Oversat transcript af https://www.youtube.com/watch?v=C0omFLljygY
http://www.survivorsguidetoearth.com
Wikipedia:
Er MAGA en fascistisk bevægelse, eller er det oppositionen?
-Venstreorienteret fascisme.
Nogle mennesker prøver stadig at finde ud af det.
Så lad os opklare det . Fascisme blev opfundet af en mand ved navn Mussolini. Og han navngav den efter det romerske fasces, et symbol på autoritær magt. På latin betyder fasces en bundt. I det gamle Rom var fasces' ikon billedet af stokke, der var bundet sammen med en økse – et symbol på konformitet gennem magt, styrke i tal og magt gennem vold.
Mussolini – for at minde jer om det – var den italienske diktator, der allierede sig med nazisterne og regerede Italien. Han endte med at være ansvarlig for en halv million menneskers død, indtil han til sidst blev fanget af italienske socialister og kommunister, der hængte ham omvendt på en service station.
Mussolini var imod demokrati. Han mente, at demokrati generelt var en fiasko, fordi det ikke effektivt kunne knuse kommunisme og socialisme. Og generelt burde arbejdere ikke forene sig mod velhavende interesser – det var splittende og førte til international solidaritet mellem mennesker over hele verden, hvilket ikke var godt for krig. Og krig, mente han, var godt for italienere.
Men hvem var så italienere? Mussolini mente, at han skulle bestemme, hvem der var ægte italienere – og det endte han med at definere som hvide mennesker. Hans primære budskab blev derfor, at hvide italienere blev erstattet og fortrængt af fremmede racer og religiøse kættere, der alle svækkede den italienske kultur. Derfor indførte han nazistlignende love for at opretholde et hvidt overherredømme og forsvare den "gode" hvide, kristne kultur mod etiopiere, somaliere, romaer, jøder, venstreorienterede, homoseksuelle – alle, der ikke hørte til "klubben".
Han organiserede og finansierede paramilitære grupper – de sorte skjorter – som han sendte ud for at terrorisere og arrestere alle, der ikke var "ægte" italienere. Han brugte koncentrationslejre og masseudvisninger. Han undertrykte journalister, komikere og kunstnere, der kritiserede ham. Og han udøvede kontrol over private virksomheder, der monopoliserede markederne fra fødevarer til sundhedsvæsen og fremstilling. Han bragte skoler og universiteter under sin kontrol. Radikale lærebøger blev omskrevet for at prise den romerske arv, nationalisme og militarisme. Og han indgik en aftale med kirken, så katolsk undervisning blev obligatorisk.
Hvad er fascisme?
I dag forstår vi fascisme som en kult af national renhed, der håndhæves gennem voldelig dominans ved en fusion af stat og korporationer – uden loyalitet over for noget andet end sig selv. Fascisme bliver en religion. Et andet ord, der betyder "at binde".
Og når talen er om religion: Nogle gange fordømte Mussolini islam som fanatisk og dræbte titusinder af libyere, for derefter at præsentere sig selv som en forsvarer af islam, når det passede hans ekspansionistiske planer. For i fascismen defineres sandhed og lov ikke af virkeligheden, men af det, lederen siger.
For at forstærke sin følelsesmæssige kraft må fascisme bygges på en myte om en strålende fortid, der har mistet sin storhed. Derfor trives den i tider med økonomisk krise, når mennesker kæmper, føler sig ydmyget og søger efter job, mening og svar på, hvad der i alverden foregår.
Og i sådanne tider kan den herskende klasse – som oftest er skyld i kriserne – lide at skyde skylden på syndebukke for at undgå at blive styrtet. Og hvem er disse syndebukke? Udlændinge, indvandrere, venstreorienterede, "de andre" – alle de "del og hersk"-taktikker, vi i dag kalder kulturkrige. Det er fascisme, opfundet af Mussolini, eksemplificeret af Hitler. Den idé om "ét blod, ét sprog, ét land", der påstår, at en nation og dens stærke leder(er) er det eneste, der kan beskytte dig, din kultur og din livsstil.
Fascismens ironi
Den store ironi ved fascisme er, at den ikke bevarer kulturer – den flader dem ud. For bare få hundrede år siden bestod det, vi i dag kalder Italien, af seks-syv store sprog: Siciliansk, napolitansk, venetiansk, sardinsk, piemontesisk, lombardisk – sprog, der var lige så forskellige fra hinanden som engelsk og fransk. Og mindre end 3 % af italienere talte det, vi i dag kalder italiensk. Dengang hed det Florentinsk toskansk – et sprog opkaldt efter byen Firenze i regionen Toscana.
Og det fascinerende ved Italien er, at trods Mussolini bevarer halvdelen af landet stadig sine regionale sprog derhjemme. De tales i familierne. En stor grund til det er, hvor den italienske samlingsbevægelse kom fra: Idéen om, at byer og regioner kunne forene sig mod dominansen af et autoritært imperium.
Den vigtige del af historien
Aktivisten og journalisten Giuseppe Mazzini var drivkraften bag Italiens samlingsbevægelse. Han blev inspireret af den franske revolution, der havde styrtet monarkiet, hvis finansiering af udenrigskrige havde ført til sult blandt folket.
Mazzini diskuterede offentligt med Karl Marx. Marx mente, at Mazzini ignorerede aristokratiets korrumperende magt, der ville dele arbejderklassen langs nationale linjer. Mazzini mente derimod, at Marx' videnskabelige reduktion af mennesker til økonomiske væsener benægtede menneskeheden en moralsk og religiøs enhed, der kunne løfte dem.
Hvor de var enige, var det om lige rettigheder for alle mennesker, kvinders rettigheder, afskaffelse af slaveri og almindelig uddannelse. Gandhi kaldte Mazzini en inspiration, fordi Mazzinis forståelse af menneskerettigheder var forankret i en forpligtelse over for hinanden – et bevidst valg fra borgerne i byerne om at arbejde sammen for fællesskabet. Og at nationen i virkeligheden bare var et skridt hen imod et globalt fællesskab: Foreningen af alle byer mod tyranni for universelle menneskerettigheder.
Marx mente, at dette bare var romantisk vrøvl – og som tidligere dramatiker var Mazzini faktisk en smule romantiker. Derfor støttede han toskansk som fællessprog for Italien, fordi det var blevet brugt af store toskanske digtere og forfattere som Dante, der havde fordømt religionens korruption, Petrarca, der havde kritiseret dekadente småtyranner, og Boccaccio, der havde satiret magten.
Samlingsbevægelsens ånd
Hele denne samlingsbevægelse var knyttet til en kunstnerisk ånd af oprør og individualitet, der stod i skarp modsætning til monarkier og autoritære separatister. Men Mazzinis vision om en nation blev kapret af Mussolini, der forvandlede idéen om et skridt hen imod global enhed til en idé om regional dominans – tilbedelsen af en nation, hvis mangfoldige folk alle måtte konformere sig til Mussolinis eget billede.
Konklusion: Marx og Mazzini
I sidste ende havde Marx ret: Mazzinis vision manglede solidaritet mellem arbejderklasserne i hele verden. Den skabte nye rivaliteter mellem nationer. Og Marx havde endda forudsagt, at en isoleret arbejderklasse i patstilling med aristokratiet let kunne blive offer for en karismatisk autoritær leder, der ville rejse sig over dem alle, forfalske at repræsentere folket, mens han i virkeligheden varetog eliteinteresser.
Men Mazzini havde også ret: En følelse af pligt, offervilje og højere formål appellerede mere universelt og gav livet mening end blot klassestrid alene.
Delte i sidste ende tabte begge visioner til Mussolini og Hitler. Hvis de havde forenet sig, kunne verden have set ganske anderledes ud i dag.
