Original her
Skoleleder Jonas Fisker slår i et debatindlæg i Skolemonitor på tromme for, at »ai kan løfte undervisningen til et nyt niveau«. Jonas Fisker vil uden tvivl skolens bedste, men indlægget bygger på nogle forkerte præmisser.
Undervisningens formål er, at eleverne, i samspil med deres generelle dannelse, lærer et udvalg af fagenes viden. Spørgsmålet er, om ai kan bidrage til dette.
Teoretisk set kan man godt forestille sig, at ai i særlige tilfælde
vil kunne bruges til at støtte nogle elevers læring af noget bestemt –
men vi har intet empirisk belæg for det.
Og det er ret beset uansvarligt at gøre alle elever (og lærere) til forsøgskaniner for utallige mislykkede forsøg, der måske nok er ’spændende’, men som kun måske på et tidspunkt kan føre til en læringsmæssigt frugtbar anvendelse for ai.
Hvis vi gerne vil afsøge mulighederne for, at ai kan bidrage positivt til elevernes læring, må vi forlange, at professionen gennem systematisk udviklingsarbejde finder ud af, hvordan dette kan foregå.
Først da giver det mening for alvor at udbrede ai i undervisningen.
Idéen om, at ai kan »løfte undervisningen« generelt, har lige så meget
gang på jord som idéen om, at ipads, elektroniske tavler, computere og
fagportaler kan. Eller kunne. Eller rettere ikke kunne.
Matematik som eksempel
Danmark er det land i verden, hvor eleverne (og lærerne) bruger it mest.
Med matematik som eksempel dækker dette både over generelle værktøjer som elektroniske tavler, computere og fagportaler og specifik software som regneark, geometriprogrammer og Computer Algebra Systems (CAS) mm.
Også til afgangsprøverne er anvendelsen af it taget til.
Samtidig med en konstant stigende brug af flere og flere former for it i undervisningen, steg andelen af elever, der anvendte it til at løse opgaver til afgangsprøven i matematik i årene fra 2011-2018 fra 2 procent til 95 procent. I samme periode ’steg’ gennemsnitskarakteren fra 6,6 til 6,9. I 2025 var den igen 6,6.
Heller ikke inden for konkrete emner, har it løftet undervisningen. For eksempel har matematikundervisningen længe været begunstiget med GeoGebra, der er et fantastisk (gratis og open source) geometriprogram med indbygget CAS.
Der findes utallige kurser, materialer og videoer om, hvordan GeoGebra kan bruges i undervisningen af geometri, ligninger og funktioner mm. Alligevel har vi ikke set det mindste ’løft’ af elevernes kundskaber inden for de emner.
Hverken digitale tavler, ipads, computere, kontorpakker eller fagspecifikt software har øget elevernes udbytte af undervisningen. Hvorfor skulle det blive anderledes med ai?
Men der er andre – og måske værre – problemer.
Lyngby-Taarbæk Kommune som eksempel
Som henholdsvis nuværende forælder og tidligere faglig konsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune har vi en særlig og kærlig interesse i dens skolevæsen.
Det er samtidig der, Jonas Fisker er skoleleder, så vi vil bruge et par eksempler derfra til at belyse problematikken.
Ved inspektion af en af de computere, elever får udleveret i Lyngby-Taarbæk, har it-sikkerhedsspecialist Pia Tesdorf vist, at der reelt ikke er nogen sikkerhed.
Det betyder blandt andet, at børn i 10-11-årsalderen frit kan tilgå
bandt andet shopping, spil og beskedtjenester men også
selvskadevideoer, online gambling og hardcore porno
Det betyder samtidig, at elevernes brug af skolecomputere er direkte associeret med dataanalytisk profilering af vores børn. Dette bruges på baggrund af økonomiske interesser til at påvirke vores børns tænkning og adfærd.
Når Jonas Fisker mener, at vi ikke skal værne børnene mod dén teknologiske udvikling, må det være udtryk for en tanketorsk.
Det har store omkostninger
Ved siden af disse negative effekter står fraværet af positive udbytter i skærende kontrast til omkostningerne. Både i form af kroner og ører og i form af opportunity costs, det vil sige de alternativer, vi ikke kunne bruge de samme penge og den samme tid på.
Vi har som stat, kommuner og skoler betalt med uanede mængder penge og – går det efterhånden op for os – data, der bruges til profitskabende profilering og påvirkning af vores egne børn af kød og blod.
En aktindsigt viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune årligt bruger over 10 millioner kroner på undervisningsrelateret hardware og software.
I kommunen arbejder 34,5 medarbejdere med it inden for grundskolen. Hvor stor en del af disses arbejde, der er direkte relateret til it-brug i undervisningen, er ligeså uklart som, hvor mange timer it-vejledere og lærere på de enkelte skoler bruger på det.
Ligesom landets øvrige kommuner bruger Lyngby-Taarbæk rigtig mange penge på at drive og udvikle it, der kan forbindes med nul positiv effekt på elevernes læring og en negativ effekt på elevernes trivsel.
Empirisk set har vi ingen grund til at tro, at ai eller anden it kan
levere noget afgørende positivt til elevernes læring og trivsel i
undervisningen.
Teoretisk set kan det måske lade sig gøre, men indtil vi har fundet et forsvarligt svar på hvordan, er vores og vores børns ressourcer brugt bedre analogt.
