smarken blog

Digital Sovrignty, Privacy, EU Law & Legislation, IT, Linux

ungoogled-chromium

https://ungoogled-software.github.io/about/

En kort oversigt

ungoogled-chromium er Google Chromium, men uden afhængighed af Googles webtjenester. Den indeholder desuden nogle justeringer for at forbedre privatliv, kontrol og gennemsigtighed (hvor de fleste skal aktiveres manuelt). ungoogled-chromium bevarer den standard Chromium-oplevelse så tæt som muligt. I modsætning til andre Chromium-forks, der har deres egne visioner for en webbrowser, er ungoogled-chromium i bund og grund en direkte erstatning for Chromium. Hjælp er altid velkommen! Se dokumentet docs/contributing.md for mere information.

Motivation og filosofi

Uden at logge ind på en Google-konto klarer Chromium sig ret godt, når det kommer til sikkerhed og privatliv. Dog har Chromium stadig en vis afhængighed af Googles webtjenester og binærfiler. Derudover har Google designet Chromium til at være nemt og intuitivt for brugerne, hvilket betyder, at de går på kompromis med gennemsigtighed og kontrol over interne operationer. ungoogled-chromium løser disse udfordringer på følgende måder:

  • Fjerner alle resterende baggrundsanmodninger til webtjenester under bygning og kørsel af browseren
  • Fjerner al kode, der er specifik for Googles webtjenester
  • Fjerner al brug af forudlavede binærfiler fra kildekoden og erstatter dem med brugerdefinerede alternativer, hvor det er muligt
  • Deaktiverer funktioner, der hæmmer kontrol og gennemsigtighed, og tilføjer eller modificerer funktioner, der fremmer dem (disse ændringer kræver næsten altid manuel aktivering)

Disse funktioner implementeres som konfigurationsflag, patches og brugerdefinerede scripts.

Links:

https://github.com/ungoogled-software

https://ungoogled-software.github.io/about/

https://en.wikipedia.org/wiki/Ungoogled_Chromium

Original her

Skoleleder Jonas Fisker slår i et debatindlæg i Skolemonitor på tromme for, at »ai kan løfte undervisningen til et nyt niveau«. Jonas Fisker vil uden tvivl skolens bedste, men indlægget bygger på nogle forkerte præmisser.

Undervisningens formål er, at eleverne, i samspil med deres generelle dannelse, lærer et udvalg af fagenes viden. Spørgsmålet er, om ai kan bidrage til dette.

Teoretisk set kan man godt forestille sig, at ai i særlige tilfælde vil kunne bruges til at støtte nogle elevers læring af noget bestemt – men vi har intet empirisk belæg for det.

Og det er ret beset uansvarligt at gøre alle elever (og lærere) til forsøgskaniner for utallige mislykkede forsøg, der måske nok er ’spændende’, men som kun måske på et tidspunkt kan føre til en læringsmæssigt frugtbar anvendelse for ai.

Hvis vi gerne vil afsøge mulighederne for, at ai kan bidrage positivt til elevernes læring, må vi forlange, at professionen gennem systematisk udviklingsarbejde finder ud af, hvordan dette kan foregå.

Først da giver det mening for alvor at udbrede ai i undervisningen.

Idéen om, at ai kan »løfte undervisningen« generelt, har lige så meget gang på jord som idéen om, at ipads, elektroniske tavler, computere og fagportaler kan. Eller kunne. Eller rettere ikke kunne.

Matematik som eksempel Danmark er det land i verden, hvor eleverne (og lærerne) bruger it mest.

Med matematik som eksempel dækker dette både over generelle værktøjer som elektroniske tavler, computere og fagportaler og specifik software som regneark, geometriprogrammer og Computer Algebra Systems (CAS) mm.

Også til afgangsprøverne er anvendelsen af it taget til.

Samtidig med en konstant stigende brug af flere og flere former for it i undervisningen, steg andelen af elever, der anvendte it til at løse opgaver til afgangsprøven i matematik i årene fra 2011-2018 fra 2 procent til 95 procent. I samme periode ’steg’ gennemsnitskarakteren fra 6,6 til 6,9. I 2025 var den igen 6,6.

Heller ikke inden for konkrete emner, har it løftet undervisningen. For eksempel har matematikundervisningen længe været begunstiget med GeoGebra, der er et fantastisk (gratis og open source) geometriprogram med indbygget CAS.

Der findes utallige kurser, materialer og videoer om, hvordan GeoGebra kan bruges i undervisningen af geometri, ligninger og funktioner mm. Alligevel har vi ikke set det mindste ’løft’ af elevernes kundskaber inden for de emner.

Hverken digitale tavler, ipads, computere, kontorpakker eller fagspecifikt software har øget elevernes udbytte af undervisningen. Hvorfor skulle det blive anderledes med ai?

Men der er andre – og måske værre – problemer.

Lyngby-Taarbæk Kommune som eksempel Som henholdsvis nuværende forælder og tidligere faglig konsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune har vi en særlig og kærlig interesse i dens skolevæsen.

Det er samtidig der, Jonas Fisker er skoleleder, så vi vil bruge et par eksempler derfra til at belyse problematikken.

Ved inspektion af en af de computere, elever får udleveret i Lyngby-Taarbæk, har it-sikkerhedsspecialist Pia Tesdorf vist, at der reelt ikke er nogen sikkerhed.

Det betyder blandt andet, at børn i 10-11-årsalderen frit kan tilgå bandt andet shopping, spil og beskedtjenester men også selvskadevideoer, online gambling og hardcore porno

Det betyder samtidig, at elevernes brug af skolecomputere er direkte associeret med dataanalytisk profilering af vores børn. Dette bruges på baggrund af økonomiske interesser til at påvirke vores børns tænkning og adfærd.

Når Jonas Fisker mener, at vi ikke skal værne børnene mod dén teknologiske udvikling, må det være udtryk for en tanketorsk.

Det har store omkostninger Ved siden af disse negative effekter står fraværet af positive udbytter i skærende kontrast til omkostningerne. Både i form af kroner og ører og i form af opportunity costs, det vil sige de alternativer, vi ikke kunne bruge de samme penge og den samme tid på.

Vi har som stat, kommuner og skoler betalt med uanede mængder penge og – går det efterhånden op for os – data, der bruges til profitskabende profilering og påvirkning af vores egne børn af kød og blod.

En aktindsigt viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune årligt bruger over 10 millioner kroner på undervisningsrelateret hardware og software.

I kommunen arbejder 34,5 medarbejdere med it inden for grundskolen. Hvor stor en del af disses arbejde, der er direkte relateret til it-brug i undervisningen, er ligeså uklart som, hvor mange timer it-vejledere og lærere på de enkelte skoler bruger på det.

Ligesom landets øvrige kommuner bruger Lyngby-Taarbæk rigtig mange penge på at drive og udvikle it, der kan forbindes med nul positiv effekt på elevernes læring og en negativ effekt på elevernes trivsel.

Empirisk set har vi ingen grund til at tro, at ai eller anden it kan levere noget afgørende positivt til elevernes læring og trivsel i undervisningen.

Teoretisk set kan det måske lade sig gøre, men indtil vi har fundet et forsvarligt svar på hvordan, er vores og vores børns ressourcer brugt bedre analogt.

Af Proton

Europæiske alternativer til Big Tech: En privatlivsguide

Mange af de værktøjer, De stoler på hver dag, ejes og styres af en håndfuld virksomheder, der er underlagt amerikansk lovgivning, overvågning uden dommerkendelse og forretningsmodeller bygget op omkring indtjening på data — alt sammen inden for et geopolitisk landskab, der kan ændre sig hurtigt og uforudsigeligt.

Faktisk mener 8 ud af 10 forbrugere i Storbritannien, Tyskland og Frankrig, at deres lande er for afhængige af amerikanske teknologivirksomheder.

Europa tilbyder stærkere love om privatliv, uafhængigt tilsyn og teknologivirksomheder bygget op omkring digitale rettigheder.

Se Protons softwareliste her https://proton.me/da/learn/european-alternatives

Af Alanna Alexander, Proton Udgivet den 18. april 2026 (I uddrag : se original)

Hvad Microsoft 365 Copilot flex routing betyder for EU-virksomheder

Microsofts løfte om ‘datasuverænitet’ for Europa kommer med en stjerne. Fra den 17. april 2026 vil virksomheden begynde at sende Copilot-data til udenlandske servere til behandling.

Med introduktionen af flex routing for Microsoft 365 Copilot kan inferens for en Large Language Model (LLM) — det trin, hvor Deres data faktisk behandles — finde sted i USA, Canada eller Australien, når kapaciteten i europæiske datacentre slipper op.

Disse ændringer anvendes som standard. For nye kundekonti oprettet efter den 25. marts 2026 er flex routing allerede aktiveret. For alle andre vil det blive aktiveret automatisk, medmindre De fravælger det. (Instruktioner om, hvordan De gør det, findes nedenfor).

Hvis Deres virksomhed er baseret i EU eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), er dette ikke en lille teknisk opdatering. Flex routing ændrer, om Deres AI-arbejdsgange forbliver inden for EU eller forlader det uden Deres viden. Og det understreger, hvad Big Techs version af digital suverænitet i virkeligheden betyder for Europa: De har stadig kontrollen.

Hvad er flex routing?

Inferens er det øjeblik, hvor en AI-model behandler Deres prompt for at generere et svar, uanset om det er at opsummere et dokument, besvare et spørgsmål eller udarbejde et udkast til indhold. Når dette sker, er Deres data allerede blevet samlet. Selvom Deres data er lagret i Europa, kan de nu blive behandlet et andet sted — automatisk, under en ikke-EU-jurisdiktion.

Hostet i EU betyder ikke behandlet i EU

Microsoft gør det klart, at data vil forblive krypteret(nyt vindue) i transit og i hvile. Det kan muligvis berolige nogle kunder. Men hvis De opererer under rammer som General Data Protection Regulation(nyt vindue) (GDPR), Netværks- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS2) eller Digital Operational Resilience Act (DORA), er det ikke nok at beskytte data på lagerplads og under transmission.

Behandling (eller inferens) er der, hvor eksponering kan forekomme. Og under flex routing kan dette punkt nu flytte sig.

For at en AI-model kan udføre inferens, skal data gøres tilgængelige for beregning. Deres prompts, e-mails, filer og metadata indsamles og sendes til modellen. Med flex routing kan den pakke blive behandlet uden for EU.

Hvor Deres data behandles har betydning — selvom de er krypteret på vej ind og ud.

Byrden for overholdelse er Deres

Microsofts beslutning om at gøre flex routing til en standard funktion er et rødt flag. Forskning viser, at de fleste ikke gør sig den ulejlighed at tjekke deres standarder eller opdatere dem. Hvis datasuverænitet var noget, virksomheden gik op i for sine europæiske kunder, ville den ikke have implementeret flex routing automatisk.

Det advarer også Deres compliance-afdeling om, at leverandører pludselig kan beslutte at ændre en vigtig politik. De er nu ansvarlig for overvågning af leverandøropdateringer, tolkning af deres konsekvenser og justering af indstillinger for at forblive i overensstemmelse. Dette kan virke uretfærdigt, hvis De valgte en amerikansk baseret leverandør i den tro, at Deres datasuverænitet var vigtig for dem.

Flex routing afslører noget dybere om data governance

Hvis Deres leverandører er baseret i USA, stoler De på systemer, der er bygget til en anden lovgivningsmæssig virkelighed — en De ikke kontrollerer, men som De stadig skal stå til regnskab for.

Softwareopdateringer, support, juridiske politikker og prisbeslutninger træffes i Silicon Valley eller Seattle. Reglerne, Deres leverandør følger, er fastsat i Washington. Men Deres virksomhed holdes til europæiske standarder.

Derfor begynder flere virksomheder at se på europæiske alternativer til Big Tech. Når Deres infrastruktur, politikker og juridiske rammer er tilpasset den region, De opererer i, bliver datasuverænitet håndhævelig, ikke betinget.

Morten Bruun Pedersen skriver: "Virksomheder bruger dine data til at ramme din yderste betalingsvillighed helt præcist. De er ikke længere usikre på din betalingsvillighed og derfor ikke nødt til at sætte en skarp pris. I økonomi er det den mest effektive måde at flytte forbrugeroverskud over til virksomheder."

Hvis du har (til-)valgt "personaliserede annoncer" tror du at du bare får mere interessante annoncer for de ting der interesserer dig (mere end andet), og det gør du nok! -men du får også en profilering .. helt gratis ;-)

Det er jo nemt at måle om du klikker på en annonce for en (brugt) bil til 59.998 men ikke en til 285.387 -og når google, meta, microsoft m.fl. har fuldkommen styr på al din gøren og laden på internettet hen over alle sites så kender de din smertegrænse (det Morten kalder betalingvillihed) for hvad du vil ofre på en given ting.

Når du tjekker en sites cookies står der ofte "google analytics" og det er ikke bare for sjov. Ideen bliver "solgt" til sites som værktøj til at gøre deres site bedre (og sådan kan det sikkert anvendes, men det er samtidig værktøjet der profilere dig som kunde totalt set over en bred kam. AI kommer så lige indover og din kunde-profil og gjort salgbar til annoncørerne der så prissætter efter DIN smertegrænse i DIN personaliserede annonce. Det er ikke dig der får en speciel god pris, det er citronen (dig) der presses til det yderste for hvad du vil betale !

I kommentarsporet (på linkedin) siger Peter Christian Bech-Nielsen : "Surveillance pricing hedder det. “Personaliserede priser” lyder som noget, der potentielt er godt. Og det er det på ingen måde."

enter image description here

Morten's opslag på Linkedin

Af Paula Gabriela Larrain (på linkedin) Senior Policy Advisor, specialist i frihedsrettigheder, Amnesty International Denmark enter image description here


På verdensplan vinder autoritære kræfter frem.

Masseovervågning og kunstig intelligens i hænderne på statsmagten er en del af værktøjerne.

HÅBET ligger i, at folk, medier og foreninger begynder at vågne op over for truslen og bruge deres kritiske sans.

Det er faktisk muligt at sige fra. Både over for Big Tech og over for de myndigheder, som ukritisk køber teknologiske løsninger, der kan ende med at undergrave vores frihedsrettigheder.

En række borgere er gået sammen om et borgerforslag, der vil have danske myndigheder til at holde sig fra produkter af den amerikanske overvågningsgigant Palantir.

Schweiz har fravalgt løsninger fra den amerikanske virksomhed pga sikkerhedsrisici, og i Storbritannien kæmper Amnesty for at få Palantir ud af det britiske sundhedsvæsen.

Årsagen til den nye type modstandskamp er, at Palantirs stiftere åbent har en filosofi, der taler imod frihedsrettighederne som grundlag for et demokratisk samfund.

Masseovervågning og brug af kunstig intelligens til at profilere borgerne uden retssikkerhed krænker helt grundlæggende vores ret til privatliv. Den kan også føre til adfærdsændringer og dermed krænke retten til et værdigt liv samt direkte lægge en dæmper på ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden. Netop de rettigheder, der er selve fundamentet for det liberale demokrati.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvis hænder vores private data havner i.

Palantirs grundlægger, Peter Thiel, har aldrig lagt skjul på, at han vil noget særligt med sin teknologi. Som han skriver i sit ideologiske værdigrundlag, “The Education of a Libertarian”:

“Most importantly, I no longer believe that freedom and democracy are compatible.”

Palantirs nuværende leder Alex Karp understreger, at virksomheden tror på ”hard power” og er modstander af det, han kalder ”hollow pluralism”.

Palantir tager aktivt stilling på den hårde magts side og er kritiseret for at hjælpe ICE i klapjagten på migranter og Israel med at masseforfølge palæstinenserne. Palantirs løsninger er desuden sat i forbindelse med bombningen af en pigeskole i Iran.

Både Politiet, PET og FE benytter sig allerede af overvågningssoftware fra den amerikanske techgigant. Og hele Forsvaret står til at skulle implementere Palantirs løsninger, da NATO har købt AI- og machine learning-platformen Maven Smart System.

Med andre ord er Palantir lykkedes med at komme ind overalt.

Det er dog stadig et aktivt valg, om man som stat vil gøre brug af tjenesterne.

Vi kan som folk stadig nå at sige fra som fx gennem borgerforslag.

Når vi er frie, bestemmer vi selv, hvilke digitale løsninger, vi bruger. Men det kræver netop, at vi er frie. Glædelig befrielsesdag!

Amnesty International Denmark

Af Ronni K. Gothard Christiansen, Artikel på linkedin TL;DR: De fleste enterprise-platforme leverer "revisionslogger". En regulator spørger ikke om en revisionslog. En regulator spørger om, hvorvidt posten kan bevises, og om beviset holder, når en administrator, en integration, en gendannelse af backup eller en besluttet angriber har haft adgang til systemet. AesirX ComplianceOne tilbyder nu uforanderlige revisionsspor: Hver beskyttet compliance-begivenhed i platformen er kryptografisk forbundet med et privatlivsbeskyttende bevis, der udføres via AesirX Proof Service på Concordium. Ingen personlige data forlader ComplianceOne. Bevislaget beviser integritet, ikke indhold. Denne artikel forklarer:

  • Hvorfor uforanderlighed nu er en regulatorisk forventning i Vietnam (med den eksplicitte formulering "ghi nhật ký kiểm toán chi tiết, đầy đủ và bất biến" i QĐ 8297/QĐ-BCA-A05),
  • Hvad forskellen er mellem en revisionslog og et uforanderligt
    revisionsspor,
  • Hvordan ComplianceOne implementerer både direkte og batch-beviser,
    samtidig med at per-begivenhed-verificerbarhed bevares,
  • Hvad en Integrity Pack egentlig indeholder, når en revisor eller advokatfirma stiller de svære spørgsmål.

https://www.linkedin.com/pulse/immutable-audit-trails-when-your-log-becomes-proof-christiansen-zrhac/

Tak til MLK

Stor TAK til MLK, hun har skrevet noget fornuftigt !! Ja, jeg havde ALDRIG troet jeg skulle skrive det !!

At MLK så nok mener KONSEKVENSERNE af det hun skriver er anderledes end den faktuelle verden er så en anden sag..

Nyeste hit fra microsoft er så Flex routing, som router data til usa for at blive behandlet .. ms siger så "jamen de bliver ikke LAGRET der, derfor er det ok" ... Lagring i memory, "harddisk" er STADIG lagring, og data er STADIG fysisk til stede I (!!) usa .. For noget tid siden udtalte den europæiske juridiske direktør (for en domstol), at ms IKKE kan garatere noget som helst .. linkedin

CloudAct og FISA 702 er der vist ikke pillet noget ved siden da, så de gælder stadig, uanset hvor meget whitewashing MLK forsøger at lave

Så afkoget af MLK's skriveri er at digital suverænitet kun opnås UDEN microsoft ;-) Tak til MLK for alle de gode argumenter for at skifte ms ud med noget andet ... Jeg har ikke linket eller tagget MLK/micro$oft fordi jeg ikke ønske at give dem mere "airtime" end nødvendigt ;-)

Linkedin opslag