelse – og hvad de ikke siger

Anthropic bekræftede i en officiel udtalelse (link): - Direktivet ankom 12. juni 2026 kl. 17:21 ET og krævede øjeblikkelig nedlukning af Fable 5 og Mythos 5 for alle udenlandske statsborgere (inkl. Anthropics egne medarbejdere). - Da det var upraktisk at kontrollere nationalitet i realtid, lukkede Anthropic begge modeller ned globalt.

• Årsagen: Et "smal, ikke-universelt jailbreak" af Fable 5, hvor modellen kunne læse kode og identificere sårbarheder – noget, som andre modeller (f.eks. GPT-5.5) også kan.

  • Anthropic understregede, at de ikke fandt nogen "universel" jailbreak (en, der fjerner alle restriktioner) under tusinder af timers red-team-testing med USA, UK og eksterne organisationer.

• Kritik af regeringen: Anthropic kaldte forbuddet "uforholdsmæssigt" og et "misforståelse", da modellen allerede var i brug hos hundreder af millioner af brugere.

• Mærkværdig undladelse: Anthropics udtalelse nævner slet ikke Rudds citat, NSA-bruddet eller Warners beretning. Deres egen forklaring drejer sig udelukkende om jailbreaket, ikke om et brud på NSA’s systemer.

🔄 Tre konkurrerende teorier om, hvad der udløste forbuddet

1. Jailbreak-teorien (Anthropics version)

   • Et smal, ikke-universelt jailbreak af Fable 5, der tillod modellen at læse kode og finde sårbarheder.

2. NSA-red-team-teorien (Warner/Rudd-versionen)

   • Mythos brød ind i NSA’s klassificerede systemer på få timer under en godkendt test (red-team-øvelse), hvor NSA testede modellen mod egne systemer – med uventet succes.
   • Ikke et reelt brud, men en overraskende kapacitet, der chokerede regeringen.

3. Sydkorea/Kina-teorien (SK Telecom-versionen)

   • SK Telecom (Sydkorea) fik adgang til Mythos 5 via Project Glasswing, og USA var bekymret for SK Telecoms forbindelser til Kina – frygten var, at modellen kunne nå Kina indirekte.

• Konklusion: Alle tre teorier udelukker ikke hinanden. Mediedækningen har for det meste blandet dem sammen til én historie.

📌 Baggrund: Hvad er Mythos og Project Glasswing?

• Mythos er en frontier-model fra Anthropic med ekstraordinære offensive cybersikkerhedskapaciteter – den kan autonomt finde og udnytte sårbarheder i software.
• Project Glasswing er et kontrolleret adgangsprogram, hvor Mythos blev udrullet til udvalgte partnere (f.eks. Amazon, Apple, Google, Microsoft, NSA) for at forbedre cybersikkerhed.
  • Startede med ~12 partnere (april 2026), voksede til ~150 organisationer i 15+ lande (juni 2026).
• Kapaciteter:
  • Ifølge UK AI Security Institute er Mythos et betydeligt skridt fremad i ekspert-niveau hacking-opgaver.
  • Anthropic hævder, at modellen fandt sårbarheder i alle store operativsystemer og browsere, den blev testet mod.

⚔️ Forholdet til Forsvarsministeriet: Allerede anspændt

• Juli 2025: Anthropic underskrev en $200M kontrakt med DoD, der forbød brug af Claude til masseovervågning eller autonome våben.
• Januar 2026: DoD krævede, at Anthropic fjernede restriktionerne – Anthropic afviste.
• Februar 2026: Pentagon designerede Anthropic som en "Supply-Chain Risiko" og beordrede faseud af deres teknologi i føderale agenturer.
• Marts 2026: Anthropic sagde DoD for ulovlig designation.
• April 2026: NSA brugte alligevel Mythos (trods DoDs forbud) til at scanne egne systemer for sårbarheder.
• Juni 2026: NSA beholdt adgang til Mythos Preview, selv efter Fable 5/Mythos 5 blev lukket ned for alle andre.

Paradox: NSA bruger Mythos operationelt, mens DoD har sortlistet Anthropic, og Handelsministeriet har forbudt adgang for udenlandske brugere.

🔎 Hvad ved vi ikke med sikkerhed?

• Metoden bag det påståede NSA-brud (var det en red-team-test eller et reelt angreb?).
• Omfanget (hvilke systemer var involveret?).
• Hvorvidt SK Telecoms adgang var den primære udløser for forbuddet.
• Præcise tal for Mythos’ kapaciteter (nogle kilder nævner 17- eller 27 år gamle zero-days, men disse er ubekræftede).

---

🎯 Kernekonklusioner

1. Hovedpåstanden (Mythos brød ind i NSA’s systemer) stammer fra ét citat fra Senator Warner, der ikke er uafhængigt bekræftet.
2. Anthropics officielle forklaring drejer sig om et smal jailbreak, ikke om et NSA-brud.
3. Tre teorier om udløseren:
   • Jailbreak (Anthropic).
   • NSA-red-team-test (Warner/Rudd).
   • SK Telecom/Kina-adgang (medier).
4. Baggrunden er kompleks:
   • NSA bruger Mythos, mens DoD har sortlistet Anthropic.
   • Eksportkontrol (normalt mod fjender) blev brugt mod en amerikansk virksomhed.
5. Status (21. juni 2026):
   • Fable 5/Mythos 5 forbliver nedlukket for generel adgang.
   • Nogle Glasswing-partnere beholdt adgang.
   • Ingen fast dato for genoprettelse.

---

💡 Det store billede

Sagen illustrerer en strukturel konflikt i USA’s håndtering af frontier AI: - Regeringen bruger og forbuder den samme teknologi samtidigt. - Eksportkontrol (et værktøj mod fjender) bliver brugt mod egne borgere og allierede. - Uklare motiver: Er forbuddet på grund af jailbreaket, NSA’s testresultater, eller frygt for Kina-adgang?

Uanset sandheden om Rudd-citatet viser sagen, hvordan AI nu er en national sikkerhedssag – med juridiske, tekniske og politiske modstridigheder, der vil præge debatten i lang tid.

Andre kilder

https://letsdatascience.com/news/mythos-ai-demonstrates-hacking-power-raises-concerns-47bc1a80 https://www.bbc.com/news/articles/cy41zejp9pko

https://msukhareva.substack.com/p/claude-code-leaks-mythos-escapes

Claude (2025) https://www.wizcase.com/news/anthropic-reveals-hacker-used-ai-for-cyberattacks/

På Linkedin skriver Peter Christian Bech-Nielsen (LI)

LEDER: "Det er ikke i nogle virksomheder eller brugeres interesse, at internettet skal udleves i maven på Google. For det første fordi det giver Google monopol på sandheden, men også fordi, at virksomheden bliver solo-gateway til alle varer og services med bompenge og alskens afpresning som følge. Men hvad værre er, så bliver den black box, som er vores filter til indhold på nettet, endnu mere sort. Sort med sort på, fristes man til at sige."

Læs Lederen på Radar : https://radar.dk/holdning/googles-forraederi-er-totalt-nu-maa-vi-handle

Resume: Googles forræderi – nu må vi handle

Googles oprindelige vision Google startede med et ædelt formål: at organisere verdens viden og gøre den tilgængelig for alle under mottoet "Don’t be evil". Selskabet kombinerede samfundsgavn med kommerciel succes, og søgemaskinen hjalp brugere med at finde de bedste resultater via algoritmer som PageRank. Medier og vidensproducenter fik samtidig trafik fra brugere, der ville uddybe deres viden – en win-win-situation.

Korsvejen: Fra bibliotekar til internetmonopol I dag har Google forladt sin oprindelige rolle. Med AI-overview præsenteres brugere for AI-genererede sammendrag af andres indhold – uden at lede dem videre til de originale kilder (f.eks. hjemmesider, webbutikker eller medier). Undersøgelser viser, at 0% af brugerne i Googles AI-mode klikker videre til danske mediers hjemmesider.

Google træner desuden sine Gemini-modeller på ophavsbeskyttet materiale og andres indhold, mens alt skal foregå i Googles lukkede økosystem. Brugerne får serviceret fortyndede, fejlbehæftede AI-svar (inkl. hallucinationer), og Google bliver eneste gateway til viden, varer og services – med monopol på sandheden og økonomisk afpresning som følge.

Mediebranchens naivitet og nødvendigheden for handling Mediebranchen har været for passiv og "næret en slange ved sit bryst".

Nu er det tid til at handle:

• Skift søgemaskine: Brug alternativer som Startpage, Qwant, Vivaldi eller DuckDuckGo. Jo flere der bruger dem, desto bedre bliver de.
• Besøg kilderne direkte: Gå direkte til de hjemmesider, medier og butikker, du støtter.
• Undgå Googles monopol: En verden, hvor Google er internettet, gavner udelukkende Google – baseret på enshittification (forringelse af kvalitet for at opnå dominans) og udnyttelse af andres arbejde.

Konklusion: Googles strategi truer åbenhed, konkurrence og kvalitet på nettet. Alternativerne findes – men kræver aktivt valg fra brugere og virksomheder.

Yderligere artikler, der omhandler Googles "enshittification", især i forbindelse med AI Overviews, søgeresultater og platformens generelle forringelse:

Fælles temaer i artiklerne:

AI Overviews reducerer trafik til eksterne hjemmesider og konsoliderer magt i Googles økosystem.

Prioritering af annoncørindhold og egne indtægter frem for brugeroplevelse og kvalitet.

Kritik fra eksperter som Cory Doctorow, der ser Googles udvikling som et klassisk eksempel på "enshittification".

Brugerbacklash mod den forringede søgekvalitet og manglende gennemsigtighed.

The Register: "Google has seriously leaned into AI enshittification lately" Artiklen beskriver, hvordan Google integrerer AI Overviews i søgeresultaterne, hvilket reducerer brugeres mulighed for at klikke videre til originale kilder. AI Overviews præsenterer ofte forsimplede, AI-genererede svar, der erstatter traditionelle søgeresultater og reducerer trafikken til eksterne hjemmesider. Kritikerne ser dette som et klart eksempel på "enshittification", hvor platformen prioriterer egne kommercielle interesser frem for brugeroplevelsen.

FinancialContent: "The AI-Powered Search Enshittification: Google’s Ad Integration Sparks User Backlash and Industry Concerns" Artiklen analyserer, hvordan Googles AI Overviews og AI Mode forværrer "enshittification" ved at prioritere annoncørindhold og egne indtægter frem for brugervenlighed og kvalitet. Kritikerne, heriblandt Cory Doctorow, argumenterer for, at Google bevidst forringer søgekvaliteten for at maksimere indtægter, hvilket underminerer tilliden til platformen og skader det åbne web.

Ars Technica: "As Internet enshittification marches on, here are some of the worst offenders" Artiklen nævner Google som en af de værste syndere i "enshittification"-trenden. AI Overviews bliver kritiseret for at præsentere lange, ofte fejlbehæftede AI-genererede svar, før brugerne overhovedet ser ægte søgeresultater. Dette ses som et udtryk for corporate greed, der forringer brugeroplevelsen og konsoliderer magt i Googles økosystem.

WIRED: "Can AI Avoid the Enshittification Trap?" (Paywalled) Artiklen udforsker, hvordan tech-giganter som Google, Amazon og Facebook bevidst gør deres platforme mindre nyttige for at maksimere profit, når de har opnået markedsdominans. Cory Doctorow argumenterer for, at AI – herunder Googles AI Overviews – risikerer at følge den samme vej, hvor brugerne bliver udsat for mere reklamer og mindre kvalitet, medmindre der sættes ind mod tendensen.

Reddit: Diskussion om Googles AI-integration På Reddit diskuteres det, hvordan Google med AI Overviews og andre initiativer tvinger brugerne til at acceptere en forringet oplevelse, hvor originale kilder og menneskeskabt indhold bliver marginaliseret. Brugerne udtrykker frustration over, at Google prioriterer AI-genereret indhold frem for ægte søgeresultater, hvilket ses som "peak enshittification".

Af Christiane Vejlø (LI)

De mødes i hemmelighed. De diskuterer Tredje Verdenskrig, overvågningsteknologi og, ja, hvordan man bygger en kult. Og så dater de og snakker om deres sexliv.

Det lyder som en en dårlig konspirationsteori. Men det ér faktisk magteliten og techfolkene der mødes for at planlægge fremtiden. Uden du skal vide det. Klubben hedder Dialog. Den har eksisteret siden 2006. Og det er først nu, vi hører om den, fordi en schweizisk hacker fandt en åben mappe på en ellers lukket hjemmeside. Der skulle ikke meget mere end et højreklik til for at komme ind bag kulisserne på en af de mest magtfulde og hidtil ukendte netværksklubber i verden.

Bag projektet sidder Peter Thiel. Investormilliardær, medstifter af PayPal, og hovednavn bag Palantir, det overvågningssoftwareselskab jeg blandt andet skriver om i bogen Pinlige Onkler. Palantir, som i dag leverer teknologi til efterretningstjenester, militær og politistyrker verden over. Palantir, som dansk politi også bruger. Thiel har for længst erklæret, at frihed og demokrati ikke kan eksistere side om side, og agerer derefter. Er du helt tryg ved alt dette?

Du kan læse hele historie og se min video via linket. Og du kan læse mere om magtelitens prioriteringer, Peter Thiels manglende demokratiske fokus og hvad der sker, når de rige har mere adgang til avanceret AI end de fattige -i bogen Pinlige onkler- og andet vi får brug for i en fremtid med AI.

https://elektronista.dk/den-hemmelige-klub-som-planlaegger-fremtiden/

Login på Linkedin for at kommentere

Øvrige links : Wired : Leak Exposes Members of Peter Thiel’s Secretive ‘Dialog’ Society SAN : Peter Thiel’s ‘Dialog’ network was super-secret. A data leak changed that

Det er ikke blot en pædagogisk udfordring, men et tydeligt symptom på en bredere udvikling, hvor unge i stigende grad er blevet dygtige brugere af lukkede platforme, men samtidig har mistet grebet om den grundlæggende forståelse af de værktøjer, de er afhængige af.

Sådan skriver Nicolas Guilbert, Skoleleder på Den dansk-franske Skole i København, som siden 2010 konsekvent har satset på fri software ud fra et ønske om at styrke elevernes digitale myndiggørelse og Guillaume Nadon, Lektor ved Erhvervsakademi København med erfaring inden for digital transformation, it-strategi og uddannelse, i deres debatindlæg på skolemonitor

Derudover skriver de om at øge teknologiforståelsen gennem brug af opensource som de har gjort det på den dansk-franske skole hvor Nicolas er skoleleder

I dag er fri software overalt – på servere, i hardware, smartphones osv. Det er i virkeligheden normen, men uden markedsføringsmillioner till at synliggøre det.

Hvor det at installere Linux for 20 år siden krævede decideret it-ekspertise, er det i dag blevet alment tilgængeligt.

Børnene kan sagtens lære at installere og forstå systemet, installere programmer, fejlsøge og vedligeholde det og endda sætte deres egne servere op.

Det giver reel teknologiforståelse og motiverende succesoplevelser. Og det gør 10+ år gamle computere brugbare igen – bæredygtigt og billigt.

En hel generation af børn og unge er blevet digitalt umyndiggjort – og med den forestående ai-storm er tidspunktet ilde valgt til reelt at være handlingslammede.

I sit opslag om indlæget skriver Nicolas på Linkedin:

Det ligner en perfekt storm: 1. AI er ved fundamentalt at ændre på den måde vi søger information på, tager beslutninger og handler på. 2. adgang til teknologi "weaponizes", navnligt af USA - et alvorligt problem for vores suverænitet. 3. 10 års indsats for at gøre næste generation til "digitale indfødte" vha. iPads har fejlet og har i stedet skabt digitale analfabeter. Mange unge har i dag ingen begreber om filsystemer, software-installation og struktureret digitalt arbejde - kompetencer der for bare 10 år siden var selvfølgelige.

Hvad kunne mon gå galt...

"Fedt skriv" som de har lavet .. bortset fra nogle småting der kan misforståes som f.eks. om vendor: lock-in "Det er per design – enhver techvirksomheds våde drøm." .. en påstand som jeg ikke er helt enig i, og det er De nok heller ikke selv når det sådan står alene.. ?

Derudover er der jo også "kommercielle virksomheder" der IKKE har incitament til at holde deres source lukket, fordi de netop favner open source konceptet. Hvis det var tilfældet ville det jo sætte f.eks. DOSL og linux distroer som Suse og Redhat i bås med "BigTech" , bare fordi der har en kommerciel del.

ok.. ved godt det er lidt flue-k****ri :-D , og grundlæggende er jeg jo 294% enig (min procentregning er ikke så god :-D) i deres grundidé, og det rækker jo i virkeligheden meget længere end bare "Skole", for det er jo nærmest er hele samfundet der er lullet i søvn af bigtech's reklameshow, og bekvemmelighedsprodukter. OG det bliver kun forstærket når det er nemmere at spørge en AI (LLM) end at tænke selv.. "Hele" IT branchen er blevet sneblinde af bigtech, og man får f.eks. ikke en Microsoft certifisering hvis man kan de rigtige (microsoft-)ord (altså man har ladet sig enrette på microsoft kurser etc), og det tror jeg er basis for den blindhed overfor alt andet end "the microsoft way" og bigtech services..

Links Nicolas' opslag på linked in Opslaget på skole monitor

Af Morten Kromann (LI) | Original (LI)

I 20 år sendte politikerne danske soldater i krig i Afghanistan. Nu vil de skrive sig selv ud af historien. Et borgerforslag kan stoppe dem!

Folketinget bestilte selv en uvildig udredning af krigen. Forskerne leverede den. Over 1.000 sider. Færdig i mere end et år. Og så besluttede Folketingets Præsidium, at de politikere, udredningen handler om, selv kan fjerne deres navne. I hemmelighed. Uden at det fremgår hvem.

Udenrigsministeriet har i forvejen godkendt materialet til offentliggørelse – det truer hverken rigets sikkerhed eller forholdet til fremmede magter. Det er ikke staten, der beskyttes. Det er politikerne.

Borgerforslaget tvinger diskussionen om ordningen frem i lyset. Som en afstemning i Folketinget. Forskerne skal kunne citere med navns nævnelse. Uden individuel vetoret. Uden anonymisering. Forslaget ændrer ikke nævnsloven og gælder alene denne ene udredning.

Det er en veteransag. Men det er også en demokratisag – om politisk åbenhed, om ansvar, og om forskeres ret til at skrive frit om de beslutninger, der blev truffet på vores alles vegne.

Til veteraner og pårørende: Det her er jeres historie! Den handler om, hvorfor I – vi – blev sendt afsted, hvem der besluttede det, og om de vil stå ved det. I fortjener svar med navns nævnelse – ikke et anonymiseret dokument, hvor ansvaret er forsvundet ud mellem linjerne.

Til forskere: Fire tidligere udredninger har citeret fra nævnets optegnelser. Den praksis er nu brudt. Hvis det får lov at stå, sætter det præcedens for enhver fremtidig udredning af politiske beslutninger. Det er et angreb på den videnskabelige frihed, der bør bekymre alle, der arbejder med uafhængig forskning.

Til alle, der går op i demokrati: At sende danskere i krig er den mest vidtrækkende beslutning, vores folkevalgte kan træffe. Hvis de ikke vil stå ved den bagefter, har vi et problem, der rækker langt ud over Afghanistan.

I dag er det en krigsudredning. I morgen kan det være en sundhedsreform, en beredskabsbeslutning, en aftale om overvågning. Princippet er det samme: Magten skal kunne ses efter i kortene.

Professorer har kaldt ordningen tæt på grundlovsstridigt. Tidligere udenrigsminister Holger K. Nielsen med 25 år i nævnet bekræfter, at det "løfte om fortrolighed," den hviler på, aldrig har eksisteret.

Fogh, Lykketoft, Pind, Lidegaard, Bramsen, Espersen og Khader har alle sagt ja til at lade sig citere. Søren Gade tier stadig.

Det kræver 50.000 underskrifter. Kun 64 ud af 2.520 borgerforslag har nogensinde nået det. Jeg ved godt, hvad oddsene er.

Danmarks Veteraner (LI) & Veteranstøtten bakker op. Og nu rækker jeg ud til dig!

Skriv under. Det tager to minutter og kræver MitID. Og del dette opslag – for der er langt til 50.000, og den eneste vej derhen er, at I sender det videre til andre, der sender det videre.

(på linkedin) Når du deler, gør det da via "repost" / "videredel" uden at tilføje egen tekst – det når bredere ud. Se hvorfor i kommentarerne. Tak!

https://borgerforslag.dk/se-og-stoet-forslag/?Id=FT-23917

dkpol

AF John Nielsen (LI) Se original her En bank med over 1 mia. euro i aktiver gik konkurs i 2022. Den var solvent og EU-reguleret. Alligevel blev dens IT-infrastruktur tvangslukket. 15 dage efter var den færdig ...

Amsterdam Trade Bank (ATB) havde 23.000 kontohavere, ca. 150 ansatte og kontor på Zuidas i Amsterdam. Reguleret af den hollandske centralbank. Midt i en omstilling til digital SMV-bank.

Microsoft lukkede for bankens mail, SharePoint og cloud-miljø. Amazon varslede at cloud-tjenesterne ville blive afbrudt. En IT-leverandør trak bankens adgang til SEPA-betalingssystemet.

Hverken Microsoft eller Amazon havde noget valg.

Amerikanske sanktioner forpligter amerikanske selskaber til at overholde dem, uanset hvor de opererer. Det er ikke en kritik af Microsoft eller Amazon. Det er en konstatering af, hvordan amerikansk jurisdiktion fungerer.

Den 22. april erklærede retten i Amsterdam banken konkurs. Første gang en hollandsk bank gik konkurs på grund af sanktioner, ikke insolvens.

Og så blev det værre.

Da konkursforvalterne bad Microsoft om adgang til bankens data for at beskytte de 23.000 kontohavere, nægtede Microsoft.

Forvalterne stævnede Microsoft. Microsoft afviste stævningen og nægtede at oplyse hvilken Microsoft-enhed i Holland der var den rette modpart.

En dommer i Amsterdam beordrede Microsoft til at give adgang med dagbøder på 10 millioner euro, op til 100 millioner euro. Retten beskrev Microsoft som et selskab der bevidst forhindrer enhver sanktionsrisiko og udelukkende styres af egne interesser. Microsoft nåede en aftale med forvalterne kort efter.

Baggrunden: ATB's moderselskab var russiske Alfa-Bank. Da USA sanktionerede Alfa-Bank i april 2022, ramte det også ATB. Bankens ejere var sanktioneret af EU, men det var amerikanske sanktioner mod banken selv der fik IT-leverandørerne til at trække stikket. Banken var ikke på EU's sanktionsliste.

Nogen vil sige: det er en speciel situation. Russisk ejerskab. Krig i Ukraine. Det gælder ikke os.

Men mekanismen er den samme, uanset årsagen. ATB havde hollandsk registrering, hollandsk tilsyn og europæiske kunder. Bankens IT lå hos amerikanske leverandører. Da USA besluttede at handle, var hverken hollandsk lov eller hollandske domstole i stand til at forhindre det.

ICC-sagen viste at en enkelt medarbejders konto kan lukkes. ATB-sagen viste at en hel virksomhed kan lukkes. Ikke i morgen. Det er allerede sket.

Tidligere i serien om digital suverænitet:

ICC-sagen: https://lnkd.in/dHK5hTi7

Sovereignty Washing: de tre lag i cloud-suverænitet: https://lnkd.in/eC3Hu8Yy

Microsoft Sovereign Private Cloud: https://lnkd.in/e3e23c9y

AWS European Sovereign Cloud: https://lnkd.in/e-EMcguR

Cloud storage med EU-kontrol: https://lnkd.in/ddKtumS2

Din europæiske udbyders afhængighed af en US tjeneste: https://lnkd.in/eGEeWBsG

Europas ledere går open source: https://lnkd.in/e8GDqcuK

Cybersikkerhed: Et fælles ansvar for samfundet

Cybersikkerhed er en afgørende udfordring for hele samfundet, og truslen mod danske virksomheder – især små og mellemstore – er fortsat høj. Ifølge SMVdanmark tilbyder D-mærket gratis værktøjer, rådgivning og analyser for at styrke virksomheders digitale sikkerhed. Virksomheder kan blandt andet få adgang til gratis sikkerhedsanalyser, webinarer og varslingssystemer, der advarer om digitale trusler. SMVdanmark understreger, at forebyggelse er nøglen, og at D-mærket – en mærkningsordning, der kombinerer it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse – kan hjælpe virksomheder med at opnå et højere sikkerhedsniveau i overensstemmelse med internationale standarder som NIS2

ITWatch rapporterer, at cybersikkerhedsbranchen i Danmark er under hastig udvikling, og at truslerne i 2026 forventes at blive mere målrettede, automatiserede og ødelæggende, blandt andet på grund af brugen af AI. Der er behov for at hæve cybersikkerheden i et helt andet gear for at beskytte samfundet mod trusler fra kriminelle og fremmede magter.

Branchen forventes at fordoble sin størrelse frem mod 2030, hvilket understreger, at cybersikkerhed er en samfundskritisk opgave, der kræver fælles indsats fra virksomheder, myndigheder og borgere

Mange danskere har batterier, dåsemad og FM-radioen klar, men de fleste udsætter at få styr på virksomhedens cyberberedskab. D-mærkets Cyber Survey giver dig hurtigt overblik over, hvor forberedt din virksomhed er på cyberangreb, og hvad I med fordel kan preppe nu. https://www.d-maerket.dk/

Prøv survey HER

D-mærket er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det er din vej til at forsikre forbrugere, kunder og partnere om, at de og deres data er i sikre hænder hos din virksomhed. It-sikkerhed er vigtigere end nogensinde, og D-mærket hjælper din virksomhed med at vise, at I tager ansvar. Her kan du læse om, hvordan D-mærket er med til at øge tillid, mens det skaber værdi for forretning.

Links

https://www.d-maerket.dk/ https://www.d-maerket.dk/bliv-d-maerket/hvad-er-d-maerket https://survey.d-maerket.dk/s/cyber-survey

https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/Sikkerhed/article19333363.ece

https://smvdanmark.dk/seneste-nyt/nyheder/digitalisering/f%C3%A5-gratis-tjek-af-din-virksomheds-cybersikkerhed

Energinet udsætter godkendelsen af store tilslutninger til elnettet med 5–10 år og vender ikke tilbage til den tidligere praksis, når den midlertidige pause (indført 2. marts) ophører 3. juni. Årsagen er, at nye, store projekter kræver udbygning af transmissionsnettet, herunder forbindelser, stationer og anlæg – en proces, der tager år på grund af planlægning, myndighedsbehandling og anlægsarbejde.

Konsekvenser for datacenterindustrien

• Branchen havde planlagt mere end en fordobling af kapaciteten frem mod 2030, men Energinets beslutning sætter en kraftig bremse på disse planer.
• Henrik Hansen, direktør for Datacenterindustrien i Danmark, kalder udmeldingen "bekymrende" og understreger, at der er behov for politisk indgreb og nytænkning.

"Det er ikke nok at tænke i traditionelle baner. Vi er nødt til at gøre noget andet."

Løsningsforslag: Knudepunkter (hubs)

På konferencen Data Centers Denmark for knap en måned siden blev knudepunkter (hubs) fremhævet som en mulig løsning.

Konceptet: Datacentre samles med vindmølleparker, solcelleanlæg, batteriparker og andre virksomheder i lokale netværk (microgrids), der kan:

Balancere elnettet. Udnytte overskudsvarme. Levere fleksibel strøm til/fra elnettet.

Thylander (datacenter-operatør) er klar til at bygge 1 GW i kapacitet, men mangler politisk opbakning og en smidig proces for at realisere knudepunkterne. Udfordring: Selv om kommuner er interesserede, kan politisk modstand (f.eks. negativ omtale af datacentre) bremse udviklingen.

Energinets begrundelse

Den nye model behandler projekter samlet og stiller skærpede krav til modenhed. Energinet arbejder under eksisterende politiske vilkår, som ifølge Henrik Hansen har brug for justering.

Kernepunkt: Energinets beslutning truer datacenterbranchens vækst, men branchen peger på knudepunkter som en løsning – forudsat at politikere handler hurtigt og fjerner barrierer.

Fuld artikel på ITWatch.dk

Om få år kan det være billigere at rense danskernes drikkevand end at beskytte det mod forurening, hævder "professor Anne Kjær Nielsen fra DTU" i Berlingske. Der er bare ét problem: Hun findes ikke

I en artikel I Berlingske citeres eksperter der ikke findes eller har udtalt sig. Information har undersøgt sagen og fundet at de ikke eksisterer eller ikke har udtalt sig til Berlingske. Personen og argumentationen er opfundet af AI og ved en fejl kommet med i artiklen.

Opslag på Linkedin

"Moskvakontoret: Der skal mere krig på skoleskemaet i Rusland"

(16. maj 2026)

Russisk skoleundervisning fokuserer nu på krig og patriotisme Den russiske undervisningsminister, Sergej Kravtsov, meddeler, at russiske skolebørn skal lære mere om Anden Verdenskrig (i Rusland kaldet "Den Store Fædrelandskrig") og den aktuelle krigen i Ukraine (omtalt som "SMO" – Den Særlige Militære Operation). Formålet er at gøre børnene i stand til at genkende "forfalskning af historien" og styrke det fælles russiske samfundssind. Undervisningen omfatter også militærtræning, herunder samling og flyvning af droner, og der afsættes milliarder af rubler til formålet. Budgettet inkluderer blandt andet 16 milliarder rubler (ca. 1,4 mia. DKK) til militærrelaterede aktiviteter for skolebørn. Initiativerne ses som en del af en bredere indsats for at normalisere krig og fremme en hyperpatriotisk holdning blandt befolkningen.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/moskvakontoret-der-skal-mere-krig-paa-skoleskemaet-i-rusland

Dokumentar: Mr. Nobody mod Putin

Dokumentaren giver et sjældent indblik i, hvordan den russiske stat bruger skolesystemet til at formidle sine fortællinger om krigen i Ukraine og patriotisme. Gennem hemmelige optagelser foretaget af skolelærer Pavel Talankin vises det, hvordan politiske budskaber og krigspropaganda integreres i undervisningen. Dokumentaren viser, hvordan både lærere og elever reagerer på statens indflydelse på undervisningen og de unges opdragelse.

https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/dokumentar-mr-nobody-mod-putin

For over 20 years, Linus Torvalds warned developers that Microsoft’s “love for open source” could eventually become a strategy for control. Most people laughed at him.

But from GitHub Copilot and Windows Recall to AI integration, forced cloud dependence, telemetry, and Windows 11 restrictions… many developers are starting to ask the same question:

Was Linus right all along?

In this video, we break down Microsoft’s transformation from the company that called Linux “a cancer” to the corporation now controlling huge parts of the modern developer ecosystem — and why some believe the real endgame was never open source… but ownership of the layer above it.

This is not about hating Microsoft. It’s about understanding how power, platforms, and control really work in the tech industry.

https://www.youtube.com/watch?v=0NGdHSvRH9M

Some people love AI. If you're not one of them (or if you have a favorite AI tool that isn't baked into it), using Windows 11 can feel increasingly hostile. It seems like every part of it now exists to push you into using Copilot—even notepad.exe has a prominent AI button in the user interface at this point.

If you'd like your operating system to go back to being an operating system, check out RemoveWindowsAI. This free script changes various registry keys to disable AI features including Copilot, Recall, and the Copilot integrations in applications including Edge, Paint, and Notepad. Using various workarounds , it then configures Windows Update to not install those updates again (the documentation breaks the process down, if you're interested).

Script : https://github.com/zoicware/RemoveWindowsAI

TL;DR Windows 11 ships with Copilot, Recall, AI in Notepad, AI in Edge, Widgets, and 13+ AI features running by default — all consuming RAM and CPU in the background. You can remove all of them through Settings without PowerShell, and block Windows from reinstalling them after updates.

If you don’t like the basic loading screen of your OS and you want to pimp it up a bit, you might want to check Plymouth and it’s themes.

It supports nice screen for entering your LUKS password - much nicer than the default one.

https://piotrnowicki.com/posts/2024-06-17/plymouth-customize-linux-loading-splashscreen/

Obligatorisk offentliggørelse Ministerierne har pligt til at anvende Høringsportalen til at offentliggøre: Lovforslag, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunkt forslaget sendes i høring. Udkast til bekendtgørelser såfremt de sendes i ekstern høring, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunktet udkastet sendes i høring. Indkomne lovforslags-høringssvar, der oversendes til Folketinget. Forudsat at der er gennemført en høring skal offentliggørelsen ske, tidligst efter høringsfristens udløb, og senest når forslaget oversendes til Folketinget. Modtagne eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser. Offentliggørelsen skal ske, senest når bekendtgørelsen udstedes. Det skal bemærkes, at pligten til at offentliggøre materialet på Høringsportalen kun gælder, hvis eksterne parter høres.

Valgfri offentliggørelse Ministerierne har mulighed for at anvende Høringsportalen til at offentliggøre:

Andet lovforberedende materiale, der sendes i høring, samt evt. høringssvar fra sådanne høringer. Andet lovforberedende materiale, der har sammenhæng med et lovforslag i høring, fx undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler. Høringsnotater til Folketinget. Materiale der skal offentliggøres på Høringsportalen Lovforslag Ministerier skal offentliggøre lovforslag på Høringsportalen på det tidspunkt, hvor lovforslaget sendes i høring.

Sammen med lovforslaget skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Udkast til bekendtgørelser Såfremt ministeriet vælger at sende et udkast til bekendtgørelse i ekstern høring, er ministeriet forpligtet til at offentliggøre udkastet på Høringsportalen. Offentliggørelsen skal ske på det tidspunkt, hvor bekendtgørelsesudkastet sendes i høring.

Sammen med udkastet skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Elektronisk høring Visse ministerier foretager normalt en elektronisk høring, hvor lovforslag, høringsbrev mv. vedhæftes. Ministeriet kan i sådanne tilfælde udsende en e-mail til de høringsberettigede med henvisning til, at de relevante dokumenter findes på Høringsportalen. Eventuelt kan de høringsberettigede adviseres på forhånd om, hvornår dokumenterne vil blive lagt på Høringsportalen.

Eksterne høringssvar til lovforslag Indkomne høringssvar, der oversendes til Folketinget, skal offentliggøres på Høringsportalen. Høringssvar modtaget i papirversion indscannes og offentliggøres.

Offentliggørelse skal tidligst ske, når høringsfristen er udløbet, og senest ved oversendelsen til Folketinget. Det skal bemærkes, at der først er aktindsigt i høringssvarene i henhold til offentlighedsloven fra det tidspunkt, hvor lovforslaget bliver fremsat i Folketinget.

Eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser Såfremt et udkast til bekendtgørelse er sendt i høring og således offentliggjort på Høringsportalen, skal ministeriet tilsvarende offentliggøre eksterne høringssvar. Offentliggørelsen skal ske efter høringsfristens udløb, og senest når bekendtgørelsen bliver udstedt.

Materiale der kan offentliggøres på Høringsportalen Andet lovforberedende materiale Ministerierne har mulighed for at offentliggøre andet lovforberedende materiale på Høringsportalen. Det kan fx være EU-dokumenter, betænkninger, rapporter, undersøgelser eller andet skriftligt materiale om et lovgivningsområde.

Det kan være materiale, der sendes i ekstern høring. Ministerierne bestemmer i så fald selv, hvorvidt de ønsker at offentliggøre indkomne høringssvar. Det kan ligeledes være materiale, der ikke sendes i høring, men som eksempelvis har en sammenhæng med et lovforslag i høring.

Undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler Det gælder fx rapporter fra Erhvervsstyrelsens virksomhedspaneler om administrative konsekvenser af erhvervsrettede lovforslag og forslag til bekendtgørelser. En offentliggørelse på Høringsportalen betyder, at rapporterne kan ses i sammenhæng med lovforslaget eller udkastet til bekendtgørelse.

Høringsnotat til Folketinget Høringsnotatet til Folketinget sammenfatter høringssvarene samt ministeriets vurdering af høringssvarene. Ministeriet kan vælge at offentliggøre høringsnotatet på Høringsportalen.

Funktionalitet på Høringsportalen RSS-feed Det er muligt at tilmelde sig et RSS-feed fra Høringsportalen. For at modtage et RSS-feed kræver det et program eller en browser, som kan læse et RSS-feed.

RSS-feedet kan vælges inden for bestemte myndigheds- og emneområder. Du kan vælge samtlige myndigheder eller enkelte myndigheder og samtlige emner eller enkelte emner.

Med Høringsportalens RSS-feed vil du få opdateringer

når en høring er oprettet når en høringsfrist ændres når høringsfristen udløber Søgefunktion Der er en søgefunktion på Høringsportalen, og det er muligt at søge i såvel fritekst som under bestemte emnekategorier, dokumenttyper mv.

Arkiv I arkivet kan afsluttede høringer genfindes. Arkivet er ordnet efter folketingsår, således at høringen placeres under det folketingsår, i hvilket høringen afsluttes. Folketingsåret er tilnærmelsesvis defineret som fra 1. oktober til 30. september det efterfølgende år.

Ved oprettelsen af en høring kan redaktøren indtaste dels en dato for høringens afslutning, dels en arkivdato. Arkivdatoen angiver, hvornår høringen overflyttes til arkivet ved hjælp af en automatisk funktion. Det er op til myndigheden at vurdere, hvornår høringen ønskes overflyttet til arkiv.

Spørgsmål og svar til Høringsportalen Hvorfor kan jeg ikke se høringssvar til høring xx? Høringssvarene skal ifølge vejledningen offentliggøres efter følgende regler:

Høringssvar til lovforslag skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved lovforslagets fremsættelse. Høringssvar til bekendtgørelser skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Høringssvar til øvrige dokumenter skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved reglens ikrafttræden. Hvis der ikke er høringssvar ved en høring, er det sandsynligvis, fordi den ansvarlige myndighed ikke har lagt høringssvarene ud.

Jeg kan ikke åbne dokumentet Hvis du ikke kan åbne en pdf-fil der er vedhæftet en høring, skyldes det sandsynligvis noget i din egen opsætning. Din firewall kan være en grund.

Hvis du vil se et høringssvar eller lignende, og filen ikke kan åbnes på grund af formatet, skal du henvende dig til den ansvarlige myndighed for høringen, og bede dem ændre formatet til et gængst format.

"Der opstod en fejl ved åbning af dette dokument. Denne fil findes ikke" Hvis du bruger Internet Explorer 8, kan du have problemer med at åbne filer på Høringsportalen. Det skyldes, at der ved installationen af Internet Explorer 8 ødelægges en henvisning til mappen Temporary Internet Files. Det er den mappe, hvor Internet Explorer 8 lagrer sine midlertidige data. Derfor er der i øjeblikket kun to muligheder til at løse problemet:

gem filen på din egen computer og åbn den derfra installere en anden browser Om at linke til Høringsportalen Som udgangspunkt vises alle høringer uanset type, område, myndighed, status eller høringsår.

Du kan linke til fx din egen myndigheds høringer på Høringsportalen. Udfyld de ønskede felter og klik på Søg. Du kan kopiere URLen og bruge den som link.

Organisering og adgang til Høringsportalen Hvert ministerium er ansvarlig for opdatering Hvert ministerium har ansvaret for at lægge og opdatere eget materiale på Høringsportalen. Civilstyrelsen autoriserer de personer i ministerierne, der skal tildeles redigeringsrettigheder på Høringsportalen.

Adgang til Høringsportalen Hvis du ikke har adgang til at lægge høringer på Høringsportalen, skal du anmode om det. Det kan du gøre via fællesbrugerrettighedssystemet (FBRS) i NemLog-in. Se også vejledning

Civilstyrelsen er ansvarlig for teknik og drift Civilstyrelsen har ansvaret for drift og udvikling af Høringsportalen. Kontakt: civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk

Baggrunden for Høringsportalen I pjecen "En mere borgernær offentlig sektor" (2003), kan man læse, at oprettelsen af Høringsportalen var et af de 16 intiativer der blev sat i gang for at skabe en mere åben offentlig sektor.

"Der bliver etableret en høringsportal, hvor lovforslag og udkast til bekendtgørelser offentliggøres, inden de bliver behandlet i Folketinget henholdsvis udstedt. En høringsportal giver interesserede borgere og andre parter én digital indgang til alle lovforslag, når de bliver udsendt til offentlig høring. Borgere, virksomheder eller organisationer, der er interesserede i at følge lovgivningen på bestemte områder, slipper dermed for at holde øje med ministeriernes forskellige hjemmesider."

Finansministeriets pjece En mere borgernær offentlig sektor.

Departementscheferne for Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte i maj 2005 et brev ud om, at det fra den 15. juni 2005 skal være "obligatorisk for samtlige ministerier at offentliggøre lovforslag, udkast til bekendtgørelser der sendes i høring, høringsbrev, liste over høringsparter samt høringssvar".

Chistian M. Andersen har lavet et super skriv, som også er super langt selv i linkedin-sammenhæng. -selv Stepahn Engberg kommer med næsten begejstrede kommentarer og det sætter lidt målet for kvaliteten.

Som ikke-akademiker ville det nok lidt tage pusten fra mig at skulle skrive et resume af artiklen, så jeg bad mistral om hjælp ;-)

Her er et struktureret resume af Christian M. Andersens artikel: (via chat.mistral.ai)

"Teknologiens kejser har ingen klæder – Myten om AI's uundgåelige dominans og revalueringen af den menneskelige kapital" (3. maj 2026).

Kernetese

Artiklen dekonstruerer myten om, at AI uundgåeligt vil erstatte menneskelig arbejdskraft på stor skala. Gennem empirisk forskning (bl.a. fra MIT, Gartner, NVIDIA, Uber) og økonomiske analyser argumenteres der for, at 77% af arbejdsopgaverne fortsat er billigere og mere effektive at udføre med mennesker – og at den aktuelle AI-hype er drevet af teknologisk determinisme, markedsføring og magtkoncentration snarere end økonomisk rationalitet.

Hovedpointer

1. Den økonomiske illusion: AI er ikke altid omkostningseffektiv

MIT-studie (2024–2026): Kun 23% af opgaverne er økonomisk rentable at automatisere med AI (f.eks. computervision). For de resterende 77% er menneskelig arbejdskraft billigere, mere agil og pålidelig.

Årsager:

Tårnhøje driftsomkostninger: Store sprogmodeller (LLM’er) kræver kontinuerlig regnekraft, energi og vedligeholdelse (f.eks. NVIDIAs compute-omkostninger overstiger lønninger). "Jagged intelligence": AI excellerer i smalle domæner, men fejler katastrofalt i tilstødende opgaver → kræver menneskelig overvågning. Aftagende marginalafkast: At forbedre AI fra "god" til "nær-perfekt" kræver eksponentielt mere regnekraft (Acemoglu, 2024: 0,66% stigning i produktivitet over 10 år).

Eksempler:

Uber (2026): AI-budget for Claude (Anthropic) "fordampede" midt på året → virksomheden må ansætte flere ingeniører. Gartner (2026): Kun 28% af AI-projekter leverer forventet ROI; 20% fejler totalt (årsager: manglende kompetencer, dårlig datakvalitet).

2. Afmonteringen af "eksponeringsmyten"

MIT CSAIL (2024–2026): Det er irrelevant, hvad AI kan gøre i laboratorier. Det afgørende er, hvad der er økonomisk rentabelt at automatisere.

Upfront-omkostninger: Skræddersyning, datarensning, træning og vedligeholdelse gør AI dyrere end lønninger for de fleste opgaver. Gradvis udrulning: Selv med 20% årlig prisnedsættelse på AI-systemer, vil det tage årtier, før automatisering bliver bredt rentabel.

Generative AI (LLM’er):

MIT-studie (2026): De bedste modeller (GPT-5, Claude Opus) klarer 50% succesrate for opgaver, der tager mennesker 3–4 timer (2024). I 2025 forventes dette at gælde for ugelange opgaver – men fuld automatisering (80–95% succesrate) først i 2029–2030’erne. "Human-in-the-loop" er nødvendig: AI fejler 5–20% af tiden i kritiske workflows → menneskelig ekspertise skal rette op, hvilket underminerer gevinsten.

3. AI’s produktivitetsparadoks: Mere aktivitet, færre resultater

Gartner (2026):

Traditionel AI (maskinlæring) giver 37% produktivitetsgevinst. Generativ AI (GenAI) giver kun 34% – mindre end forventet. Årsager:

"Job creep": AI sænker tærsklen for at starte opgaver → medarbejdere påtager sig flere opgaver (f.eks. produktchefer skriver kode). Eksperter belastes: Specialister (f.eks. ingeniører) skal rette AI-genereret "vibe coding" (upålidelig kode) → arbejdsbyrde fordobles. Operationel friktion: GenAI skaber kaos i arbejdsgange og mistillid (f.eks. supply chain-studie: 72% implementerede GenAI, men gevinsterne kaskaderede ikke gennem organisationen).

Løsningen (Gartner):

Succesfulde virksomheder investerer 4x mere i datakvalitet, governance og opkvalificering end i AI-software.

4. Den moralske omkostning: Magt, etik og dehumanisering

Hegemoni og magtkoncentration:

NVIDIA, Google, Meta kontrollerer infrastruktur, data og lobbyisme → skaber digital kolonialisme (udnyttelse af billig arbejdskraft i Global Syd til træning af AI). Gramscis kulturelle hegemoni: Narrativet om AI’s "uundgåelighed" er konstrueret af tech-giganter for at sælge hardware og frygt.

Etiske risici:

Overvågning og alienation: Algorithmer bruges til at måle medarbejderes præstation sekund for sekund → faldende moral og produktivitet (UK Parliament, 2026). "Omsorg erstattet med koder": AI reducerer komplekse sociale fænomener (f.eks. kundesager) til datapunkter → tab af empati og nuanceret dømmekraft. Irreversibel implementering: Når AI er dybt integreret, er det umuligt at fjerne bias eller tilføje etik bagefter (Tirana Business University, 2026).

Ledelsens rolle:

Ledere må skifte fra supervisorer til etiske arkitekter, der sikrer transparens, retfærdighed og menneskelig agens. Fare: Hvis AI erstatter menneskelig dømmekraft i kritiske beslutninger (f.eks. lån, kundeservice), eroderer tilliden til virksomheden.

Konklusion: Teknologiens kejser er nøgen

Økonomisk realitet:

77% af opgaverne er for dyre at automatisere med nuværende AI. Menneskelig arbejdskraft er billigere, mere pålidelig og kontekstforstående.

Teknologisk realitet:

AI udvikler sig som "stigende vand" (gradvis) – ikke en styrtbølge (pludselig disruption). Fuld automatisering (80–95% succesrate) først i 2029–2030’erne – og kræver menneskelig supervision.

Ledelsesmæssig realitet:

AI er ikke en tryllestav – 28% succesrate for AI-projekter viser, at kultur og proces er afgørende. Investering i mennesker (opkvalificering, governance) giver højere afkast end investering i sorte bokse.

Moralsk realitet:

AI må forstærke – ikke erstatte – mennesker. Etik og transparens skal indbygges fra dag 1, ellers risikerer virksomheder tab af tillid og legitimitet.

Opgør med myterne

• "AI tager alle jobs": Falsk. Kun 23% af opgaverne er rentable at automatisere.
• "AI er billigere end mennesker": Falsk. Driftsomkostninger (compute, energi, vedligehold) overstiger lønninger.
• "AI løser alle problemer": Falsk. 38% af projekterne fejler pga. manglende kompetencer og dårlig data.
• "AI er uundgåeligt": Falsk. Det er et konstrueret narrativ drevet af tech-giganters magt.

Fremtidens vindere

De organisationer, der lykkes, er dem, der:

✅ Fokuserer på menneskelig kapital (opkvalificering, trivsel).

✅ Investerer i datakvalitet og governance (4x mere end i AI-software).

✅ Anvender AI til at forstærke – ikke erstatte – mennesker.

✅ Prioriterer etik og transparens fra start.

Afsluttende observation

"Teknologiens kejser har ingen klæder. Frelsen findes ikke i koden alene – den findes i det menneske, kejseren febrilsk forsøgte at fyre."

ungoogled-chromium

https://ungoogled-software.github.io/about/

En kort oversigt

ungoogled-chromium er Google Chromium, men uden afhængighed af Googles webtjenester. Den indeholder desuden nogle justeringer for at forbedre privatliv, kontrol og gennemsigtighed (hvor de fleste skal aktiveres manuelt). ungoogled-chromium bevarer den standard Chromium-oplevelse så tæt som muligt. I modsætning til andre Chromium-forks, der har deres egne visioner for en webbrowser, er ungoogled-chromium i bund og grund en direkte erstatning for Chromium. Hjælp er altid velkommen! Se dokumentet docs/contributing.md for mere information.

Motivation og filosofi

Uden at logge ind på en Google-konto klarer Chromium sig ret godt, når det kommer til sikkerhed og privatliv. Dog har Chromium stadig en vis afhængighed af Googles webtjenester og binærfiler. Derudover har Google designet Chromium til at være nemt og intuitivt for brugerne, hvilket betyder, at de går på kompromis med gennemsigtighed og kontrol over interne operationer. ungoogled-chromium løser disse udfordringer på følgende måder:

• Fjerner alle resterende baggrundsanmodninger til webtjenester under bygning og kørsel af browseren
• Fjerner al kode, der er specifik for Googles webtjenester
• Fjerner al brug af forudlavede binærfiler fra kildekoden og erstatter dem med brugerdefinerede alternativer, hvor det er muligt
• Deaktiverer funktioner, der hæmmer kontrol og gennemsigtighed, og tilføjer eller modificerer funktioner, der fremmer dem (disse ændringer kræver næsten altid manuel aktivering)

Disse funktioner implementeres som konfigurationsflag, patches og brugerdefinerede scripts.

Links:

https://github.com/ungoogled-software

https://ungoogled-software.github.io/about/

https://en.wikipedia.org/wiki/Ungoogled_Chromium