Søren Have: (mastodon)
“Fra danske politikere har vi gentagne gange hørt, at forpligtelserne over for F-35-partnerlandene har lagt Danmark i benlås, hvor overholdelse af folkeretten er en luksus, vi ikke har råd til.
… Jeg spekulerer på, om benlås-argumentet koster Danmark dyrere på vores renommé som folkeretsforkæmper, end en udtræden af Våbenhandelstraktaten ville gøre.”
https://mastodon.nu/@sorenhave/117302973910847847 med gavelink til artikel i dagbladet Information https://www.information.dk/moti/2026/09/danmarks-interesse-reducere-folkeretten-samling-hensigtserklaeringer?kupon=eyJpYXQiOjE3ODk5MDEyMjMsInN1YiI6IjExOTU3NDo4NDIyMTgifQ.dueRAMrYoRo2drFgq0uDvQ
Det er ikke i Danmarks interesse at reducere folkeretten til en samling hensigtserklæringer Vi må adskille ret fra ikkeret og insistere på, at den internationale retsorden ikke kun gælder, når det er politisk opportunt, skriver professor Astrid Kjeldgaard-Pedersen i dette essay
Skrevet af: Astrid Kjeldgaard-Pedersen Professor i folkeret ved Københavns Universitet
Resume af artiklen om folkerettens udfordringer og rekonstruktion (Mistral AI)
Forfatterens kernebudskab: Artiklen undersøger, hvordan folkeretten ofte afvises som ineffektiv eller irrelevant – en holdning, der kan spores tilbage til Victor Klemperers kritiske dagbogsnotat fra 1914, hvor han sammenlignede folkeretten med et "fugleskræmsel", ingen tager alvorligt. Forfatteren, Astrid Kjeldgaard-Pedersen, argumenterer dog for, at problemet ikke er folkerettens eksistens, men snarere manglen på kvalitet og konsistens i den juridiske analyse og argumentation, især i den offentlige debat.
🔍 Hovedpointer
1. Folkerettens legitimitet og kritik
- Klemperers metafor (1914): Folkeretten opfattes som symbolsk og virkningsløs, fordi regler omgås eller ignoreres (f.eks. zeppelinerbombardementer af Antwerpen).
- Moderne kritik: Eksempler som Ukraine, Gaza, Iran, Sudan og Vestsahara får mange til at afskrive den internationale retsorden som en "naiv fortælling" siden Anden Verdenskrig.
- Årsager til skepsis:
- Stærke stater undtager sig selv.
- Asymmetrisk håndhævelse af regler.
- Offer- og gerningsstatsstatus påvirker tolkningen.
- Forfatterens ståsted: Kritiken er delvis berettiget, men konklusionen (at folkeretten er ubrugelig) er forkert.
2. Rekonstruktion af folkeretten: Reform eller revolution?
- Konferencen "Reconstructing International Law" (2025):
- Spørgsmål: Skal folkeretten reformeres eller revolutioneres?
- Forfatterens bidrag: Først må vi blive enige om, hvad folkeretten er.
- Udfordring: Tværfaglighed (jura, politologi, historie, sociologi) gør det svært at definere fælles grundlag.
- Retsdogmatik (identifikation af gældende ret) bliver overset til fordel for bredere diskussioner.
📌 Fire danske eksempler på folkeretlig inkonsistens
| Eksempel | Problem | Folkeretlig udfordring | Danske reaktioner |
|---|---|---|---|
| 1. Grønland (Trump-trusler) | USA’s trusler om magtanvendelse mod Grønland (januar 2026). | Overtrædelse af FN-pagtens artikel 2, stk. 4 (magtanvendelsesforbud). | Klar afvisning: "Respekt for folkeretten er vores røde linje" (Lars Løkke Rasmussen). |
| 2. Våbeneksport (F-35) | Dansk deltagelse i F-35-program trods risiko for krigsforbrydelser. | Våbenhandelstraktatens artikel 7: Forbyder eksport, hvis der er "overvejende risiko" for folkeretskrænkelser. | Inkonsistent tolkning: Skift fra norsk/dansk linje (ingen afvejning) til britisk (sikkerhedsinteresser vejer tungere). Benlås-argument: "Vi har ikke råd til at overholde folkeretten". |
| 3. Udvisning af kriminelle udlændinge | Lovforslag om skærpede udvisningsregler (2026). | EMRK artikel 8 (ret til familie- og privatliv) vs. samfundets sikkerhed. | Politisk foregriben: Danmark antager, at EMD’s praksis vil ændre sig baseret på ikke-bindende erklæringer (fællesudtalelse, Chișinău-erklæringen). Problem: Udfordrer EMRK-systemets integritet. |
| 4. Angrebet på Iran (februar 2026) | USA/Israels angreb på Iran (krænkelse af magtanvendelsesforbud). | Ingen retfærdiggørelse: Hverken humanitær intervention eller selvforsvar (artikel 51) var opfyldt. | Tvetydighed: Løkke undgår at kalde det en krænkelse; forsvarsministeren kalder det en "klog beslutning". |
Mønster: - Standhaftighed når danske interesser trues (Grønland). - Fleksibilitet når allierede (USA/Israel) eller sikkerhedsinteresser er involveret (Iran, våbeneksport). - Risiko: Undergraver Danmarks troværdighed og reducerer folkeretten til politisk opportunisme.
🎯 Forfatterens løsningsforslag
Fokus på retsdogmatik:
- Folkeretsjurister må skærpe metoden til at fastslå gældende ret.
- Kvalitet i juridisk analyse > kortvarig effektivitet.
- Eksempel: ICJ’s argumentationsstruktur er forblevet stabil, på trods af teoretiske udfordringer.
Kritik af dansk debat:
- Offentlig argumentation mangler ofte juridisk præcision.
- Domme og lovgivning bør baseres på objektive, konsistente tolkninger – ikke politiske hensyn.
Universiteters rolle:
- Formidle retsdogmatisk metode til studerende, embedsmænd og politikere.
- Fastholde skellet mellem ret og ikkeret, selv under pres.
Langtidsperspektiv:
- Folkerettens modstandskraft afhænger af metodisk disciplin, ikke af dens umiddelbare effektivitet.
💡 Konklusion
Folkeretten er ikke ubrugelig, men dens troværdighed afhænger af, at vi: ✅ Præcist definerer, hvad der er gældende ret. ✅ Anvender konsistente metoder i juridisk analyse. ✅ Undgår politisk farvning af folkeretlige spørgsmål. ✅ Insisterer på kvalitet – også når det er ubelejligt.
Revolution er ikke nødvendig; reform og metodisk stramning er.
Artiklen er baseret på et oplæg ved European Society of International Laws årskonference (2025).