Borgere i Grønland, der ikke føler sig trygge ved at bruge amerikanske mailtjenester, får nu et godt tilbud.
Den schweiziske mailtjeneste Proton tilbyder nu, at borgere i både Grønland og Island kan få et års krypteret mail og tilhørende kontorpakke hos tjenesten til en symbolsk pris på 1 euro. Det svarer til cirka 7,5 kroner.
”For det første har mange af jer spurgt efter et tilbud. Og derudover virker det til, at rigtig mange pludselig er interesserede i Grønland. Så grønlændere: Vi ved, at I allerede har fået en del tilbud, men her er endnu ét: Et års Proton Mail Plus for 1 euro,” skriver Proton på sin hjemmeside og tilføjer:
”Og Island … vi ved godt, at det her egentlig ikke handler om jer, men eftersom nogle åbenbart har svært ved at skelne mellem jer to, er jeres indbyggere også omfattet.”
