Video by Alex Antic:

https://www.facebook.com/reel/1059873890017722

In our once free country, you used to own the things you paid for and didn’t live your life on subscription. The digital prison is closing in. Not just in Australia but globally. Once it’s complete, your freedom will rely on your compliance to big government and big tech who will control the off switch to your participation in society. To hear more from me and stay up to date, signup to my email newsletter here: http://alexantic.com.au/join

Audio transcription

Transcription: Digital Feudalism

(Teksten er bevaret ordret og ikke oversat.)

There's a quiet revolution that's transforming free citizens into something far less free. We're being controlled and we're being turned into vassals, not by armies or kings in the old sense, but by a modern form of digital feudalism that strips ordinary Australians of ownership and makes them permanent renters in their own lives.

It's happening in every aspect of our lives and it even now extends to the physical ownership of shattles.

Consider what's happening, what's already happened in a single generation. Let's take music for example. Compact discs and DVDs sat on our shelves available whenever we chose, but they're being replaced by streaming services that can remove content, raise prices and lock us out at will. Software we once bought and owned forever has now turned into a perpetual subscription. Memory cards and hard drives once owned forever are now being replaced by cloud storage that we must rent every month.

It's not progress, it's the systematic transfer of ownership from the individual to distant corporations and increasingly to an administrative state that partners with them.

In the feudal system, vassals didn't own the land, it was held at the pleasure of the Lord subject to conditions, fees and the constant risk of forfeiture. Today the digital Lord collects the rent in monthly installments and retains the power to revoke access with a single keystroke and that pattern is spreading. Motor vehicles now are increasingly software locked, platforms that property we don't truly control. Works, tools and even data of our own lives has been converted into services that we never actually finally progress.

Now we're told it's modern and efficient, but in truth it's a profound shift in the relationship between individuals and the things that sustain independent life.

Ownership has always been central to a free society and the man who owns his tools, his home and the products of his labour answers first to himself and to his family. The man who merely rents them answers to the landlord. The landlord is a handful of global tech companies, often working hand in glove with governments keen on digital identity systems and programmable money.

The risk is no longer theoretical, it's structural. Australians have already seen the early stages of this control architecture, the push for digital ID, expansion of surveillance powers, the quiet preparation for programmable central bank digital currencies and if you pair those tools with a population that no longer owns its own goods, you have created the perfect condition for modern surfdom. Compliance becomes the price of continued access, descent can be met with deplatforming account suspension or the simple withdrawal with a digital key.

And not that long ago property rights and the dignity of ownership weren't just optional extras, they were the foundation of personal independence and national sovereignty. We're now being invited to trade that inheritance for the temporary convenience of never having to manage our own affairs.

Well I reject that bargain and Australians should be able to buy things once and own them. They should be able to store them on their own data without paying rent to a foreign server farm. They should be able to drive a car without seeking permission from a software update and they should be able to participate in the digital world without surrendering the fundamental right to own rather than to merely access.

We are sleepwalking into a society of permanent renters dependent on the good will of corporate and bureaucratic overlords. And I know which side I'm on. The question is whether this parliament and this government has the will to protect us from it.

WPD.app: Det ægte Privacy Dashboard til Windows – og hvordan det skiller sig ud fra Microsofts

Søger du efter "WPD" eller "Windows Privacy Dashboard", rammer du to helt forskellige ting: det lille, uafhængige værktøj WPD fra wpd.app – og Microsofts egen webbaserede Privacy Dashboard på account.microsoft.com. De deler navn, men de gør fundamentalt forskellige ting for din privatlivsbeskyttelse. I dette opslag kigger vi på forskellen, fremhæver styrkerne ved WPD.app – og ser nærmere på, hvor Microsofts tilgang i værste fald lugter af privacy-washing.

Hvad er WPD.app?

WPD – i daglig tale "Windows Privacy Dashboard" – er en lille, men kraftfuld portabel privatlivsværktøj til Windows, udviklet uafhængigt af Microsoft. Det fylder kun omkring 335 KB i zip-format og kræver ingen installation: du pakker det ud og kører det (wpd.app).

Programmet arbejder direkte gennem Windows' egne API'er – Group Policy, Services og Task Scheduler – og er bygget omkring tre moduler (Neowin):

• Privacy: central oversigt over de gruppepolitikker, tjenester og planlagte opgaver, der styrer dataindsamling og -transmission – telemetri, Advertising ID, Customer Experience Improvement Program, Cortana, input-personalisering m.m.
• Blocker: firewall-regler, der blokerer Microsofts telemetri-IP-adresser (baseret på det velkendte @crazy-max-regelsæt) – og eventuelt også opkald fra Skype, OneDrive, Bing og Office samt Windows Update.
• Apps: en Appx-afinstallerer, der fjerner forudinstallerede Store-apps i én håndbevægelse – Feedback Hub, Get Office, Xbox osv.

Hvert enkelt indstilling har en lille forklaring ved markøren, så man ved, hvad man ændrer, før man ændrer det. Det hele kan rulles tilbage, og WPD opretter gerne et systemgendannelspunkt, inden der rodes med indstillingerne (Hacking Articles). Værktøjet er gratis, men bemærk: det er ikke open source (Awesome Privacy).

Udviklerne er usædvanligt ærlige om begrænsningerne: "Der findes intet værktøj, der kan slå datalæk i Windows 10 helt fra – WPD deaktiverer kun de vigtigste ting, men ødelægger ikke systemet" (CNET Download). Den slags ydmyghed finder man ikke i marketingmaterialet hos dem, der byggede systemet.

Hvad er Microsofts "Privacy Dashboard"?

Microsofts modstykke er en webbaseret dashboard, du når via din Microsoft-konto. Her kan du se, slette og administrere de data, Microsoft har samlet om dig, mens du var logget ind: Bing-søgninger, Microsoft Copilot, Edge-browsing, lokationshistorik, aktivitetshistorik og annonceindstillinger på tværs af Windows, Xbox, Microsoft 365 og Copilot (Microsoft Privacy Report).

Det er et pænt og funktionelt overblik – men læg mærke til, hvad det reelt set er: et vindue ind til data, der allerede er blevet samlet og sendt hjem. Ændringer går kun én vej; man kan slette data, men ikke forhindre selve indsamlingen dérfra (TheWindowsClub).

Sammenligning: WPD.app vs. Microsofts Privacy Dashboard

Styrkerne ved WPD.app

1. Forebyggelse frem for skaderens. WPD stopper datastrømmen ved kilden: tjenester, planlagte opgaver og firewall-regler. Microsofts dashboard lader dig derimod rydde op efter, at dataene er rejst.
2. Ét sted, ét overblik. Windows' privatlivsindstillinger er berømt spredt over dialogbokse, registernøgler og phone-home-tjenester; WPD samler det hele i ét vindue (MSPowerUser).
3. Ingen konto, ingen sky. Værktøjet kører lokalt og kræver ikke, at du skaffer dig en Microsoft-konto – i sig selv en privatlivsforbedring.
4. Transparent og reversibel. Forklaringer ved hver indstilling, gendannelspunkter og mulighed for at genaktivere alt. WPD er designet til ikke at ødelægge systemet (Neowin).
5. Netværksblokering. Firewall-modulet rammer telemetri, hvor den reelt sker: netværkstrafikken – også til Microsofts tredjeparts-apps som Skype og OneDrive (gHacks).
6. Debloating som bonus. Fjernelsen af forudinstallerede apps gør Windows både renere og mere privat – og sparer ressourcer.
7. Ærlig kommunikation. Udviklerne lover ikke "total privacy" – de siger, hvad værktøjet kan, og hvad det ikke kan (CNET Download). Det er mere, end Windows' egen privatlivskommunikation kan sige.

Hvor Microsofts WPD kan lugte af privacy-washing

"Privatliv er vigtigt for os – vi værner om og forsvarer dit privatliv." Sådan lyder tonen i Microsofts Privacy Report (Microsoft Privacy Report). Men dashboardets design rejser nogle fair spørgsmål:

• Transparens i stedet for privatliv. Dashboardet viser dig hvor meget der er samlet – men gør intet for at reducere selve indsamlingen. At vise data for en "betroet part" er ikke det samme som at lade være med at samle dem. Det er selve definitionen på privacy-washing: at kommunikere om privatliv i stedet for at levere det.
• Retrospektiv kontrol. Du kan slette din Edge-historik, dine Bing-søgninger og din lokationshistorik – men kun én ad gangen eller alt på én gang, og du lærer ikke noget om, hvorfor det blev samlet, mens du ikke havde slået det fra (TheWindowsClub).
• Kontoen er en betingelse. Dashboardet gælder kun for data bundet til din Microsoft-konto. Kører du med en lokal konto, eller slettes data på tværs af enheder, er der meget, dashboardet ikke viser (Microsoft Support).
• Indsamlingen vokser. Mens dashboardet signalerer omsorg, tilføjer Microsoft løbende nye dataindsamlende funktioner til Windows – senest AI-funktionerne Recall og Click to Do, som nu er dokumenteret i privatlivserklæringen (Microsoft Privacy Statement – ændringshistorik). Dashboardet følger trop med nye datakilder som Copilot – transparensen vokser altså i takt med selve overvågningen.
• Indstillinger, der bliver ved med at vende tilbage. Erfaringer viser, at funktionsopdateringer og gruppepolitikker kan genaktivere indstillinger, brugeren eksplicit har slået fra (Position Is Everything). Et dashboard, der reelt respekterede dine valg, ville låse dem fast – ikke overskrive dem ved næste opdatering.
• De lokale indstillinger er bevidst spredt. Selve Windows' privatlivsindstillinger ligger stadig spredt over utallige menuer og skærme (Rick's Daily Tips) – hvilket er den direkte grund til, at WPD overhovedet eksisterer. Microsoft centraliserer visningen af data (i skyen), men ikke kontrolen over indsamlingen (på din PC). Det er et bevidst valg.

Anbefalinger

De to værktøjer udelukker ikke hinanden – de løser hver sin opgave:

1. Brug WPD.app til at forebygge: slå telemetri fra, bloker telemetri-IP'er, fjern bloatware – og opret et gendannelspunkt først.
2. Brug Microsofts dashboard til at rydde op: log ind, gennemgå aktivitetshistorik, lokationshistorik, annonceindstillinger og slet, hvad du ikke vil have liggende i skyen.
3. Vær realistisk: intet værktøj lukker samtlige datalækager i Windows (CNET Download), og efter store funktionsopdateringer bør du tjekke, om dine indstillinger har overlevet (Position Is Everything).

Konklusionen er enkel: Microsofts Privacy Dashboard giver dig et indblik i dit dataaftryk – WPD.app giver dig et værktøj til at begrænse det. Én af dem er et spejl, du kan se din datastrøm i; den anden er en hane, du kan skrue for. Gæt, hvilken der faktisk er et dashboard for privatliv.

Kilder

• WPD – officiel hjemmeside
• WPD-funktioner gennemgået – Neowin
• WPD-anmeldelse med Blocker-modulet – gHacks
• WPD som "det rigtige privacy dashboard" – GIGAZINE
• WPD er gratis, men ikke open source – Awesome Privacy
• Udviklernes egne ord om begrænsninger – CNET Download
• Microsoft Privacy Report
• Microsofts privatlivserklæring – ændringshistorik (Recall/Click to Do)
• Microsofts dashboard kræver konto-login – Rick's Daily Tips
• Dashboardet er "envejs" – TheWindowsClub
• Windows' spredte privatlivsindstillinger – Rick's Daily Tips

Skrevet af af Morten Larsen på Linkedin (-profil) Independent IT specialist - non-commercial personal research

🇩🇰 Fra privacy by design som løfte til privacy by design som lovkrav.

Jeg har samlet AltID forløbet fra den første høring den 9. maj 2025, over lanceringen i juni 2026, til situationen i dag, den 12. august 2026.

Artiklen handler blandt andet om unlinkability, dataflowet fra Datafordeleren, de to NemLog-in-udbud, den manglende offentlige DPIA og spørgsmålet!.

"Hvem kan kontrollere, at lovens krav om privacy by design faktisk virker i teknikken?"

Digitaliseringsstyrelsen har et professionelt kommunikationsapparat og en helt anden adgang til pressen, end jeg har. Når myndighedens fortælling viderebringes uden de kritiske tekniske spørgsmål, bliver offentligheden kun præsenteret for en del af historien.

Derfor håber jeg, at du vil læse artiklen, og dele den, hvis du mener, at flere bør kende både det dokumenterede, de kritiske spørgsmål og det, vi stadig ikke kan kontrollere udefra.

Artikel på Mortens Protondrive : AltID fra privacy_by_design som loefte til lovkrav, samt øvrige dokumenter.

Mortens opslag på Linkedin

Peters Prepping By peter_ringholm

🔐 Tag kontrollen tilbage – dit privatliv, dine data, dit valg I denne video sætter jeg fokus på, hvor afhængige vi er blevet af cloud-baserede løsninger – og hvad det egentlig betyder for vores privatliv. Når alt ligger i skyen, ligger det også i hænderne på andre.

Men det behøver ikke være sådan. Jeg viser dig, hvordan du kan tage ejerskabet tilbage: 📁 Dine familiebilleder 🎵 Din musik 🎬 Dine videoer 🔒 Og ikke mindst – dit privatliv

Det handler ikke om at frygte teknologien, men om at forstå konsekvenserne og tage ansvar – ét skridt ad gangen. Jeg deler konkrete løsninger og alternativer, så du kan opbygge et mere selvstændigt digitalt setup, hvor du bestemmer, hvem der har adgang til dine data.

💬 Har du allerede taget skridt mod digital selvforsyning? Del dine erfaringer i kommentarfeltet – lad os inspirere hinanden.

📌 Husk at abonnere, like og dele hvis du vil støtte kanalen og få flere videoer om digitalt ejerskab, prepping og praktisk selvstændighed.

PEERTUBE.dk https://peertube.dk/w/57c04976-da77-4072-8da8-3d3886a6ad62

Airbus flytter sine mest kritiske og følsomme systemer, herunder ERP, produktion, CRM og produktlivscyklus-software, væk fra Amazons AWS til den franske cloud-udbyder Scaleway.

Formålet er at beskytte data mod den amerikanske CLOUD Act, der giver amerikanske myndigheder adgang til data, selvom det opbevares på servere uden for USA. Flytningen omfatter indledningsvis 70 af Airbuss mest vitale applikationer, med planer om at udvide til 900 applikationer for at sikre "digital suverænitet" og holde data under europæisk kontrol.

Beslutningen understreger Europas voksende ønske om at reducere afhængigheden af amerikansk teknologi, især i lyset af skærpede spændinger mellem USA og Europa under Trump-administrationen. Airbus fastholder dog, at de ikke fuldstændig forlader amerikanske løsninger, men balancerer valgene ud fra datakritikalitet. Aftalen med Scaleway, der løber over op til 10 år og er værd over 50 millioner euro, markerer en vigtig milepæl for Europas ambitioner om suveræn cloud-infrastruktur.

https://thenextweb.com/news/airbus-scaleway-aws-sovereign-cloud

Det er ikke blot en pædagogisk udfordring, men et tydeligt symptom på en bredere udvikling, hvor unge i stigende grad er blevet dygtige brugere af lukkede platforme, men samtidig har mistet grebet om den grundlæggende forståelse af de værktøjer, de er afhængige af.

Sådan skriver Nicolas Guilbert, Skoleleder på Den dansk-franske Skole i København, som siden 2010 konsekvent har satset på fri software ud fra et ønske om at styrke elevernes digitale myndiggørelse og Guillaume Nadon, Lektor ved Erhvervsakademi København med erfaring inden for digital transformation, it-strategi og uddannelse, i deres debatindlæg på skolemonitor

Derudover skriver de om at øge teknologiforståelsen gennem brug af opensource som de har gjort det på den dansk-franske skole hvor Nicolas er skoleleder

I dag er fri software overalt – på servere, i hardware, smartphones osv. Det er i virkeligheden normen, men uden markedsføringsmillioner till at synliggøre det.

Hvor det at installere Linux for 20 år siden krævede decideret it-ekspertise, er det i dag blevet alment tilgængeligt.

Børnene kan sagtens lære at installere og forstå systemet, installere programmer, fejlsøge og vedligeholde det og endda sætte deres egne servere op.

Det giver reel teknologiforståelse og motiverende succesoplevelser. Og det gør 10+ år gamle computere brugbare igen – bæredygtigt og billigt.

En hel generation af børn og unge er blevet digitalt umyndiggjort – og med den forestående ai-storm er tidspunktet ilde valgt til reelt at være handlingslammede.

I sit opslag om indlæget skriver Nicolas på Linkedin:

Det ligner en perfekt storm: 1. AI er ved fundamentalt at ændre på den måde vi søger information på, tager beslutninger og handler på. 2. adgang til teknologi "weaponizes", navnligt af USA - et alvorligt problem for vores suverænitet. 3. 10 års indsats for at gøre næste generation til "digitale indfødte" vha. iPads har fejlet og har i stedet skabt digitale analfabeter. Mange unge har i dag ingen begreber om filsystemer, software-installation og struktureret digitalt arbejde - kompetencer der for bare 10 år siden var selvfølgelige.

Hvad kunne mon gå galt...

"Fedt skriv" som de har lavet .. bortset fra nogle småting der kan misforståes som f.eks. om vendor: lock-in "Det er per design – enhver techvirksomheds våde drøm." .. en påstand som jeg ikke er helt enig i, og det er De nok heller ikke selv når det sådan står alene.. ?

Derudover er der jo også "kommercielle virksomheder" der IKKE har incitament til at holde deres source lukket, fordi de netop favner open source konceptet. Hvis det var tilfældet ville det jo sætte f.eks. DOSL og linux distroer som Suse og Redhat i bås med "BigTech" , bare fordi der har en kommerciel del.

ok.. ved godt det er lidt flue-k****ri :-D , og grundlæggende er jeg jo 294% enig (min procentregning er ikke så god :-D) i deres grundidé, og det rækker jo i virkeligheden meget længere end bare "Skole", for det er jo nærmest er hele samfundet der er lullet i søvn af bigtech's reklameshow, og bekvemmelighedsprodukter. OG det bliver kun forstærket når det er nemmere at spørge en AI (LLM) end at tænke selv.. "Hele" IT branchen er blevet sneblinde af bigtech, og man får f.eks. ikke en Microsoft certifisering hvis man kan de rigtige (microsoft-)ord (altså man har ladet sig enrette på microsoft kurser etc), og det tror jeg er basis for den blindhed overfor alt andet end "the microsoft way" og bigtech services..

Links Nicolas' opslag på linked in Opslaget på skole monitor

AF John Nielsen (LI) Se original her En bank med over 1 mia. euro i aktiver gik konkurs i 2022. Den var solvent og EU-reguleret. Alligevel blev dens IT-infrastruktur tvangslukket. 15 dage efter var den færdig ...

Amsterdam Trade Bank (ATB) havde 23.000 kontohavere, ca. 150 ansatte og kontor på Zuidas i Amsterdam. Reguleret af den hollandske centralbank. Midt i en omstilling til digital SMV-bank.

Microsoft lukkede for bankens mail, SharePoint og cloud-miljø. Amazon varslede at cloud-tjenesterne ville blive afbrudt. En IT-leverandør trak bankens adgang til SEPA-betalingssystemet.

Hverken Microsoft eller Amazon havde noget valg.

Amerikanske sanktioner forpligter amerikanske selskaber til at overholde dem, uanset hvor de opererer. Det er ikke en kritik af Microsoft eller Amazon. Det er en konstatering af, hvordan amerikansk jurisdiktion fungerer.

Den 22. april erklærede retten i Amsterdam banken konkurs. Første gang en hollandsk bank gik konkurs på grund af sanktioner, ikke insolvens.

Og så blev det værre.

Da konkursforvalterne bad Microsoft om adgang til bankens data for at beskytte de 23.000 kontohavere, nægtede Microsoft.

Forvalterne stævnede Microsoft. Microsoft afviste stævningen og nægtede at oplyse hvilken Microsoft-enhed i Holland der var den rette modpart.

En dommer i Amsterdam beordrede Microsoft til at give adgang med dagbøder på 10 millioner euro, op til 100 millioner euro. Retten beskrev Microsoft som et selskab der bevidst forhindrer enhver sanktionsrisiko og udelukkende styres af egne interesser. Microsoft nåede en aftale med forvalterne kort efter.

Baggrunden: ATB's moderselskab var russiske Alfa-Bank. Da USA sanktionerede Alfa-Bank i april 2022, ramte det også ATB. Bankens ejere var sanktioneret af EU, men det var amerikanske sanktioner mod banken selv der fik IT-leverandørerne til at trække stikket. Banken var ikke på EU's sanktionsliste.

Nogen vil sige: det er en speciel situation. Russisk ejerskab. Krig i Ukraine. Det gælder ikke os.

Men mekanismen er den samme, uanset årsagen. ATB havde hollandsk registrering, hollandsk tilsyn og europæiske kunder. Bankens IT lå hos amerikanske leverandører. Da USA besluttede at handle, var hverken hollandsk lov eller hollandske domstole i stand til at forhindre det.

ICC-sagen viste at en enkelt medarbejders konto kan lukkes. ATB-sagen viste at en hel virksomhed kan lukkes. Ikke i morgen. Det er allerede sket.

Tidligere i serien om digital suverænitet:

ICC-sagen: https://lnkd.in/dHK5hTi7

Sovereignty Washing: de tre lag i cloud-suverænitet: https://lnkd.in/eC3Hu8Yy

Microsoft Sovereign Private Cloud: https://lnkd.in/e3e23c9y

AWS European Sovereign Cloud: https://lnkd.in/e-EMcguR

Cloud storage med EU-kontrol: https://lnkd.in/ddKtumS2

Din europæiske udbyders afhængighed af en US tjeneste: https://lnkd.in/eGEeWBsG

Europas ledere går open source: https://lnkd.in/e8GDqcuK

Original her

Skoleleder Jonas Fisker slår i et debatindlæg i Skolemonitor på tromme for, at »ai kan løfte undervisningen til et nyt niveau«. Jonas Fisker vil uden tvivl skolens bedste, men indlægget bygger på nogle forkerte præmisser.

Undervisningens formål er, at eleverne, i samspil med deres generelle dannelse, lærer et udvalg af fagenes viden. Spørgsmålet er, om ai kan bidrage til dette.

Teoretisk set kan man godt forestille sig, at ai i særlige tilfælde vil kunne bruges til at støtte nogle elevers læring af noget bestemt – men vi har intet empirisk belæg for det.

Og det er ret beset uansvarligt at gøre alle elever (og lærere) til forsøgskaniner for utallige mislykkede forsøg, der måske nok er ’spændende’, men som kun måske på et tidspunkt kan føre til en læringsmæssigt frugtbar anvendelse for ai.

Hvis vi gerne vil afsøge mulighederne for, at ai kan bidrage positivt til elevernes læring, må vi forlange, at professionen gennem systematisk udviklingsarbejde finder ud af, hvordan dette kan foregå.

Først da giver det mening for alvor at udbrede ai i undervisningen.

Idéen om, at ai kan »løfte undervisningen« generelt, har lige så meget gang på jord som idéen om, at ipads, elektroniske tavler, computere og fagportaler kan. Eller kunne. Eller rettere ikke kunne.

Matematik som eksempel Danmark er det land i verden, hvor eleverne (og lærerne) bruger it mest.

Med matematik som eksempel dækker dette både over generelle værktøjer som elektroniske tavler, computere og fagportaler og specifik software som regneark, geometriprogrammer og Computer Algebra Systems (CAS) mm.

Også til afgangsprøverne er anvendelsen af it taget til.

Samtidig med en konstant stigende brug af flere og flere former for it i undervisningen, steg andelen af elever, der anvendte it til at løse opgaver til afgangsprøven i matematik i årene fra 2011-2018 fra 2 procent til 95 procent. I samme periode ’steg’ gennemsnitskarakteren fra 6,6 til 6,9. I 2025 var den igen 6,6.

Heller ikke inden for konkrete emner, har it løftet undervisningen. For eksempel har matematikundervisningen længe været begunstiget med GeoGebra, der er et fantastisk (gratis og open source) geometriprogram med indbygget CAS.

Der findes utallige kurser, materialer og videoer om, hvordan GeoGebra kan bruges i undervisningen af geometri, ligninger og funktioner mm. Alligevel har vi ikke set det mindste ’løft’ af elevernes kundskaber inden for de emner.

Hverken digitale tavler, ipads, computere, kontorpakker eller fagspecifikt software har øget elevernes udbytte af undervisningen. Hvorfor skulle det blive anderledes med ai?

Men der er andre – og måske værre – problemer.

Lyngby-Taarbæk Kommune som eksempel Som henholdsvis nuværende forælder og tidligere faglig konsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune har vi en særlig og kærlig interesse i dens skolevæsen.

Det er samtidig der, Jonas Fisker er skoleleder, så vi vil bruge et par eksempler derfra til at belyse problematikken.

Ved inspektion af en af de computere, elever får udleveret i Lyngby-Taarbæk, har it-sikkerhedsspecialist Pia Tesdorf vist, at der reelt ikke er nogen sikkerhed.

Det betyder blandt andet, at børn i 10-11-årsalderen frit kan tilgå bandt andet shopping, spil og beskedtjenester men også selvskadevideoer, online gambling og hardcore porno

Det betyder samtidig, at elevernes brug af skolecomputere er direkte associeret med dataanalytisk profilering af vores børn. Dette bruges på baggrund af økonomiske interesser til at påvirke vores børns tænkning og adfærd.

Når Jonas Fisker mener, at vi ikke skal værne børnene mod dén teknologiske udvikling, må det være udtryk for en tanketorsk.

Det har store omkostninger Ved siden af disse negative effekter står fraværet af positive udbytter i skærende kontrast til omkostningerne. Både i form af kroner og ører og i form af opportunity costs, det vil sige de alternativer, vi ikke kunne bruge de samme penge og den samme tid på.

Vi har som stat, kommuner og skoler betalt med uanede mængder penge og – går det efterhånden op for os – data, der bruges til profitskabende profilering og påvirkning af vores egne børn af kød og blod.

En aktindsigt viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune årligt bruger over 10 millioner kroner på undervisningsrelateret hardware og software.

I kommunen arbejder 34,5 medarbejdere med it inden for grundskolen. Hvor stor en del af disses arbejde, der er direkte relateret til it-brug i undervisningen, er ligeså uklart som, hvor mange timer it-vejledere og lærere på de enkelte skoler bruger på det.

Ligesom landets øvrige kommuner bruger Lyngby-Taarbæk rigtig mange penge på at drive og udvikle it, der kan forbindes med nul positiv effekt på elevernes læring og en negativ effekt på elevernes trivsel.

Empirisk set har vi ingen grund til at tro, at ai eller anden it kan levere noget afgørende positivt til elevernes læring og trivsel i undervisningen.

Teoretisk set kan det måske lade sig gøre, men indtil vi har fundet et forsvarligt svar på hvordan, er vores og vores børns ressourcer brugt bedre analogt.

Windows 11's nyeste "features" som deres gaming AI, og helt generelt resource stealer bloatware er åbenbart ved at pisse gamere af. Efter hvad jeg har kunnet læse andre steder også så kan Gaming AI ikke slåes helt fra endsige afinstalleres/fjernes. OG DÈT pisser gamere af, -når de ikke kan optimere deres windows til peak performance.. Mit eget steam bibliotek har en del titler som kun har "windows-icon" når man ser dem i steam store .. meen de kører alligevel fint med steams proton m.m. understøttelse på min openSUSE Linux. Gaming (i visse meget få specielle windows baserede programmer, samt microsoft religionens inflydelse ) har i årevis været den største årsag til ikke at flytte fra windows til Linux. I følge nedestående link har den gaming specialiserede Linux Distro "Bazzite" opnået et langt højere momentum de seneste måneder fordi gamere ikke vil skifte til windows 11, og windows 10 er end-of-life mht support og patches (længere tid kan dog tilkøbes fra micro$oft). Derudover er der så også Steams egen "steam machine" som skulle lande på markedet en gang til foråret, som vil kunne køre SteamOS eller andet linuxbaseret OS.. Når Gamerne indser at de kan game uden windows, så sker der et skred.. så mangler bare de langsomme erhvervsfolk og private.. :-P

https://www.xda-developers.com/windows-fatigue-pushes-thousands-of-gamers-to-switch-to-bazzite/