smarken blog

AF John Nielsen (LI) Se original her En bank med over 1 mia. euro i aktiver gik konkurs i 2022. Den var solvent og EU-reguleret. Alligevel blev dens IT-infrastruktur tvangslukket. 15 dage efter var den færdig ...

Amsterdam Trade Bank (ATB) havde 23.000 kontohavere, ca. 150 ansatte og kontor på Zuidas i Amsterdam. Reguleret af den hollandske centralbank. Midt i en omstilling til digital SMV-bank.

Microsoft lukkede for bankens mail, SharePoint og cloud-miljø. Amazon varslede at cloud-tjenesterne ville blive afbrudt. En IT-leverandør trak bankens adgang til SEPA-betalingssystemet.

Hverken Microsoft eller Amazon havde noget valg.

Amerikanske sanktioner forpligter amerikanske selskaber til at overholde dem, uanset hvor de opererer. Det er ikke en kritik af Microsoft eller Amazon. Det er en konstatering af, hvordan amerikansk jurisdiktion fungerer.

Den 22. april erklærede retten i Amsterdam banken konkurs. Første gang en hollandsk bank gik konkurs på grund af sanktioner, ikke insolvens.

Og så blev det værre.

Da konkursforvalterne bad Microsoft om adgang til bankens data for at beskytte de 23.000 kontohavere, nægtede Microsoft.

Forvalterne stævnede Microsoft. Microsoft afviste stævningen og nægtede at oplyse hvilken Microsoft-enhed i Holland der var den rette modpart.

En dommer i Amsterdam beordrede Microsoft til at give adgang med dagbøder på 10 millioner euro, op til 100 millioner euro. Retten beskrev Microsoft som et selskab der bevidst forhindrer enhver sanktionsrisiko og udelukkende styres af egne interesser. Microsoft nåede en aftale med forvalterne kort efter.

Baggrunden: ATB's moderselskab var russiske Alfa-Bank. Da USA sanktionerede Alfa-Bank i april 2022, ramte det også ATB. Bankens ejere var sanktioneret af EU, men det var amerikanske sanktioner mod banken selv der fik IT-leverandørerne til at trække stikket. Banken var ikke på EU's sanktionsliste.

Nogen vil sige: det er en speciel situation. Russisk ejerskab. Krig i Ukraine. Det gælder ikke os.

Men mekanismen er den samme, uanset årsagen. ATB havde hollandsk registrering, hollandsk tilsyn og europæiske kunder. Bankens IT lå hos amerikanske leverandører. Da USA besluttede at handle, var hverken hollandsk lov eller hollandske domstole i stand til at forhindre det.

ICC-sagen viste at en enkelt medarbejders konto kan lukkes. ATB-sagen viste at en hel virksomhed kan lukkes. Ikke i morgen. Det er allerede sket.

Tidligere i serien om digital suverænitet:

ICC-sagen: https://lnkd.in/dHK5hTi7

Sovereignty Washing: de tre lag i cloud-suverænitet: https://lnkd.in/eC3Hu8Yy

Microsoft Sovereign Private Cloud: https://lnkd.in/e3e23c9y

AWS European Sovereign Cloud: https://lnkd.in/e-EMcguR

Cloud storage med EU-kontrol: https://lnkd.in/ddKtumS2

Din europæiske udbyders afhængighed af en US tjeneste: https://lnkd.in/eGEeWBsG

Europas ledere går open source: https://lnkd.in/e8GDqcuK

Cybersikkerhed: Et fælles ansvar for samfundet

Cybersikkerhed er en afgørende udfordring for hele samfundet, og truslen mod danske virksomheder – især små og mellemstore – er fortsat høj. Ifølge SMVdanmark tilbyder D-mærket gratis værktøjer, rådgivning og analyser for at styrke virksomheders digitale sikkerhed. Virksomheder kan blandt andet få adgang til gratis sikkerhedsanalyser, webinarer og varslingssystemer, der advarer om digitale trusler. SMVdanmark understreger, at forebyggelse er nøglen, og at D-mærket – en mærkningsordning, der kombinerer it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse – kan hjælpe virksomheder med at opnå et højere sikkerhedsniveau i overensstemmelse med internationale standarder som NIS2

ITWatch rapporterer, at cybersikkerhedsbranchen i Danmark er under hastig udvikling, og at truslerne i 2026 forventes at blive mere målrettede, automatiserede og ødelæggende, blandt andet på grund af brugen af AI. Der er behov for at hæve cybersikkerheden i et helt andet gear for at beskytte samfundet mod trusler fra kriminelle og fremmede magter.

Branchen forventes at fordoble sin størrelse frem mod 2030, hvilket understreger, at cybersikkerhed er en samfundskritisk opgave, der kræver fælles indsats fra virksomheder, myndigheder og borgere

Mange danskere har batterier, dåsemad og FM-radioen klar, men de fleste udsætter at få styr på virksomhedens cyberberedskab. D-mærkets Cyber Survey giver dig hurtigt overblik over, hvor forberedt din virksomhed er på cyberangreb, og hvad I med fordel kan preppe nu. https://www.d-maerket.dk/

Prøv survey HER

D-mærket er Danmarks mærkningsordning for it-sikkerhed og ansvarlig dataanvendelse. Det er din vej til at forsikre forbrugere, kunder og partnere om, at de og deres data er i sikre hænder hos din virksomhed. It-sikkerhed er vigtigere end nogensinde, og D-mærket hjælper din virksomhed med at vise, at I tager ansvar. Her kan du læse om, hvordan D-mærket er med til at øge tillid, mens det skaber værdi for forretning.

Links

https://www.d-maerket.dk/ https://www.d-maerket.dk/bliv-d-maerket/hvad-er-d-maerket https://survey.d-maerket.dk/s/cyber-survey

https://itwatch.dk/ITNyt/Brancher/Sikkerhed/article19333363.ece

https://smvdanmark.dk/seneste-nyt/nyheder/digitalisering/f%C3%A5-gratis-tjek-af-din-virksomheds-cybersikkerhed

Energinet udsætter godkendelsen af store tilslutninger til elnettet med 5–10 år og vender ikke tilbage til den tidligere praksis, når den midlertidige pause (indført 2. marts) ophører 3. juni. Årsagen er, at nye, store projekter kræver udbygning af transmissionsnettet, herunder forbindelser, stationer og anlæg – en proces, der tager år på grund af planlægning, myndighedsbehandling og anlægsarbejde.

Konsekvenser for datacenterindustrien

• Branchen havde planlagt mere end en fordobling af kapaciteten frem mod 2030, men Energinets beslutning sætter en kraftig bremse på disse planer.
• Henrik Hansen, direktør for Datacenterindustrien i Danmark, kalder udmeldingen "bekymrende" og understreger, at der er behov for politisk indgreb og nytænkning.

"Det er ikke nok at tænke i traditionelle baner. Vi er nødt til at gøre noget andet."

Løsningsforslag: Knudepunkter (hubs)

På konferencen Data Centers Denmark for knap en måned siden blev knudepunkter (hubs) fremhævet som en mulig løsning.

Konceptet: Datacentre samles med vindmølleparker, solcelleanlæg, batteriparker og andre virksomheder i lokale netværk (microgrids), der kan:

Balancere elnettet. Udnytte overskudsvarme. Levere fleksibel strøm til/fra elnettet.

Thylander (datacenter-operatør) er klar til at bygge 1 GW i kapacitet, men mangler politisk opbakning og en smidig proces for at realisere knudepunkterne. Udfordring: Selv om kommuner er interesserede, kan politisk modstand (f.eks. negativ omtale af datacentre) bremse udviklingen.

Energinets begrundelse

Den nye model behandler projekter samlet og stiller skærpede krav til modenhed. Energinet arbejder under eksisterende politiske vilkår, som ifølge Henrik Hansen har brug for justering.

Kernepunkt: Energinets beslutning truer datacenterbranchens vækst, men branchen peger på knudepunkter som en løsning – forudsat at politikere handler hurtigt og fjerner barrierer.

Fuld artikel på ITWatch.dk

"Moskvakontoret: Der skal mere krig på skoleskemaet i Rusland"

(16. maj 2026)

Russisk skoleundervisning fokuserer nu på krig og patriotisme Den russiske undervisningsminister, Sergej Kravtsov, meddeler, at russiske skolebørn skal lære mere om Anden Verdenskrig (i Rusland kaldet "Den Store Fædrelandskrig") og den aktuelle krigen i Ukraine (omtalt som "SMO" – Den Særlige Militære Operation). Formålet er at gøre børnene i stand til at genkende "forfalskning af historien" og styrke det fælles russiske samfundssind. Undervisningen omfatter også militærtræning, herunder samling og flyvning af droner, og der afsættes milliarder af rubler til formålet. Budgettet inkluderer blandt andet 16 milliarder rubler (ca. 1,4 mia. DKK) til militærrelaterede aktiviteter for skolebørn. Initiativerne ses som en del af en bredere indsats for at normalisere krig og fremme en hyperpatriotisk holdning blandt befolkningen.

https://www.dr.dk/nyheder/udland/moskvakontoret-der-skal-mere-krig-paa-skoleskemaet-i-rusland

Dokumentar: Mr. Nobody mod Putin

Dokumentaren giver et sjældent indblik i, hvordan den russiske stat bruger skolesystemet til at formidle sine fortællinger om krigen i Ukraine og patriotisme. Gennem hemmelige optagelser foretaget af skolelærer Pavel Talankin vises det, hvordan politiske budskaber og krigspropaganda integreres i undervisningen. Dokumentaren viser, hvordan både lærere og elever reagerer på statens indflydelse på undervisningen og de unges opdragelse.

https://www.dr.dk/skole/samfundsfag/udskoling/dokumentar-mr-nobody-mod-putin

Obligatorisk offentliggørelse Ministerierne har pligt til at anvende Høringsportalen til at offentliggøre: Lovforslag, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunkt forslaget sendes i høring. Udkast til bekendtgørelser såfremt de sendes i ekstern høring, høringsbrev samt høringsliste over høringsberettigede på det tidspunktet udkastet sendes i høring. Indkomne lovforslags-høringssvar, der oversendes til Folketinget. Forudsat at der er gennemført en høring skal offentliggørelsen ske, tidligst efter høringsfristens udløb, og senest når forslaget oversendes til Folketinget. Modtagne eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser. Offentliggørelsen skal ske, senest når bekendtgørelsen udstedes. Det skal bemærkes, at pligten til at offentliggøre materialet på Høringsportalen kun gælder, hvis eksterne parter høres.

Valgfri offentliggørelse Ministerierne har mulighed for at anvende Høringsportalen til at offentliggøre:

Andet lovforberedende materiale, der sendes i høring, samt evt. høringssvar fra sådanne høringer. Andet lovforberedende materiale, der har sammenhæng med et lovforslag i høring, fx undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler. Høringsnotater til Folketinget. Materiale der skal offentliggøres på Høringsportalen Lovforslag Ministerier skal offentliggøre lovforslag på Høringsportalen på det tidspunkt, hvor lovforslaget sendes i høring.

Sammen med lovforslaget skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Udkast til bekendtgørelser Såfremt ministeriet vælger at sende et udkast til bekendtgørelse i ekstern høring, er ministeriet forpligtet til at offentliggøre udkastet på Høringsportalen. Offentliggørelsen skal ske på det tidspunkt, hvor bekendtgørelsesudkastet sendes i høring.

Sammen med udkastet skal ministeriet samtidig offentliggøre følgebrevet, hvoraf høringsfristen skal fremgå, samt listen over hvilke myndigheder, organisationer og andre parter, der er omfattet af høringen.

Elektronisk høring Visse ministerier foretager normalt en elektronisk høring, hvor lovforslag, høringsbrev mv. vedhæftes. Ministeriet kan i sådanne tilfælde udsende en e-mail til de høringsberettigede med henvisning til, at de relevante dokumenter findes på Høringsportalen. Eventuelt kan de høringsberettigede adviseres på forhånd om, hvornår dokumenterne vil blive lagt på Høringsportalen.

Eksterne høringssvar til lovforslag Indkomne høringssvar, der oversendes til Folketinget, skal offentliggøres på Høringsportalen. Høringssvar modtaget i papirversion indscannes og offentliggøres.

Offentliggørelse skal tidligst ske, når høringsfristen er udløbet, og senest ved oversendelsen til Folketinget. Det skal bemærkes, at der først er aktindsigt i høringssvarene i henhold til offentlighedsloven fra det tidspunkt, hvor lovforslaget bliver fremsat i Folketinget.

Eksterne høringssvar til udkast til bekendtgørelser Såfremt et udkast til bekendtgørelse er sendt i høring og således offentliggjort på Høringsportalen, skal ministeriet tilsvarende offentliggøre eksterne høringssvar. Offentliggørelsen skal ske efter høringsfristens udløb, og senest når bekendtgørelsen bliver udstedt.

Materiale der kan offentliggøres på Høringsportalen Andet lovforberedende materiale Ministerierne har mulighed for at offentliggøre andet lovforberedende materiale på Høringsportalen. Det kan fx være EU-dokumenter, betænkninger, rapporter, undersøgelser eller andet skriftligt materiale om et lovgivningsområde.

Det kan være materiale, der sendes i ekstern høring. Ministerierne bestemmer i så fald selv, hvorvidt de ønsker at offentliggøre indkomne høringssvar. Det kan ligeledes være materiale, der ikke sendes i høring, men som eksempelvis har en sammenhæng med et lovforslag i høring.

Undersøgelser fra Erhvervs- og Vækstministeriets virksomhedspaneler Det gælder fx rapporter fra Erhvervsstyrelsens virksomhedspaneler om administrative konsekvenser af erhvervsrettede lovforslag og forslag til bekendtgørelser. En offentliggørelse på Høringsportalen betyder, at rapporterne kan ses i sammenhæng med lovforslaget eller udkastet til bekendtgørelse.

Høringsnotat til Folketinget Høringsnotatet til Folketinget sammenfatter høringssvarene samt ministeriets vurdering af høringssvarene. Ministeriet kan vælge at offentliggøre høringsnotatet på Høringsportalen.

Funktionalitet på Høringsportalen RSS-feed Det er muligt at tilmelde sig et RSS-feed fra Høringsportalen. For at modtage et RSS-feed kræver det et program eller en browser, som kan læse et RSS-feed.

RSS-feedet kan vælges inden for bestemte myndigheds- og emneområder. Du kan vælge samtlige myndigheder eller enkelte myndigheder og samtlige emner eller enkelte emner.

Med Høringsportalens RSS-feed vil du få opdateringer

når en høring er oprettet når en høringsfrist ændres når høringsfristen udløber Søgefunktion Der er en søgefunktion på Høringsportalen, og det er muligt at søge i såvel fritekst som under bestemte emnekategorier, dokumenttyper mv.

Arkiv I arkivet kan afsluttede høringer genfindes. Arkivet er ordnet efter folketingsår, således at høringen placeres under det folketingsår, i hvilket høringen afsluttes. Folketingsåret er tilnærmelsesvis defineret som fra 1. oktober til 30. september det efterfølgende år.

Ved oprettelsen af en høring kan redaktøren indtaste dels en dato for høringens afslutning, dels en arkivdato. Arkivdatoen angiver, hvornår høringen overflyttes til arkivet ved hjælp af en automatisk funktion. Det er op til myndigheden at vurdere, hvornår høringen ønskes overflyttet til arkiv.

Spørgsmål og svar til Høringsportalen Hvorfor kan jeg ikke se høringssvar til høring xx? Høringssvarene skal ifølge vejledningen offentliggøres efter følgende regler:

Høringssvar til lovforslag skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved lovforslagets fremsættelse. Høringssvar til bekendtgørelser skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved bekendtgørelsens ikrafttræden. Høringssvar til øvrige dokumenter skal offentliggøres tidligst ved høringsfristens udløb og senest ved reglens ikrafttræden. Hvis der ikke er høringssvar ved en høring, er det sandsynligvis, fordi den ansvarlige myndighed ikke har lagt høringssvarene ud.

Jeg kan ikke åbne dokumentet Hvis du ikke kan åbne en pdf-fil der er vedhæftet en høring, skyldes det sandsynligvis noget i din egen opsætning. Din firewall kan være en grund.

Hvis du vil se et høringssvar eller lignende, og filen ikke kan åbnes på grund af formatet, skal du henvende dig til den ansvarlige myndighed for høringen, og bede dem ændre formatet til et gængst format.

"Der opstod en fejl ved åbning af dette dokument. Denne fil findes ikke" Hvis du bruger Internet Explorer 8, kan du have problemer med at åbne filer på Høringsportalen. Det skyldes, at der ved installationen af Internet Explorer 8 ødelægges en henvisning til mappen Temporary Internet Files. Det er den mappe, hvor Internet Explorer 8 lagrer sine midlertidige data. Derfor er der i øjeblikket kun to muligheder til at løse problemet:

gem filen på din egen computer og åbn den derfra installere en anden browser Om at linke til Høringsportalen Som udgangspunkt vises alle høringer uanset type, område, myndighed, status eller høringsår.

Du kan linke til fx din egen myndigheds høringer på Høringsportalen. Udfyld de ønskede felter og klik på Søg. Du kan kopiere URLen og bruge den som link.

Organisering og adgang til Høringsportalen Hvert ministerium er ansvarlig for opdatering Hvert ministerium har ansvaret for at lægge og opdatere eget materiale på Høringsportalen. Civilstyrelsen autoriserer de personer i ministerierne, der skal tildeles redigeringsrettigheder på Høringsportalen.

Adgang til Høringsportalen Hvis du ikke har adgang til at lægge høringer på Høringsportalen, skal du anmode om det. Det kan du gøre via fællesbrugerrettighedssystemet (FBRS) i NemLog-in. Se også vejledning

Civilstyrelsen er ansvarlig for teknik og drift Civilstyrelsen har ansvaret for drift og udvikling af Høringsportalen. Kontakt: civilstyrelsen@civilstyrelsen.dk

Baggrunden for Høringsportalen I pjecen "En mere borgernær offentlig sektor" (2003), kan man læse, at oprettelsen af Høringsportalen var et af de 16 intiativer der blev sat i gang for at skabe en mere åben offentlig sektor.

"Der bliver etableret en høringsportal, hvor lovforslag og udkast til bekendtgørelser offentliggøres, inden de bliver behandlet i Folketinget henholdsvis udstedt. En høringsportal giver interesserede borgere og andre parter én digital indgang til alle lovforslag, når de bliver udsendt til offentlig høring. Borgere, virksomheder eller organisationer, der er interesserede i at følge lovgivningen på bestemte områder, slipper dermed for at holde øje med ministeriernes forskellige hjemmesider."

Finansministeriets pjece En mere borgernær offentlig sektor.

Departementscheferne for Finansministeriet og Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling sendte i maj 2005 et brev ud om, at det fra den 15. juni 2005 skal være "obligatorisk for samtlige ministerier at offentliggøre lovforslag, udkast til bekendtgørelser der sendes i høring, høringsbrev, liste over høringsparter samt høringssvar".

Chistian M. Andersen har lavet et super skriv, som også er super langt selv i linkedin-sammenhæng. -selv Stepahn Engberg kommer med næsten begejstrede kommentarer og det sætter lidt målet for kvaliteten.

Som ikke-akademiker ville det nok lidt tage pusten fra mig at skulle skrive et resume af artiklen, så jeg bad mistral om hjælp ;-)

Her er et struktureret resume af Christian M. Andersens artikel: (via chat.mistral.ai)

"Teknologiens kejser har ingen klæder – Myten om AI's uundgåelige dominans og revalueringen af den menneskelige kapital" (3. maj 2026).

Kernetese

Artiklen dekonstruerer myten om, at AI uundgåeligt vil erstatte menneskelig arbejdskraft på stor skala. Gennem empirisk forskning (bl.a. fra MIT, Gartner, NVIDIA, Uber) og økonomiske analyser argumenteres der for, at 77% af arbejdsopgaverne fortsat er billigere og mere effektive at udføre med mennesker – og at den aktuelle AI-hype er drevet af teknologisk determinisme, markedsføring og magtkoncentration snarere end økonomisk rationalitet.

Hovedpointer

1. Den økonomiske illusion: AI er ikke altid omkostningseffektiv

MIT-studie (2024–2026): Kun 23% af opgaverne er økonomisk rentable at automatisere med AI (f.eks. computervision). For de resterende 77% er menneskelig arbejdskraft billigere, mere agil og pålidelig.

Årsager:

Tårnhøje driftsomkostninger: Store sprogmodeller (LLM’er) kræver kontinuerlig regnekraft, energi og vedligeholdelse (f.eks. NVIDIAs compute-omkostninger overstiger lønninger). "Jagged intelligence": AI excellerer i smalle domæner, men fejler katastrofalt i tilstødende opgaver → kræver menneskelig overvågning. Aftagende marginalafkast: At forbedre AI fra "god" til "nær-perfekt" kræver eksponentielt mere regnekraft (Acemoglu, 2024: 0,66% stigning i produktivitet over 10 år).

Eksempler:

Uber (2026): AI-budget for Claude (Anthropic) "fordampede" midt på året → virksomheden må ansætte flere ingeniører. Gartner (2026): Kun 28% af AI-projekter leverer forventet ROI; 20% fejler totalt (årsager: manglende kompetencer, dårlig datakvalitet).

2. Afmonteringen af "eksponeringsmyten"

MIT CSAIL (2024–2026): Det er irrelevant, hvad AI kan gøre i laboratorier. Det afgørende er, hvad der er økonomisk rentabelt at automatisere.

Upfront-omkostninger: Skræddersyning, datarensning, træning og vedligeholdelse gør AI dyrere end lønninger for de fleste opgaver. Gradvis udrulning: Selv med 20% årlig prisnedsættelse på AI-systemer, vil det tage årtier, før automatisering bliver bredt rentabel.

Generative AI (LLM’er):

MIT-studie (2026): De bedste modeller (GPT-5, Claude Opus) klarer 50% succesrate for opgaver, der tager mennesker 3–4 timer (2024). I 2025 forventes dette at gælde for ugelange opgaver – men fuld automatisering (80–95% succesrate) først i 2029–2030’erne. "Human-in-the-loop" er nødvendig: AI fejler 5–20% af tiden i kritiske workflows → menneskelig ekspertise skal rette op, hvilket underminerer gevinsten.

3. AI’s produktivitetsparadoks: Mere aktivitet, færre resultater

Gartner (2026):

Traditionel AI (maskinlæring) giver 37% produktivitetsgevinst. Generativ AI (GenAI) giver kun 34% – mindre end forventet. Årsager:

"Job creep": AI sænker tærsklen for at starte opgaver → medarbejdere påtager sig flere opgaver (f.eks. produktchefer skriver kode). Eksperter belastes: Specialister (f.eks. ingeniører) skal rette AI-genereret "vibe coding" (upålidelig kode) → arbejdsbyrde fordobles. Operationel friktion: GenAI skaber kaos i arbejdsgange og mistillid (f.eks. supply chain-studie: 72% implementerede GenAI, men gevinsterne kaskaderede ikke gennem organisationen).

Løsningen (Gartner):

Succesfulde virksomheder investerer 4x mere i datakvalitet, governance og opkvalificering end i AI-software.

4. Den moralske omkostning: Magt, etik og dehumanisering

Hegemoni og magtkoncentration:

NVIDIA, Google, Meta kontrollerer infrastruktur, data og lobbyisme → skaber digital kolonialisme (udnyttelse af billig arbejdskraft i Global Syd til træning af AI). Gramscis kulturelle hegemoni: Narrativet om AI’s "uundgåelighed" er konstrueret af tech-giganter for at sælge hardware og frygt.

Etiske risici:

Overvågning og alienation: Algorithmer bruges til at måle medarbejderes præstation sekund for sekund → faldende moral og produktivitet (UK Parliament, 2026). "Omsorg erstattet med koder": AI reducerer komplekse sociale fænomener (f.eks. kundesager) til datapunkter → tab af empati og nuanceret dømmekraft. Irreversibel implementering: Når AI er dybt integreret, er det umuligt at fjerne bias eller tilføje etik bagefter (Tirana Business University, 2026).

Ledelsens rolle:

Ledere må skifte fra supervisorer til etiske arkitekter, der sikrer transparens, retfærdighed og menneskelig agens. Fare: Hvis AI erstatter menneskelig dømmekraft i kritiske beslutninger (f.eks. lån, kundeservice), eroderer tilliden til virksomheden.

Konklusion: Teknologiens kejser er nøgen

Økonomisk realitet:

77% af opgaverne er for dyre at automatisere med nuværende AI. Menneskelig arbejdskraft er billigere, mere pålidelig og kontekstforstående.

Teknologisk realitet:

AI udvikler sig som "stigende vand" (gradvis) – ikke en styrtbølge (pludselig disruption). Fuld automatisering (80–95% succesrate) først i 2029–2030’erne – og kræver menneskelig supervision.

Ledelsesmæssig realitet:

AI er ikke en tryllestav – 28% succesrate for AI-projekter viser, at kultur og proces er afgørende. Investering i mennesker (opkvalificering, governance) giver højere afkast end investering i sorte bokse.

Moralsk realitet:

AI må forstærke – ikke erstatte – mennesker. Etik og transparens skal indbygges fra dag 1, ellers risikerer virksomheder tab af tillid og legitimitet.

Opgør med myterne

• "AI tager alle jobs": Falsk. Kun 23% af opgaverne er rentable at automatisere.
• "AI er billigere end mennesker": Falsk. Driftsomkostninger (compute, energi, vedligehold) overstiger lønninger.
• "AI løser alle problemer": Falsk. 38% af projekterne fejler pga. manglende kompetencer og dårlig data.
• "AI er uundgåeligt": Falsk. Det er et konstrueret narrativ drevet af tech-giganters magt.

Fremtidens vindere

De organisationer, der lykkes, er dem, der:

✅ Fokuserer på menneskelig kapital (opkvalificering, trivsel).

✅ Investerer i datakvalitet og governance (4x mere end i AI-software).

✅ Anvender AI til at forstærke – ikke erstatte – mennesker.

✅ Prioriterer etik og transparens fra start.

Afsluttende observation

"Teknologiens kejser har ingen klæder. Frelsen findes ikke i koden alene – den findes i det menneske, kejseren febrilsk forsøgte at fyre."

ungoogled-chromium

https://ungoogled-software.github.io/about/

En kort oversigt

ungoogled-chromium er Google Chromium, men uden afhængighed af Googles webtjenester. Den indeholder desuden nogle justeringer for at forbedre privatliv, kontrol og gennemsigtighed (hvor de fleste skal aktiveres manuelt). ungoogled-chromium bevarer den standard Chromium-oplevelse så tæt som muligt. I modsætning til andre Chromium-forks, der har deres egne visioner for en webbrowser, er ungoogled-chromium i bund og grund en direkte erstatning for Chromium. Hjælp er altid velkommen! Se dokumentet docs/contributing.md for mere information.

Motivation og filosofi

Uden at logge ind på en Google-konto klarer Chromium sig ret godt, når det kommer til sikkerhed og privatliv. Dog har Chromium stadig en vis afhængighed af Googles webtjenester og binærfiler. Derudover har Google designet Chromium til at være nemt og intuitivt for brugerne, hvilket betyder, at de går på kompromis med gennemsigtighed og kontrol over interne operationer. ungoogled-chromium løser disse udfordringer på følgende måder:

• Fjerner alle resterende baggrundsanmodninger til webtjenester under bygning og kørsel af browseren
• Fjerner al kode, der er specifik for Googles webtjenester
• Fjerner al brug af forudlavede binærfiler fra kildekoden og erstatter dem med brugerdefinerede alternativer, hvor det er muligt
• Deaktiverer funktioner, der hæmmer kontrol og gennemsigtighed, og tilføjer eller modificerer funktioner, der fremmer dem (disse ændringer kræver næsten altid manuel aktivering)

Disse funktioner implementeres som konfigurationsflag, patches og brugerdefinerede scripts.

Links:

https://github.com/ungoogled-software

https://ungoogled-software.github.io/about/

https://en.wikipedia.org/wiki/Ungoogled_Chromium

Original her

Skoleleder Jonas Fisker slår i et debatindlæg i Skolemonitor på tromme for, at »ai kan løfte undervisningen til et nyt niveau«. Jonas Fisker vil uden tvivl skolens bedste, men indlægget bygger på nogle forkerte præmisser.

Undervisningens formål er, at eleverne, i samspil med deres generelle dannelse, lærer et udvalg af fagenes viden. Spørgsmålet er, om ai kan bidrage til dette.

Teoretisk set kan man godt forestille sig, at ai i særlige tilfælde vil kunne bruges til at støtte nogle elevers læring af noget bestemt – men vi har intet empirisk belæg for det.

Og det er ret beset uansvarligt at gøre alle elever (og lærere) til forsøgskaniner for utallige mislykkede forsøg, der måske nok er ’spændende’, men som kun måske på et tidspunkt kan føre til en læringsmæssigt frugtbar anvendelse for ai.

Hvis vi gerne vil afsøge mulighederne for, at ai kan bidrage positivt til elevernes læring, må vi forlange, at professionen gennem systematisk udviklingsarbejde finder ud af, hvordan dette kan foregå.

Først da giver det mening for alvor at udbrede ai i undervisningen.

Idéen om, at ai kan »løfte undervisningen« generelt, har lige så meget gang på jord som idéen om, at ipads, elektroniske tavler, computere og fagportaler kan. Eller kunne. Eller rettere ikke kunne.

Matematik som eksempel Danmark er det land i verden, hvor eleverne (og lærerne) bruger it mest.

Med matematik som eksempel dækker dette både over generelle værktøjer som elektroniske tavler, computere og fagportaler og specifik software som regneark, geometriprogrammer og Computer Algebra Systems (CAS) mm.

Også til afgangsprøverne er anvendelsen af it taget til.

Samtidig med en konstant stigende brug af flere og flere former for it i undervisningen, steg andelen af elever, der anvendte it til at løse opgaver til afgangsprøven i matematik i årene fra 2011-2018 fra 2 procent til 95 procent. I samme periode ’steg’ gennemsnitskarakteren fra 6,6 til 6,9. I 2025 var den igen 6,6.

Heller ikke inden for konkrete emner, har it løftet undervisningen. For eksempel har matematikundervisningen længe været begunstiget med GeoGebra, der er et fantastisk (gratis og open source) geometriprogram med indbygget CAS.

Der findes utallige kurser, materialer og videoer om, hvordan GeoGebra kan bruges i undervisningen af geometri, ligninger og funktioner mm. Alligevel har vi ikke set det mindste ’løft’ af elevernes kundskaber inden for de emner.

Hverken digitale tavler, ipads, computere, kontorpakker eller fagspecifikt software har øget elevernes udbytte af undervisningen. Hvorfor skulle det blive anderledes med ai?

Men der er andre – og måske værre – problemer.

Lyngby-Taarbæk Kommune som eksempel Som henholdsvis nuværende forælder og tidligere faglig konsulent i Lyngby-Taarbæk Kommune har vi en særlig og kærlig interesse i dens skolevæsen.

Det er samtidig der, Jonas Fisker er skoleleder, så vi vil bruge et par eksempler derfra til at belyse problematikken.

Ved inspektion af en af de computere, elever får udleveret i Lyngby-Taarbæk, har it-sikkerhedsspecialist Pia Tesdorf vist, at der reelt ikke er nogen sikkerhed.

Det betyder blandt andet, at børn i 10-11-årsalderen frit kan tilgå bandt andet shopping, spil og beskedtjenester men også selvskadevideoer, online gambling og hardcore porno

Det betyder samtidig, at elevernes brug af skolecomputere er direkte associeret med dataanalytisk profilering af vores børn. Dette bruges på baggrund af økonomiske interesser til at påvirke vores børns tænkning og adfærd.

Når Jonas Fisker mener, at vi ikke skal værne børnene mod dén teknologiske udvikling, må det være udtryk for en tanketorsk.

Det har store omkostninger Ved siden af disse negative effekter står fraværet af positive udbytter i skærende kontrast til omkostningerne. Både i form af kroner og ører og i form af opportunity costs, det vil sige de alternativer, vi ikke kunne bruge de samme penge og den samme tid på.

Vi har som stat, kommuner og skoler betalt med uanede mængder penge og – går det efterhånden op for os – data, der bruges til profitskabende profilering og påvirkning af vores egne børn af kød og blod.

En aktindsigt viser, at Lyngby-Taarbæk Kommune årligt bruger over 10 millioner kroner på undervisningsrelateret hardware og software.

I kommunen arbejder 34,5 medarbejdere med it inden for grundskolen. Hvor stor en del af disses arbejde, der er direkte relateret til it-brug i undervisningen, er ligeså uklart som, hvor mange timer it-vejledere og lærere på de enkelte skoler bruger på det.

Ligesom landets øvrige kommuner bruger Lyngby-Taarbæk rigtig mange penge på at drive og udvikle it, der kan forbindes med nul positiv effekt på elevernes læring og en negativ effekt på elevernes trivsel.

Empirisk set har vi ingen grund til at tro, at ai eller anden it kan levere noget afgørende positivt til elevernes læring og trivsel i undervisningen.

Teoretisk set kan det måske lade sig gøre, men indtil vi har fundet et forsvarligt svar på hvordan, er vores og vores børns ressourcer brugt bedre analogt.

Af Proton

Europæiske alternativer til Big Tech: En privatlivsguide

Mange af de værktøjer, De stoler på hver dag, ejes og styres af en håndfuld virksomheder, der er underlagt amerikansk lovgivning, overvågning uden dommerkendelse og forretningsmodeller bygget op omkring indtjening på data — alt sammen inden for et geopolitisk landskab, der kan ændre sig hurtigt og uforudsigeligt.

Faktisk mener 8 ud af 10 forbrugere i Storbritannien, Tyskland og Frankrig, at deres lande er for afhængige af amerikanske teknologivirksomheder.

Europa tilbyder stærkere love om privatliv, uafhængigt tilsyn og teknologivirksomheder bygget op omkring digitale rettigheder.

Se Protons softwareliste her https://proton.me/da/learn/european-alternatives

Af Alanna Alexander, Proton Udgivet den 18. april 2026 (I uddrag : se original)

Hvad Microsoft 365 Copilot flex routing betyder for EU-virksomheder

Microsofts løfte om ‘datasuverænitet’ for Europa kommer med en stjerne. Fra den 17. april 2026 vil virksomheden begynde at sende Copilot-data til udenlandske servere til behandling.

Med introduktionen af flex routing for Microsoft 365 Copilot kan inferens for en Large Language Model (LLM) — det trin, hvor Deres data faktisk behandles — finde sted i USA, Canada eller Australien, når kapaciteten i europæiske datacentre slipper op.

Disse ændringer anvendes som standard. For nye kundekonti oprettet efter den 25. marts 2026 er flex routing allerede aktiveret. For alle andre vil det blive aktiveret automatisk, medmindre De fravælger det. (Instruktioner om, hvordan De gør det, findes nedenfor).

Hvis Deres virksomhed er baseret i EU eller Den Europæiske Frihandelssammenslutning (EFTA), er dette ikke en lille teknisk opdatering. Flex routing ændrer, om Deres AI-arbejdsgange forbliver inden for EU eller forlader det uden Deres viden. Og det understreger, hvad Big Techs version af digital suverænitet i virkeligheden betyder for Europa: De har stadig kontrollen.

Hvad er flex routing?

Inferens er det øjeblik, hvor en AI-model behandler Deres prompt for at generere et svar, uanset om det er at opsummere et dokument, besvare et spørgsmål eller udarbejde et udkast til indhold. Når dette sker, er Deres data allerede blevet samlet. Selvom Deres data er lagret i Europa, kan de nu blive behandlet et andet sted — automatisk, under en ikke-EU-jurisdiktion.

Hostet i EU betyder ikke behandlet i EU

Microsoft gør det klart, at data vil forblive krypteret(nyt vindue) i transit og i hvile. Det kan muligvis berolige nogle kunder. Men hvis De opererer under rammer som General Data Protection Regulation(nyt vindue) (GDPR), Netværks- og informationssikkerhedsdirektivet (NIS2) eller Digital Operational Resilience Act (DORA), er det ikke nok at beskytte data på lagerplads og under transmission.

Behandling (eller inferens) er der, hvor eksponering kan forekomme. Og under flex routing kan dette punkt nu flytte sig.

For at en AI-model kan udføre inferens, skal data gøres tilgængelige for beregning. Deres prompts, e-mails, filer og metadata indsamles og sendes til modellen. Med flex routing kan den pakke blive behandlet uden for EU.

Hvor Deres data behandles har betydning — selvom de er krypteret på vej ind og ud.

Byrden for overholdelse er Deres

Microsofts beslutning om at gøre flex routing til en standard funktion er et rødt flag. Forskning viser, at de fleste ikke gør sig den ulejlighed at tjekke deres standarder eller opdatere dem. Hvis datasuverænitet var noget, virksomheden gik op i for sine europæiske kunder, ville den ikke have implementeret flex routing automatisk.

Det advarer også Deres compliance-afdeling om, at leverandører pludselig kan beslutte at ændre en vigtig politik. De er nu ansvarlig for overvågning af leverandøropdateringer, tolkning af deres konsekvenser og justering af indstillinger for at forblive i overensstemmelse. Dette kan virke uretfærdigt, hvis De valgte en amerikansk baseret leverandør i den tro, at Deres datasuverænitet var vigtig for dem.

Flex routing afslører noget dybere om data governance

Hvis Deres leverandører er baseret i USA, stoler De på systemer, der er bygget til en anden lovgivningsmæssig virkelighed — en De ikke kontrollerer, men som De stadig skal stå til regnskab for.

Softwareopdateringer, support, juridiske politikker og prisbeslutninger træffes i Silicon Valley eller Seattle. Reglerne, Deres leverandør følger, er fastsat i Washington. Men Deres virksomhed holdes til europæiske standarder.

Derfor begynder flere virksomheder at se på europæiske alternativer til Big Tech. Når Deres infrastruktur, politikker og juridiske rammer er tilpasset den region, De opererer i, bliver datasuverænitet håndhævelig, ikke betinget.