Ny forskning fra Corporate Europe Observatory (CEO) og LobbyControl viser, at intensiv lobbyisme fra Big Tech presser EU i retning af en omfattende afregulering af databeskyttelsesreglerne.

Rapporten "The Big Tech campaign to kill data protection in Europe" dokumenterer omfattende kontakter mellem Big Tech-virksomheder og europæiske beslutningstagere om Kommissionens foreslåede Digital Omnibus – blandt andet møder mellem MEP'er og Big Tech-lobbyister under påskøtet af at fremme AI-innovation. Tyskland og Irland hjælper ifølge rapporten med at udhule grundlæggende europæiske databeskyttelsesgarantier.

Digital Omnibus blev præsenteret af Kommissionen i november som led i en bredere dagsorden for at forenkle regulering og styrke europæisk konkurrenceevne. Kommissionsformand Ursula von der Leyen har beskrevet forslaget som en måde at gøre Europa "enklere og hurtigere" og skabe et "innovationvenligt miljø" for europæisk AI-økosystem.

Men ifølge CEO skaber de foreslåede ændringer vidtrækkende undtagelser fra eksisterende databeskyttelsesregler for AI-virksomheder. "Hvad vi ser, er skabelsen af en enorm bagdør, som i mange tilfælde vil gøre GDPR meningsløs," siger forskeren Bram Vraken fra CEO. Bliver ændringerne vedtaget, vil virksomheder kunne indsamle persondata til træning og drift af AI-systemer uden samtykke.

Siden november 2025 har CEO og LobbyControl identificeret 655 møde med lobbyister i Parlamentet ..på et tidspunkt, hvor Big Tech lobbybudgetter er på rekordniveau.

Resume af https://euobserver.com/245206/revealed-new-data-shows-big-tech-lobbying-pushing-eu-towards-sweeping-data-protection-rollback/

Anne-Marie Hall, Founder of Amazing Hall, ..skriver : (på LI)

Jeg tager intet af det her alvorligt mere, der kommer fra EU og skal ikke have en app, der skal træne AI med min data.

Det er en ommer.

https://euobserver.com/245206/revealed-new-data-shows-big-tech-lobbying-pushing-eu-towards-sweeping-data-protection-rollback/

Derudover afventer jeg en forklaring til alle os, der har arbejdet for at dokumentere GDPR, var i orden indenfor persondatasikkerhed samt indenfor sundhedsområdet alle dem, der har arbejdet med compliance; MDR, IVDR, NIS2 & EHDS samt kæmpe dokumentationsarbejde for at sikre persondatasikkerhed, patientdatasikkerhed og etisk dataindsamling i udbudsmateriale.

Alle regler, alle guidelines, hældt ud med badevandet.

Som respons til Morten Larsens indlæg:

Alan Mayo rejser nogle spørgsmål om EUs kommende digitale identitetstegnebog, især forskellen mellem at kontrollere et digitalt bevis og at sikre, hvem der faktisk anvender det.

https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:activity:7522482972659240960/ Alan Mayo's artikel på Linkedin

Det er en diskussion, vi også burde tage langt mere alvorligt Danmark, hvor AltID allerede er lanceret som første fase af den danske EUDI Wallet.

Den 11. september 2026 bekræftede Digitaliseringsstyrelsen skriftligt over for mig, at AltID ikke understøtter nærhedskontrol, og at appen som udgangspunkt ikke kan forhindre, at en alderskontrol, der starter på en enhed, videresendes og godkendes på en anden persons telefon et helt andet sted. Styrelsen henviser til, at det er hjemmesiderne og de øvrige modtagere, der selv må vurdere risikoen og gennemføre yderligere sikkerhedsforanstaltninger, som betyder at en hjemmeside kan modtage et fuldstændig gyldigt aldersbevis, uden at det nødvendigvis er den voksne, som godkendte kontrollen, der sidder foran skærmen.

Det er ikke det eneste, der mangler afklaring omkring AltID. I Digitaliseringsstyrelsens egne talepunkter fra september, som jeg fik udleveret den 21. oktober, beskrives det danske modtagerpartregister som en light version med centrale mangler i forhold til eIDAS2-kravene, samtidig med at AltID fremhæves som første fase af Danmarks europæiske identitetstegnebog.

Jeg har tidligere forelagt Folketingets Erhvervs og Digitaliseringsudvalg problemstillingen med videresendt alderskontrol, og når man nu vil bygge videre på AltID og anvende digitale beviser i stadig flere sammenhænge, synes jeg, det er på tide, at vi får en ordentlig offentlig redegørelse for, hvad løsningen faktisk kan kontrollere, hvilke begrænsninger den har, og hvor ansvaret ligger når et gyldigt digitalt bevis ikke nødvendigvis siger noget om den person, der får adgang.

Min tidligere orientering til Folketinget, ERU alm. del, bilag 71 https://www.ft.dk/samling/20252/almdel/ERU/bilag/71/index.htm

Resume af Alan Mayo's "The EUDIW hoists the red flag" (på LI) : EUDIW lovede digital identitet. En pung fuld af digitalt signerede dokumenter lever i sig selv ikke det løfte. Den afgørende test er, om en tjeneste pålideligt kan fastslå, at den person, der præsenterer et legitimationsbevis, også er det menneske, det beskriver. At kontrollere dokumentets signatur eller låse en pung op beviser i sig selv ikke det forhold. SCARLET blotlægger et betydeligt uafsluttet arbejde med at gøre pung-godkendelse brugbar på tværs af betalingsbranchen. Det rejser et spørgsmål, som EU ikke kan begrave under endnu et bjerg af specifikationer: hvor er den komplette, interoperable identitetstjeneste? Hvis programmet blot leverer opbevaring og fremvisning af legitimationsbeviser, mens pålidelig identifikation og godkendelse skal sammensættes separat af hver sektor, er ambitionen skrumpet. EUDIW har leveret "DW'en" – den digitale pung. Den har endnu ikke kunnet understrege "DI'en" – den digitale identitet. Resultatet er EUDW: en europæisk digital pung ("European Digital Wallet"). En tilbagetrækning fra at levere digital identitet til blot at bære digitale dokumenter med sig.

Links:

https://euobserver.com/245206/revealed-new-data-shows-big-tech-lobbying-pushing-eu-towards-sweeping-data-protection-rollback/ https://corporateeurope.org/en https://www.lobbycontrol.de/about-us/ ML, bilag 71 https://www.ft.dk/samling/20252/almdel/ERU/bilag/71/index.htm

LI: Morten Larsen om AltID og alderskontrol https://www.linkedin.com/posts/morten-larsen-80542b335_altid-eudiwallet-eidas2-ugcPost-7522636187803693057-wxhB/

AMH's kommentar : (på LI)

Alan Mayo The EUDIW hoists the red flag https://www.linkedin.com/pulse/29-eudiw-hoists-red-flag-dr-alan-mayo-jo6te/

EU's regler for open source i offentlige indkøb - og kravene ved udskiftning af legacy-systemer

Hvor omfattende er reglerne?

EU's indsats blev markant skærpet den 3. juni 2026, hvor Kommissionen præsenterede Tech Sovereignty-pakken med en ny EU Open Source Strategy (COM(2026) 503) og et forslag til Cloud and AI Development Act (CADA). Baggrunden er, at EU bruger anslået €264 mia. årligt på IT... overvejende hos ikke-europæiske leverandører (Bird & Bird, AFP).

De vigtigste elementer:

1. "Open source first" som princip... men blødgjort - Open Source-strategiens mål 3 gør open source til en forankret del af offentlig forvaltning: indkøbsvejledning, åbne standarder, fair vurdering af open source-bud og "sovereignty-by-design" i digitale investeringsbeslutninger (EU Digital Strategy, Europa-Kommissionen). - CADAs artikel 41 indfører en "open source first"-pligt for offentlige myndigheder ved indkøb af cloud- og AI-software... første gang princippet står i den operative tekst i en EU-forordning (Knowledge Centre Data & Society, SUSE). - Vigtigt forbehold: I den endelige tekst blev forpligtelsen blødgjort fra et krav til, at medlemsstaterne skal "encourage" open source, og "public money, public code" (artikel 42) blev gjort betinget... så det er reelt et stærkt opfordringsprincip, ikke et absolut krav (Yeandel-analyse). Bemyndigede myndigheder skal altså begrunde, hvorfor de ikke vælger open source, når et velegnet alternativ findes (Qsentinel).

2. Støttende instrumenter - €2 mia. over syv år, Open Source Maintenance Instrument, Open Internet Stack, Digital Commons EDIC og et EU Open Source Solutions Catalogue (artikel 43 i CADA) med genbrugspligt for offentligt udviklet software (Knowledge Centre Data & Society, Interoperable Europe).

3. Fremtidig udbudsreform - Kommissionen har desuden foreslået en generel reform af udbudsreglerne (fra 900 til 200 siders regler), hvor myndigheder kan vægte leveringssikkerhed, bæredygtighed og "europeisk præference" frem for kun pris (AFP).

Krav ved udskiftning af gamle systemer

Når legacy-systemer skal udskiftes, sættes der disse suverænitetskrav:

• Suverænitetsniveauer for cloud/AI: CADA definerer fire assurance-niveauer, som offentlige myndigheder skal anvende ud fra en risikovurdering... fra data behandlet i EU, over uafhængighed af tredjelande og gennemsigtig softwareforsyningskæde, til fuldt EU-ejet og -kontrolleret (EU Digital Strategy). Baggrunden er bl.a. den amerikanske CLOUD Act, der giver USA adgang til data hos amerikanske leverandører uanset opbevaringssted (AFP).
• Fælles indkøbsramme: CADA etablerer en fælles EU-indkøbsramme, så offentlige myndigheder kan trække på samlet købekraft og træffe informerede beslutninger (Europa-Parlamentet OEIL, EU Digital Strategy).
• Open standards og genbrug frem for lock-in: Strategien fremmer åbne standarder og genbrug af software udviklet eller indkøbt af offentlige myndigheder... så man undgår vendor lock-in (Europa-Kommissionen, Interoperable Europe).
• Funktionelle kravspecifikationer: Under udbudsdirektivet 2014/24/EU skal krav defineres funktionelt... ikke med reference til specifikke proprietære produkter... hvilket historisk har disadvantaget open source-bud (Qsentinel). Kommissionen går selv foran med sit Sovereign Cloud-udbud, hvor suverænitet var hovedkriteriet (Europa-Kommissionen).
• Sikkerhed og forsyningskæde: NIS2 artikel 21 og Cyber Resilience Acts SBOM-krav (komponentlister, sårbarhedshåndtering, licensoverholdelse) gøres til evalueringkriterier i udbud (Qsentinel).

Kort sagt: Open source er ikke et absolut lovkrav endnu... CADA er fortsat et kommissorforslag, og "open source first" blev blødgjort i den endelige tekst... men retningen er tydelig: offentlige myndigheder, herunder danske statslige organisationer, skal fremadrettet kunne begrunde valg af proprietære løsninger og risikovurdere suverænitetsniveau ved udskiftning af ældre systemer.

Supplerende primærkilder: - Kommissionens meddelelse: EUR-Lex COM(2026) 503 - CADA-forslaget: EUR-Lex COM(2026) 502 - JRC-rapport om digital suverænitet i offentlige forvaltninger: publications.jrc.ec.europa.eu

Bemærk: De to AFP-citater er nyhedsartikler uden almindelig web-URL så der henvises til Kommissionens pressemeddelelse, som dækker samme indhold.

Danske kommuners brug af amerikanske cloudtjenester er i dag lovlig, men det juridiske grundlag er skrøbeligt – og problemet forsvinder ikke (nødvendivis) blot ved at skifte til en europæisk udbyder. Det er hovedkonklusionen fra Henrik Udsen, professor på Center for informations- og innovationsret ved Københavns Universitet.

Det skrøbelige juridiske grundlag

• EU-US Data Privacy Framework gør det i dag lovligt at overføre personoplysninger til USA, og EU-Retten har foreløbig støttet ordningen i Latombe-dommen (T-553/23, 3. september 2025). Men Latombe har anket, og Udsen forventer, at EU-Domstolen igen kommer til at forholde sig til spørgsmålet.
• Aftalen hviler på et præsidentdekret (Executive Order 14086) – ikke på lovgivning vedtaget af Kongressen – og kan potentielt trækkes tilbage af en kommende præsident.
• Ordningen forudsætter et uafhængigt amerikansk tilsyn, men det er reelt ikke uafhængigt, når præsidenten kan udskifte dets medlemmer.

CLOUD Act rækker ind i Europa

Den amerikanske CLOUD Act fra 2018 er kernen i problemet: Amerikanske myndigheder kan kræve oplysninger udleveret fra cloududbydere under amerikansk jurisdiktion – også når oplysningerne ligger på servere uden for USA. Et amerikansk moderselskab kan pålægges at udlevere de data, dets europæiske datterselskab opbevarer i Europa.

Udsen beskriver leverandørens dilemma sådan: »De får at vide af europæerne, at det er ulovligt at udlevere dem. Og de får at vide af amerikanerne, at det er ulovligt ikke at udlevere dem.«

Privacywashing: Geografi er en falsk tryghed

Det at fokusere på, hvor data fysisk befinder sig, skaber en skinsikkerhed. Amerikanske udbydere kan sagtens bygge europæiske datacentre og holde dataene inden for Europa – men det ændrer intet ved, at amerikanske myndigheder kan stå i USA og kræve udlevering via moderselskabet. Dataenes geografiske placering er irrelevant, når udbyderen er under amerikansk jurisdiktion.

Europæiske løsninger er ikke automatisk sikre

Et skifte til europæiske udbydere løser ikke automatisk problemet. Hvis den europæiske leverandør benytter Microsoft, Google eller Amazon som underleverandør, opstår det samme problem: Data kan potentielt ligge hos den amerikanske virksomhed og være omfattet af CLOUD Act.

Kryptering kan muligvis hjælpe – men kun hvis kommunen eller den europæiske leverandør alene kontrollerer krypteringsnøglerne. Ofte har udbyberen brug for adgang til data i klartekst, for eksempel til vedligeholdelse.

Anbefalinger til kommunerne

• Kortlæg alle cloudløsninger og underleverandørkæder.
• Undersøg, hvem der faktisk har adgang til data, og om data behandles i klartekst.
• Afklar, hvem der kontrollerer krypteringsnøglerne.
• Udarbejd en realistisk plan B – og vær forberedt på, at Datatilsynet ikke venter lige så længe som efter Schrems II-dommen i 2020.
• Behandl risikoen som en ledelsesbeslutning, ikke kun et juridisk spørgsmål.

Udsen beskriver kommunernes situation som »hoppen på stedet«: De er juridisk ansvarlige og må tage risikoen alvorligt, men kan ikke selv løse det grundlæggende problem, medmindre de helt dropper amerikanske tjenester. Derfor efterlyser han fælles løsninger.

Kilde: itchefer.dk

Video by Alex Antic:

https://www.facebook.com/reel/1059873890017722

In our once free country, you used to own the things you paid for and didn’t live your life on subscription. The digital prison is closing in. Not just in Australia but globally. Once it’s complete, your freedom will rely on your compliance to big government and big tech who will control the off switch to your participation in society. To hear more from me and stay up to date, signup to my email newsletter here: http://alexantic.com.au/join

Audio transcription

Transcription: Digital Feudalism

(Teksten er bevaret ordret og ikke oversat.)

There's a quiet revolution that's transforming free citizens into something far less free. We're being controlled and we're being turned into vassals, not by armies or kings in the old sense, but by a modern form of digital feudalism that strips ordinary Australians of ownership and makes them permanent renters in their own lives.

It's happening in every aspect of our lives and it even now extends to the physical ownership of shattles.

Consider what's happening, what's already happened in a single generation. Let's take music for example. Compact discs and DVDs sat on our shelves available whenever we chose, but they're being replaced by streaming services that can remove content, raise prices and lock us out at will. Software we once bought and owned forever has now turned into a perpetual subscription. Memory cards and hard drives once owned forever are now being replaced by cloud storage that we must rent every month.

It's not progress, it's the systematic transfer of ownership from the individual to distant corporations and increasingly to an administrative state that partners with them.

In the feudal system, vassals didn't own the land, it was held at the pleasure of the Lord subject to conditions, fees and the constant risk of forfeiture. Today the digital Lord collects the rent in monthly installments and retains the power to revoke access with a single keystroke and that pattern is spreading. Motor vehicles now are increasingly software locked, platforms that property we don't truly control. Works, tools and even data of our own lives has been converted into services that we never actually finally progress.

Now we're told it's modern and efficient, but in truth it's a profound shift in the relationship between individuals and the things that sustain independent life.

Ownership has always been central to a free society and the man who owns his tools, his home and the products of his labour answers first to himself and to his family. The man who merely rents them answers to the landlord. The landlord is a handful of global tech companies, often working hand in glove with governments keen on digital identity systems and programmable money.

The risk is no longer theoretical, it's structural. Australians have already seen the early stages of this control architecture, the push for digital ID, expansion of surveillance powers, the quiet preparation for programmable central bank digital currencies and if you pair those tools with a population that no longer owns its own goods, you have created the perfect condition for modern surfdom. Compliance becomes the price of continued access, descent can be met with deplatforming account suspension or the simple withdrawal with a digital key.

And not that long ago property rights and the dignity of ownership weren't just optional extras, they were the foundation of personal independence and national sovereignty. We're now being invited to trade that inheritance for the temporary convenience of never having to manage our own affairs.

Well I reject that bargain and Australians should be able to buy things once and own them. They should be able to store them on their own data without paying rent to a foreign server farm. They should be able to drive a car without seeking permission from a software update and they should be able to participate in the digital world without surrendering the fundamental right to own rather than to merely access.

We are sleepwalking into a society of permanent renters dependent on the good will of corporate and bureaucratic overlords. And I know which side I'm on. The question is whether this parliament and this government has the will to protect us from it.

Hvad hvis fjernarbejde kunne være lige så sikkert som med bigtech – uden at betale bigtech?

Mens andre virksomheder låser sig fast i dyre, lukkede platforme (Entra, Zscaler, Cisco, Citrix …), findes der en anden vej: en komplet, gennemtestet arkitektur bygget på 100 % open source – med SUSE Linux som fundament og moderne zero trust-principper som sikkerhedsmotor.

I denne referencearkitektur viser jeg, hvordan I kan:

• 🔐 Erstatte VPN-boksen med WireGuard-mesh – kryptering og portscans simpelthen afvist
• 🪪 Fjerne phishing-truslen med FIDO2-nøgler, TOTP og Keycloak-SSO
• 💻 Få Styr på hver eneste bærbar automatisk med Salt og Uyuni – ingen patch, ingen adgang
• 🇪🇺 Opnå digital suverænitet – kontrol over al trafik og ingen trafik, data eller logs i udenlandske skyer

Alt sammen med kode, I selv kan læse, ændre og eje. Ingen vendor lock-in. Ingen per-seat-regninger. Ingen lukkede døre.

👉 Læs hele arkitekturen, diagrammet og implementeringsplanen: *Sikker fjernadgang med åben kildekode – en SUSE-baseret referencearkitektur *

Sikkerhed handler ikke om, hvem der har bygget låsen, men om hvem der har nøglen. Den skal være din !

Kinas regulering af dataindsamling i mobile apps

Opsummering af Vibeke S.' artikel på Linkedin

Prædefinerede datakrav: Kina fastsætter præcist, hvilke data apps måkræve fra brugere, opdelt i 39 kategorier (f.eks. navigation, madlevering). Hvis en kategori er tom (f.eks. nyhedsapps), må appen slet ikke kræve personlige data for at fungere.

Prædefinerede datakrav: Kina fastsætter præcist, hvilke data apps må kræve fra brugere, opdelt i 39 kategorier (f.eks. navigation, madlevering). Hvis en kategori er tom (f.eks. nyhedsapps), må appen slet ikke kræve personlige data for at fungere.

Betinget vs. frivilligt samtykke:

Apps må kræve data fra listen (f.eks. adresse for madlevering).

Apps må spørge om andre data, men kun med frivilligt samtykke. Hvis brugeren siger nej til data uden for listen, skal appen stadig fungere fuldt ud.

Principper: Bygger på dataminimering og formålsbegrænsning – ligesom GDPR – men fortolkes centralt af myndighederne (ingen individuel vurdering som i EU).

Lovgrundlag

Listen stammer ikke fra Kinas "GDPR" (Personal Information Protection Law, PIPL, 2021), men fra Necessary Personal Information Provisions (2021), udstedt af fire myndigheder (CAC, MIIT, etc.).

Baseret på Cybersikkerhedsloven (2017).

Paradoks: Privatliv i en overvågningsstat

Reglerne beskytter borgere mod private virksomheder (f.eks. apps), men ikke mod staten.

National sikkerhed og offentlige myndigheder følger andre regler uden uafhængig kontrol.

Håndhævelse: Hurtig og effektiv

Proces:

Myndigheder tester apps.

Ikke-overholdende apps navngives offentligt med frist (ofte 15 dage).

Ved manglende overholdelse: Fjernelse fra app-butikker (f.eks. Didi i 2021, 200 apps i 2024, 46 apps/SDK’er i juni 2026).

SDK’er reguleres også: Hvis en SDK fjernes, rammes alle apps, der bruger den.

Typiske overtrædelser (juni 2026):

Manglende offentliggørelse af dataindsamlingsregler (7 apps).

Ufuldstændig oplysning om SDK’ers dataindsamling (5 apps).

Ingen fungerende konto-sletningsfunktion (14 apps).

Markedsadgang

Apple’s App Store: Kina har sin Store. For at være tilgængelig for kinesiske brugere kræves en lokal MIIT-registrering (ofte via en kinesisk enhed/udgiver).

Fjernelse: Myndighederne beordrer Apple at fjerne apps fra den kinesiske butik – appen forbliver tilgængelig andre steder.

Sammenligning: Kina vs. EU

Nøgleforskelle

Kina: "Her er listen – følg den, eller bliv blokeret."

EU: "Retfærdiggør dine handlinger – vi bødler dig senere, hvis vi uenige."

Yderligere emner:

PIPL har ingen "berettiget interesse"-undtagelse (modsat GDPR).

Grænseoverskridende dataoverførsler reguleres strengt (emne for separat diskussion).

Den røde tråd er et paradoks fordi Regeringen kritiserer techgiganterne for at kortlægge mennesker, samtidig med at staten selv opbygger en stadig større evne til at registrere, sammenstille og analysere autoritative oplysninger om borgernes liv.

Artiklen undersøger blandt andet MitID, STAR, Skat, Motorregisteret, SAPA, Ét Kontaktpunkt og AltID. Den handler om, hvilke oplysninger staten kan behandle, om børn og følsomme oplysninger indgår, hvor længe data kan gemmes, hvordan AI og profilering kan bruges, og om kontrollen følger med udviklingen.

Det er ikke en påstand om, at staten og TikTok er det samme, da Staten har andre formål og pligter. Men vi kan vælge en platform fra men det kan vi ikke på samme måde med statens kernesystemer. Derfor bør kravet til dokumentation, åbenhed og kontrol være endnu højere.

Artiklen bygger på myndighedernes egne dokumenter, afgørelser, konsekvensanalyser og gældende regler. De aktindsigtssager, der stadig verserer, er angivet med deres aktuelle status.

AltID afslutter artiklen som den afgørende prøve pga her har staten skrevet et stærkt privatlivskrav direkte ind i loven. Spørgsmålet er så om offentligheden også kan følge hele beviskæden fra lov og design til risikovurdering, test og den løsning, der faktisk kører.

Jeg vil oprigtigt anbefale, at man læser hele artiklen fordi emnet fortjener mere end en kort konklusion.

Skrevet af af Morten Larsen på Linkedin (-profil) Independent IT specialist - non-commercial personal research

🇩🇰 Fra privacy by design som løfte til privacy by design som lovkrav.

Jeg har samlet AltID forløbet fra den første høring den 9. maj 2025, over lanceringen i juni 2026, til situationen i dag, den 12. august 2026.

Artiklen handler blandt andet om unlinkability, dataflowet fra Datafordeleren, de to NemLog-in-udbud, den manglende offentlige DPIA og spørgsmålet!.

"Hvem kan kontrollere, at lovens krav om privacy by design faktisk virker i teknikken?"

Digitaliseringsstyrelsen har et professionelt kommunikationsapparat og en helt anden adgang til pressen, end jeg har. Når myndighedens fortælling viderebringes uden de kritiske tekniske spørgsmål, bliver offentligheden kun præsenteret for en del af historien.

Derfor håber jeg, at du vil læse artiklen, og dele den, hvis du mener, at flere bør kende både det dokumenterede, de kritiske spørgsmål og det, vi stadig ikke kan kontrollere udefra.

Artikel på Mortens Protondrive : AltID fra privacy_by_design som loefte til lovkrav, samt øvrige dokumenter.

Mortens opslag på Linkedin

Peters Prepping By peter_ringholm

🔐 Tag kontrollen tilbage – dit privatliv, dine data, dit valg I denne video sætter jeg fokus på, hvor afhængige vi er blevet af cloud-baserede løsninger – og hvad det egentlig betyder for vores privatliv. Når alt ligger i skyen, ligger det også i hænderne på andre.

Men det behøver ikke være sådan. Jeg viser dig, hvordan du kan tage ejerskabet tilbage: 📁 Dine familiebilleder 🎵 Din musik 🎬 Dine videoer 🔒 Og ikke mindst – dit privatliv

Det handler ikke om at frygte teknologien, men om at forstå konsekvenserne og tage ansvar – ét skridt ad gangen. Jeg deler konkrete løsninger og alternativer, så du kan opbygge et mere selvstændigt digitalt setup, hvor du bestemmer, hvem der har adgang til dine data.

💬 Har du allerede taget skridt mod digital selvforsyning? Del dine erfaringer i kommentarfeltet – lad os inspirere hinanden.

📌 Husk at abonnere, like og dele hvis du vil støtte kanalen og få flere videoer om digitalt ejerskab, prepping og praktisk selvstændighed.

PEERTUBE.dk https://peertube.dk/w/57c04976-da77-4072-8da8-3d3886a6ad62

Microsofts Azure-kunder får adgang til at udvikle software ved hjælp af Mistral AI’s datacentre i Frankrig

Partnerskab: Microsoft investerer milliarder i Mistrals europæiske infrastruktur og udvider adgangen til Mistrals AI-modeller (Medium 3.5, OCR 4) via Azure, herunder muligheden for at køre modellerne i Mistrals franske datacentre.

Suverænitet: Aftalen giver europæiske kunder – især regulerede industrier – et alternativ til amerikansk-kontrolleret infrastruktur, hvilket understøtter stræben efter digital suverænitet.

Teknologisk uafhængighed: Aftalen kommer på et tidspunkt, hvor Europa søger at reducere afhængigheden af amerikansk teknologi, bl.a. på grund af restriktioner som den nylige pause på adgang til avancerede AI-modeller fra Anthropic.

Åbne modeller: Kunder med egne datacentre kan via Azure Local bruge Mistrals "åbne" modeller, hvilket giver dem licens til at udvikle AI som deres egen.

Infrastruktur: Mistral sigter mod 1 GW beregningskapacitet i 2030, og aftalen med Microsoft validerer deres strategi.

Økonomi: Ingen ny finansiel investering fra Microsoft i Mistral, men Mistral er ifølge rygter i gang med at rejse 3 mia. euro til en værdiansættelse på 20 mia. euro.

Kilde : https://www.reuters.com/business/microsoft-fund-mistrals-european-ai-expansion-multibillion-dollar-deal-2026-07-21/

Vurdering fra et digitalt suverænitetsperspektiv

Fordele for Microsofts kunder, der ønsker at bruge Mistral AI

Reduceret afhængighed af amerikansk infrastruktur:

Kunder i regulerede industrier (f.eks. forsvar, sundhedsvæsen, offentlig forvaltning) kan nu benytte Mistrals franske datacentre, hvilket giver dem større kontrol over data og overholdelse af lokale lovgivninger (f.eks. GDPR). Muligheden for at køre Mistrals "åbne" modeller via Azure Local betyder, at kunderne kan udvikle AI-løsninger, som de selv ejer og kontrollerer, uden at data forlader deres egne datacentre.

Adgang til avancerede modeller:

Integration af Medium 3.5 og OCR 4 i Microsofts værktøjer som Foundry og Copilot Studio giver kunderne adgang til state-of-the-art AI-teknologi, mens de opretholder suverænitet over deres data.

Fleksibilitet og compliance:

For europæiske virksomheder, der skal overholde strenge databeskyttelsesregler, tilbyder aftalen en vej til at bruge AI uden at kompromittere suverænitet eller compliance.

Styrket konkurrenceevne:

Ved at kombinere amerikansk software (Microsoft) med europæisk infrastruktur (Mistral) kan kunderne drage fordel af det bedste fra begge verdener: skala, sikkerhed og innovation fra Microsoft, og lokal kontrol og suverænitet fra Mistral.

Potentielle udfordringer og risici

Afhængighed af amerikansk hardware:

Selvom data kan lagres i europæiske datacentre, er den underliggende hardware (f.eks. Nvidias GPU’er) stadig amerikansk-designet. Dette betyder, at der fortsat er en vis afhængighed af amerikansk teknologi, hvilket kan undergrave det fulde suverænitetspotentiale.

Licens- og ejerskabsforhold:

Selvom Mistrals modeller er "åbne", skal kunderne stadig forholde sig til Microsofts licensbetingelser for at bruge dem via Azure. Dette kan begrænse den fulde frihed til at modificere og distribuere modellerne frit.

Kompleksitet i implementeringen:

At integrere Mistrals modeller i eksisterende Microsoft-miljøer kan være teknisk komplekst, især for virksomheder, der ikke allerede har erfaring med multi-cloud-løsninger.

Økonomiske barrierer:

Omkostningerne ved at bruge Mistrals infrastruktur via Azure kan være høje, især for mindre virksomheder, der måske ikke har budget til at investere i avanceret AI-teknologi.

Er det et privacy/sovereignty-washing stunt fra Microsoft?

Ja, delvist:

Markedsføring vs. realitet: Microsoft kan bruge denne aftale til at positionere sig som en støtte for digital suverænitet, mens de samtidig opretholder kontrollen over store dele af infrastrukturen (f.eks. Azure-tjenester). Dette kan ses som et forsøg på at afbøde kritiken mod Big Tech og bevare markedsandelen i Europa, hvor der er stigende modstand mod amerikansk dominans.

Begrænset suverænitet: Selvom data kan lagres i europæiske datacentre, forbliver afhængigheden af amerikansk software og hardware. Dette betyder, at den reelle suverænitet er begrænset, og at Microsoft stadig har indflydelse over, hvordan kunderne bruger teknologien.

Nej, ikke udelukkende :

Reel værdi for kunderne: Aftalen giver faktisk europæiske kunder mulighed for at opnå større kontrol over deres data og AI-løsninger. For virksomheder, der skal overholde strenge lovgivninger, kan dette være et vigtigt skridt mod digital suverænitet.

Strategisk samarbejde: Partnerskabet mellem Microsoft og Mistral kan ses som et ægte forsøg på at addressere de udfordringer, som europæiske virksomheder står over for, når de skal balancere innovation og compliance.

Konklusion

Aftalen mellem Microsoft og Mistral er et vigtigt skridt mod digital suverænitet for europæiske kunder, men den er ikke en fuldstændig løsning. Den giver kunderne mere kontrol over deres data og AI-løsninger, men den understreger også, at fuld uafhængighed fra amerikansk teknologi fortsat er en udfordring.

Fra Microsofts side kan aftalen ses som et strategisk træk for at bevare indflydelse i Europa og afbøde kritiken mod Big Tech. Om det er et ægte bidrag til digital suverænitet eller blot sovereignty-washing afhænger af, hvordan aftalen implementeres i praksis – og om kunderne faktisk får den frihed og kontrol, de søger.

Kilde https://www.reuters.com/business/microsoft-fund-mistrals-european-ai-expansion-multibillion-dollar-deal-2026-07-21/

Airbus flytter sine mest kritiske og følsomme systemer, herunder ERP, produktion, CRM og produktlivscyklus-software, væk fra Amazons AWS til den franske cloud-udbyder Scaleway.

Formålet er at beskytte data mod den amerikanske CLOUD Act, der giver amerikanske myndigheder adgang til data, selvom det opbevares på servere uden for USA. Flytningen omfatter indledningsvis 70 af Airbuss mest vitale applikationer, med planer om at udvide til 900 applikationer for at sikre "digital suverænitet" og holde data under europæisk kontrol.

Beslutningen understreger Europas voksende ønske om at reducere afhængigheden af amerikansk teknologi, især i lyset af skærpede spændinger mellem USA og Europa under Trump-administrationen. Airbus fastholder dog, at de ikke fuldstændig forlader amerikanske løsninger, men balancerer valgene ud fra datakritikalitet. Aftalen med Scaleway, der løber over op til 10 år og er værd over 50 millioner euro, markerer en vigtig milepæl for Europas ambitioner om suveræn cloud-infrastruktur.

https://thenextweb.com/news/airbus-scaleway-aws-sovereign-cloud

På Linkedin skriver Paul Walsh bl.a. : Anthropic kræver nu identitetsverifikation ved hjælp af et gyldigt foto-ID udstedt af myndighederne (US), før visse Claude-funktioner kan låses op. ID-verifikationen udføres gennem Persona, et af Peter Thiel s porteføljeselskaber. "Papers, please" (vis papirer, tak).

At forbyde såkaldt farlige AI-modeller i national sikkerheds navns er den hurtigere vej. Denne måned slukkede Det Hvide Hus for Anthropics mest kapable modeller for alle ikke-amerikanske statsborgere – ikke kun for personer uden for USA.

Et enkelt identitetsselskab vil nu besidde identiteten på de fleste mennesker, der bruger de to føende AI-virksomheder i USA – herunder mennesker, der er mest udsatte for overvågning, og dem, der arbejder i højrisikomiljøer.

Paul's artikel på Linkedin

Resumé

1. Nye krav til identitetsverifikation

• Anthropic kræver nu gyldigt foto-ID (via Persona, ejet af Peter Thiel) for at låse op for avancerede Claude-funktioner.
• Det Hvide Hus har blokkeret adgang til Anthropics mest avancerede modeller for ikke-amerikanske brugere under påskud af national sikkerhed.

2. Politisk strategi og motivation

• Delstaterne forsøger at forbyde teenagere fra sociale medier, hvilket tvinger voksne til at verificere deres identitet.
• Føderal lovgivning er svær at vedtage, men AI-regulering bruges som en hurtigere vej til at indføre masseovervågning.
• Børnesikkerhed og national sikkerhed bruges som politisk dækning for at kontrollere adgang og overvåge brugere.

3. Økonomiske og magtpolitiske interesser

• Sam Altman (OpenAI) har længe ønsket identitetskontroller (se Worldcoin, der scanner øjne for krypto-tokens).
• OpenAI bruger allerede Persona til verifikation og drager fordel af den nye normalisering.
• Anthropic og OpenAI ser ud som konkurrenter, men samarbejder om reguleringer, der gør identitetsverifikation obligatorisk.
• Amazon har investeret op til 33 milliarder dollars i Anthropic og udløste nedlukningen af deres mest avancerede modeller.

4. Sikkerhedsrisici og kontroverser

• Personas kildekode blev lækt og var tilgængelig på en offentlig server – et sikkerhedsbrist, der underminerer tilliden til deres evne til at håndtere følsomme identitetsdata.
• Et enkelt selskab (Persona) vil nu have adgang til identiteterne på de fleste brugere af de to føende AI-virksomheder i USA.

5. Konklusion: Overvågning og kontrol

• Regeringer og tech-giganter bruger AI-regulering som et værktøj til at tvinge identitetsverifikation igennem.
• Mønstret gentager sig globalt: Under dækning af sikkerhed og børnebeskyttelse indføres systemer, der kontrollerer adgang og overvåger borgere.
• Hvis AI virkelig var farligt, ville det blive forbudt – i stedet bruges det som undskyldning for at indføre overvågning.

---

Spørgsmål til refleksion: Hvordan påvirker dette privatsfæren og ytringsfriheden for AI-brugere? Er der alternative løsninger til at håndtere sikkerhedsrisici uden masseovervågning? Vil andre lande følge USA’s eksempel med at kræve identitetsverifikation for AI-adgang?

Yderligere links til omtaler af emnet på nettet Anthropic : Identity verification on Claude

Reddit Anthropic to require government IDs and face scans for users

TheNewStack : Anthropic lays down identity verification on Claude

businessinsider : Claude is requiring some of its users to verify their identity. Here's Anthropic's explanation.

X [user] https://x.com/Pirat_Nation (med screenshots)

På Linkedin:

Tuta: US government shuts down Anthropic AI model – another proof why we need European digital sovereignty!

Fabio Ciucci, https://www.linkedin.com/feed/update/urn:li:share:7474459642048401408/

Persona, due to Thiel's links, is feared by some users to be a surveillance tool when it conducts its 260+ compliance checks, including comparing user uploads against government watchlists. It's not just Anthropic or Persona, but all US companies. The CLOUD Act, 18 U.S.C. Section 2713 forces U.S. companies to give the government data> stored inside or outside the country.

På Linkedin skriver Peter Christian Bech-Nielsen (LI)

LEDER: "Det er ikke i nogle virksomheder eller brugeres interesse, at internettet skal udleves i maven på Google. For det første fordi det giver Google monopol på sandheden, men også fordi, at virksomheden bliver solo-gateway til alle varer og services med bompenge og alskens afpresning som følge. Men hvad værre er, så bliver den black box, som er vores filter til indhold på nettet, endnu mere sort. Sort med sort på, fristes man til at sige."

Læs Lederen på Radar : https://radar.dk/holdning/googles-forraederi-er-totalt-nu-maa-vi-handle

Resume: Googles forræderi – nu må vi handle

Googles oprindelige vision Google startede med et ædelt formål: at organisere verdens viden og gøre den tilgængelig for alle under mottoet "Don’t be evil". Selskabet kombinerede samfundsgavn med kommerciel succes, og søgemaskinen hjalp brugere med at finde de bedste resultater via algoritmer som PageRank. Medier og vidensproducenter fik samtidig trafik fra brugere, der ville uddybe deres viden – en win-win-situation.

Korsvejen: Fra bibliotekar til internetmonopol I dag har Google forladt sin oprindelige rolle. Med AI-overview præsenteres brugere for AI-genererede sammendrag af andres indhold – uden at lede dem videre til de originale kilder (f.eks. hjemmesider, webbutikker eller medier). Undersøgelser viser, at 0% af brugerne i Googles AI-mode klikker videre til danske mediers hjemmesider.

Google træner desuden sine Gemini-modeller på ophavsbeskyttet materiale og andres indhold, mens alt skal foregå i Googles lukkede økosystem. Brugerne får serviceret fortyndede, fejlbehæftede AI-svar (inkl. hallucinationer), og Google bliver eneste gateway til viden, varer og services – med monopol på sandheden og økonomisk afpresning som følge.

Mediebranchens naivitet og nødvendigheden for handling Mediebranchen har været for passiv og "næret en slange ved sit bryst".

Nu er det tid til at handle:

• Skift søgemaskine: Brug alternativer som Startpage, Qwant, Vivaldi eller DuckDuckGo. Jo flere der bruger dem, desto bedre bliver de.
• Besøg kilderne direkte: Gå direkte til de hjemmesider, medier og butikker, du støtter.
• Undgå Googles monopol: En verden, hvor Google er internettet, gavner udelukkende Google – baseret på enshittification (forringelse af kvalitet for at opnå dominans) og udnyttelse af andres arbejde.

Konklusion: Googles strategi truer åbenhed, konkurrence og kvalitet på nettet. Alternativerne findes – men kræver aktivt valg fra brugere og virksomheder.

Yderligere artikler, der omhandler Googles "enshittification", især i forbindelse med AI Overviews, søgeresultater og platformens generelle forringelse:

Fælles temaer i artiklerne:

AI Overviews reducerer trafik til eksterne hjemmesider og konsoliderer magt i Googles økosystem.

Prioritering af annoncørindhold og egne indtægter frem for brugeroplevelse og kvalitet.

Kritik fra eksperter som Cory Doctorow, der ser Googles udvikling som et klassisk eksempel på "enshittification".

Brugerbacklash mod den forringede søgekvalitet og manglende gennemsigtighed.

The Register: "Google has seriously leaned into AI enshittification lately" Artiklen beskriver, hvordan Google integrerer AI Overviews i søgeresultaterne, hvilket reducerer brugeres mulighed for at klikke videre til originale kilder. AI Overviews præsenterer ofte forsimplede, AI-genererede svar, der erstatter traditionelle søgeresultater og reducerer trafikken til eksterne hjemmesider. Kritikerne ser dette som et klart eksempel på "enshittification", hvor platformen prioriterer egne kommercielle interesser frem for brugeroplevelsen.

FinancialContent: "The AI-Powered Search Enshittification: Google’s Ad Integration Sparks User Backlash and Industry Concerns" Artiklen analyserer, hvordan Googles AI Overviews og AI Mode forværrer "enshittification" ved at prioritere annoncørindhold og egne indtægter frem for brugervenlighed og kvalitet. Kritikerne, heriblandt Cory Doctorow, argumenterer for, at Google bevidst forringer søgekvaliteten for at maksimere indtægter, hvilket underminerer tilliden til platformen og skader det åbne web.

Ars Technica: "As Internet enshittification marches on, here are some of the worst offenders" Artiklen nævner Google som en af de værste syndere i "enshittification"-trenden. AI Overviews bliver kritiseret for at præsentere lange, ofte fejlbehæftede AI-genererede svar, før brugerne overhovedet ser ægte søgeresultater. Dette ses som et udtryk for corporate greed, der forringer brugeroplevelsen og konsoliderer magt i Googles økosystem.

WIRED: "Can AI Avoid the Enshittification Trap?" (Paywalled) Artiklen udforsker, hvordan tech-giganter som Google, Amazon og Facebook bevidst gør deres platforme mindre nyttige for at maksimere profit, når de har opnået markedsdominans. Cory Doctorow argumenterer for, at AI – herunder Googles AI Overviews – risikerer at følge den samme vej, hvor brugerne bliver udsat for mere reklamer og mindre kvalitet, medmindre der sættes ind mod tendensen.

Reddit: Diskussion om Googles AI-integration På Reddit diskuteres det, hvordan Google med AI Overviews og andre initiativer tvinger brugerne til at acceptere en forringet oplevelse, hvor originale kilder og menneskeskabt indhold bliver marginaliseret. Brugerne udtrykker frustration over, at Google prioriterer AI-genereret indhold frem for ægte søgeresultater, hvilket ses som "peak enshittification".

Det er ikke blot en pædagogisk udfordring, men et tydeligt symptom på en bredere udvikling, hvor unge i stigende grad er blevet dygtige brugere af lukkede platforme, men samtidig har mistet grebet om den grundlæggende forståelse af de værktøjer, de er afhængige af.

Sådan skriver Nicolas Guilbert, Skoleleder på Den dansk-franske Skole i København, som siden 2010 konsekvent har satset på fri software ud fra et ønske om at styrke elevernes digitale myndiggørelse og Guillaume Nadon, Lektor ved Erhvervsakademi København med erfaring inden for digital transformation, it-strategi og uddannelse, i deres debatindlæg på skolemonitor

Derudover skriver de om at øge teknologiforståelsen gennem brug af opensource som de har gjort det på den dansk-franske skole hvor Nicolas er skoleleder

I dag er fri software overalt – på servere, i hardware, smartphones osv. Det er i virkeligheden normen, men uden markedsføringsmillioner till at synliggøre det.

Hvor det at installere Linux for 20 år siden krævede decideret it-ekspertise, er det i dag blevet alment tilgængeligt.

Børnene kan sagtens lære at installere og forstå systemet, installere programmer, fejlsøge og vedligeholde det og endda sætte deres egne servere op.

Det giver reel teknologiforståelse og motiverende succesoplevelser. Og det gør 10+ år gamle computere brugbare igen – bæredygtigt og billigt.

En hel generation af børn og unge er blevet digitalt umyndiggjort – og med den forestående ai-storm er tidspunktet ilde valgt til reelt at være handlingslammede.

I sit opslag om indlæget skriver Nicolas på Linkedin:

Det ligner en perfekt storm: 1. AI er ved fundamentalt at ændre på den måde vi søger information på, tager beslutninger og handler på. 2. adgang til teknologi "weaponizes", navnligt af USA - et alvorligt problem for vores suverænitet. 3. 10 års indsats for at gøre næste generation til "digitale indfødte" vha. iPads har fejlet og har i stedet skabt digitale analfabeter. Mange unge har i dag ingen begreber om filsystemer, software-installation og struktureret digitalt arbejde - kompetencer der for bare 10 år siden var selvfølgelige.

Hvad kunne mon gå galt...

"Fedt skriv" som de har lavet .. bortset fra nogle småting der kan misforståes som f.eks. om vendor: lock-in "Det er per design – enhver techvirksomheds våde drøm." .. en påstand som jeg ikke er helt enig i, og det er De nok heller ikke selv når det sådan står alene.. ?

Derudover er der jo også "kommercielle virksomheder" der IKKE har incitament til at holde deres source lukket, fordi de netop favner open source konceptet. Hvis det var tilfældet ville det jo sætte f.eks. DOSL og linux distroer som Suse og Redhat i bås med "BigTech" , bare fordi der har en kommerciel del.

ok.. ved godt det er lidt flue-k****ri :-D , og grundlæggende er jeg jo 294% enig (min procentregning er ikke så god :-D) i deres grundidé, og det rækker jo i virkeligheden meget længere end bare "Skole", for det er jo nærmest er hele samfundet der er lullet i søvn af bigtech's reklameshow, og bekvemmelighedsprodukter. OG det bliver kun forstærket når det er nemmere at spørge en AI (LLM) end at tænke selv.. "Hele" IT branchen er blevet sneblinde af bigtech, og man får f.eks. ikke en Microsoft certifisering hvis man kan de rigtige (microsoft-)ord (altså man har ladet sig enrette på microsoft kurser etc), og det tror jeg er basis for den blindhed overfor alt andet end "the microsoft way" og bigtech services..

Links Nicolas' opslag på linked in Opslaget på skole monitor

AF John Nielsen (LI) Se original her En bank med over 1 mia. euro i aktiver gik konkurs i 2022. Den var solvent og EU-reguleret. Alligevel blev dens IT-infrastruktur tvangslukket. 15 dage efter var den færdig ...

Amsterdam Trade Bank (ATB) havde 23.000 kontohavere, ca. 150 ansatte og kontor på Zuidas i Amsterdam. Reguleret af den hollandske centralbank. Midt i en omstilling til digital SMV-bank.

Microsoft lukkede for bankens mail, SharePoint og cloud-miljø. Amazon varslede at cloud-tjenesterne ville blive afbrudt. En IT-leverandør trak bankens adgang til SEPA-betalingssystemet.

Hverken Microsoft eller Amazon havde noget valg.

Amerikanske sanktioner forpligter amerikanske selskaber til at overholde dem, uanset hvor de opererer. Det er ikke en kritik af Microsoft eller Amazon. Det er en konstatering af, hvordan amerikansk jurisdiktion fungerer.

Den 22. april erklærede retten i Amsterdam banken konkurs. Første gang en hollandsk bank gik konkurs på grund af sanktioner, ikke insolvens.

Og så blev det værre.

Da konkursforvalterne bad Microsoft om adgang til bankens data for at beskytte de 23.000 kontohavere, nægtede Microsoft.

Forvalterne stævnede Microsoft. Microsoft afviste stævningen og nægtede at oplyse hvilken Microsoft-enhed i Holland der var den rette modpart.

En dommer i Amsterdam beordrede Microsoft til at give adgang med dagbøder på 10 millioner euro, op til 100 millioner euro. Retten beskrev Microsoft som et selskab der bevidst forhindrer enhver sanktionsrisiko og udelukkende styres af egne interesser. Microsoft nåede en aftale med forvalterne kort efter.

Baggrunden: ATB's moderselskab var russiske Alfa-Bank. Da USA sanktionerede Alfa-Bank i april 2022, ramte det også ATB. Bankens ejere var sanktioneret af EU, men det var amerikanske sanktioner mod banken selv der fik IT-leverandørerne til at trække stikket. Banken var ikke på EU's sanktionsliste.

Nogen vil sige: det er en speciel situation. Russisk ejerskab. Krig i Ukraine. Det gælder ikke os.

Men mekanismen er den samme, uanset årsagen. ATB havde hollandsk registrering, hollandsk tilsyn og europæiske kunder. Bankens IT lå hos amerikanske leverandører. Da USA besluttede at handle, var hverken hollandsk lov eller hollandske domstole i stand til at forhindre det.

ICC-sagen viste at en enkelt medarbejders konto kan lukkes. ATB-sagen viste at en hel virksomhed kan lukkes. Ikke i morgen. Det er allerede sket.

Tidligere i serien om digital suverænitet:

ICC-sagen: https://lnkd.in/dHK5hTi7

Sovereignty Washing: de tre lag i cloud-suverænitet: https://lnkd.in/eC3Hu8Yy

Microsoft Sovereign Private Cloud: https://lnkd.in/e3e23c9y

AWS European Sovereign Cloud: https://lnkd.in/e-EMcguR

Cloud storage med EU-kontrol: https://lnkd.in/ddKtumS2

Din europæiske udbyders afhængighed af en US tjeneste: https://lnkd.in/eGEeWBsG

Europas ledere går open source: https://lnkd.in/e8GDqcuK

For over 20 years, Linus Torvalds warned developers that Microsoft’s “love for open source” could eventually become a strategy for control. Most people laughed at him.

But from GitHub Copilot and Windows Recall to AI integration, forced cloud dependence, telemetry, and Windows 11 restrictions… many developers are starting to ask the same question:

Was Linus right all along?

In this video, we break down Microsoft’s transformation from the company that called Linux “a cancer” to the corporation now controlling huge parts of the modern developer ecosystem — and why some believe the real endgame was never open source… but ownership of the layer above it.

This is not about hating Microsoft. It’s about understanding how power, platforms, and control really work in the tech industry.

https://www.youtube.com/watch?v=0NGdHSvRH9M

ungoogled-chromium

https://ungoogled-software.github.io/about/

En kort oversigt

ungoogled-chromium er Google Chromium, men uden afhængighed af Googles webtjenester. Den indeholder desuden nogle justeringer for at forbedre privatliv, kontrol og gennemsigtighed (hvor de fleste skal aktiveres manuelt). ungoogled-chromium bevarer den standard Chromium-oplevelse så tæt som muligt. I modsætning til andre Chromium-forks, der har deres egne visioner for en webbrowser, er ungoogled-chromium i bund og grund en direkte erstatning for Chromium. Hjælp er altid velkommen! Se dokumentet docs/contributing.md for mere information.

Motivation og filosofi

Uden at logge ind på en Google-konto klarer Chromium sig ret godt, når det kommer til sikkerhed og privatliv. Dog har Chromium stadig en vis afhængighed af Googles webtjenester og binærfiler. Derudover har Google designet Chromium til at være nemt og intuitivt for brugerne, hvilket betyder, at de går på kompromis med gennemsigtighed og kontrol over interne operationer. ungoogled-chromium løser disse udfordringer på følgende måder:

• Fjerner alle resterende baggrundsanmodninger til webtjenester under bygning og kørsel af browseren
• Fjerner al kode, der er specifik for Googles webtjenester
• Fjerner al brug af forudlavede binærfiler fra kildekoden og erstatter dem med brugerdefinerede alternativer, hvor det er muligt
• Deaktiverer funktioner, der hæmmer kontrol og gennemsigtighed, og tilføjer eller modificerer funktioner, der fremmer dem (disse ændringer kræver næsten altid manuel aktivering)

Disse funktioner implementeres som konfigurationsflag, patches og brugerdefinerede scripts.

Links:

https://github.com/ungoogled-software

https://ungoogled-software.github.io/about/

https://en.wikipedia.org/wiki/Ungoogled_Chromium

Af Proton

Europæiske alternativer til Big Tech: En privatlivsguide

Mange af de værktøjer, De stoler på hver dag, ejes og styres af en håndfuld virksomheder, der er underlagt amerikansk lovgivning, overvågning uden dommerkendelse og forretningsmodeller bygget op omkring indtjening på data — alt sammen inden for et geopolitisk landskab, der kan ændre sig hurtigt og uforudsigeligt.

Faktisk mener 8 ud af 10 forbrugere i Storbritannien, Tyskland og Frankrig, at deres lande er for afhængige af amerikanske teknologivirksomheder.

Europa tilbyder stærkere love om privatliv, uafhængigt tilsyn og teknologivirksomheder bygget op omkring digitale rettigheder.

Se Protons softwareliste her https://proton.me/da/learn/european-alternatives

Af Alanna Alexander, Proton Udgivet den 18. april 2026 (I uddrag : se original)

Hvad Microsoft 365 Copilot flex routing betyder for EU-virksomheder

Microsofts løfte om ‘datasuverænitet’ for Europa kommer med en stjerne. Fra den 17. april 2026 vil virksomheden begynde at sende Copilot-data til udenlandske servere til behandling.

Med introduktionen af flex routing for Microsoft 365 Copilot kan inferens for en Large Language Model (LLM) — det trin, hvor Deres data faktisk behandles — finde sted i USA, Canada eller Australien, når kapaciteten i europæiske datacentre slipper op.

Disse ændringer anvendes som standard. For nye kundekonti oprettet efter den 25. marts 2026 er flex routing allerede aktiveret. For alle andre vil det blive aktiveret automatisk, medmindre De fravælger det. (Instruktioner om, hvordan De gør det, findes nedenfor).

Hvis Deres virksomhed er baseret i EU eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), er dette ikke en lille teknisk opdatering. Flex routing ændrer, om Deres AI-arbejdsgange forbliver inden for EU eller forlader det uden Deres viden. Og det understreger, hvad Big Techs version af digital suverænitet i virkeligheden betyder for Europa: De har stadig kontrollen.

Hvad er flex routing?

Inferens er det øjeblik, hvor en AI-model behandler Deres prompt for at generere et svar, uanset om det er at opsummere et dokument, besvare et spørgsmål eller udarbejde et udkast til indhold. Når dette sker, er Deres data allerede blevet samlet. Selvom Deres data er lagret i Europa, kan de nu blive behandlet et andet sted — automatisk, under en ikke-EU-jurisdiktion.

Hostet i EU betyder ikke behandlet i EU

Microsoft gør det klart, at data vil forblive krypteret(nyt vindue) i transit og i hvile. Det kan muligvis berolige nogle kunder. Men hvis De opererer under rammer som General Data Protection Regulation(nyt vindue) (GDPR), Netværks- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS2) eller Digital Operational Resilience Act (DORA), er det ikke nok at beskytte data på lagerplads og under transmission.

Behandling (eller inferens) er der, hvor eksponering kan forekomme. Og under flex routing kan dette punkt nu flytte sig.

For at en AI-model kan udføre inferens, skal data gøres tilgængelige for beregning. Deres prompts, e-mails, filer og metadata indsamles og sendes til modellen. Med flex routing kan den pakke blive behandlet uden for EU.

Hvor Deres data behandles har betydning — selvom de er krypteret på vej ind og ud.

Byrden for overholdelse er Deres

Microsofts beslutning om at gøre flex routing til en standard funktion er et rødt flag. Forskning viser, at de fleste ikke gør sig den ulejlighed at tjekke deres standarder eller opdatere dem. Hvis datasuverænitet var noget, virksomheden gik op i for sine europæiske kunder, ville den ikke have implementeret flex routing automatisk.

Det advarer også Deres compliance-afdeling om, at leverandører pludselig kan beslutte at ændre en vigtig politik. De er nu ansvarlig for overvågning af leverandøropdateringer, tolkning af deres konsekvenser og justering af indstillinger for at forblive i overensstemmelse. Dette kan virke uretfærdigt, hvis De valgte en amerikansk baseret leverandør i den tro, at Deres datasuverænitet var vigtig for dem.

Flex routing afslører noget dybere om data governance

Hvis Deres leverandører er baseret i USA, stoler De på systemer, der er bygget til en anden lovgivningsmæssig virkelighed — en De ikke kontrollerer, men som De stadig skal stå til regnskab for.

Softwareopdateringer, support, juridiske politikker og prisbeslutninger træffes i Silicon Valley eller Seattle. Reglerne, Deres leverandør følger, er fastsat i Washington. Men Deres virksomhed holdes til europæiske standarder.

Derfor begynder flere virksomheder at se på europæiske alternativer til Big Tech. Når Deres infrastruktur, politikker og juridiske rammer er tilpasset den region, De opererer i, bliver datasuverænitet håndhævelig, ikke betinget.

Morten Bruun Pedersen skriver: "Virksomheder bruger dine data til at ramme din yderste betalingsvillighed helt præcist. De er ikke længere usikre på din betalingsvillighed og derfor ikke nødt til at sætte en skarp pris. I økonomi er det den mest effektive måde at flytte forbrugeroverskud over til virksomheder."

Hvis du har (til-)valgt "personaliserede annoncer" tror du at du bare får mere interessante annoncer for de ting der interesserer dig (mere end andet), og det gør du nok! -men du får også en profilering .. helt gratis ;-)

Det er jo nemt at måle om du klikker på en annonce for en (brugt) bil til 59.998 men ikke en til 285.387 -og når google, meta, microsoft m.fl. har fuldkommen styr på al din gøren og laden på internettet hen over alle sites så kender de din smertegrænse (det Morten kalder betalingvillihed) for hvad du vil ofre på en given ting.

Når du tjekker en sites cookies står der ofte "google analytics" og det er ikke bare for sjov. Ideen bliver "solgt" til sites som værktøj til at gøre deres site bedre (og sådan kan det sikkert anvendes, men det er samtidig værktøjet der profilere dig som kunde totalt set over en bred kam. AI kommer så lige indover og din kunde-profil og gjort salgbar til annoncørerne der så prissætter efter DIN smertegrænse i DIN personaliserede annonce. Det er ikke dig der får en speciel god pris, det er citronen (dig) der presses til det yderste for hvad du vil betale !

I kommentarsporet (på linkedin) siger Peter Christian Bech-Nielsen : "Surveillance pricing hedder det. “Personaliserede priser” lyder som noget, der potentielt er godt. Og det er det på ingen måde."

Morten's opslag på Linkedin