smarken blog

"Moskvakontoret: Der skal mere krig på skoleskemaet i Rusland"

(16. maj 2026)

Russisk skoleundervisning fokuserer nu på krig og patriotisme Den russiske undervisningsminister, Sergej Kravtsov, meddeler, at russiske skolebørn skal lære mere om Anden Verdenskrig (i Rusland kaldet "Den Store Fædrelandskrig") og den aktuelle krigen i Ukraine (omtalt som "SMO" – Den Særlige Militære Operation). Formålet er at gøre børnene i stand til at genkende "forfalskning af historien" og styrke det fælles russiske samfundssind. Undervisningen omfatter også militærtræning, herunder samling og flyvning af droner, og der afsættes milliarder af rubler til formålet. Budgettet inkluderer blandt andet 16 milliarder rubler (ca. 1,4 mia. DKK) til militærrelaterede aktiviteter for skolebørn. Initiativerne ses som en del af en bredere indsats for at normalisere krig og fremme en hyperpatriotisk holdning blandt befolkningen.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/moskvakontoret-der-skal-mere-krig-paa-skoleskemaet-i-rusland

Dokumentar: Mr. Nobody mod Putin

Dokumentaren giver et sjældent indblik i, hvordan den russiske stat bruger skolesystemet til at formidle sine fortællinger om krigen i Ukraine og patriotisme. Gennem hemmelige optagelser foretaget af skolelærer Pavel Talankin vises det, hvordan politiske budskaber og krigspropaganda integreres i undervisningen. Dokumentaren viser, hvordan både lærere og elever reagerer på statens indflydelse på undervisningen og de unges opdragelse.

https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/dokumentar-mr-nobody-mod-putin

Obligatorisk offentliggørelse Ministerierne har pligt til at anvende Høringsportalen til at offentliggøre: Lovforslag, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunkt forslaget sendes i høring. Udkast til bekendtgørelser såfremt de sendes i ekstern høring, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunktet udkastet sendes i høring. Indkomne lovforslags-høringssvar, der oversendes til Folketinget. Forudsat at der er gennemført en høring skal offentliggørelsen ske, tidligst efter høringsfristens udløb, og senest når forslaget oversendes til Folketinget. Modtagne eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser. Offentliggørelsen skal ske, senest når bekendtgørelsen udstedes. Det skal bemærkes, at pligten til at offentliggøre materialet på Høringsportalen kun gælder, hvis eksterne parter høres.

Valgfri offentliggørelse Ministerierne har mulighed for at anvende Høringsportalen til at offentliggøre:

Andet lovforberedende materiale, der sendes i høring, samt evt. høringssvar fra sådanne høringer. Andet lovforberedende materiale, der har sammenhæng med et lovforslag i høring, fx undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler. Høringsnotater til Folketinget. Materiale der skal offentliggøres på Høringsportalen Lovforslag Ministerier skal offentliggøre lovforslag på Høringsportalen på det tidspunkt, hvor lovforslaget sendes i høring.

Sammen med lovforslaget skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Udkast til bekendtgørelser Såfremt ministeriet vælger at sende et udkast til bekendtgørelse i ekstern høring, er ministeriet forpligtet til at offentliggøre udkastet på Høringsportalen. Offentliggørelsen skal ske på det tidspunkt, hvor bekendtgørelsesudkastet sendes i høring.

Sammen med udkastet skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Elektronisk høring Visse ministerier foretager normalt en elektronisk høring, hvor lovforslag, høringsbrev mv. vedhæftes. Ministeriet kan i sådanne tilfælde udsende en e-mail til de høringsberettigede med henvisning til, at de relevante dokumenter findes på Høringsportalen. Eventuelt kan de høringsberettigede adviseres på forhånd om, hvornår dokumenterne vil blive lagt på Høringsportalen.

Eksterne høringssvar til lovforslag Indkomne høringssvar, der oversendes til Folketinget, skal offentliggøres på Høringsportalen. Høringssvar modtaget i papirversion indscannes og offentliggøres.

Offentliggørelse skal tidligst ske, når høringsfristen er udløbet, og senest ved oversendelsen til Folketinget. Det skal bemærkes, at der først er aktindsigt i høringssvarene i henhold til offentlighedsloven fra det tidspunkt, hvor lovforslaget bliver fremsat i Folketinget.

Eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser Såfremt et udkast til bekendtgørelse er sendt i høring og således offentliggjort på Høringsportalen, skal ministeriet tilsvarende offentliggøre eksterne høringssvar. Offentliggørelsen skal ske efter høringsfristens udløb, og senest når bekendtgørelsen bliver udstedt.

Materiale der kan offentliggøres på Høringsportalen Andet lovforberedende materiale Ministerierne har mulighed for at offentliggøre andet lovforberedende materiale på Høringsportalen. Det kan fx være EU-dokumenter, betænkninger, rapporter, undersøgelser eller andet skriftligt materiale om et lovgivningsområde.

Det kan være materiale, der sendes i ekstern høring. Ministerierne bestemmer i så fald selv, hvorvidt de ønsker at offentliggøre indkomne høringssvar. Det kan ligeledes være materiale, der ikke sendes i høring, men som eksempelvis har en sammenhæng med et lovforslag i høring.

Undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler Det gælder fx rapporter fra Erhvervsstyrelsens virksomhedspaneler om administrative konsekvenser af erhvervsrettede lovforslag og forslag til bekendtgørelser. En offentliggørelse på Høringsportalen betyder, at rapporterne kan ses i sammenhæng med lovforslaget eller udkastet til bekendtgørelse.

Høringsnotat til Folketinget Høringsnotatet til Folketinget sammenfatter høringssvarene samt ministeriets vurdering af høringssvarene. Ministeriet kan vælge at offentliggøre høringsnotatet på Høringsportalen.

Funktionalitet på Høringsportalen RSS-feed Det er muligt at tilmelde sig et RSS-feed fra Høringsportalen. For at modtage et RSS-feed kræver det et program eller en browser, som kan læse et RSS-feed.

RSS-feedet kan vælges inden for bestemte myndigheds- og emneområder. Du kan vælge samtlige myndigheder eller enkelte myndigheder og samtlige emner eller enkelte emner.

Med Høringsportalens RSS-feed vil du få opdateringer

når en høring er oprettet når en høringsfrist ændres når høringsfristen udløber Søgefunktion Der er en søgefunktion på Høringsportalen, og det er muligt at søge i såvel fritekst som under bestemte emnekategorier, dokumenttyper mv.

Arkiv I arkivet kan afsluttede høringer genfindes. Arkivet er ordnet efter folketingsår, således at høringen placeres under det folketingsår, i hvilket høringen afsluttes. Folketingsåret er tilnærmelsesvis defineret som fra 1. oktober til 30. september det efterfølgende år.

Ved oprettelsen af en høring kan redaktøren indtaste dels en dato for høringens afslutning, dels en arkivdato. Arkivdatoen angiver, hvornår høringen overflyttes til arkivet ved hjælp af en automatisk funktion. Det er op til myndigheden at vurdere, hvornår høringen ønskes overflyttet til arkiv.

Spørgsmål og svar til Høringsportalen Hvorfor kan jeg ikke se høringssvar til høring xx? Høringssvarene skal ifølge vejledningen offentliggøres efter følgende regler:

Høringssvar til lovforslag skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved lovforslagets fremsættelse. Høringssvar til bekendtgørelser skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Høringssvar til øvrige dokumenter skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved reglens ikrafttræden. Hvis der ikke er høringssvar ved en høring, er det sandsynligvis, fordi den ansvarlige myndighed ikke har lagt høringssvarene ud.

Jeg kan ikke åbne dokumentet Hvis du ikke kan åbne en pdf-fil der er vedhæftet en høring, skyldes det sandsynligvis noget i din egen opsætning. Din firewall kan være en grund.

Hvis du vil se et høringssvar eller lignende, og filen ikke kan åbnes på grund af formatet, skal du henvende dig til den ansvarlige myndighed for høringen, og bede dem ændre formatet til et gængst format.

"Der opstod en fejl ved åbning af dette dokument. Denne fil findes ikke" Hvis du bruger Internet Explorer 8, kan du have problemer med at åbne filer på Høringsportalen. Det skyldes, at der ved installationen af Internet Explorer 8 ødelægges en henvisning til mappen Temporary Internet Files. Det er den mappe, hvor Internet Explorer 8 lagrer sine midlertidige data. Derfor er der i øjeblikket kun to muligheder til at løse problemet:

gem filen på din egen computer og åbn den derfra installere en anden browser Om at linke til Høringsportalen Som udgangspunkt vises alle høringer uanset type, område, myndighed, status eller høringsår.

Du kan linke til fx din egen myndigheds høringer på Høringsportalen. Udfyld de ønskede felter og klik på Søg. Du kan kopiere URLen og bruge den som link.

Organisering og adgang til Høringsportalen Hvert ministerium er ansvarlig for opdatering Hvert ministerium har ansvaret for at lægge og opdatere eget materiale på Høringsportalen. Civilstyrelsen autoriserer de personer i ministerierne, der skal tildeles redigeringsrettigheder på Høringsportalen.

Adgang til Høringsportalen Hvis du ikke har adgang til at lægge høringer på Høringsportalen, skal du anmode om det. Det kan du gøre via fællesbrugerrettighedssystemet (FBRS) i NemLog-in. Se også vejledning

Civilstyrelsen er ansvarlig for teknik og drift Civilstyrelsen har ansvaret for drift og udvikling af Høringsportalen. Kontakt: civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk

Baggrunden for Høringsportalen I pjecen "En mere borgernær offentlig sektor" (2003), kan man læse, at oprettelsen af Høringsportalen var et af de 16 intiativer der blev sat i gang for at skabe en mere åben offentlig sektor.

"Der bliver etableret en høringsportal, hvor lovforslag og udkast til bekendtgørelser offentliggøres, inden de bliver behandlet i Folketinget henholdsvis udstedt. En høringsportal giver interesserede borgere og andre parter én digital indgang til alle lovforslag, når de bliver udsendt til offentlig høring. Borgere, virksomheder eller organisationer, der er interesserede i at følge lovgivningen på bestemte områder, slipper dermed for at holde øje med ministeriernes forskellige hjemmesider."

Finansministeriets pjece En mere borgernær offentlig sektor.

Departementscheferne for Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte i maj 2005 et brev ud om, at det fra den 15. juni 2005 skal være "obligatorisk for samtlige ministerier at offentliggøre lovforslag, udkast til bekendtgørelser der sendes i høring, høringsbrev, liste over høringsparter samt høringssvar".

Af Paula Gabriela Larrain (på linkedin) Senior Policy Advisor, specialist i frihedsrettigheder, Amnesty International Denmark

På verdensplan vinder autoritære kræfter frem.

Masseovervågning og kunstig intelligens i hænderne på statsmagten er en del af værktøjerne.

HÅBET ligger i, at folk, medier og foreninger begynder at vågne op over for truslen og bruge deres kritiske sans.

Det er faktisk muligt at sige fra. Både over for Big Tech og over for de myndigheder, som ukritisk køber teknologiske løsninger, der kan ende med at undergrave vores frihedsrettigheder.

En række borgere er gået sammen om et borgerforslag, der vil have danske myndigheder til at holde sig fra produkter af den amerikanske overvågningsgigant Palantir.

Schweiz har fravalgt løsninger fra den amerikanske virksomhed pga sikkerhedsrisici, og i Storbritannien kæmper Amnesty for at få Palantir ud af det britiske sundhedsvæsen.

Årsagen til den nye type modstandskamp er, at Palantirs stiftere åbent har en filosofi, der taler imod frihedsrettighederne som grundlag for et demokratisk samfund.

Masseovervågning og brug af kunstig intelligens til at profilere borgerne uden retssikkerhed krænker helt grundlæggende vores ret til privatliv. Den kan også føre til adfærdsændringer og dermed krænke retten til et værdigt liv samt direkte lægge en dæmper på ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden. Netop de rettigheder, der er selve fundamentet for det liberale demokrati.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvis hænder vores private data havner i.

Palantirs grundlægger, Peter Thiel, har aldrig lagt skjul på, at han vil noget særligt med sin teknologi. Som han skriver i sit ideologiske værdigrundlag, “The Education of a Libertarian”:

“Most importantly, I no longer believe that freedom and democracy are compatible.”

Palantirs nuværende leder Alex Karp understreger, at virksomheden tror på ”hard power” og er modstander af det, han kalder ”hollow pluralism”.

Palantir tager aktivt stilling på den hårde magts side og er kritiseret for at hjælpe ICE i klapjagten på migranter og Israel med at masseforfølge palæstinenserne. Palantirs løsninger er desuden sat i forbindelse med bombningen af en pigeskole i Iran.

Både Politiet, PET og FE benytter sig allerede af overvågningssoftware fra den amerikanske techgigant. Og hele Forsvaret står til at skulle implementere Palantirs løsninger, da NATO har købt AI- og machine learning-platformen Maven Smart System.

Med andre ord er Palantir lykkedes med at komme ind overalt.

Det er dog stadig et aktivt valg, om man som stat vil gøre brug af tjenesterne.

Vi kan som folk stadig nå at sige fra som fx gennem borgerforslag.

Når vi er frie, bestemmer vi selv, hvilke digitale løsninger, vi bruger. Men det kræver netop, at vi er frie. Glædelig befrielsesdag!

Amnesty International Denmark

PiaT skriver på linkedin :

Trumps rige venner har store planer med Grønland "Mens USA's præsident taler om national sikkerhed, har amerikanske techbosser længe haft kig på Grønland af andre årsager.

Amazon-bossen Jeff Bezos, Microsoft-milliardæren Bill Gates og Meta-direktør Mark Zuckerberg har siden 2019 investeret i det amerikanske mineselskab Kobold Metals, der udvinder sjældne jordarter i undergrunden.

Siden 2022 har OpenAI-chefen Sam #Altman gjort det samme.

De er derfor blandt de folk, der har udsigt til en økonomisk gevinst, hvis USA's præsident gennemfører sin plan om at tage kontrol over Grønland og sætter skub i mineraludvindingen.

For mens Donald Trump igen og igen fremhæver hensynet til den nationale sikkerhed som primær årsag til sin store interesse i at gøre Grønland amerikansk, er der også mange andre interesser på spil.

Ifølge Emily DiVito, der er rådgiver i den økonomiske tænketank Groundwork Collaborative, er der et "lukket kredsløb" mellem milliardærerne og Trump og Grønland.

• Disse donationer er investeringer, og de blev foretaget med bestemte resultater for øje, har hun sagt til The Guardian.

Ministers bånd til mineselskab Sideløbende med Kobold Metals er også et andet amerikansk mineselskab, Critical Metals Corp, i gang med at etablere sig i Grønland.

Det sker blandt andet med investeringer fra finanshuset #CantorFitzgerald, hvis øverste chef gennem fire årtier var Howard #Lutnick – altså indtil han sidste år fratrådte posten for at blive Trumps finansminister.

I maj overdrog han sine andele i selskabet til sine børn og en gruppe investorer.

Critical Metals Corps topchef, Tony Sage, siger i et nyt interview med erhvervsmediet CNBC, at den seneste tids retorik fra Donald Trump har skabt fornyet opmærksomhed om projektet.

For nylig kom det frem, at den kendte rigmand og Trump-støtte Ronald Lauder i al stilhed havde købt sig ind i to grønlandske virksomheder.

Det var Politiken, der i november kunne fortælle, at Estée Lauder-arvingen havde investeret i virksomhederne Greenland Water Bank ApS og Greenland Investment Group ApS.

I begge de grønlandske virksomheder, som Ronald Lauder har investeret i, hedder direktøren Jørgen Wæver Johansen.

Han er gift med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og den forbindelse mellem politik og erhvervsinteresser blev i Politikens artikel problematiseret.

Foruden de direkte økonomiske gevinster er der for den amerikanske techelite også andre interessante aspekter ved Grønland.

Den teknologiske udvikling har skabt et enormt behov for datacentre, og Goldman Sachs anslår, at kunstig intelligens øger efterspørgslen på energi med 165 procent frem mod 2030."

...

Glimrende artikel, læs den!