smarken blog

Digital Sovrignty, Privacy, EU Law & Legislation, IT, Linux

Det er oversat og bearbejdet fra en engelsksproget videotransskription af [https://www.youtube.com/watch?v=XsxmVW7CxmA](https://www.youtube.com/watch?v=XsxmVW7CxmA)

Introduktion

I min sidste video nævnte jeg, at fem af Europas største betalingsapps netop var gået sammen, og jeg sagde, at historien fortjente et ordentligt kig. Så det gjorde jeg. Jeg gik forbi overskrifterne til pressemeddelelserne, Den Europæiske Centralbanks egne rapporter, datoerne og tallene ...og det, jeg fandt, er mere interessant og en del rodet, end dækningen umiddelbart antyder.

Her er den korte version. Den 30. september stiftede Bankamat i Italien, Bizum i Spanien, Wero, MB Way i Portugal og Vipps MobilePay i Norden et nyt selskab kaldet European Network for Payments. 13 lande, omkring 130 millioner brugere ...og ikke et eneste amerikansk kortnetværk i pipeline.

Hvorfor betyder det noget? Jo, for ifølge Den Europæiske Centralbanks egen forskning håndterer Visa og Mastercard omkring 61 % af kortbetalingerne i euroområdet, og 13 euro-lande er afhængige af dem for hver eneste kortbetaling. Et fransk medlem af Europa-Parlamentet satte det meget enkelt i én sætning: Betalingssystemer er ikke neutrale. De er magtmidler.

I 2022 fik Rusland for eksempel at vide præcis, hvad det betyder, da Visa og Mastercard lukkede for dem på få dage. Og Europa gør forresten det hele på et forfærdeligt tidspunkt finansielt. Frankrigs lånerater ligger tæt på 5 %. Chefen for Frankrigs centralbank advarer om, at landet risikerer at blive kvalt af renter. Eurozone-inflationen er på sit højeste i tre år ...og euroen er lige faldet til et 17-måneders lavpunkt. Europa bygger altså ikke ud fra en position af komfort ...men det gør det alligevel. Og der er noget i det.

Sådan her skal videoen forløbe: Først, hvad Europa faktisk lige har bygget, og hvordan det virker. For det andet, hvordan det hele kom på plads, og hvem der mangler. For det tredje, hvad overskrifterne fik galt, for der er en del her. For det fjerde, det finansielle pres, Europa bygger alt dette under. Og til sidst, som altid, mine forudsigelser.

Inden vi går i gang, vil jeg vise dig noget, der dukkede op, mens jeg researchede. De 61 %, jeg lige citerede ...andelen af Europas kortbetalinger, der går gennem Visa og Mastercard ...ja, afhængigt af hvad man læser, er det 47 % eller to tredjedele eller ifølge en italiensk erhvervsavis omkring 90 %. Samme to virksomheder, samme kontinent, fire forskellige svar.

Hvorfor er der så stor forskel? Ingen finder på tallene. Jeg tror, de måler lige præcis lidt forskellige ting. De 47 % er andelen af pengene brugt i 2025. De 61 % fra ECB's egen rapport er andelen af antallet af betalinger i 2022. To-tredjedele-tallet er en rundet version af de samme ældre data. Og de 90 % handler slet ikke om Europa ...det er Visa og Mastercards andel af korttransaktioner på verdensplan uden for Kina. Men næsten ingen af artiklerne fortæller, hvilket tal de faktisk bruger. Så man går fra det med en fornemmelse af, at eksperterne er uenige ...når de i virkeligheden bare besvarer forskellige spørgsmål.

Derfor går jeg altid tilbage til primærkilder, når noget virker lidt suspekt på mig. Centralbankrapporten, den officielle meddelelse, de faktiske hårde data. Når et tal har passeret tre-fire artikler, er konteksten som regel faldet af undervejs. Den vane er blevet til et lille sideprojekt ...den PhD i datalogi kommer til gavn nu og da. Jeg har bygget et værktøj, der overvåger de primære data direkte og følger, hvad der faktisk bevæger sig i bunden: guld, obligationsmarkeder, energimarkeder og de større mønstre, der forbinder dem. Idéen er at fange bevægelser, der sker i dataene ...men ikke altid når nyhederne, eller som rapporteres uden meget kontekst. Det, du ser på skærmen lige nu, er en meget tidlig version. Den er ikke færdig, og jeg sælger bestemt ikke noget i dag ...men vil du vide mere og se den, når den går live, er der en venteliste i beskrivelsen nedenfor. Skriv din mail ind, så giver jeg dig besked. Og jeg ville da gerne høre i kommentarerne, om det er noget, I faktisk ville bruge.

Europas nye betalingsnetværk

Men lad os starte historien med, hvad denne ting faktisk er ...for "fem apps går sammen" underdriver det en anelse. European Network for Payments (ENP) er et nyt selskab med hovedsæde i Madrid, og de fem grundlægere ejer det ligeligt. Så ingen er chef over nogen andre ...og det betyder noget i Europa, hvor den slags projekter har en vane med at falde fra hinanden over, hvem der skal være bossen.

Lad os kigge på, hvem der er med. Italiens Bankamat behandler omkring 2,7 milliarder transaktioner om året til en værdi af cirka 200 milliarder euro. Spaniens Bizum har 32 millioner brugere, hvilket er det meste af den voksne befolkning i Spanien, og accepteres i 1,6 millioner fysiske butikker. Det er altså storart. Portugals MB Way håndterer mere end 70 millioner transaktioner om måneden. Vipps MobilePay har 13 millioner brugere i Norge, Danmark og Finland. Og Wero, den nyeste af de fem, bruges allerede af omkring 50 millioner mennesker i Tyskland, Frankrig, Belgien og Luxembourg.

Det er ikke opstartselskaber i deres hjemlande. De er allerede bare sådan, folk betaler hinanden. Har du nogensinde delt en middagsregning i Madrid, har somebody næsten helt sikkert sagt: "Send mig en Bizum." Problemet er, at de aldrig har kunnet virke på tværs af grænser. En spanier med Bizum kunne ikke betale en italiener med Bankamat. Så øjeblikket du krydser grænsen, var du tilbage til et kort ...og det kort kørte næsten altid på Visa eller Mastercard.

ENP løser det ved at ligge under alle fem som et fælles forbindelseslag. Hver app beholder sit eget navn og sit eget look, og ingen skal downloade noget nyt. Pengene flytter direkte fra én bankkonto til en anden med det samme ved hjælp af Europas egne standarder for øjeblikkelige betalinger. Der er ikke noget kortnetværk i midten, intet scheme-gebyr til et amerikansk selskab ...og intet amerikansk selskab, der nogensinde kunne blive beordret til at slå det fra.

Det sidste punkt er den virkelige grund til, at det her eksisterer. Europa har set det ske to gange nu. I marts 2022 suspenderede Visa og Mastercard deres drift i Rusland efter invasionen af Ukraine. Uanset hvad man synes om Rusland, er lektionen for alle andre meget klar: Hvis dine betalinger kører gennem en andens netværk, sidder den anden med kontakten. Og i 2025, efter at Washington sanktionerede Den Internationale Straffedomstol, skar Microsoft domstolens chefanklager af fra hans e-mail. Det er en europæisk institution på europæisk jord, der mister basale services på grund af en beslutning i Washington. Vi har allerede dækket, hvordan Holland reagerede på det for et par videoer siden ...jeg linker i beskrivelsen nedenfor ...ved at bygge sin egen version af Windows. Det her er præcis den samme instinkt anvendt på penge.

Sådan kom det på plads

Den anden ting, overskrifterne misser, er, at det ikke skete i natten oslo. Det har været undervejs i næsten tre år, og tidslinjen viser, hvor alvorligt de tager det. I december 2023 underskrev Bankamat, Bizum og MB Way en hensigtserklæring om at koble sig sammen. I november 2024 lancerede de en alliance kaldet Europa. I marts 2025 gik de første grænseoverskridende betalinger faktisk igennem mellem Italien, Spanien og Portugal. I juni 2025 aftalte Europa at gå i partnerskab med EPI, selskabet bag Wero, som er bakket af banker som BNP Paribas og Deutsche Bank. En formel hensigtserklæring blev underskrevet i februar i år ...og den 30. september blev selskabet født.

Bankamats administrerende direktør, Fabrizio Burlando, kaldte det "et konkret skridt mod et mere integreret og autonomt europæisk betalingssystem". Udrulningen kommer i faser fra 2027. Fst sender man penge til folk i andre lande. Derefter kommer onlinehandel og betaling i fysiske butikker. Så nej, du betaler ikke for din kaffe i Lissabon med din norske app næste uge. Lige nu er Europa bare ved at lægge rørene.

Og der kommer et andet lag oven på. Den Europæiske Centralbank bygger lige nu en digital euro, som i bund og grund er digitale kontanter udstedt af centralbanken selv. I juni bakket Europa-Parlamentets økonomiudvalg det med 43 stemmer mod 14. En pilot er planlagt til anden halvdel af 2027, og butikker ville skulle acceptere den fra 2029. Det er ikke billigt, det siger jeg ikke. ECB selv sætter sine udviklingsomkostninger til 1,3 milliarder euro ...og europæiske banker forventes at bruge yderligere 4-6 milliarder over fire år. Europa bygger altså to ting på én gang: et privat netværk, der forbinder de apps, folk allerede bruger ...og et offentligt under det, drevet af centralbanken.

Hvad overskrifterne missede

Nu kommer den del, jeg fandt fascinerende ...og lidt skræmmende. Da jeg sammenlignede dækningen af historien med de originale dokumenter, var der detaljer, der var uenige med hinanden stort set alle steder. Jeg viste dig i starten, hvordan Visa- og Mastercard-tallene ikke matcher. Det viste sig at være bare begyndelsen.

Det er det samme med landene. ECB siger, at 13 lande i euroområdet er helt afhængige af internationale kortordninger. Fortune siger, at 15 af 21 lande mangler en indenlandsk digital betalingsløsning. Igen: forskellige definitioner ...og at euroområdet selv udvides, tages ikke nødvendigvis med i betragtningen.

Så er der selve projektets omfang. Da Europa og Wero i juni 2025 aftalte partnerskab, sagde meddelelsen, at det ville dække 15 lande og omkring 382 millioner mennesker. Selskabet, der faktisk blev stiftet 30. september, dækker 13 lande og omkring 130 millioner brugere. En del af den afstand er bare mennesker versus brugere ...at bo i et land gør dig ikke nødvendigvis til app-bruger. Men en del er også reel. Polens BLIK, Grækenlands IRIS og Bulgariens Borica var alle med i den bredere alliance ...og ingen af dem er blandt de fem stiftende aktionærer. Jeg kunne ikke finde en forklaring nogen steder. De måske kommer med senere ...men ikke en eneste artikel, jeg læste, nævnte overhovedet, at de manglede.

Og her er min favorit. Næsten alle overskrifter indrammede det som Europa, der forsøger at reducere sin afhængighed af USA. Da jeg læste den officielle meddelelse selv, optræder ordene Visa, Mastercard og USA ikke en eneste gang. Grundlægerne taler om "en suveræen europæisk alternativ til ikke-europæiske betalingssystemer". Det var et citat. Det er omhyggeligt diplomatsprog. Overskrifterne gjorde det til en kamp mod Amerika. Det underliggende pointe er nok sandt ...men det er værd at vide, hvad der står i de faktiske dokumenter, og hvad der er journalisters fortolkninger.

På samme måde sagde en rapport, at netværket ville integrere den digitale euro inden 2029. Det kunne jeg ikke finde i meddelelsen. Det kan være sandt ...men jeg kan ikke bekræfte det fra kilden selv. Så jeg vil ikke fortælle dig det som et faktum.

Det betyder forresten ikke, at nogen lyver. Det er bare det, der sker, når en omhyggelig sætning i en pressemeddelelse bliver en selvsikker overskrift ...og overskriften bliver det, alle husker. Jeg har skrevet en hel bog om den slags huller. Den hedder Awake: The Practice of Critical Thinking in an Age of Soft Lies. Den handler om, hvordan man spotter, når man får en blødgjort version af sandheden ...og hvordan man selv finder den hårdere. Den findes som e-bog og lydbog. Abonnenter får 10 % rabat ...og du kan hente første kapitel gratis i linkene i beskrivelsen nedenfor.

Europa under pres

Jeg vil ikke give dig det indtryk, at Europa gør dette fra en komfortabel position af styrke ...for det gør det desværre ikke. Den finansielle baggrund er ret hård lige nu. Lad os kigge på Frankrig først. Chefen for Banque de France, François Villeroy de Galhau, fortalte Financial Times, at landet risikerer at blive "gradvist kvalt" af stigende renter, hvis det ikke får orden på sine offentlige finanser. I sidste uge kom Frankrigs 10-årige lånerater tæt på 5 %, før de faldt tilbage til 4,86 % mandag. Afstanden mellem franske og tyske lånerater kom kort over 1,5 procentpoint ...det er tallet, investorer ser for at se, hvor nervøse de er for Frankrig.

Regeringen har foreslået et budget med 43 milliarder euro i besparelser og skattestigninger for at bringe et underskud, der ventes at ramme 5,4 % i år, ned ...men den har ikke flertal i parlamentet, og der er præsidentvalg næste år. For at være fair over for Villeroy var han også fast på den anden side. Hans ord var: "Frankrig er ikke Grækenland under eurozonekrisen." Analytikere er begyndt at spekulere i, om ECB ville træde ind for at stoppe afstanden til Tyskland i at vokse yderligere. Det ved vi endnu ikke. Villeroy sagde, det ikke var tiden at tale om det, og at sikkerhedsnettet ligger tættere på lige nu hos franskmændene og deres valgte repræsentanter. Han sagde, jeg citerer: "Vi skal forblive herrer over vores egen skæbne." Det er meget Invictus-agtigt af ham ...hvilket, hvis man tænker over det, er præcis det samme instinkt bag betalingsnetværket, vi lige har diskuteret.

Så lad os tale om inflation et øjeblik. Eurozone-inflationen sprang til 3,8 % i september, hvilket er et 3-års højt niveau, op fra 3,2 % i august og over, hvad økonomer forventede. Spanien er på 5 %. Energiinflationen ramte 18,8 %, det højeste siden starten af 2023, alt sammen drevet af olie- og gasshocket fra krigen i Iran. ECB har allerede hævet renten to gange siden krigen begyndte ...og handlende ser nu cirka 85 % sandsynlighed for endnu en stigning i december. Den eneste gode nyhed er, at kerneinflationen, der fratager mad og energi, stadig er på 2,5 %. Lige nu ligner det et energishok snarere end priser, der spiralere på tværs af hele økonomien. Mandag gled euroen til et 17-måneders lavpunkt mod dollaren, efter min mening stort set på grund af det politiske stillstand i Frankrig.

I USA ligger 10-årige Treasury-afkast stadig omkring 5,3 %. Olie er stadig over 100 dollars pr. tønde ...og NASDAQ ramte endnu en rekord. Den globale gældsklemme, vi talte om i de sidste to videoer, er ikke gået nogen steder ...og den rammer Europa lige så hårdt som alle andre.

Så hvorfor bygge et betalingsnetværk lige nu af alle gange? Jo, fordi de sidste par år viste Europa, at det er den dyreste form for risiko at være afhængig af en anden. Man mærker det ikke rigtig ...frem til den dag, man gør. Og når den dag kommer, er det for sent at begynde at bygge.

Hvad kommer nu

Sådan ser hele billedet ud. Fem af Europas største betalingssystemer har stiftet et fællesjet selskab til at forbinde 130 millioner brugere i 13 lande ...og der er ikke noget amerikansk kortnetværk i midten. Det har været tre år undervejs. Det går live i faser fra 2027 ...og ECB bygger en digital euro oven på. Samtidig kæmper Frankrig for at overbevise obligationsmarkederne om, at det ikke er det næste Grækenland. Inflationen er på sit højeste i tre år ...og euroen er på sit svageste i 17 måneder. Og dækningen af alt dette har været fuld af tal, der ikke matcher, lande der mangler ...og indramninger, der ikke rigtig står i de officielle dokumenter.

Så baseret på alt det, her er alle mine forudsigelser. Og endnu en gang: disse videoer er aldrig, nogensinde finansiel rådgivning.

  • Jeg tror, at mindst een af Polens BLIK, Grækenlands IRIS eller Bulgariens Borica formelt slutter sig til eller kobler sig på European Network for Payments inden udgangen af 2027.
  • Person-til-person-betalinger vil sandsynligvis være live på tværs af mindst otte af de 13 lande inden udgangen af 2027.
  • Den digitale euros lovgivning vil vedtages i en fuld afstemning i Europa-Parlamentet før midten af 2027.
  • ECB's næste rapport om kortordninger vil, tror jeg, vise Visa og Mastercards andel af euroområdets kortbetalinger under 60 % for første gang nogensinde.

I min sidste video talte jeg om den amerikanske præsident, der antydede, at inflation kunne betale Amerikas 40 billioner dollars i gæld ...og hvad det betyder for dem, der låner penge til Amerika. Denne video er den anden halvdel af den historie: Hvad Europa gør, når det beslutter, at det ikke kan blive ved med at afhænge af netop det system. Har du ikke set den sidste, er det der, presset på dollaren kommer fra.