smarken blog

Morten Bruun Pedersen skriver: "Virksomheder bruger dine data til at ramme din yderste betalingsvillighed helt præcist. De er ikke længere usikre på din betalingsvillighed og derfor ikke nødt til at sætte en skarp pris. I økonomi er det den mest effektive måde at flytte forbrugeroverskud over til virksomheder."

Hvis du har (til-)valgt "personaliserede annoncer" tror du at du bare får mere interessante annoncer for de ting der interesserer dig (mere end andet), og det gør du nok! -men du får også en profilering .. helt gratis ;-)

Det er jo nemt at måle om du klikker på en annonce for en (brugt) bil til 59.998 men ikke en til 285.387 -og når google, meta, microsoft m.fl. har fuldkommen styr på al din gøren og laden på internettet hen over alle sites så kender de din smertegrænse (det Morten kalder betalingvillihed) for hvad du vil ofre på en given ting.

Når du tjekker en sites cookies står der ofte "google analytics" og det er ikke bare for sjov. Ideen bliver "solgt" til sites som værktøj til at gøre deres site bedre (og sådan kan det sikkert anvendes, men det er samtidig værktøjet der profilere dig som kunde totalt set over en bred kam. AI kommer så lige indover og din kunde-profil og gjort salgbar til annoncørerne der så prissætter efter DIN smertegrænse i DIN personaliserede annonce. Det er ikke dig der får en speciel god pris, det er citronen (dig) der presses til det yderste for hvad du vil betale !

I kommentarsporet (på linkedin) siger Peter Christian Bech-Nielsen : "Surveillance pricing hedder det. “Personaliserede priser” lyder som noget, der potentielt er godt. Og det er det på ingen måde."

Morten's opslag på Linkedin

Af Paula Gabriela Larrain (på linkedin) Senior Policy Advisor, specialist i frihedsrettigheder, Amnesty International Denmark

På verdensplan vinder autoritære kræfter frem.

Masseovervågning og kunstig intelligens i hænderne på statsmagten er en del af værktøjerne.

HÅBET ligger i, at folk, medier og foreninger begynder at vågne op over for truslen og bruge deres kritiske sans.

Det er faktisk muligt at sige fra. Både over for Big Tech og over for de myndigheder, som ukritisk køber teknologiske løsninger, der kan ende med at undergrave vores frihedsrettigheder.

En række borgere er gået sammen om et borgerforslag, der vil have danske myndigheder til at holde sig fra produkter af den amerikanske overvågningsgigant Palantir.

Schweiz har fravalgt løsninger fra den amerikanske virksomhed pga sikkerhedsrisici, og i Storbritannien kæmper Amnesty for at få Palantir ud af det britiske sundhedsvæsen.

Årsagen til den nye type modstandskamp er, at Palantirs stiftere åbent har en filosofi, der taler imod frihedsrettighederne som grundlag for et demokratisk samfund.

Masseovervågning og brug af kunstig intelligens til at profilere borgerne uden retssikkerhed krænker helt grundlæggende vores ret til privatliv. Den kan også føre til adfærdsændringer og dermed krænke retten til et værdigt liv samt direkte lægge en dæmper på ytringsfriheden, forsamlingsfriheden og foreningsfriheden. Netop de rettigheder, der er selve fundamentet for det liberale demokrati.

Derfor er det ikke ligegyldigt, hvis hænder vores private data havner i.

Palantirs grundlægger, Peter Thiel, har aldrig lagt skjul på, at han vil noget særligt med sin teknologi. Som han skriver i sit ideologiske værdigrundlag, “The Education of a Libertarian”:

“Most importantly, I no longer believe that freedom and democracy are compatible.”

Palantirs nuværende leder Alex Karp understreger, at virksomheden tror på ”hard power” og er modstander af det, han kalder ”hollow pluralism”.

Palantir tager aktivt stilling på den hårde magts side og er kritiseret for at hjælpe ICE i klapjagten på migranter og Israel med at masseforfølge palæstinenserne. Palantirs løsninger er desuden sat i forbindelse med bombningen af en pigeskole i Iran.

Både Politiet, PET og FE benytter sig allerede af overvågningssoftware fra den amerikanske techgigant. Og hele Forsvaret står til at skulle implementere Palantirs løsninger, da NATO har købt AI- og machine learning-platformen Maven Smart System.

Med andre ord er Palantir lykkedes med at komme ind overalt.

Det er dog stadig et aktivt valg, om man som stat vil gøre brug af tjenesterne.

Vi kan som folk stadig nå at sige fra som fx gennem borgerforslag.

Når vi er frie, bestemmer vi selv, hvilke digitale løsninger, vi bruger. Men det kræver netop, at vi er frie. Glædelig befrielsesdag!

Amnesty International Denmark

Af Ronni K. Gothard Christiansen, Artikel på linkedin TL;DR: De fleste enterprise-platforme leverer "revisionslogger". En regulator spørger ikke om en revisionslog. En regulator spørger om, hvorvidt posten kan bevises, og om beviset holder, når en administrator, en integration, en gendannelse af backup eller en besluttet angriber har haft adgang til systemet. AesirX ComplianceOne tilbyder nu uforanderlige revisionsspor: Hver beskyttet compliance-begivenhed i platformen er kryptografisk forbundet med et privatlivsbeskyttende bevis, der udføres via AesirX Proof Service på Concordium. Ingen personlige data forlader ComplianceOne. Bevislaget beviser integritet, ikke indhold. Denne artikel forklarer:

• Hvorfor uforanderlighed nu er en regulatorisk forventning i Vietnam (med den eksplicitte formulering "ghi nhật ký kiểm toán chi tiết, đầy đủ và bất biến" i QĐ 8297/QĐ-BCA-A05),
• Hvad forskellen er mellem en revisionslog og et uforanderligt
  revisionsspor,
• Hvordan ComplianceOne implementerer både direkte og batch-beviser,
  samtidig med at per-begivenhed-verificerbarhed bevares,
• Hvad en Integrity Pack egentlig indeholder, når en revisor eller advokatfirma stiller de svære spørgsmål.

https://www.linkedin.com/pulse/immutable-audit-trails-when-your-log-becomes-proof-christiansen-zrhac/

Af Dr. Imran Rashid (Linkedin) Original på Linkedin

For nylig blev Metas egne interne studier gjort offentlige af whistleblowers på sitet: https://metasinternalresearch.org/ - og de efterlader ikke meget tvivl. Meta har i årevis vidst, at deres platforme kan forværre mental trivsel, især hos børn og unge, gennem øget social sammenligning, kropsutilfredshed og symptomer på angst og depression.

Det mest afslørende er måske, at Meta selv har undersøgt, hvad der sker, når brugere tager pauser fra platformene. Resultatet var tydeligt. Folk fik det bedre. Mere ro. Mindre stress. Mere nærvær.

Det her handler derfor ikke om uvidenhed eller utilsigtede bivirkninger. Meta har haft data, indsigt og tid. Alligevel er forretningsmodellen i al væsentlighed uændret, og incitamentet er stadig maksimal fastholdelse frem for trivsel.

Set fra et sundhedsfagligt perspektiv er én ting svær at komme udenom. Dette ansvar kan ikke placeres hos den enkelte bruger eller forælder. Det er strukturelt og indbygget i designet.

Derfor bliver spørgsmålet ubehageligt, men nødvendigt: Hvorfor accepterer vi, at et kommercielt system med dokumenterede negative effekter på mental sundhed i praksis regulerer sig selv? 🚸

Læs Metas egne ord. Ikke for at blive forarget, men for at forstå, hvor klart vidensgrundlaget allerede er.

👉 https://metasinternalresearch.org/

Hvad tænker I, der arbejder med børn, sundhed, forskning og regulering – hvor længe kan vi blive ved med at kalde dette et individuelt ansvar? 🌱

Borgere i Grønland, der ikke føler sig trygge ved at bruge amerikanske mailtjenester, får nu et godt tilbud.

Den schweiziske mailtjeneste Proton tilbyder nu, at borgere i både Grønland og Island kan få et års krypteret mail og tilhørende kontorpakke hos tjenesten til en symbolsk pris på 1 euro. Det svarer til cirka 7,5 kroner.

”For det første har mange af jer spurgt efter et tilbud. Og derudover virker det til, at rigtig mange pludselig er interesserede i Grønland. Så grønlændere: Vi ved, at I allerede har fået en del tilbud, men her er endnu ét: Et års Proton Mail Plus for 1 euro,” skriver Proton på sin hjemmeside og tilføjer:

”Og Island … vi ved godt, at det her egentlig ikke handler om jer, men eftersom nogle åbenbart har svært ved at skelne mellem jer to, er jeres indbyggere også omfattet.”

Læs mere på CW

PiaT skriver på linkedin :

Trumps rige venner har store planer med Grønland "Mens USA's præsident taler om national sikkerhed, har amerikanske techbosser længe haft kig på Grønland af andre årsager.

Amazon-bossen Jeff Bezos, Microsoft-milliardæren Bill Gates og Meta-direktør Mark Zuckerberg har siden 2019 investeret i det amerikanske mineselskab Kobold Metals, der udvinder sjældne jordarter i undergrunden.

Siden 2022 har OpenAI-chefen Sam #Altman gjort det samme.

De er derfor blandt de folk, der har udsigt til en økonomisk gevinst, hvis USA's præsident gennemfører sin plan om at tage kontrol over Grønland og sætter skub i mineraludvindingen.

For mens Donald Trump igen og igen fremhæver hensynet til den nationale sikkerhed som primær årsag til sin store interesse i at gøre Grønland amerikansk, er der også mange andre interesser på spil.

Ifølge Emily DiVito, der er rådgiver i den økonomiske tænketank Groundwork Collaborative, er der et "lukket kredsløb" mellem milliardærerne og Trump og Grønland.

• Disse donationer er investeringer, og de blev foretaget med bestemte resultater for øje, har hun sagt til The Guardian.

Ministers bånd til mineselskab Sideløbende med Kobold Metals er også et andet amerikansk mineselskab, Critical Metals Corp, i gang med at etablere sig i Grønland.

Det sker blandt andet med investeringer fra finanshuset #CantorFitzgerald, hvis øverste chef gennem fire årtier var Howard #Lutnick – altså indtil han sidste år fratrådte posten for at blive Trumps finansminister.

I maj overdrog han sine andele i selskabet til sine børn og en gruppe investorer.

Critical Metals Corps topchef, Tony Sage, siger i et nyt interview med erhvervsmediet CNBC, at den seneste tids retorik fra Donald Trump har skabt fornyet opmærksomhed om projektet.

For nylig kom det frem, at den kendte rigmand og Trump-støtte Ronald Lauder i al stilhed havde købt sig ind i to grønlandske virksomheder.

Det var Politiken, der i november kunne fortælle, at Estée Lauder-arvingen havde investeret i virksomhederne Greenland Water Bank ApS og Greenland Investment Group ApS.

I begge de grønlandske virksomheder, som Ronald Lauder har investeret i, hedder direktøren Jørgen Wæver Johansen.

Han er gift med Grønlands minister for udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, og den forbindelse mellem politik og erhvervsinteresser blev i Politikens artikel problematiseret.

Foruden de direkte økonomiske gevinster er der for den amerikanske techelite også andre interessante aspekter ved Grønland.

Den teknologiske udvikling har skabt et enormt behov for datacentre, og Goldman Sachs anslår, at kunstig intelligens øger efterspørgslen på energi med 165 procent frem mod 2030."

...

Glimrende artikel, læs den!