Den røde tråd er et paradoks fordi Regeringen kritiserer techgiganterne for at kortlægge mennesker, samtidig med at staten selv opbygger en stadig større evne til at registrere, sammenstille og analysere autoritative oplysninger om borgernes liv.
Artiklen undersøger blandt andet MitID, STAR, Skat, Motorregisteret, SAPA, Ét Kontaktpunkt og AltID. Den handler om, hvilke oplysninger staten kan behandle, om børn og følsomme oplysninger indgår, hvor længe data kan gemmes, hvordan AI og profilering kan bruges, og om kontrollen følger med udviklingen.
Det er ikke en påstand om, at staten og TikTok er det samme, da Staten har andre formål og pligter. Men vi kan vælge en platform fra men det kan vi ikke på samme måde med statens kernesystemer. Derfor bør kravet til dokumentation, åbenhed og kontrol være endnu højere.
Artiklen bygger på myndighedernes egne dokumenter, afgørelser, konsekvensanalyser og gældende regler. De aktindsigtssager, der stadig verserer, er angivet med deres aktuelle status.
AltID afslutter artiklen som den afgørende prøve pga her har staten skrevet et stærkt privatlivskrav direkte ind i loven. Spørgsmålet er så om offentligheden også kan følge hele beviskæden fra lov og design til risikovurdering, test og den løsning, der faktisk kører.
Jeg vil oprigtigt anbefale, at man læser hele artiklen fordi emnet fortjener mere end en kort konklusion.