Projektudviklingsselskabet Stender Innovation arbejder med at udvikle et område øst for Rødby til et ikke bare stort datacenter, men et gigastort et af slagsen. Ifølge idéoplægget er datacenteret foreløbigt skitseret med en el-kapacitet på op til 1 GW, når det er fuldt udbygget. Med den kapacitet er projektet et af de helt store. Det er endnu ikke blevet afsløret, hvem der står bag planerne om et datacenter på Lolland.
Hemmeligheden Hvorfor er firmaet bag projektet holdt hemmeligt? De informationer der ér, kalder "bagmanden" for et "internationalt firma" men hemligholdensen siger jo i virkeligheden alt; for et europæisk selskab ville ikke holde det hemligt - tværtimod. Hvis et dansk, tysk eller fransk selskab stod bag ville den ville de bruge det som reklame. Det efterlader kun muligheden for bigtech, og eftersom danmark er et "microsoft-land" er microsoft den mest sandsynlige "bagmand". (det kunne jo selvfølgelig også være google, men bigtech ér det i hvertfald!) -men hvorfor??? Hvis microsoft står bag ville det hurtigt aktivere BÅDE klima-folk OG privacy-folk der ikke vil have mere microsoft på dansk jord, og dét er i min optik den eneste grund til at luske et datacenter ind sideværts og navnet hemmeligt ind ad bagdøren.
Danmarks samlede forbrug er ca. 7 GW så et datacenter af den størrelse er jo så 1/7 (14%) som jo må siges at være en anseelig størrelse. Med det i mente burde det offentlige (FT) kræve at bygherre/ejer etc offentliggøres for at der overhovedet gøres noget som helst i den slags sager, og så på landsplan.
Artikler: (Lolland, Folketidende)
- Hvorfor skal gigantisk milliardprojekt være så hemmeligt, Lolland?
- Bestyrelsen ved ikke hvem de laver erklæringer med
- MFer: Nej tak til gigantisk datacenter
- Folketidende løfter sløret: Her er indholdet i Holgers hemmelige erklæring om datacentret
- Par flytter efter 41 år: Gigantisk datacenter på opkøb
- Kommune inviterer til borgermøde om gigantisk datacenter
- Over 125 til borgermøde om Danmarks største datacenter: Bagmændene er stadig hemmelige
- Stender bekræfter: Sværvægter står bag datacenterplan ved Rødby. Den ukendte aktør bag det enorme datacenter ved Rødby er en af de store operatører i branchen. (paywall)
AI datacenter vs traditionelt datacenter I forhold til Digital suverænitet er der et behov for flere datacentre (størrer kapacitet), og evt. også AI datacentre hvis vi skal opnå fuld (ægte) digital suverænitet. Men eftersom det ikke kan opnås med "internationale" (Amrk) hyperscalere selvom de gerne påstår at lokation er nok (dansk jord), men belejligt glemmer "juridiktion" (FISA 702). Om vi så "har brug for" AI i den skala som f.eks. microsoft gerne ser, er tvivlsomt. Hvor microsoft gerne ser at deres "paperclip på speed" er inde over alt hvad du fortager dig, hvert eneste komma du sætter og skulle du lige slå en skid, så er der mange "krittikere" der siger "AI med fornuft" og det er jo ikke (nødvendigvis) et AI-nej-tak, men at AI skal bruges hvor det reelt gør en forskel. Førnævnte "paperclip" kan skrive dine forretningsbreve med flot og flydende sprog.. jo-tak .. og modtageren er i de fleste tilfælde fløjtende ligeglad, for "hvad får jeg for pengene?" er oftest langt vigtigere. De nødvendige passager og klausuler etc. kunne man i nullerne sagtens lave med templates og scripts/macroer.. og det kan man sgu også i dag!
Forskellen i forbrug mellem traditionelt datacenter og AI-datacenter er stor. Hvor et traditionelt datacenter "bare" flytter data, holder websider og mindre beregningsopgaver, har AI datacenteret et sort forbrug af regnekraft/tokens, og deraf langt størrer enegiforbrug.
Tvivl om elnettet som det er nu :
Regeringen åbner for flere vindmøller på land. Det sker, mens elnettet på Lolland-Falster og Sydsjælland allerede er presset af både voksende produktion og nye strømkrævende projekter. Rødby Fjord III - De otte vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter står ved Alminde i den nordlige del af Rødby Fjord. Møllerne har en årlig produktion af strøm, der svarer til elforbruget for omtrent 23.000 husstande. Vindmølleloft fjernes – men elnettet halter efter (paywall)
El, gas og Klima
El-hungrende datacentre overvejer at bruge gas: »Det er katastrofalt«
Køen er fyldt helt op, og datacentre har spillet så stor en rolle i det, at regeringen i sit nye lovforslag lægger op til, at de fremover skal være de sidste til at modtage strøm.
Men den nedprioritering kan vise sig at være en kæp i hjulet på den grønne omstilling. Datacentre er nemlig begyndt at interessere sig for gas.
»Siden foråret 2025 har datacentre vist markant stigende interesse for at blive tilsluttet det danske gassystem. Via gasturbiner eller gasmotorer vil datacentrene kunne etablere egen elproduktion og forsyne sig helt eller delvist med strøm. Per juni 2026 har mere end 10 datacentre adspurgt om priser og vilkår for tilslutning til gassystemet forskellige steder i Danmark,« skriver Energistyrelsen. Den tyske energi-gigant Siemens Energy har oplevet en uhørt efterspørgsel på gasturbiner, fordi efterspørgslen fra datacentre i USA er vokset og nu samme i Danmark. https://www.version2.dk/artikel/el-hungrende-datacentre-overvejer-bruge-gas-det-er-katastrofalt
Hvis man gerne vil bygge et nyt datacenter i Danmark, skal man væbne sig med tålmodighed. Det kan nemlig tage op til ti år at blive koblet på elnettet, lød advarslen fra Energinet, efter man i foråret indførte et stop for alle nye tilslutninger.
Energinet indfører ny model for større tilslutninger og vil først underskrive nye nettilslutningsaftaler til efteråret
Der er sket en voldsom stigning i elforbrugere, der vil tilsluttes elnettet, og det har skabt begrænset kapacitet til nye forbrugere. Den 2. marts 2026 indførte Energinet midlertidig pause for nye tilslutningsaftaler til transmissionsnettet. En ny model bliver indført. Projekterne behandles samlet og efter skærpede krav til modenhed. https://www.energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2026/05/27/energinet-indforer-ny-model-for-storre-tilslutninger-og-vil-forst-underskrive-nye-nettilslutningsaftaler-til-efteraret/
Energinet indfører midlertidig pause i nye nettilslutninger og sætter turbo på akutpakke Efterspørgslen efter tilslutning til elnettet er vokset markant det seneste år. I dag ligger der samlet omkring 60 gigawatt nyt forbrug i kø på tværs af transmissions- og distributionsnettet. Til sammenligning er Danmarks maksimale elforbrug cirka 7 gigawatt.
Den brede elektrificering var forventet. Men tempoet og omfanget af de nye, meget store forbrugsprojekter – særligt fra datacentre, batterier og Power-to-X-anlæg – kunne ikke have været forudset i den størrelsesorden og overgår markant de officielle prognoser. https://www.energinet.dk/om-nyheder/nyheder/2026/03/02/energinet-indforer-midlertidig-pause-i-nye-nettilslutninger-og-saetter-turbo-pa-akutpakke/
Antal ansatte: (Brave AI søgning) Q : hvor mange ansatte vil der normalt være i et datacenter med et forbrug på 1 GW
A: Et datacenter med et forbrug på 1 GW (1.000 MW) har normalt mellem 150 og 350 faste ansatte i drift, afhængigt af automatiseringsgrad og type:
| Type | FTE pr. MW | Antal ved 1 GW |
|---|---|---|
| Højt automatiseret hyperscale / AI-træningscampus | 0,15–0,20 | 150–200 |
| Standard hyperscale | 0,20–0,30 | 200–300 |
| Konventionelt / enterprise | 0,24–0,35 | 240–350 |
Reelle eksempler:
Meta's Hyperion-campus (5 GW) har ca. 1.000 faste ansatte → ca. 0,2 pr. MW Oracle's campus i Abilene (1,2 GW) har næsten 1.700 stillinger Microsoft's Fairwater-campus har ansat 375 med plan om ca. 800 Under byggefasen er der typisk 2.000–5.000 arbejdere på pladsen ved toppen, men disse er midlertidige.
Kort sagt: For et moderne, automatiseret 1 GW-datacenter er ca. 150–250 faste ansatte den mest realistiske forventning.
Andre referencer:
Holbæk : På en sjællandsk mark skal et datacenter af gigantiske dimensioner rejse sig, men det enorme strømforbrug vækker bekymring Samme på DR
Reddit : Skal Danmark sige ja til flere datacentre, hvis de bruger strøm som hele byer? Samme på DR