smarken blog

I 1963 var en mand i Tyrkiet i gang med at renovere sin kælder. Han var irriteret, fordi hans høns hele tiden forsvandt gennem en lille sprække i væggen. Så han greb en slaghammer, svingede den mod stenen og slog den ned for at se, hvor de tog hen. Det, der stirrede tilbage fra mørket, var en tunnel, der førte nedad.

Det, denne ukendte husejer ved et tilfælde var stødt på, var ikke bare en hule. Det var en 18 etager dyb, 85 meter underjordisk metropol. Uden at vide det havde han netop genopdaget en enorm mistet by...en by, der engang husede 20.000 mennesker under jorden. Én mands gør-det-selv-projekt førte arkæologerne til én af over 600 glemte indgange til den dybeste underjordiske by, man nogensinde har fundet.

Se videoen fra The Archaeologist's Notebook på YouTube.

Hvorfor blev Derinkuyu bygget under jorden?

For at forstå Derinkuyus storhed må vi først se på omgivelserne. Byen og dens enorme tunneltværk ligger i Kappadokien-regionen i det moderne Tyrkiet. Regionen bugner af underjordiske bopladser...over 200 er fundet hidtil, heriblandt flere store tunnelnetværk som Derinkuyu.

Sandheden er, at Kappadokien byder på ideelle betingelser for underjordisk byggeri. For millioner af år siden faldt et tykt lag vulkansk aske under eruptioner. Asken hærdede til en meget porøs, blød bjergart kaldet tuf. Det er mig en lille ironi, at den på engelsk hedder noget, der ligner "tough", for en af dens mest definerende egenskaber er, at den er nem at udskære i former. Tuf er i bund og grund naturens snydekode for oldtidsbygmestre: Med en bronzehakke eller andre ganske enkle redskaber kunne man udskære et rum i denne bjergart på få dage. Og det virkelig fantastiske er, at det udskårne yderlag reagerer med ilt og hærder...det bliver utroligt holdbart og stabilt.

Geologien gav altså et glimrende byggemateriale. Men hvorfor ikke bare bryde stenen og bygge ovenpå jorden? Kappadokien ligger på de anatoliske sletter, hvor somrene er varme og vintrene kolde og blæsende. Under jorden holder bebyggelserne derimod en stabil, kølig, men ikke kold, temperatur på cirka 13 °C hele året rundt, uanset hvad vejret finder på udenfor.

Men det var ikke kun vejret, vores forfædre ville undgå. Regionen er et historisk knudepunkt, en port mellem øst og vest, med invaderende hære, der marcherede igennem og hærgede: hittitterne, frygerne, perserne, Alexander den Store, mongolske hærer, arabiske røverbander og romerske legioner...de tog alle vejen forbi. Og de lokale ønskede et sted at gemme sig. På overfladen var du et let bytte. Der kunne afbrændes dine afgrøder, stjæles dine dyr og tilfangetage din familie, og ingen borgmur kunne gøres tyk nok til at holde en hel romersk eller persisk hær ude. Så de lokale fandt på et genialt, desperat princip: Når en fjendtlig hær tonede frem i horisonten, kæmpede de ikke. De greb deres høns, deres køer og deres børn...og forsvandt simpelthen ned under jorden.

Hvem byggede den underjordiske by?

Kortversionen: Den blev påbegyndt af én civilisation og derefter udvidet over generationer i hundredvis eller tusinder af år. Vi ved ikke præcis, hvornår de ældste dele blev bygget, men den første skriftlige kilde, der peger på Derinkuyu, blev skrevet af Xenofon fra Athen omkring 370 f.Kr. Han beskriver de lokale anatoliere i Kappadokien som boende dybt under jorden i udskårne rum.

Historikere mener, at de første niveauer sandsynligvis blev udskåret af frygierne nogle hundrede år tidligere, omkring det 8. eller 7. århundrede f.Kr. Frygierne er kendt for fantastisk arkitektur hugget i klippe, men de lagde kun grunden, hvis man tilgiver ordspillet. Faktisk kan de blot have bygget under ældre niveauer, udskåret af hittitterne helt tilbage til 1200 f.Kr. Arkæologer og historikere er ikke helt sikre, men hvad der synes sikkert, er, at frygierne opførte det meste af den tidlige by, selv om de måske udvidede ældre og langt enklere hittitiske huler.

Spol frem til Romerriget. De tidlige kristne i regionen blev udsat for intens, brutal forfølgelse, og de skrækslagne kristne opdagede, at de gamle frygiske huler var perfekte skjulesteder. De gravede dybere og udvidede tunellerne, så hele menigheder kunne opholde sig der i længere tid. Senere, under de arabisk-bysantinske krige mellem det 8. og 12. århundrede, pressedes de lokale byzantinske kristne byen til dens absolutte grænse: De udskar hele vejen ned til de 18 niveauer, vi kender i dag, i et desperat forsøg på at undslippe de nådesløse røvertogter deroppe.

Rullende stenporte og dødelige glugger

Her er det utrolige: Derinkuyu var ikke bare en kælder, hvor folk stille og mørkt håbede på ikke at blive fundet. Det var en tungt befæstet militærbunker med et reelt forsvar mod angribere. De kolossale rullende stenporte ser ud som noget fra en Indiana Jones-film. De er placeret ved strategiske flaskehalse i hele tunnellsystemet: Hvis en fjendtlig hær brød igennem på overfladen, rullede forsvarerne de enorme sten hen over korridorer og døråbninger og forseglede hele sektioner.

Og det virkelig kloge: Fordi portene sidder i en forsænket skinne, står de helt i plan med væggen på ydersiden. Intet håndtag, ingen hængsel, absolut intet for en fjendtlig soldat at gribe fat i. De kan kun åbnes og lukkes fra indersiden. Helt genialt.

Hver af portene har et rundt hul i midten. Måske, tænker man, for at gøre stenen lettere at rulle? God tanke...men forkert. Det er en dødelig glug. Forestil dig, at du er en fjendtlig soldat i en beksvart tunnel dybt under jorden og prøver at smadre sig igennem et halvt tons sten. Forsvarerne på den anden side kan se dit fakkellys gennem hullet, og mens du svinger en hammer eller griber efter et håndtag, der ikke findes, stikker de et spyd igennem åbningen. Skrækindjagende, men utroligt effektivt. Hvert etage i byen kunne forsegles uafhængigt. Selv hvis fjenden tog etage et, ventede der mange flere, tungt forsvarede etager.

Sådan overlevede 20.000 mennesker i mørket

At lukke portene var kun halvdelen af slaget. Når de var forseglet inde...hvordan overlevede 20.000 mennesker der nede i månedervis? Hverdagen i dybet var bestemt ingen picnic. Forestil dig at være fanget under jorden i et halvt år: ingen sollys og dermed ingen D-vitamin, og din døgnrytme, kroppens indre ur, bryder helt sammen, for du ser aldrig solen stå op eller ned og ved ikke, om det er middag eller midnat.

Men de arkæologiske fund viser, at beboerne gjorde utrolige ting for at gøre livet under jorden mere udholdeligt. De havde anlæg til vinproduktion...det har sikkert hjulpet. Hvis du var lukket inde i 3 til 6 måneder, mens der ragede krig på overfladen, sad du ikke bare og frøs i mørket: Du gik på arbejde, i kirke og i skole. Følelsen af normalitet må have hjulpet folk med at håndtere livet i skjul under jorden.

Byens opbygning

• Øverste niveauer: husdyr som får, geder og køer. To grunde: metan fra dyrenes prutter er lettere end luft og stiger op og ud, så gassen aldrig nåede boligkvartererne. Og prøv engang at drive en ko ned ad 10 etager trapper...knæene tillader det simpelthen ikke.
• Lave lofter, smalle tunneller: bygget, så angribere måtte bøje sig og gå en efter en, og dermed var langt nemmere at overmande.
• Kommercielle etager: enorme stenkar som oliepresser og vinfaciliteter. Den konstant kølige temperatur gjorde byen til en gigantisk vinkælder.

Luft og vand: en geologisk lunge

Hvordan kan 20.000 mennesker og store hjorde trække vejret under jorden uden at kvæles? Ét ord: ventilationsskakte. Derinkuyus ventilationssystem er et ingeniørmesterværk. Byen har mindst 50 lodrette skakte, nogle op til 55 meter dybe. De forgrener sig i tusindvis af mindre, kapillarlignende luftveje, der bringer frisk ilt ned i hvert eneste rum. Hele systemet fungerer som en gigantisk geologisk lunge. Hovedskakten var også brønd og trak vand fra en underjordisk flod nedenunder. Og bygherrerne havde tænkt på alt: Undersøgelser viser, at skaktens øverste dele var konstrueret, så gift, som fjender smed ned for at forgifte vandet, blev fanget i de øvre niveauer og aldrig nåede ned til den dyrebare brønd.

Affald, lig og lys i mørket

Hvad med folks eget affald? Beklageligvis var der ingen underjordisk kloakering. Familier brugte store lerkar, der blev forseglet tæt og opbevaret i særlige affaldsområder. Når truslen på overfladen endelig var drevet over, var det nok byens absolut værste pligt at bære hundredvis af lerkar op ad 18 etager for at blive tømt. Men det er imponerende, at folk kunne skabe et velfungerende sanitetsanlæg under disse forhold.

Lys? Bygherrerne udskar små, flade nicher i væggene på tunneller og kamre og stillede små lerlamper i dem, fyldt med hørfrøsolie og en simpel væge. Hørfrøsolie var ideel, for den brændte langsomt og osede relativt lidt. Alligevel kan man stadig se sod fra lamperne på vægge og lofter den dag i dag. Og for at tunnellerne ikke skulle fyldes med sod, fungerede de store ventilationsskakte også som skorstene: Røg og kulilte kunne slippe ud, og frisk luft erstattede ilten. Således gik vi fra mørket til lyset.

På de dybeste niveauer, længst fra fare, fandt arkæologerne en kæmpe korsformet kirke med tilhørende religiøs skole. Selv i mørke, hundreder af fod under jorden, holdt de tidlige kristne deres fællesskab, deres kultur og deres tro i live, mens de gemte sig for religiøse forfølgere ovenover.

Og hvad med de døde? Levede tusindvis af mennesker der i måneder, ville nogle uundgåeligt dø af alderdom og andre naturlige årsager, og sygdom skulle ikke spredes. Ligesom med affaldet udviklede beboerne et kløgtigt midlertidigt system: Døde under en belejring blev anbragt i midlertidige lighuse på de køligere, nedre niveauer. Forseglede grave blev hugget ind i klippen, adskilt fra boligkvartererne for at minimere risikoen for epidemier. Når faren var drevet over, blev ligene ført op til en ordentlig begravelse. Denne grad af planlægning viser, hvor udviklet og velorganiseret samfundet var...i et miljø, der er reelt fremmedartet for mennesker.

Hverdagen i Derinkuyu

Livet i Derinkuyu var bestemt hårdt, trangt og mørkt. Folk levede i konstant frygt for, hvad der skete på overfladen, og det smedede et stærkt fællesskab med et strengt organiseret undergrundssamfund. Der var nok ingen træmøbler eller andet inventar: Boligkvartererne bestod af små, huleagtige rum samlet omkring større fællesområder, og næsten alt inventar var skåret direkte ud af den bløde tuf. Familier sov på forhøjede platforme hugget ud af klippegulvet, med tæpper og halm som madras. Små nicher og gemmer i væggene tjente som hylder og opbevaring til personlige ejendele.

Mad var sandsynligvis strengt rationeret og fælles. Store bål ville slugge for meget ilt og fyldt tunnellerne med blændende røg, så enkeltfamilier lavede ikke deres egen mad. De fælles køkkener lå hovedsageligt på de øvre niveauer, hvor røgen var nemmest at fjerne. Da man selvsagt ikke kunne dyrke afgrøder under jorden, overlevede alle udelukkende på ikkefordærvelige varer, som man havde lagret op i fredstid: tørret frugt, nødder, korn og mel, malet på tunge stenkværne under jorden. Og de drak rigeligt med vin...måske til at tage toppen af stresset ved at bo et sådan sted, og som en del af den religiøse praksis.

Et oldtidskommunikationsnetværk og en bagdør på 8 km

Kommunikation var vital. Hvis angribere brød gennem første etage, hvordan skulle folk derunder så vide, at de skulle rulle stenene på plads og gøre spydene klar? Arkæologerne fandt et netværk af akustiske rør skåret ind i klippen. Som på et gammelt skib kunne beskeder blive talt ind i hullerne, og lyden ville runge og bevæge sig over store afstande til etagerne nedenunder og give beboerne et forsprang i forsvaret.

Antag nu, at det værste sker: Angriberne finder ventilationsskaktene og bryder gennem de rullende stenporte. Byen er kompromitteret. Giver 20.000 mennesker så bare op? Absolut ikke...for Derinkuyu havde en bagdør. Arkæologerne fandt en enorm tunnel fra Derinkuyus tredje etage. Den fører ikke bare op til overfladen: Den løber næsten fem engelske mil, 8 kilometer, komplet under jorden og forbinder Derinkuyu direkte med Kaymaklı, en hel anden underjordisk by i nærheden. Tænk over den ingeniørkunst, det kræver at grave en 8 km lang tunnel gennem solid klippe i komplet mørke for tusinder af år siden. Hvis Derinkuyu faldt, kunne de overlevende bogstaveligt talt evakuere ind i en hel anden by uden nogensinde at se solen.

Hvordan blev Derinkuyu til en glemt by?

I over tusind år gjorde Derinkuyu præcis, hvad den var designet til: Den holdt folk i live. Den overlevede romerne, araberne og mongolerne. Ingen hær formåede nogensinde at bryde dens forsvar og erobre byen derunder. Så hvordan og hvorfor forsvandt en metropol på 20.000 mennesker så fra menneskehedens hukommelse?

Svaret er ikke kollektiv hukommelsestab...det var international politik. Indtil begyndelsen af 1900-tallet brugte de lokale kappadokiske grækere, direkte efterkommere af de byzantinske kristne, stadig undertiden tunnellerne til at gemme sig i urolige tider. Men i 1923, efter den græsk-tyrkiske krig, gennemførtes et omfattende obligatorisk befolkningsbytte mellem Grækenland og Tyrkiet: Over en million græsk-ortodokse kristne, der boede i Tyrkiet, måtte pakke deres liv sammen og flytte til Grækenland. Da de forlod Kappadokien, tog de erindringen om Derinkuyu med sig. De nye indbyggere, der flyttede ind i regionen, anede ikke, hvad der lå under deres fødder. For dem var de synlige, flade huler blot praktiske kældre til opbevaring. Årtierne igennem blev de dybere tunneller tilmuret, fyldt med affald eller naturligt blokeret af stenskred. Den institutionelle hukommelse om en 18-etagers underjordisk fæstning var helt visket ud i løbet af én generation. Se også https://en.wikipedia.org/wiki/Population_exchange_between_Greece_and_Turkey

Derinkuyu lå som en usynlig spøgelsesby i totalt mørke i præcis 40 år...hvilket bringer os tilbage til 1963 og den anonyme husejer, der svingede en slaghammer for at finde sine høns. Hønehistorien er forresten ikke bekræftet, men det er en sjov detalje, og den kan være sand, så den får den lov at stå. Om han nu ledte efter sine forsvundne høns eller bare renoverede kælderen, er ligegyldigt: Manden genfandt ikke bare en by. Han genåbnede et glemt kapitel af menneskehedens historie.

Og Derinkuyu står ikke alene. Arkæologer har afdækket over 200 underjordiske bebyggelser i Kappadokien, heriblandt nabobyen Kaymaklı, forbundet med den fem mil lange tunnel. Kan du forestille dig at gå 8 kilometer til nabobyen, hele vejen under jorden, mens du trækker frisk luft fra et ventilationssystem designet for tusinder af år siden? I dag kan man besøge Derinkuyu, og arkæologerne har lært os en masse om dets beboere. Læs mere hos UNESCO og på Wikipedia.

Konspirationsteorierne...og hvor virkeligheden er mere imponerende

Derinkuyus skala er så svær at begribe, at byen er blevet et yndet mål for konspirationsteoretikere. Man ser folk i de yderste rande af internettet påstå, at mennesker ikke kunne have bygget dette: at klippen blev smeltet med oldtidslasere, eller at rumvæsener byggede det som atomly. Men som arkæolog kan jeg fortælle, at sandheden faktisk er langt mere imponerende. Ser man nøje på væggene, ser man ikke laserskår. Man ser hakkespor, mejselriller...de bogstavelige fysiske ar efter tusindvis af udmattede mennesker, der svingede håndredskaber i mørket og kæmpede for at holde deres familier i live.

Og her er det vildeste: Alt det, vi har gennemgået, de 18 etager, vinproduktionen, kapellerne, de rullende stenporte, er kun en brøkdel af byen. I dag er kun cirka 10 til 25 % af Derinkuyu faktisk udgravet, med otte etager åbne for offentligheden. Georadar og moderne opmålinger antyder, at tunnellerne snor sig langt længere ind i klippen, blokeret af stenskred eller bevidst forseglet af beboerne. Der ligger med stor sandsynlighed hele etager, rum og artefakter i bælg mørke lige nu, urørte i århundreder, og venter blot på at blive fundet.

Mere end noget andet viser Derinkuyu, hvor utroligt sejlivede mennesker er. Da verden ovenover blev for farlig, byggede Kappadokiens folk et mesterværk i mørket...en underjordisk verden, der voksede til at blive den dybeste underjordiske by, man nogensinde har fundet.

Det er oversat og bearbejdet fra en engelsksproget videotransskription af [https://www.youtube.com/watch?v=XsxmVW7CxmA](https://www.youtube.com/watch?v=XsxmVW7CxmA)

Introduktion

I min sidste video nævnte jeg, at fem af Europas største betalingsapps netop var gået sammen, og jeg sagde, at historien fortjente et ordentligt kig. Så det gjorde jeg. Jeg gik forbi overskrifterne til pressemeddelelserne, Den Europæiske Centralbanks egne rapporter, datoerne og tallene ...og det, jeg fandt, er mere interessant og en del rodet, end dækningen umiddelbart antyder.

Her er den korte version. Den 30. september stiftede Bankamat i Italien, Bizum i Spanien, Wero, MB Way i Portugal og Vipps MobilePay i Norden et nyt selskab kaldet European Network for Payments. 13 lande, omkring 130 millioner brugere ...og ikke et eneste amerikansk kortnetværk i pipeline.

Hvorfor betyder det noget? Jo, for ifølge Den Europæiske Centralbanks egen forskning håndterer Visa og Mastercard omkring 61 % af kortbetalingerne i euroområdet, og 13 euro-lande er afhængige af dem for hver eneste kortbetaling. Et fransk medlem af Europa-Parlamentet satte det meget enkelt i én sætning: Betalingssystemer er ikke neutrale. De er magtmidler.

I 2022 fik Rusland for eksempel at vide præcis, hvad det betyder, da Visa og Mastercard lukkede for dem på få dage. Og Europa gør forresten det hele på et forfærdeligt tidspunkt finansielt. Frankrigs lånerater ligger tæt på 5 %. Chefen for Frankrigs centralbank advarer om, at landet risikerer at blive kvalt af renter. Eurozone-inflationen er på sit højeste i tre år ...og euroen er lige faldet til et 17-måneders lavpunkt. Europa bygger altså ikke ud fra en position af komfort ...men det gør det alligevel. Og der er noget i det.

Sådan her skal videoen forløbe: Først, hvad Europa faktisk lige har bygget, og hvordan det virker. For det andet, hvordan det hele kom på plads, og hvem der mangler. For det tredje, hvad overskrifterne fik galt, for der er en del her. For det fjerde, det finansielle pres, Europa bygger alt dette under. Og til sidst, som altid, mine forudsigelser.

Inden vi går i gang, vil jeg vise dig noget, der dukkede op, mens jeg researchede. De 61 %, jeg lige citerede ...andelen af Europas kortbetalinger, der går gennem Visa og Mastercard ...ja, afhængigt af hvad man læser, er det 47 % eller to tredjedele eller ifølge en italiensk erhvervsavis omkring 90 %. Samme to virksomheder, samme kontinent, fire forskellige svar.

Hvorfor er der så stor forskel? Ingen finder på tallene. Jeg tror, de måler lige præcis lidt forskellige ting. De 47 % er andelen af pengene brugt i 2025. De 61 % fra ECB's egen rapport er andelen af antallet af betalinger i 2022. To-tredjedele-tallet er en rundet version af de samme ældre data. Og de 90 % handler slet ikke om Europa ...det er Visa og Mastercards andel af korttransaktioner på verdensplan uden for Kina. Men næsten ingen af artiklerne fortæller, hvilket tal de faktisk bruger. Så man går fra det med en fornemmelse af, at eksperterne er uenige ...når de i virkeligheden bare besvarer forskellige spørgsmål.

Derfor går jeg altid tilbage til primærkilder, når noget virker lidt suspekt på mig. Centralbankrapporten, den officielle meddelelse, de faktiske hårde data. Når et tal har passeret tre-fire artikler, er konteksten som regel faldet af undervejs. Den vane er blevet til et lille sideprojekt ...den PhD i datalogi kommer til gavn nu og da. Jeg har bygget et værktøj, der overvåger de primære data direkte og følger, hvad der faktisk bevæger sig i bunden: guld, obligationsmarkeder, energimarkeder og de større mønstre, der forbinder dem. Idéen er at fange bevægelser, der sker i dataene ...men ikke altid når nyhederne, eller som rapporteres uden meget kontekst. Det, du ser på skærmen lige nu, er en meget tidlig version. Den er ikke færdig, og jeg sælger bestemt ikke noget i dag ...men vil du vide mere og se den, når den går live, er der en venteliste i beskrivelsen nedenfor. Skriv din mail ind, så giver jeg dig besked. Og jeg ville da gerne høre i kommentarerne, om det er noget, I faktisk ville bruge.

Europas nye betalingsnetværk

Men lad os starte historien med, hvad denne ting faktisk er ...for "fem apps går sammen" underdriver det en anelse. European Network for Payments (ENP) er et nyt selskab med hovedsæde i Madrid, og de fem grundlægere ejer det ligeligt. Så ingen er chef over nogen andre ...og det betyder noget i Europa, hvor den slags projekter har en vane med at falde fra hinanden over, hvem der skal være bossen.

Lad os kigge på, hvem der er med. Italiens Bankamat behandler omkring 2,7 milliarder transaktioner om året til en værdi af cirka 200 milliarder euro. Spaniens Bizum har 32 millioner brugere, hvilket er det meste af den voksne befolkning i Spanien, og accepteres i 1,6 millioner fysiske butikker. Det er altså storart. Portugals MB Way håndterer mere end 70 millioner transaktioner om måneden. Vipps MobilePay har 13 millioner brugere i Norge, Danmark og Finland. Og Wero, den nyeste af de fem, bruges allerede af omkring 50 millioner mennesker i Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg.

Det er ikke opstartselskaber i deres hjemlande. De er allerede bare sådan, folk betaler hinanden. Har du nogensinde delt en middagsregning i Madrid, har somebody næsten helt sikkert sagt: "Send mig en Bizum." Problemet er, at de aldrig har kunnet virke på tværs af grænser. En spanier med Bizum kunne ikke betale en italiener med Bankamat. Så øjeblikket du krydser grænsen, var du tilbage til et kort ...og det kort kørte næsten altid på Visa eller Mastercard.

ENP løser det ved at ligge under alle fem som et fælles forbindelseslag. Hver app beholder sit eget navn og sit eget look, og ingen skal downloade noget nyt. Pengene flytter direkte fra én bankkonto til en anden med det samme ved hjælp af Europas egne standarder for øjeblikkelige betalinger. Der er ikke noget kortnetværk i midten, intet scheme-gebyr til et amerikansk selskab ...og intet amerikansk selskab, der nogensinde kunne blive beordret til at slå det fra.

Det sidste punkt er den virkelige grund til, at det her eksisterer. Europa har set det ske to gange nu. I marts 2022 suspenderede Visa og Mastercard deres drift i Rusland efter invasionen af Ukraine. Uanset hvad man synes om Rusland, er lektionen for alle andre meget klar: Hvis dine betalinger kører gennem en andens netværk, sidder den anden med kontakten. Og i 2025, efter at Washington sanktionerede Den Internationale Straffedomstol, skar Microsoft domstolens chefanklager af fra hans e-mail. Det er en europæisk institution på europæisk jord, der mister basale services på grund af en beslutning i Washington. Vi har allerede dækket, hvordan Holland reagerede på det for et par videoer siden ...jeg linker i beskrivelsen nedenfor ...ved at bygge sin egen version af Windows. Det her er præcis den samme instinkt anvendt på penge.

Sådan kom det på plads

Den anden ting, overskrifterne misser, er, at det ikke skete i natten oslo. Det har været undervejs i næsten tre år, og tidslinjen viser, hvor alvorligt de tager det. I december 2023 underskrev Bankamat, Bizum og MB Way en hensigtserklæring om at koble sig sammen. I november 2024 lancerede de en alliance kaldet Europa. I marts 2025 gik de første grænseoverskridende betalinger faktisk igennem mellem Italien, Spanien og Portugal. I juni 2025 aftalte Europa at gå i partnerskab med EPI, selskabet bag Wero, som er bakket af banker som BNP Paribas og Deutsche Bank. En formel hensigtserklæring blev underskrevet i februar i år ...og den 30. september blev selskabet født.

Bankamats administrerende direktør, Fabrizio Burlando, kaldte det "et konkret skridt mod et mere integreret og autonomt europæisk betalingssystem". Udrulningen kommer i faser fra 2027. Fst sender man penge til folk i andre lande. Derefter kommer onlinehandel og betaling i fysiske butikker. Så nej, du betaler ikke for din kaffe i Lissabon med din norske app næste uge. Lige nu er Europa bare ved at lægge rørene.

Og der kommer et andet lag oven på. Den Europæiske Centralbank bygger lige nu en digital euro, som i bund og grund er digitale kontanter udstedt af centralbanken selv. I juni bakket Europa-Parlamentets økonomiudvalg det med 43 stemmer mod 14. En pilot er planlagt til anden halvdel af 2027, og butikker ville skulle acceptere den fra 2029. Det er ikke billigt, det siger jeg ikke. ECB selv sætter sine udviklingsomkostninger til 1,3 milliarder euro ...og europæiske banker forventes at bruge yderligere 4-6 milliarder over fire år. Europa bygger altså to ting på én gang: et privat netværk, der forbinder de apps, folk allerede bruger ...og et offentligt under det, drevet af centralbanken.

Hvad overskrifterne missede

Nu kommer den del, jeg fandt fascinerende ...og lidt skræmmende. Da jeg sammenlignede dækningen af historien med de originale dokumenter, var der detaljer, der var uenige med hinanden stort set alle steder. Jeg viste dig i starten, hvordan Visa- og Mastercard-tallene ikke matcher. Det viste sig at være bare begyndelsen.

Det er det samme med landene. ECB siger, at 13 lande i euroområdet er helt afhængige af internationale kortordninger. Fortune siger, at 15 af 21 lande mangler en indenlandsk digital betalingsløsning. Igen: forskellige definitioner ...og at euroområdet selv udvides, tages ikke nødvendigvis med i betragtningen.

Så er der selve projektets omfang. Da Europa og Wero i juni 2025 aftalte partnerskab, sagde meddelelsen, at det ville dække 15 lande og omkring 382 millioner mennesker. Selskabet, der faktisk blev stiftet 30. september, dækker 13 lande og omkring 130 millioner brugere. En del af den afstand er bare mennesker versus brugere ...at bo i et land gør dig ikke nødvendigvis til app-bruger. Men en del er også reel. Polens BLIK, Grækenlands IRIS og Bulgariens Borica var alle med i den bredere alliance ...og ingen af dem er blandt de fem stiftende aktionærer. Jeg kunne ikke finde en forklaring nogen steder. De måske kommer med senere ...men ikke en eneste artikel, jeg læste, nævnte overhovedet, at de manglede.

Og her er min favorit. Næsten alle overskrifter indrammede det som Europa, der forsøger at reducere sin afhængighed af USA. Da jeg læste den officielle meddelelse selv, optræder ordene Visa, Mastercard og USA ikke en eneste gang. Grundlægerne taler om "en suveræen europæisk alternativ til ikke-europæiske betalingssystemer". Det var et citat. Det er omhyggeligt diplomatsprog. Overskrifterne gjorde det til en kamp mod Amerika. Det underliggende pointe er nok sandt ...men det er værd at vide, hvad der står i de faktiske dokumenter, og hvad der er journalisters fortolkninger.

På samme måde sagde en rapport, at netværket ville integrere den digitale euro inden 2029. Det kunne jeg ikke finde i meddelelsen. Det kan være sandt ...men jeg kan ikke bekræfte det fra kilden selv. Så jeg vil ikke fortælle dig det som et faktum.

Det betyder forresten ikke, at nogen lyver. Det er bare det, der sker, når en omhyggelig sætning i en pressemeddelelse bliver en selvsikker overskrift ...og overskriften bliver det, alle husker. Jeg har skrevet en hel bog om den slags huller. Den hedder Awake: The Practice of Critical Thinking in an Age of Soft Lies. Den handler om, hvordan man spotter, når man får en blødgjort version af sandheden ...og hvordan man selv finder den hårdere. Den findes som e-bog og lydbog. Abonnenter får 10 % rabat ...og du kan hente første kapitel gratis i linkene i beskrivelsen nedenfor.

Europa under pres

Jeg vil ikke give dig det indtryk, at Europa gør dette fra en komfortabel position af styrke ...for det gør det desværre ikke. Den finansielle baggrund er ret hård lige nu. Lad os kigge på Frankrig først. Chefen for Banque de France, François Villeroy de Galhau, fortalte Financial Times, at landet risikerer at blive "gradvist kvalt" af stigende renter, hvis det ikke får orden på sine offentlige finanser. I sidste uge kom Frankrigs 10-årige lånerater tæt på 5 %, før de faldt tilbage til 4,86 % mandag. Afstanden mellem franske og tyske lånerater kom kort over 1,5 procentpoint ...det er tallet, investorer ser for at se, hvor nervøse de er for Frankrig.

Regeringen har foreslået et budget med 43 milliarder euro i besparelser og skattestigninger for at bringe et underskud, der ventes at ramme 5,4 % i år, ned ...men den har ikke flertal i parlamentet, og der er præsidentvalg næste år. For at være fair over for Villeroy var han også fast på den anden side. Hans ord var: "Frankrig er ikke Grækenland under eurozonekrisen." Analytikere er begyndt at spekulere i, om ECB ville træde ind for at stoppe afstanden til Tyskland i at vokse yderligere. Det ved vi endnu ikke. Villeroy sagde, det ikke var tiden at tale om det, og at sikkerhedsnettet ligger tættere på lige nu hos franskmændene og deres valgte repræsentanter. Han sagde, jeg citerer: "Vi skal forblive herrer over vores egen skæbne." Det er meget Invictus-agtigt af ham ...hvilket, hvis man tænker over det, er præcis det samme instinkt bag betalingsnetværket, vi lige har diskuteret.

Så lad os tale om inflation et øjeblik. Eurozone-inflationen sprang til 3,8 % i september, hvilket er et 3-års højt niveau, op fra 3,2 % i august og over, hvad økonomer forventede. Spanien er på 5 %. Energiinflationen ramte 18,8 %, det højeste siden starten af 2023, alt sammen drevet af olie- og gasshocket fra krigen i Iran. ECB har allerede hævet renten to gange siden krigen begyndte ...og handlende ser nu cirka 85 % sandsynlighed for endnu en stigning i december. Den eneste gode nyhed er, at kerneinflationen, der fratager mad og energi, stadig er på 2,5 %. Lige nu ligner det et energishok snarere end priser, der spiralere på tværs af hele økonomien. Mandag gled euroen til et 17-måneders lavpunkt mod dollaren, efter min mening stort set på grund af det politiske stillstand i Frankrig.

I USA ligger 10-årige Treasury-afkast stadig omkring 5,3 %. Olie er stadig over 100 dollars pr. tønde ...og NASDAQ ramte endnu en rekord. Den globale gældsklemme, vi talte om i de sidste to videoer, er ikke gået nogen steder ...og den rammer Europa lige så hårdt som alle andre.

Så hvorfor bygge et betalingsnetværk lige nu af alle gange? Jo, fordi de sidste par år viste Europa, at det er den dyreste form for risiko at være afhængig af en anden. Man mærker det ikke rigtig ...frem til den dag, man gør. Og når den dag kommer, er det for sent at begynde at bygge.

Hvad kommer nu

Sådan ser hele billedet ud. Fem af Europas største betalingssystemer har stiftet et fællesjet selskab til at forbinde 130 millioner brugere i 13 lande ...og der er ikke noget amerikansk kortnetværk i midten. Det har været tre år undervejs. Det går live i faser fra 2027 ...og ECB bygger en digital euro oven på. Samtidig kæmper Frankrig for at overbevise obligationsmarkederne om, at det ikke er det næste Grækenland. Inflationen er på sit højeste i tre år ...og euroen er på sit svageste i 17 måneder. Og dækningen af alt dette har været fuld af tal, der ikke matcher, lande der mangler ...og indramninger, der ikke rigtig står i de officielle dokumenter.

Så baseret på alt det, her er alle mine forudsigelser. Og endnu en gang: disse videoer er aldrig, nogensinde finansiel rådgivning.

• Jeg tror, at mindst een af Polens BLIK, Grækenlands IRIS eller Bulgariens Borica formelt slutter sig til eller kobler sig på European Network for Payments inden udgangen af 2027.
• Person-til-person-betalinger vil sandsynligvis være live på tværs af mindst otte af de 13 lande inden udgangen af 2027.
• Den digitale euros lovgivning vil vedtages i en fuld afstemning i Europa-Parlamentet før midten af 2027.
• ECB's næste rapport om kortordninger vil, tror jeg, vise Visa og Mastercards andel af euroområdets kortbetalinger under 60 % for første gang nogensinde.

I min sidste video talte jeg om den amerikanske præsident, der antydede, at inflation kunne betale Amerikas 40 billioner dollars i gæld ...og hvad det betyder for dem, der låner penge til Amerika. Denne video er den anden halvdel af den historie: Hvad Europa gør, når det beslutter, at det ikke kan blive ved med at afhænge af netop det system. Har du ikke set den sidste, er det der, presset på dollaren kommer fra.

Historian and bestselling author Timothy Snyder joins Shane Smith for a wide-ranging conversation about what he calls America’s “superpower suicide” and what it could mean for the future of the United States and the world.

Snyder explains why he believes the U.S. is voluntarily giving up many of the advantages that made it powerful, while Russia has followed its own path of self-destruction through the war in Ukraine. They discuss how drones are changing modern warfare, the threat of nuclear proliferation, Russia’s influence on the American right, and why Snyder sees the war in Ukraine as part of a much larger global struggle between democracy, oligarchy and authoritarianism.

The conversation also turns to the upcoming midterm elections, foreign interference and propaganda, the relationship between corruption and affordability, the power of billionaires, and Snyder’s concerns about artificial intelligence making people less capable rather than more capable. Finally, Snyder shares what worries him most about the years ahead, along with the political movements and democracies that still give him hope.

Okay, her er fire års terapi på 20 sekunder.

Frygt viser dig, hvad der betyder noget for dig.

Vrede viser dig, hvor en grænse er blevet overskredet.

Angst betyder, at dit sind lever i fremtiden.

Motivation forsvinder, men vaner kan ændre dit liv.

Din fortid er et kapitel – den er ikke hele din historie.

Dine triggere viser dig, hvad der stadig har brug for at blive helet.

Kontrol er en illusion.

Dine tanker former dig, dine vaner opbygger dig, og dine valg definerer dig.

https://www.facebook.com/reel/1657853632457883 Okay, here's four years of therapy in 20 seconds. Fear shows you what matters. Anger shows you where a boundary was crossed. Anxiety means your mind is living in the future. Motivation fades, habits change your life. Your past is a chapter, it's not your whole story. Triggers show you what still needs healing. Control is an illusion. Your thoughts shape you, your habits build you, and your choices define you.

Oversat transcript af https://www.youtube.com/watch?v=C0omFLljygY

Mathew Cooke

http://www.survivorsguidetoearth.com

Wikipedia:

Facism

Mussolini

Giuseppe Mazzini

Karl Marx

Er MAGA en fascistisk bevægelse, eller er det oppositionen?

-Venstreorienteret fascisme.

Nogle mennesker prøver stadig at finde ud af det.

Så lad os opklare det . Fascisme blev opfundet af en mand ved navn Mussolini. Og han navngav den efter det romerske fasces, et symbol på autoritær magt. På latin betyder fasces en bundt. I det gamle Rom var fasces' ikon billedet af stokke, der var bundet sammen med en økse – et symbol på konformitet gennem magt, styrke i tal og magt gennem vold.

Mussolini – for at minde jer om det – var den italienske diktator, der allierede sig med nazisterne og regerede Italien. Han endte med at være ansvarlig for en halv million menneskers død, indtil han til sidst blev fanget af italienske socialister og kommunister, der hængte ham omvendt på en service station.

Mussolini var imod demokrati. Han mente, at demokrati generelt var en fiasko, fordi det ikke effektivt kunne knuse kommunisme og socialisme. Og generelt burde arbejdere ikke forene sig mod velhavende interesser – det var splittende og førte til international solidaritet mellem mennesker over hele verden, hvilket ikke var godt for krig. Og krig, mente han, var godt for italienere.

Men hvem var så italienere? Mussolini mente, at han skulle bestemme, hvem der var ægte italienere – og det endte han med at definere som hvide mennesker. Hans primære budskab blev derfor, at hvide italienere blev erstattet og fortrængt af fremmede racer og religiøse kættere, der alle svækkede den italienske kultur. Derfor indførte han nazistlignende love for at opretholde et hvidt overherredømme og forsvare den "gode" hvide, kristne kultur mod etiopiere, somaliere, romaer, jøder, venstreorienterede, homoseksuelle – alle, der ikke hørte til "klubben".

Han organiserede og finansierede paramilitære grupper – de sorte skjorter – som han sendte ud for at terrorisere og arrestere alle, der ikke var "ægte" italienere. Han brugte koncentrationslejre og masseudvisninger. Han undertrykte journalister, komikere og kunstnere, der kritiserede ham. Og han udøvede kontrol over private virksomheder, der monopoliserede markederne fra fødevarer til sundhedsvæsen og fremstilling. Han bragte skoler og universiteter under sin kontrol. Radikale lærebøger blev omskrevet for at prise den romerske arv, nationalisme og militarisme. Og han indgik en aftale med kirken, så katolsk undervisning blev obligatorisk.

Hvad er fascisme?

I dag forstår vi fascisme som en kult af national renhed, der håndhæves gennem voldelig dominans ved en fusion af stat og korporationer – uden loyalitet over for noget andet end sig selv. Fascisme bliver en religion. Et andet ord, der betyder "at binde".

Og når talen er om religion: Nogle gange fordømte Mussolini islam som fanatisk og dræbte titusinder af libyere, for derefter at præsentere sig selv som en forsvarer af islam, når det passede hans ekspansionistiske planer. For i fascismen defineres sandhed og lov ikke af virkeligheden, men af det, lederen siger.

For at forstærke sin følelsesmæssige kraft må fascisme bygges på en myte om en strålende fortid, der har mistet sin storhed. Derfor trives den i tider med økonomisk krise, når mennesker kæmper, føler sig ydmyget og søger efter job, mening og svar på, hvad der i alverden foregår.

Og i sådanne tider kan den herskende klasse – som oftest er skyld i kriserne – lide at skyde skylden på syndebukke for at undgå at blive styrtet. Og hvem er disse syndebukke? Udlændinge, indvandrere, venstreorienterede, "de andre" – alle de "del og hersk"-taktikker, vi i dag kalder kulturkrige. Det er fascisme, opfundet af Mussolini, eksemplificeret af Hitler. Den idé om "ét blod, ét sprog, ét land", der påstår, at en nation og dens stærke leder(er) er det eneste, der kan beskytte dig, din kultur og din livsstil.

Fascismens ironi

Den store ironi ved fascisme er, at den ikke bevarer kulturer – den flader dem ud. For bare få hundrede år siden bestod det, vi i dag kalder Italien, af seks-syv store sprog: Siciliansk, napolitansk, venetiansk, sardinsk, piemontesisk, lombardisk – sprog, der var lige så forskellige fra hinanden som engelsk og fransk. Og mindre end 3 % af italienere talte det, vi i dag kalder italiensk. Dengang hed det Florentinsk toskansk – et sprog opkaldt efter byen Firenze i regionen Toscana.

Og det fascinerende ved Italien er, at trods Mussolini bevarer halvdelen af landet stadig sine regionale sprog derhjemme. De tales i familierne. En stor grund til det er, hvor den italienske samlingsbevægelse kom fra: Idéen om, at byer og regioner kunne forene sig mod dominansen af et autoritært imperium.

Den vigtige del af historien

Aktivisten og journalisten Giuseppe Mazzini var drivkraften bag Italiens samlingsbevægelse. Han blev inspireret af den franske revolution, der havde styrtet monarkiet, hvis finansiering af udenrigskrige havde ført til sult blandt folket.

Mazzini diskuterede offentligt med Karl Marx. Marx mente, at Mazzini ignorerede aristokratiets korrumperende magt, der ville dele arbejderklassen langs nationale linjer. Mazzini mente derimod, at Marx' videnskabelige reduktion af mennesker til økonomiske væsener benægtede menneskeheden en moralsk og religiøs enhed, der kunne løfte dem.

Hvor de var enige, var det om lige rettigheder for alle mennesker, kvinders rettigheder, afskaffelse af slaveri og almindelig uddannelse. Gandhi kaldte Mazzini en inspiration, fordi Mazzinis forståelse af menneskerettigheder var forankret i en forpligtelse over for hinanden – et bevidst valg fra borgerne i byerne om at arbejde sammen for fællesskabet. Og at nationen i virkeligheden bare var et skridt hen imod et globalt fællesskab: Foreningen af alle byer mod tyranni for universelle menneskerettigheder.

Marx mente, at dette bare var romantisk vrøvl – og som tidligere dramatiker var Mazzini faktisk en smule romantiker. Derfor støttede han toskansk som fællessprog for Italien, fordi det var blevet brugt af store toskanske digtere og forfattere som Dante, der havde fordømt religionens korruption, Petrarca, der havde kritiseret dekadente småtyranner, og Boccaccio, der havde satiret magten.

Samlingsbevægelsens ånd

Hele denne samlingsbevægelse var knyttet til en kunstnerisk ånd af oprør og individualitet, der stod i skarp modsætning til monarkier og autoritære separatister. Men Mazzinis vision om en nation blev kapret af Mussolini, der forvandlede idéen om et skridt hen imod global enhed til en idé om regional dominans – tilbedelsen af en nation, hvis mangfoldige folk alle måtte konformere sig til Mussolinis eget billede.

Konklusion: Marx og Mazzini

I sidste ende havde Marx ret: Mazzinis vision manglede solidaritet mellem arbejderklasserne i hele verden. Den skabte nye rivaliteter mellem nationer. Og Marx havde endda forudsagt, at en isoleret arbejderklasse i patstilling med aristokratiet let kunne blive offer for en karismatisk autoritær leder, der ville rejse sig over dem alle, forfalske at repræsentere folket, mens han i virkeligheden varetog eliteinteresser.

Men Mazzini havde også ret: En følelse af pligt, offervilje og højere formål appellerede mere universelt og gav livet mening end blot klassestrid alene.

Delte i sidste ende tabte begge visioner til Mussolini og Hitler. Hvis de havde forenet sig, kunne verden have set ganske anderledes ud i dag.

How are people still falling for this fascism con?

Why does it keep coming back over and over again? Because we keep looking for its roots in the wrong spot. It's not some fringe idea buried in the woods. It's the concrete beneath our feet. The roads we drive down. The jobs we have to take. The rent we pay and the currency we use. We've been living in this pyramid scheme our whole lives. We can't see its roots through the pavement. First we have to break the concrete. Then we can see the round earth again.

https://www.survivorsguidetoearth.com/ https://www.facebook.com/reel/788600450380657

What a 1947 Army film can teach us about fear and trust. In 1947, the U.S. Army released “Don’t Be a Sucker” to show how a nation can be divided, reminding Americans that prejudice isn’t natural—it’s created by those who stand to gain. The danger isn’t always the hate that’s loudly spoken. It’s the fear that seems distant… until it hits close to home. The message is clear: when someone points to who to fear or exclude, pause. Ask who benefits, who loses, and how to protect trust and shared humanity.

https://www.facebook.com/reel/24571065512568233

https://buildersmovement.org/beabuilder/

Andreas Hauptmann skriver på facebook:

Det lyder fuldstændig vanvittigt. At kommunale sagsbehandlere fortæller, at de er blevet bedt om at fabrikere oplysninger om borgere i socialsager.

Men det var præcis det, syv tidligere socialrådgivere fra Nordfyns Kommune stod frem og fortalte i 2024. De fortalte, at de blev bedt om at fabrikere oplysninger i sager, blandt andet i tvangsanbringelsessager, for at få sagsbehandlingen til at glide nemmere. Hvis de nægtede, fortæller de, at de blev truet med fyring.

Blandt de oplysninger, de blev bedt om at skrive eller godkende, var uefterprøvede diagnoseoplysninger om forældre i tvangsanbringelsessager.

Det lyder fuldstændig vanvittigt. Nærmest dystopisk. At en kommune kan presse sine egne medarbejdere til at skrive eller godkende oplysninger, de ikke mener er korrekte, for at styrke kommunens egen sag over for borgeren. Men Nordfyn er ikke den eneste kommune, hvor medarbejdere har råbt op.

I Vesthimmerlands Kommune skrev 17 sagsbehandlere og fagpersoner direkte til borgmesteren, fordi de gennem flere år havde gjort ledelsen opmærksom på problemerne uden at blive hørt. De beskrev et pres for at træffe afgørelser i strid med lovgivningen og en alvorlig bekymring for borgernes retssikkerhed.

I Odense Kommune stod socialrådgivere frem og fortalte, at de blev presset til at lukke børnesager af økonomiske hensyn. Sagen endte med kritik fra Folketingets Ombudsmand.

Jeg har stor forståelse for den enkelte sagsbehandler, der sidder under et enormt arbejdspres og skal træffe svære afgørelser.

Men loven skal følges. Loven kan ikke bøjes. Den kan ikke masseres. så den passer bedre Og den kan virkelig kke tilsidesættes, fordi økonomien er presset

De mennesker, der møder det kommunale system, har krav på at blive hørt, behandlet ordentligt og få en afgørelse, der bygger på korrekte og dokumenterede oplysninger. Det er desværre ikke altid det, de oplever.

Hans opslag på facebook: https://www.facebook.com/share/19DBMAPrAu/

Medfølgernde link (til kilde) https://socialraadgiverne.dk/ds-underretter-om-ulovlig-praksis/

Analyse af og resume af flg. fire links om EU’s "Chat Control"-forslag

https://www.ecpmf.eu/press-freedom-at-risk-the-democratic-cost-of-the-eus-chat-control-proposal/

https://www.dw.com/en/eu-plan-to-combat-online-child-abuse-sparks-privacy-concern/a-70387427

https://www.patrick-breyer.de/en/members-of-the-european-parliament-warn-against-commissions-chat-control-mass-surveillance-plans/

https://www.patrick-breyer.de/en/eu-parliament-greenlights-chat-control-1-0-breyer-our-children-lose-out/

Paralleller (fælles temaer og argumenter)

1. Kritik af masseovervågning

Alle fire kilder kritiserer Chat Control for at indføre suspitionsløs masseovervågning af private kommunikationer (e-mails, chats, meddelelser), hvilket:

• Krænker grundlæggende rettigheder (privatsfære, kommunikationshemmelighed, Art. 7 og 8 i EU’s Charter om Grundlæggende Rettigheder).
• Underminerer ende-til-ende-kryptering (E2EE), hvilket svækker IT-sikkerhed for alle brugere, herunder journalister, aktivister og virksomheder.
• Skaber præcedens for yderligere overvågning ("mission creep"), f.eks. til politisk overvågning eller censur.

2. Manglende effektivitet

• Falske positiver: Systemer som client-side scanning genererer mange falske alarmer (f.eks. 48% af anmeldelser i Tyskland er ikke kriminelt relevante, ifølge Patrick Breyer).
• Kriminelle undgår overvågning: Kriminelle vil flytte til platforme, der ikke scannes (f.eks. darknet), mens uskyldige borgere bliver overvåget.
• Ingen dokumentation for effekt: Der er ingen beviser for, at masseovervågning har reddet børn eller ført til flere domfældelser (EU-Kommissionen indrømmer dette).

3. Trussel mod demokrati og pressefrihed

• Journalister og kilder: Masseovervågning gør det usikkert for journalister at kommunikere med kilder fortroligt (ECPMF understreger dette).
• Chilling effect: Borgere, minoriteter, LGBTQI+-personer, dissidenter og ofre for vold kan blive afskrækket fra at søge hjælp eller udtrykke sig frit.
• Magtovertagelse til tech-giganter: Overvågning udliciteres til private virksomheder (Meta, Google), hvilket fjerner retsstatens kontrol.

4. Alternativer til Chat Control

• Målrettet overvågning: Fokus på mistænkte (med retskendelse) i stedet for masseovervågning.
• Fjernelse af kendt materiale: Systematisk fjernelse af kendt misbrugsmateriale fra det åbne internet (f.eks. via et EU-børnebeskyttelsescenter).
• Styrket IT-sikkerhed: "Security by Design" i apps for at forhindre grooming og hacking.
• Bedre politiarbejde: Ressourcer til at efterforske darknet og aktivt forhindre misbrug, i stedet for at spilde tid på falske alarmer.

5. Politisk proces og modstand

• EU-Parlamentet: Flertal af stemmeberettigede MEPer er imod Chat Control (f.eks. 314 mod 276 i juli 2026), men absolut flertal (361) mangler for at stoppe det.
• Tyskland og Danmark: Tysklands holdning er afgørende (ECPMF opfordrer Tyskland til at stemme imod). Danmark (under formandskabet) skubber til forslaget.
• Modstand fra eksperter: Over 470 forskere og 90 organisationer har underskrevet åbne breve mod forslaget.

---

Modsætninger (konfliktpunkter)

---

Kort resume af hvert link

1. Patrick Breyer: "EU Parliament greenlights Chat Control 1.0 – Breyer: Our children lose out"

Dato: 9. juli 2026 Hovedpunkter: - EU-Parlamentet genindførte Chat Control 1.0 (midlertidig regulering) til 2028, på trods af at flertal af MEPer (314 mod 276) var imod. - Kritik: Forslaget er udemokratisk (vedtaget uden absolut flertal) og ineffektivt (99% af Meta’s anmeldelser er kendt materiale, der ikke stopper aktivt misbrug). - Konsekvenser: - US-techgiganter (Meta, Google) må igen scanne private meddelelser uden mistanke. - E2EE-chats (WhatsApp) er undtaget, men kun symbolsk (de scannes ikke alligevel). - Alternativer: Målrettet overvågning, fjernelse af kendt materiale, bedre politiarbejde. - Citater: - "Masseovervågning er ligesom at tøre gulvet, mens hanen løber" (Breyer). - Overlevende (f.eks. Alexander Hanff) siger, at Chat Control ikke hjælper ofrene, men truer deres privatliv. - Næste skridt: Forhandlinger om permanent lov ("Chat Control 2.0") begynder i september 2026.

2. Patrick Breyer: "MEPs warn against Commission’s chat control mass surveillance plans"

Dato: 28. januar 2022 Hovedpunkter: - Åbent brev fra MEPer (på tværs af partier) til EU-Kommissionen: Advarsel mod masseovervågning af alle borgers kommunikation. - Kritik: - Forslaget krænker Art. 7 (kommunikationshemmelighed) i EU’s Charter. - Client-side scanning (scanning før kryptering) svækker E2EE og skaber sikkerhedsrisici. - Chilling effect: Overvågning afskrækkes minoriteter, journalister, ofre for vold. - Falske alarmer: Politiet har ikke kapacitet til at håndtere tusindvis af falske anmeldelser. - Alternativer: - Fokus på fjernelse af kendt materiale, bedre støtte til ofre, målrettet politiarbejde. - Sammenligning: Ligner Apples kontroversielle "SpyPhone"-planer (2021), der blev droppet efter massiv modstand.

3. DW: "EU plan to combat online child abuse sparks privacy concern"

Dato: 2. oktober 2024 Hovedpunkter: - Forslag: EU vil tvinge platforme (WhatsApp, Signal, iMessage) til at scanne meddelelser for børnemisbrugsmateriale. - Kritik fra eksperter: - 344 forskere (fra 34 lande) advarer om, at forslaget ødelægger E2EE og skaber masseovervågning. - Client-side scanning = "stat ser over skulderen, mens folk skriver" (Anja Lehmann, krypteringsekspert). - Juridiske problemer: Krænker Art. 7 og 8 i EU’s Charter (retsikkerhed, privatliv). - Mission creep: Infrastruktur kan senere bruges til politisk overvågning (f.eks. i autoritære regimer). - Politisk status: - Forslaget blev blokeret to gange (2022) pga. privatlivsbekymringer. - Ungarn (formandskab i 2024) prøvede at genoplive det, men Tyskland og Holland stemte imod. - Næste skridt: Lukkede forhandlinger mellem Parlament, Råd og Kommission.

4. ECPMF: "Press Freedom at Risk: The Democratic Cost of the EU’s Chat Control Proposal"

Dato: 10. oktober 2025 Hovedpunkter: - ECPMF’s holdning: Chat Control truer pressefrihed og demokrati. - Kritik: - Masseovervågning af private meddelelser krænker kildesikkerhed for journalister. - 470 forskere advarer om, at forslaget skaber "unprecedented surveillance capabilities" med risiko for function creep. - E2EE svækkes: Scanning før kryptering introducerer sikkerhedsrisici (hacking, datalæk). - Tyskland’s rolle: ECPMF opfordrer Tyskland til at stemme imod (Tysklands stemme er afgørende). - Alternativer: - Respekt for grundlæggende rettigheder (privatsfære, pressefrihed). - Målrettet overvågning af mistænkte (ikke masseovervågning). - Konklusion: Chat Control er uforeneligt med demokrati og bør forkastes.

---

Opsummering: Kernekonflikten

Af Christiane Vejlø (LI)

De mødes i hemmelighed. De diskuterer Tredje Verdenskrig, overvågningsteknologi og, ja, hvordan man bygger en kult. Og så dater de og snakker om deres sexliv.

Det lyder som en en dårlig konspirationsteori. Men det ér faktisk magteliten og techfolkene der mødes for at planlægge fremtiden. Uden du skal vide det. Klubben hedder Dialog. Den har eksisteret siden 2006. Og det er først nu, vi hører om den, fordi en schweizisk hacker fandt en åben mappe på en ellers lukket hjemmeside. Der skulle ikke meget mere end et højreklik til for at komme ind bag kulisserne på en af de mest magtfulde og hidtil ukendte netværksklubber i verden.

Bag projektet sidder Peter Thiel. Investormilliardær, medstifter af PayPal, og hovednavn bag Palantir, det overvågningssoftwareselskab jeg blandt andet skriver om i bogen Pinlige Onkler. Palantir, som i dag leverer teknologi til efterretningstjenester, militær og politistyrker verden over. Palantir, som dansk politi også bruger. Thiel har for længst erklæret, at frihed og demokrati ikke kan eksistere side om side, og agerer derefter. Er du helt tryg ved alt dette?

Du kan læse hele historie og se min video via linket. Og du kan læse mere om magtelitens prioriteringer, Peter Thiels manglende demokratiske fokus og hvad der sker, når de rige har mere adgang til avanceret AI end de fattige -i bogen Pinlige onkler- og andet vi får brug for i en fremtid med AI.

https://elektronista.dk/den-hemmelige-klub-som-planlaegger-fremtiden/

Login på Linkedin for at kommentere

Øvrige links : Wired : Leak Exposes Members of Peter Thiel’s Secretive ‘Dialog’ Society SAN : Peter Thiel’s ‘Dialog’ network was super-secret. A data leak changed that

"Moskvakontoret: Der skal mere krig på skoleskemaet i Rusland"

(16. maj 2026)

Russisk skoleundervisning fokuserer nu på krig og patriotisme Den russiske undervisningsminister, Sergej Kravtsov, meddeler, at russiske skolebørn skal lære mere om Anden Verdenskrig (i Rusland kaldet "Den Store Fædrelandskrig") og den aktuelle krigen i Ukraine (omtalt som "SMO" – Den Særlige Militære Operation). Formålet er at gøre børnene i stand til at genkende "forfalskning af historien" og styrke det fælles russiske samfundssind. Undervisningen omfatter også militærtræning, herunder samling og flyvning af droner, og der afsættes milliarder af rubler til formålet. Budgettet inkluderer blandt andet 16 milliarder rubler (ca. 1,4 mia. DKK) til militærrelaterede aktiviteter for skolebørn. Initiativerne ses som en del af en bredere indsats for at normalisere krig og fremme en hyperpatriotisk holdning blandt befolkningen.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/moskvakontoret-der-skal-mere-krig-paa-skoleskemaet-i-rusland

Dokumentar: Mr. Nobody mod Putin

Dokumentaren giver et sjældent indblik i, hvordan den russiske stat bruger skolesystemet til at formidle sine fortællinger om krigen i Ukraine og patriotisme. Gennem hemmelige optagelser foretaget af skolelærer Pavel Talankin vises det, hvordan politiske budskaber og krigspropaganda integreres i undervisningen. Dokumentaren viser, hvordan både lærere og elever reagerer på statens indflydelse på undervisningen og de unges opdragelse.

https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/dokumentar-mr-nobody-mod-putin

Obligatorisk offentliggørelse Ministerierne har pligt til at anvende Høringsportalen til at offentliggøre: Lovforslag, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunkt forslaget sendes i høring. Udkast til bekendtgørelser såfremt de sendes i ekstern høring, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunktet udkastet sendes i høring. Indkomne lovforslags-høringssvar, der oversendes til Folketinget. Forudsat at der er gennemført en høring skal offentliggørelsen ske, tidligst efter høringsfristens udløb, og senest når forslaget oversendes til Folketinget. Modtagne eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser. Offentliggørelsen skal ske, senest når bekendtgørelsen udstedes. Det skal bemærkes, at pligten til at offentliggøre materialet på Høringsportalen kun gælder, hvis eksterne parter høres.

Valgfri offentliggørelse Ministerierne har mulighed for at anvende Høringsportalen til at offentliggøre:

Andet lovforberedende materiale, der sendes i høring, samt evt. høringssvar fra sådanne høringer. Andet lovforberedende materiale, der har sammenhæng med et lovforslag i høring, fx undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler. Høringsnotater til Folketinget. Materiale der skal offentliggøres på Høringsportalen Lovforslag Ministerier skal offentliggøre lovforslag på Høringsportalen på det tidspunkt, hvor lovforslaget sendes i høring.

Sammen med lovforslaget skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Udkast til bekendtgørelser Såfremt ministeriet vælger at sende et udkast til bekendtgørelse i ekstern høring, er ministeriet forpligtet til at offentliggøre udkastet på Høringsportalen. Offentliggørelsen skal ske på det tidspunkt, hvor bekendtgørelsesudkastet sendes i høring.

Sammen med udkastet skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Elektronisk høring Visse ministerier foretager normalt en elektronisk høring, hvor lovforslag, høringsbrev mv. vedhæftes. Ministeriet kan i sådanne tilfælde udsende en e-mail til de høringsberettigede med henvisning til, at de relevante dokumenter findes på Høringsportalen. Eventuelt kan de høringsberettigede adviseres på forhånd om, hvornår dokumenterne vil blive lagt på Høringsportalen.

Eksterne høringssvar til lovforslag Indkomne høringssvar, der oversendes til Folketinget, skal offentliggøres på Høringsportalen. Høringssvar modtaget i papirversion indscannes og offentliggøres.

Offentliggørelse skal tidligst ske, når høringsfristen er udløbet, og senest ved oversendelsen til Folketinget. Det skal bemærkes, at der først er aktindsigt i høringssvarene i henhold til offentlighedsloven fra det tidspunkt, hvor lovforslaget bliver fremsat i Folketinget.

Eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser Såfremt et udkast til bekendtgørelse er sendt i høring og således offentliggjort på Høringsportalen, skal ministeriet tilsvarende offentliggøre eksterne høringssvar. Offentliggørelsen skal ske efter høringsfristens udløb, og senest når bekendtgørelsen bliver udstedt.

Materiale der kan offentliggøres på Høringsportalen Andet lovforberedende materiale Ministerierne har mulighed for at offentliggøre andet lovforberedende materiale på Høringsportalen. Det kan fx være EU-dokumenter, betænkninger, rapporter, undersøgelser eller andet skriftligt materiale om et lovgivningsområde.

Det kan være materiale, der sendes i ekstern høring. Ministerierne bestemmer i så fald selv, hvorvidt de ønsker at offentliggøre indkomne høringssvar. Det kan ligeledes være materiale, der ikke sendes i høring, men som eksempelvis har en sammenhæng med et lovforslag i høring.

Undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler Det gælder fx rapporter fra Erhvervsstyrelsens virksomhedspaneler om administrative konsekvenser af erhvervsrettede lovforslag og forslag til bekendtgørelser. En offentliggørelse på Høringsportalen betyder, at rapporterne kan ses i sammenhæng med lovforslaget eller udkastet til bekendtgørelse.

Høringsnotat til Folketinget Høringsnotatet til Folketinget sammenfatter høringssvarene samt ministeriets vurdering af høringssvarene. Ministeriet kan vælge at offentliggøre høringsnotatet på Høringsportalen.

Funktionalitet på Høringsportalen RSS-feed Det er muligt at tilmelde sig et RSS-feed fra Høringsportalen. For at modtage et RSS-feed kræver det et program eller en browser, som kan læse et RSS-feed.

RSS-feedet kan vælges inden for bestemte myndigheds- og emneområder. Du kan vælge samtlige myndigheder eller enkelte myndigheder og samtlige emner eller enkelte emner.

Med Høringsportalens RSS-feed vil du få opdateringer

når en høring er oprettet når en høringsfrist ændres når høringsfristen udløber Søgefunktion Der er en søgefunktion på Høringsportalen, og det er muligt at søge i såvel fritekst som under bestemte emnekategorier, dokumenttyper mv.

Arkiv I arkivet kan afsluttede høringer genfindes. Arkivet er ordnet efter folketingsår, således at høringen placeres under det folketingsår, i hvilket høringen afsluttes. Folketingsåret er tilnærmelsesvis defineret som fra 1. oktober til 30. september det efterfølgende år.

Ved oprettelsen af en høring kan redaktøren indtaste dels en dato for høringens afslutning, dels en arkivdato. Arkivdatoen angiver, hvornår høringen overflyttes til arkivet ved hjælp af en automatisk funktion. Det er op til myndigheden at vurdere, hvornår høringen ønskes overflyttet til arkiv.

Spørgsmål og svar til Høringsportalen Hvorfor kan jeg ikke se høringssvar til høring xx? Høringssvarene skal ifølge vejledningen offentliggøres efter følgende regler:

Høringssvar til lovforslag skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved lovforslagets fremsættelse. Høringssvar til bekendtgørelser skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Høringssvar til øvrige dokumenter skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved reglens ikrafttræden. Hvis der ikke er høringssvar ved en høring, er det sandsynligvis, fordi den ansvarlige myndighed ikke har lagt høringssvarene ud.

Jeg kan ikke åbne dokumentet Hvis du ikke kan åbne en pdf-fil der er vedhæftet en høring, skyldes det sandsynligvis noget i din egen opsætning. Din firewall kan være en grund.

Hvis du vil se et høringssvar eller lignende, og filen ikke kan åbnes på grund af formatet, skal du henvende dig til den ansvarlige myndighed for høringen, og bede dem ændre formatet til et gængst format.

"Der opstod en fejl ved åbning af dette dokument. Denne fil findes ikke" Hvis du bruger Internet Explorer 8, kan du have problemer med at åbne filer på Høringsportalen. Det skyldes, at der ved installationen af Internet Explorer 8 ødelægges en henvisning til mappen Temporary Internet Files. Det er den mappe, hvor Internet Explorer 8 lagrer sine midlertidige data. Derfor er der i øjeblikket kun to muligheder til at løse problemet:

gem filen på din egen computer og åbn den derfra installere en anden browser Om at linke til Høringsportalen Som udgangspunkt vises alle høringer uanset type, område, myndighed, status eller høringsår.

Du kan linke til fx din egen myndigheds høringer på Høringsportalen. Udfyld de ønskede felter og klik på Søg. Du kan kopiere URLen og bruge den som link.

Organisering og adgang til Høringsportalen Hvert ministerium er ansvarlig for opdatering Hvert ministerium har ansvaret for at lægge og opdatere eget materiale på Høringsportalen. Civilstyrelsen autoriserer de personer i ministerierne, der skal tildeles redigeringsrettigheder på Høringsportalen.

Adgang til Høringsportalen Hvis du ikke har adgang til at lægge høringer på Høringsportalen, skal du anmode om det. Det kan du gøre via fællesbrugerrettighedssystemet (FBRS) i NemLog-in. Se også vejledning

Civilstyrelsen er ansvarlig for teknik og drift Civilstyrelsen har ansvaret for drift og udvikling af Høringsportalen. Kontakt: civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk

Baggrunden for Høringsportalen I pjecen "En mere borgernær offentlig sektor" (2003), kan man læse, at oprettelsen af Høringsportalen var et af de 16 intiativer der blev sat i gang for at skabe en mere åben offentlig sektor.

"Der bliver etableret en høringsportal, hvor lovforslag og udkast til bekendtgørelser offentliggøres, inden de bliver behandlet i Folketinget henholdsvis udstedt. En høringsportal giver interesserede borgere og andre parter én digital indgang til alle lovforslag, når de bliver udsendt til offentlig høring. Borgere, virksomheder eller organisationer, der er interesserede i at følge lovgivningen på bestemte områder, slipper dermed for at holde øje med ministeriernes forskellige hjemmesider."

Finansministeriets pjece En mere borgernær offentlig sektor.

Departementscheferne for Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte i maj 2005 et brev ud om, at det fra den 15. juni 2005 skal være "obligatorisk for samtlige ministerier at offentliggøre lovforslag, udkast til bekendtgørelser der sendes i høring, høringsbrev, liste over høringsparter samt høringssvar".

Af Paula Gabriela Larrain (på linkedin) Senior Policy Advisor, specialist i frihedsrettigheder, Amnesty International Denmark

På verdensplan vinder autoritære kræfter frem.

Masseovervågning og kunstig intelligens i hænderne på statsmagten er en del af værktøjerne.

HÅBET ligger i, at folk, medier og foreninger begynder at vågne op over for truslen og bruge deres kritiske sans.

Det er faktisk muligt at sige fra. Både over for Big Tech og over for de myndigheder, som ukritisk køber teknologiske løsninger, der kan ende med at undergrave vores frihedsrettigheder.

En række borgere er gået sammen om et borgerforslag, der vil have danske myndigheder til at holde sig fra produkter af den amerikanske overvågningsgigant Palantir.

Schweiz har fravalgt løsninger fra den amerikanske virksomhed pga sikkerhedsrisici, og i Storbritannien kæmper Amnesty for at få Palantir ud af det britiske sundhedsvæsen.

Årsagen til den nye type modstandskamp er, at Palantirs stiftere åbent har en filosofi, der taler imod frihedsrettighederne som grundlag for et demokratisk samfund.

Masseovervågning og brug af kunstig intelligens til at profilere borgerne uden retssikkerhed krænker helt grundlæggende vores ret til privatliv. Den kan også føre til adfærdsændringer og dermed krænke retten til et værdigt liv samt direkte lægge en dæmper på ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden. Netop de rettigheder, der er selve fundamentet for det liberale demokrati.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvis hænder vores private data havner i.

Palantirs grundlægger, Peter Thiel, har aldrig lagt skjul på, at han vil noget særligt med sin teknologi. Som han skriver i sit ideologiske værdigrundlag, “The Education of a Libertarian”:

“Most importantly, I no longer believe that freedom and democracy are compatible.”

Palantirs nuværende leder Alex Karp understreger, at virksomheden tror på ”hard power” og er modstander af det, han kalder ”hollow pluralism”.

Palantir tager aktivt stilling på den hårde magts side og er kritiseret for at hjælpe ICE i klapjagten på migranter og Israel med at masseforfølge palæstinenserne. Palantirs løsninger er desuden sat i forbindelse med bombningen af en pigeskole i Iran.

Både Politiet, PET og FE benytter sig allerede af overvågningssoftware fra den amerikanske techgigant. Og hele Forsvaret står til at skulle implementere Palantirs løsninger, da NATO har købt AI- og machine learning-platformen Maven Smart System.

Med andre ord er Palantir lykkedes med at komme ind overalt.

Det er dog stadig et aktivt valg, om man som stat vil gøre brug af tjenesterne.

Vi kan som folk stadig nå at sige fra som fx gennem borgerforslag.

Når vi er frie, bestemmer vi selv, hvilke digitale løsninger, vi bruger. Men det kræver netop, at vi er frie. Glædelig befrielsesdag!

Amnesty International Denmark

PiaT skriver på linkedin :

Trumps rige venner har store planer med Grønland "Mens USA's præsident taler om national sikkerhed, har amerikanske techbosser længe haft kig på Grønland af andre årsager.

Amazon-bossen Jeff Bezos, Microsoft-milliardæren Bill Gates og Meta-direktør Mark Zuckerberg har siden 2019 investeret i det amerikanske mineselskab Kobold Metals, der udvinder sjældne jordarter i undergrunden.

Siden 2022 har OpenAI-chefen Sam #Altman gjort det samme.

De er derfor blandt de folk, der har udsigt til en økonomisk gevinst, hvis USA's præsident gennemfører sin plan om at tage kontrol over Grønland og sætter skub i mineraludvindingen.

For mens Donald Trump igen og igen fremhæver hensynet til den nationale sikkerhed som primær årsag til sin store interesse i at gøre Grønland amerikansk, er der også mange andre interesser på spil.

Ifølge Emily DiVito, der er rådgiver i den økonomiske tænketank Groundwork Collaborative, er der et "lukket kredsløb" mellem milliardærerne og Trump og Grønland.

• Disse donationer er investeringer, og de blev foretaget med bestemte resultater for øje, har hun sagt til The Guardian.

Ministers bånd til mineselskab Sideløbende med Kobold Metals er også et andet amerikansk mineselskab, Critical Metals Corp, i gang med at etablere sig i Grønland.

Det sker blandt andet med investeringer fra finanshuset #CantorFitzgerald, hvis øverste chef gennem fire årtier var Howard #Lutnick – altså indtil han sidste år fratrådte posten for at blive Trumps finansminister.

I maj overdrog han sine andele i selskabet til sine børn og en gruppe investorer.

Critical Metals Corps topchef, Tony Sage, siger i et nyt interview med erhvervsmediet CNBC, at den seneste tids retorik fra Donald Trump har skabt fornyet opmærksomhed om projektet.

For nylig kom det frem, at den kendte rigmand og Trump-støtte Ronald Lauder i al stilhed havde købt sig ind i to grønlandske virksomheder.

Det var Politiken, der i november kunne fortælle, at Estée Lauder-arvingen havde investeret i virksomhederne Greenland Water Bank ApS og Greenland Investment Group ApS.

I begge de grønlandske virksomheder, som Ronald Lauder har investeret i, hedder direktøren Jørgen Wæver Johansen.

Han er gift med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og den forbindelse mellem politik og erhvervsinteresser blev i Politikens artikel problematiseret.

Foruden de direkte økonomiske gevinster er der for den amerikanske techelite også andre interessante aspekter ved Grønland.

Den teknologiske udvikling har skabt et enormt behov for datacentre, og Goldman Sachs anslår, at kunstig intelligens øger efterspørgslen på energi med 165 procent frem mod 2030."

...

Glimrende artikel, læs den!